Bang! En kort pause. Bang!

Geværet går af, og fuglene letter fra deres grene i de høje løvtræer. Efter ti sekunders stilhed daler en kragelignende fugl ned fra himlen og lander med et bump i den fugtige skovbund. Et bytte er nedlagt.

Den nedskudte fugl er en råge, og omkring den samles børn og voksne for at se nærmere. Den ligger mellem træerne og er blevet skudt lige ved lungen. Blodet flyder lige så langsomt ud af dens bryst.

Rågen bliver fragtet til lejren ved bålhytten, hvor børnene ligger den på jorden. De samler mælkebøtter og blade, og lægger den til rette.

Det er David Hansen, som har skudt fuglen med sit jagtgevær. Han har reguleret råger for Aarhus Kommune siden 2018, og scenen udspillede sig søndag eftermiddag i Lystrup Sønderskov, da han gennem sin virksomhed ”Far Vild” havde inviteret interesserede borgere til arrangementet ”Nak & Æd en råge”.

- Jeg kan godt lide selve jagten, men jeg synes også, at det er vigtigt, at man får et godt forhold til den. Dialogen mellem jægere og ikke-jægere er både vigtig, spændende og sjov, og Tv-programmet Nak & Æd har en spændende tilgang til at lave rustikt mad, så det handler egentlig bare om at få en fed oplevelse. Tit bliver man glad bare af at lave et bål, siger han.

Bag de lysegrønne blade kan man søndag eftermiddag ane den blå himmel. Grusstierne snor sig tværs igennem den fugtige skovbund, og fra bålpladsen kan man lugte røgen, som bliver hængende i tøjet i flere dage.

Egentlig er Lystrup Sønderskov en lille naturoase, som ligger mellem de trafikerede veje Lystrupvej og Sønderskovvej. Den bynære natur indbyder umiddelbart til ro og pause, men ro er der ikke meget af.

For lige over trætoppene flyver store rågeflokke rundt. Deres skrig er det første, man lægger mærke til, når man træder ind i skoven, og de kan høres på mange meters afstand. Det generer de mange naboer til skoven, og derfor bliver bestanden reguleret.

En af dem, som ikke kan undgå at lægge mærke til larmen, er Mette Winther. Hun bor lige i nærheden af Lystrup Sønderskov, og deltog ved søndagens arrangement.

- Jeg tænkte, at vi kunne se, hvordan vi kommer af med den larm, der kommer fra skoven. Vi er her rigtig meget, og når man er uden for, er det ret irriterende. Jeg har været her i halvanden time nu, og jeg er allerede træt af dem, siger hun.

Rågekolonierne på Aarhus Kommunes jord reguleres af frivillige jægere fra de århusianske jagtforeninger. Det gælder også i Lystrup Sønderskov, hvor størstedelen af jorden er kommunalt ejet.

Det er Niels Jørgen Friis, biolog ved Natur og Miljø i Aarhus Kommune, som registrerer, hvor mange reder der er i rågekolonierne. Derefter bliver jægerne tildelt ansvaret for forskellige områder.

- Rågerne skydes kun steder, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I Skanseparken inde i Aarhus lader vi for eksempel ikke jægerne skyde, for der er ikke et nedslagsområde, som er sikkert nok, når kuglen kommer ned igen, forklarer han.

Det er oftest rågeungerne, som bliver reguleret i den periode, hvor de lærer at flyve. Til den tid kravler de ud på grenene omkring reden, og sidder de der, må de skydes. Det er ikke tilladt at skyde fuglene inde i rederne, og forældrene må heller ikke reguleres, mens de har unger. Dør de voksne fugle, vil ungerne nemlig sulte ihjel.

Ifølge Niels Jørgen Friis skydes rågerne kun i områder, hvor larmen og afføringen fra fuglene kan få sundhedsmæssige konsekvenser for de nærmeste beboere:

- Fuglene larmer i alle døgnets lyse timer, og det vil sige, at folk bliver vækket klokken halv fire om morgenen. Hvis fuglene optræder massivt i et nabolag, så kan de være til fare befolkningens sundhed. Både fordi det kan være psykisk belastende ikke at få sin søvn, men også fordi der kan spredes sygdom via fækalierne.

For David Hansen, manden bag søndagens arrangement, opstod idéen om at regulere råger, da han ikke havde andre steder at gå på jagt. Og da der er behov for at regulere fuglene, var det en god måde at hjælpe på. Han vurderer, at der er omkring 1.600 råger i Lystrup Sønderskov.

