Der skal bygges en ny folkeskole i Nye, hvor der både skal gå elever fra Nye og Elev, og det har været en lang proces med flere bump på vejen. For hvor skal skolen ligge? Hvilke elever skal gå på den? Hvordan skal skolen se ud? Og hvornår skal den stå klar?

De fleste af spørgsmålene er der kommet nogenlunde styr på, men hvornår skolen kan slå dørene op for eleverne, har været genstand for meget debat.

Den seneste melding var, at skolen skulle stå færdig i efteråret 2024. Men nu viser det sig, at byggeriet bliver yderligere to år forsinket, så den først står klar til august 2026.

Når folkeskolen er færdigbygget, skal eleverne fra Elev Skole flytte til den nye skole. Den nuværende skoleleder Jens Mathiasen overgår også som leder på skolen, og han ærgrer sig over, at byggeriet endnu engang er blevet forsinket.

- Det er en stor skuffelse, for vi trænger til det. Jeg kan se, at børnene er der, og pladsen er trang. Vi oplever nogle medarbejdere, som hver dag er nødt til at gå på kompromis med det, de gerne vil, fordi de fysiske forhold og muligheder er, som de er. Medarbejderne er meget kreative og løsningsorienterede, men jeg kan se, hvor meget de begrænsede fysiske forhold udfordrer. Det er smadderærgerligt, siger han.

Elev Skole er i dag en landsbyskole med elever fra 0.-5. klasse. Derefter skifter de fleste til Hårup Skole – de to skoler hænger ledelsesmæssigt og administrativt sammen. Ifølge Jens Mathiasen er de på skolerne i gang med at finde løsninger på de pladsudfordringer, som vil opstå grundet forsinkelsen.

- Der er de lokaler, der er på Elev Skole, men som sagt er pladsen trang, og skolen er bygget i en anden tid. Lige nu har vi 186 elever, og inden den nye skole står færdig, er vi oppe på cirka 500 børn. Den matematik fortæller i sig selv, hvad det er for en udfordring, vi står i, siger han.

Jens Mathiasen forklarer, at nogle af eleverne vil skulle undervises i pavilloner, der skal lejes til formålet. Når det ikke kan være anderledes, er det en løsning han er meget tilfreds med.

Planerne for den nye folkeskole i Nye er blevet udskudt ad flere omgange. Oprindeligt var der udsigt til, at skolen skulle stå færdig til skoleåret 2022/2023. Derefter blev projektet forsinket et år med indflytning til skoleåret 2023/2024.

Men da det tog længere tid end forventet at finde den endelige placering for skolen, blev slutdatoen yderligere skubbet til efteråret 2024. Og nu er skolebyggeriet altså blevet forsinket til august 2026. En forsinkelse på fire år i forhold til den oprindelige plan.

Det ærgrer Jens Mathiasen, men han har forståelse for, at planlægningen skal foregå i en bestemt rækkefølge.

- Der er åbenbart en rækkefølge i forhold til helhedsplanen og lokalplanen, og ting skal tage en vis tid. Der har været rigtig mange benspænd i den her proces. Det er ikke nogens skyld som sådan. Det er summen af benspænd, som er så ærgerlig, siger han og fortsætter:

- Når det er sagt, så er det en del af mit job at hjælpe med at finde de bedste løsninger for børnene, og det er vi i fuld gang med.

Skolelederen har indkaldt til informationsmøde på Elev Skole i næste uge. Her deltager LystrupLIV også for at få svar på, hvordan pladsudfordringerne på Elev Skole konkret bliver tacklet, og hvad der skal ske med de mange elever, indtil den nye folkeskole står klar.

LystrupLIV ville gerne have spurgt rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF), hvad han tænker om forsinkelsen og de store kapacitetsudfordringer på Elev Skole, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Ifølge Birgitte Andreasen, som er projektleder på skole- og aktivitetsbyggeriet i Nye, er skolebyggeriet blandt andet blevet forsinket, fordi der skal laves ændringer i helhedsplanen. Det har påvirket det videre arbejde med lokalplanen for skolens område.

