Forestil dig, at du står på en stor plads, hvor der er grønne oaser, børn der leger og gode siddepladser for de voksne. På pladsen står en lille kaffevogn, hvor man kan købe en frisklavet café latte, og følger man strøget på tværs af vejen, ligger kulturhuset og det nye idrætscenter.

Det lyder meget godt, ikke?

Læg dertil, at området i dag mest af alt bærer præg af at være en stor og relativt kedelig parkeringsplads, og at det nye og sprudlende område skal erstatte parkeringspladsen som Lystrups helt nye bymidte.

Det er nogle af de idéer, som en projektgruppe, bestående af Coop, Sweco Architects, KPC, Pro Developments og Boligforeningen Århus Omegn, har fremlagt for en bymidte i Lystrup, som skal ligge ved bydelscentret på Lystrup Centervej.

Men nu er parterne bag forslaget altså løbet ind i lidt af et problem. For at det kan realiseres, har de nemlig planer om, at de to første opgange i det almene boligbyggeri i Elstedhøj skal rives ned. Men det er slet ikke sikkert, at Boligministeriet vil gå med til det.

- Vi har ikke haft en dialog med ministeriet om det endnu, men jeg har talt med en medarbejder for at få afklaret, hvordan det forholder sig. Udgangspunktet er, at når ikke det er et udsat boligområde, så er der i loven ikke mulighed for nedrivning, siger Leif Jensen, direktør i Boligforeningen Århus Omegn, og understreger, at han har fået samme melding fra Aarhus Kommune og Landsbyggefonden.

Ifølge projektgruppens forslag skal de to opgange i Elstedhøj rives ned for at skabe luft ind til den nye bymidte ved bydelscentret. På hjørnet af Lystrup Centervej og Sønderskovvej skal der i stedet opføres et privat byggeri i seks etager med mulighed for at indrette stueetagen som et medborgerhus for beboerne i Elstedhøj.

- For at vi kan få den nødvendige plads til det nye byrum, er det en vigtig forudsætning, at vi kan fjerne de to opgange. Der er simpelthen for lidt plads, som det er nu. Rent fysisk bliver vi for klemt af en stor dagligvareforretning til den ene side, boligbyggeri mod nord og så de her blokke mod Sønderskovvej, siger Steen Gissel, arkitekt hos Sweco Architects.

Det er i sidste ende boligministeren, der skal godkende en ansøgning om nedrivning af almene boliger. I almenboligloven står der, at ministeren kan godkende det, hvis der er byggetekniske problemer, udlejningsvanskeligheder eller væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde. Elstedhøj er ikke på ministeriets liste over udsatte boligområder, blandt andet fordi afdelingen ikke lever op til flere af kriterierne.

Men ifølge Leif Jensen vil Århus Omegn alligevel udfordre ministeriet på loven – ikke mindst fordi Elstedhøj ligger højt på Aarhus Kommunes egen liste over udsatte boligområder. Blandt andet fordi mange af beboerne står uden for arbejdsmarkedet. Han mener derfor, at udviklingen af en stærkere bymidte og et nyt medborgerhus vil være en rettidig indsats.

- Jeg kan godt forstå, at vi har en lovgivning, der beskytter mod, at man bare river boliger ned uden en årsag. Men når det så er sagt, synes jeg også, at man skal kigge konkret ind i de projekter, der ligger bag ved ønsket om at nedrive boliger, siger han og fortsætter:

- Vi bygger for eksempel et medborgerhus for beboerne, som også kan bruges af de omkringliggende borgere. Hvis det realiseres, vil vores boligsociale indsats også tage sit udspring derfra, og dermed vil den blive meget synlig.

Ender opgangene med at blive revet ned, vil det få konsekvenser for de 16 familier, som bor der. Men ifølge Leif Jensen kan boligforeningen ”sagtens rumme” at genhuse beboerne, enten internt i Elstedhøj eller i andre afdelinger:

- Så jeg synes, at man i ministeriet skal være lidt mere åben for de argumenter, der ligger i det her. Det er rettidig omhu i forhold til udviklingen af afdelingen og byen.

Blandt borgerne i Lystrup og hos det lokale fællesråd har der i en lang årrække været et ønske om en stærkere og mere tydelig bymidte. I forbindelse med projektgruppens forslag har Aarhus Kommune påbegyndt arbejdet med en ny lokalplan for bydelscentret. Det arbejde befinder sig fortsat i den indledende fase.

Men ifølge arkitekt Steen Gissel er det svært at se en tilfredsstillende løsning, hvis ikke de to opgange må rives ned:

- Vi tror desværre ikke på det, hvis ikke det lykkes at få noget af blokken væk. Vi har kigget på det i en mindre udgave, men det er vi på ingen måde ret glade for. Man mangler noget udfoldelsesplads og muligheder for at komme i mål med den kvalitet, der er brug for. Ellers lander vi på, at det bliver en stor parkeringsplads, hvor der ikke er plads til det sjove, og det er der ingen grund til. Så skal man måske hellere lade være.