David Hansen er uddannet jagttegnslærer og underviser både på ungdoms-, aften og højskoler. At formidle jagt og natur ”ligger ham meget på sinde”:

- Der er ingen, der kan forholde sig til at spise en kragefugl, og rågeunger kan man ikke købe, det er kun noget, som bliver reguleret. Så det er en unik chance for at prøve at smage råge.

Tilbage i skoven ligger den døde råge udsmykket med mælkebøtter på jorden foran bålhytten. David Hansen holder tale for at takke skoven og fuglen for at lade livet. På en lang række ligger en masse nedskudte råger, som han har med hjemmefra. De skal flås og skæres ud.

Med ansigterne dækket i camouflerende farver går både børn og voksne i gang. Fjerene bliver pillet af, og hjerte og lever tages ud.

- Det er alletiders. Jeg er ikke så god til sådan noget, men min søn elsker det, og så er det jo fedt, at der er nogle andre, der kan lære ham det, siger Mette Winther.

Søndagens Nak & Æd-event blev arrangeret i et samarbejde mellem David Hansen, Aarhus Kommune, Smag på Aarhus, Lystrup Farver og Danmarks Jægerforbund, og cirka 30 personer deltog. En af dem var Eva Kirketerp, som bor i nærheden af skoven.

- Man kan næsten ikke undgå at lægge mærke til rågerne. Jeg synes, det er fint, at de regulerer dem, og sådan tror jeg, at de fleste har det. Det bliver spændende at smage, for jeg har aldrig smagt råge før, og det er da lidt eksotisk, siger hun.

Menuen bød på rustikt rågebryst med champignon og flødesovs, og selvom der blev lagt grillpølser på bålet for en sikkerheds skyld, tog både voksne og børn for sig af den tilberedte ret og nød smagen af vildt i skovens lysning.

- Råge i sig selv smager vildt, og det er en lidt karakteristisk smag. Fasan, gås eller kanin smager ret ens, når det er vildt, hvorimod en kylling eller kalkun, som er opdrættet, smager helt anderledes, siger David Hansen.

Det er praktisk talt på kanten af Elsted. Kigger man den ene vej, står parcelhusene side om side, og haverne er i fuld gang med at springe ud. Den anden vej er der udsigt til grønne marker og Skårupgård Skov, mens Elsted Kirke kan spottes mod øst.

Husene og markerne adskilles af Ørnstrupvej, og lige ud til den bor Henning og Bende Lauritsen. Det har de efterhånden gjort i mange år, og særligt de seneste 10 år har en ting bekymret dem.

- Der er absolut kommet mere trafik på vejen, og folk kører rigtig stærkt. Det er afgørende at få hastigheden ned, så der ikke sker ulykker, siger Henning Lauritsen.

Ørnstrupvej forbinder Elsted og Lystrup med Elev og strækker sig fra Lystrupvej i øst til Høvej i vest. Henning og Bende Lauritsen bor tæt ved krydset mellem Ørnstrupvej og Lystrupvej, og de oplever, at bilisterne tror, at de drejer direkte ud på en landevej, når de kører fra Lystrupvej ud på Ørnstrupvej. Men faktisk kører man stadig i byen på det første lange stykke, og hastighedsgrænsen ligger derfor på 50 km/t.

- Generelt tror jeg ikke, at folk tænker over det. De tænker ikke over, at de stadig er i bymæssigt område, siger Bende Lauritsen.

Som medlem af grundejerforeningen satte Henning Lauritsen allerede i 2011 fokus på problemet, og ifølge ham er ægteparret ikke de eneste, der har oplevet utrygge situationer på vejen. Flere af beboerne i området finder vejen utryg, både fordi der bliver kørt for stærkt, og fordi den er meget smal. Samtidig er der mange cyklister og gående på vejen, som i mange tilfælde bliver presset helt ud i grøften.

- Jeg følte, at jeg måtte gøre noget, inden der skete en ulykke. Jeg er forbavset over, at det ikke er gået galt endnu, siger Henning Lauritsen.

I 2016 fik grundejerforeningen i samarbejde med Aarhus Kommune foretaget både en trafiktælling og fartmåling på vejen. Den viste ifølge ægteparret, at alt for mange af bilisterne kørte for hurtigt. Samtidig er der på Ørnstrupvej en lille bakke lige inden de to udkørsler fra det store parcelhuskvarter, og det gør udsynet dårligt.