- Vi har en helhedsplan, som vi har skullet passe os ind i. Myndighederne har i samarbejde med bygherren Tækker fundet ud af, at der skal ændres nogle ting. Det får også betydning for vores projekt. Så nu skal helhedsplanen tilpasses, og vi kan ikke blive færdige med vores lokalplan, før vi har en helhedsplan, siger hun.

Den primære ændring i helhedsplanen går på, at den gennemgående ringvej i Nye ikke skal gå lige forbi skolen, som det oprindeligt var planlagt.

Ifølge Birgitte Andreasen estimeres det, at der i år 2040 dagligt kommer til at køre 9.800 biler på vejen. Noget som mange borgere har udtrykt bekymring for i deres høringssvar.

- Vi planlægger nu, at ringvejen ikke skal køre lige forbi skolen. Det gav et støjbillede, hvor det var nødvendigt at opføre en støjmur lige foran skolen, og det var bare smadderærgerligt. Så rent støjmæssigt er det meget bedre at flytte vejen, og i forhold til sikkerheden på skolevejen er man også fri for at være så tæt på en trafikeret vej, siger hun.

Martha Kruse, som er projektleder for helhedsplanen for Nye, forklarer, at det ikke kun er borgernes høringssvar, som ligger til grund for ændringen. Det gør derimod nogle nye rammer fra planklagenævnet.

Hvor nævnet tidligere har vurderet, at man kan arbejde med lempede støjkrav ved skoler, tolker nævnet nu støjbestemmelserne anderledes. Og det ønsker kommunen at lægge sig op ad:

- Vi har ikke haft mulighed for at vide, at planklagenævnet ville tolke lovgivningen i den retning. Det er det, vi har reageret på, og så er det jo dejligt, at det passer med borgernes bekymringer.

Hvorfor ringvejen i første omgang var placeret så tæt på folkeskolen, kan Martha Kruse ikke svare på, da hun i sin tid ikke var ansvarlig for helhedsplanen. Men støjmæssigt har man altså haft lov til det.

- Jeg er rigtig glad for, at vi har fået fredeliggjort skolen. Vi har lavet nogle ændringer, som virkelig styrker skolen og gør, at man får en meget mere sikker skolevej. Det er også noget, som borgerne ønsker, så det er en rigtig positiv udvikling, siger Martha Kruse.

Det forventes, at helhedsplanen bliver godkendt efter sommerferien. Når helhedsplanen er vedtaget, skal arbejdet med lokalplanen for skoleområdet færdiggøres og planen vedtages, inden byggeriet kan gå i gang.

Foruden forsinkelsen på de to år er der også en risiko for, at Aarhus Kommune ser ind i en prisstigning på grund af de forhøjede materialepriser. Det er dog for tidligt at sige noget konkret, siger projektleder Birgitte Andreasen:

- Der er en risiko for, at byggeriet bliver dyrere med de priser, vi har lige nu. I bund og grund har vi først det endelige overblik, den dag vi får den sidste regning, men vi har et vinderprojekt, og der har ikke været forlydender om, at vi skal skære i det.

Den faste pris for skolebyggeriet til kommunens totalentreprenør er 250 millioner kroner. Birgitte Andreasen forklarer, at der er afsat midler til uforudsete udgifter, men viser det sig, at der ikke er midler nok, skal projektet forbi byrådet igen, så der kan afsætte ekstra penge til byggeriet.

- Det er klart, at vi hele tiden skal være opmærksomme på, at vi har en anlægsøkonomi. Vi er i en anden situation nu, end da vi vidste, at det gik stille og roligt derudaf. Vi er mere påpasselige med pengene og sørger for ikke at bruge for meget, siger hun.

Hvis udvidelsen af Lystrup Idrætscenter gik i gang i dag, ville det koste syv millioner kroner mere end oprindeligt planlagt. Det skyldes de stigende materialepriser, som har ramt flere store anlægsprojekter.