- Jeg kan af gode grunde ikke vide det, men min fornemmelse er, at fartmålingen fra 2016 stadig holder i dag. Hvis vi fik bump eller chikaner på vejen, ville hastigheden blive dæmpet, og så ville vi ikke føle os så utrygge, siger Henning Lauritsen.

Det har grundejerforeningen og ægteparret uden held kæmpet for i mange år, og det undrer Bende Lauritsen, at der ikke et sket noget. Blandt andet fordi der er vejbump i den modsatte ende af Ørnstrupvej i Elev:

- Hvis man kan sætte vejbump og chikaner op andre steder, også på Lille Elstedvej og Lystrupvej, hvorfor kan man så ikke her?

Det er der ifølge Mette Sahlertz, som er mobilitetsplanlægger i Aarhus Kommune, flere årsager til. For som udgangspunkt er Ørnstrupvej ikke en oplagt strækning at opføre vejbump eller chikaner på. Simpelthen fordi det i visse tilfælde kan føre til uheld, fordi bilisterne overser dem.

- Det ender desværre tit med uheld, fordi uanset hvor meget vi skilter det, så opdager bilisterne ikke de fartdæmpende foranstaltninger, når de er på strækninger, som ligger i åbent land og ikke er belyst. Og så går det galt, siger hun.

Når man alligevel har gjort det i den modsatte ende af Ørnstrupvej, skyldes det blandt andet, at det er bilisterne fra Ørnstrupvej, der har vigepligten, og at krydset har en uhensigtsmæssig vinkel.

Aarhus Kommune er i gang med at lave en fartmåling på Ørnstrupvej, som skal fastslå, om det er bilisternes fart, der udgør problemet. Men spørger man Mette Sahlertz ligger udfordringen muligvis et helt andet sted:

- Der er forholdsvis mange gående på vejen, så i bund og grund handler det måske om, at der mangler en stiforbindelse ud til skoven. For når du ikke kan gå isoleret, så føles det som om, at folk kører meget hurtigt, uanset om de kører 60 eller 50 km/t. Så jeg er ved at afklare, hvad den egentlige problematik er, så vi ikke skyder ressourcer i en forkert løsning.

Aarhus Kommune har gjort noget for at sænke hastigheden på Ørnstrupvej. For nogle år siden blev byskiltet flyttet for at gøre bilisterne opmærksomme på bygrænsen, ligesom der blev indført en fartgrænse på 60 km/t på en udvalgt strækning.

Og Henning og Bende Lauritsen anerkender også, at trafik er en forudsætning der, hvor de bor.

- Men det er stadigvæk en lille og smal vej. Det er ikke en hovedvej, og der er både cyklister, gående og bilister, siger Bende Lauritsen og Henning Lauritsen fortsætter:

- Vi ved også godt, at det vil skabe noget støj ved vores bolig, hvis der bliver opført bump ude foran. Men det er der ikke noget at gøre ved. Det skal være trygt at køre her.

At trafikken med al sandsynlighed vil stige med udbygningen af Nye, er Henning og Bende Lauritsen indforstået med. De savner dog en overordnet plan for, hvordan trafikken i området skal hænge sammen, og så efterspørger de bedre forhold for cyklisterne på Ørnstrupvej.

Og ifølge Mette Sahlertz bør fokus også ligge på de bløde trafikanter.

- Jeg får omkring 15 efterspørgsler om ugen på hastighedsdæmpende tiltag. Så det er svært at gøre noget ved dem alle. Ørnstrupvej er facadeløs, og den er oprindeligt ikke tænkt til cyklister og gående. Nu er der kommet en naturlig rute ad vejen til skoven, og det er man nødt til at se, om man kan tage hensyn til, siger hun.

Hvor mange elever kommer der til at være i skoledistrikterne Elsted, Lystrup og Elev om fem år? Kommer der til at være lokaler i overskud på skolerne, eller kommer der til at mangle faciliteter? Hvad med antallet af klasser, vil det falde eller stige?

De spørgsmål kan man finde svar på i Aarhus Kommunes nye skoleprognose. Den bliver hvert år udarbejdet med udgangspunkt i kommunens befolkningsprognose, som kigger 10 år ud i fremtiden. Derudover tager den også højde for flytte- og bosætningsmønstre.

I listen herunder har vi forsøgt at give et overblik over situationen og udviklingen på de tre skoler i postnummer 8520.

Lad os dykke ned i det.