Derfor har Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter, som i samarbejde med Lystrup Idrætsforening står bag udvidelsen og moderniseringen af idrætscentret, valgt at udskyde byggeriet. Det forklarer formanden for andelsforeningen Lauge Dehn:

- Jeg tror ikke, der findes nogen, der arbejder med byggeri i øjeblikket, som kan sige noget om, hvornår priserne falder. Det er et spørgsmål om to ting. Om leverandørerne kan sikre materialerne til de rigtige priser og vores vurdering af, hvornår det er det rigtige tidspunkt at gå i gang. Det er et lidt vattet svar, men det er det reelle svar i øjeblikket.

Det er endnu uvist, hvornår spaden kan stikkes i jorden, men byggetilladelsen er i hus, og Lauge Dehn håber, at byggeriet kan påbegyndes allerede senere i år.

Som et led i processen og grundet de stigende priser på især træ, jern og stål har andelsforeningen forhandlet med entreprenøren og lavet en enkelt rettelse i det oprindelige projekt. Det drejer sig om nogle vinduer i den nye gymnastiksal, som ikke bliver opsat alligevel, men derudover er der ikke planer om at beskære projektet.

- Der er ikke overordnet lavet nogle ændringer, som får betydning for faciliteterne. Det prøver vi så vidt muligt at undgå. Vi har brugt meget tid på at nå frem til det, vi skal lave, så det skulle gerne gennemføres i sin helhed. Der kan komme enkelte ændringer, men i så fald er det ændringer, som vi laver med brugerne, siger Lauge Dehn.

Det er som sagt Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter, der står for udvidelsen af centret i tæt samarbejde med Lystrup Idrætsforening. Andelsforeningen blev etableret i 1988, og foreningen står både for opførelsen af de nye bygninger og ombygningen af det eksisterende center.

Der skal tilføjes et nyt indgangsparti til centret, som skal gøres mere åbent og transparent, og så skal der anlægges en ny gymnastikhal med springgrave. Derudover er der planer om en café og et fitnesscenter.

Ifølge Lauge Dehn vender idrætscentret principielt forkert, så man i dag bliver mødt af en stor murstensvæg, når man ankommer fra Lystrup Centervej, og det er blandt andet det, moderniseringen skal afhjælpe. Derudover har foreningens gymnastikafdeling i mange år manglet plads.

Andelsforeningen håber, at priserne kan komme længere ned, men for nu afventer den altså udviklingen i materialepriserne. Med stigende renter er det svært at vide, hvornår det er klogest at sætte byggeriet i gang, og derfor kan Lauge Dehn ikke give et endegyldigt svar:

- Målsætningen er at komme i gang så hurtigt som muligt økonomisk og praktisk. Men i og med, at vi skyder byggeriet, skal vi også være forberedte på, at entreprenøren ikke nødvendigvis er klar, når vi er. Hvis man trækker i bremsen i et stykke tid, så er der andre projekter, der rykker frem.

Ifølge Lauge Dehn er der "tegn i sol og måne" på, at nogle priser er på vej ned, blandt andet priserne på træ. Han forklarer desuden, at kommunernes bremsning af anlægsprojekter kan vise sig at være en fordel for foreningen.

Den ene af de to haller i Lystrup Idrætscenter er ejet af Aarhus Kommune, og ifølge Lauge Dehn skal det i begyndelsen af juni afklares, hvor stor en byggesum andelsforeningen selv skal stå for, og hvor stor en del kommunen skal stå for.

- Vi skal stå for hovedparten, men det der direkte vedrører deres hal, skal kommunen selvfølgelig betale for. Vi ændrer også nogle ting ved kommunens hal, og det kommer vi til at stå for, siger han.

Projektet er sat til at koste 31,5 millioner kroner, hvoraf lidt over ni millioner bliver finansieret af et tilskud fra Aarhus Kommune.

- Det er den pris, vi arbejder med, og hvor der lige nu ligger en forhøjelse på syv millioner kroner, siger Lauge Dehn og fortsætter:

- Vi mangler at finde noget finansiering, specielt når det kommer til indretningen, men vi har valgt ikke at gå ud i offentligheden og bede om støtte og tilskud, når situationen stadig er uvis. Når vi kommer i gang, vil vi samtidig køre en kampagne for at få flere penge i kassen.