Planen er jo at bygge et hus i seks etager der, hvor Elstedhøj ligger i dag. Så rent arealmæssigt gør det vel ikke den store forskel, at I fjerner de to opgange?

- Den nye bygning får nogle tagflader, hvor man kan opholde sig, og så er der fælleshuset, som også vil generere noget liv og ophold. Det er også rart at få brudt de boligstænger op, som ligger ad Sønderskovvej. De danner en barriere mellem øst og vest i Lystrup, så det er et ret vigtigt signal rent arkitektonisk, at man kan få opbrudt den, og at man laver et fællesareal, hvor alle kan mødes.

Foruden den nye bygning i seks etager indeholder projektgruppens forslag også idéen om et strøg på tværs af Lystrup Centervej, som kan forbinde pladsen foran Super Brugsen med idrætshallen og den tilhørende plads. Super Brugsen skal udvides, og derudover skal der gøres plads til små, spredte butikker, en mindre dagligvareforretning, taghaver og et gennemgående grønt stisystem. Men alt det afhænger altså i sidste ende af, at boligministeren vil gå med til en nedrivning.

- Jeg forsøger at komme i dialog med boligministeriet, men det bliver svært, for vi har jo fået ny boligminister, og der går altid en rum tid, inden en ny minister er helt inde i sagerne. Vi er undervejs med at formulere en skrivelse, men jeg kan ikke vide, hvornår vi får svar. Det kan strande på, at vi ikke kan få lov til at nedrive de to opgange, siger Leif Jensen.

Kunne I ikke have forudset, at det her ville blive et problem, inden I fremlagde projektforslaget?

- Vi vidste det godt, så vi kunne med det samme have sagt, at vi ikke ville gå ind i det. Men nu har vi valgt at udfordre lovgivningen, og det gør vi ved godt og grundigt at tage fat i boligministeriet, siger Leif Jensen.

Hos Aarhus Kommune har man gennemgået projektgruppens forslag og kommenteret på det. Også med udgangspunkt i de to borgerinddragende workshops, som kommunen i forbindelse med lokalplanarbejdet afholdt i efteråret sidste år. Nu er det projektgruppens opgave at tilpasse forslaget, forklarer Dorte Ringgaard Simonsen, som er byplanlægger i Aarhus Kommune:

- Det gør de nok ikke, før de ved, om de kan komme videre med det fra ministeriets side. Vi kan støtte op om det med den planlægning, vi har sat i gang, men det er ministeriet, som i sidste ende skal sige god for det.

Viser det sig, at de idéer, som grundejerne og investorerne har fremlagt, ikke kan realiseres, har kommunen heller ikke de store muligheder for selv at udvikle en bymidte i Lystrup.

- Det er mindre ting, vi vil kunne gøre. Vi er selv bygherre på nogle projekter, men det er vi ikke i Lystrup. Der er vi kun grundejere på områdets grønne arealer, infrastruktur og idrætshallen. Vi har ikke byudviklingsmuligheder, når vi ikke er grundejere, siger Dorte Ringgaard Simonsen.

Ifølge Leif Jensen er der i et tidligere tilfælde på Sjælland blevet revet boliger ned under den betingelse, at man efter nedrivningen havde lige så mange almene boliger i afdelingen som før. I Elstedhøj kunne det løses ved at bygge nogle af de største lejligheder om til mindre lejligheder, men det er boligforeningen ikke interesseret i.

- Vi har en fin boligsammensætning i Elstedhøj, og umiddelbart er vi ikke interesseret i at lave om på det. Det tror jeg faktisk heller ikke, at beboerne i Elstedhøj er.

Både han og Steen Gissel kan godt forstå, at borgerne i Lystrup bliver skuffede, hvis ikke ’projekt bymidte’ bliver realiseret.

- Vi vil være lige så skuffede. Vi synes også, at det er et vigtigt projekt for Lystrup, og vi kan godt få øje på, at der mangler et omdrejningspunkt eller et hjerte i Lystrup. Det kan man skabe, hvis man får den rigtige volumen til det. Så selvfølgelig kan vi forstå det. Helt sikkert, siger Steen Gissel.

De fleste af os genkender Natteravnene, når de en sen aften kommer gående i deres næsten selvlysende, gule jakker for at tale med de unge og dele kondomer og bolsjer ud.

I Lystrup har foreningen de seneste tre år haft en helt lokal gren, men den æra har desværre nået sin ende. Den tidligere formand for Natteravnene i Lystrup Dennis Mejer og resten af bestyrelsen har nemlig måtte erkende, at det er for svært at finde frivillige. Derfor har de valgt at dreje nøglen til foreningen om og lukke og slukke.

- Jeg synes, det er brandærgerligt, at der i så stor en by som Lystrup ikke er nok frivillige til at gå ture. Når det kan lade sig gøre i andre byer som Skødstrup og Løgten, burde det også kunne lade sig gøre i Lystrup, siger Dennis Mejer.

Han har været formand for Natteravnene i Lystrup siden gruppens begyndelse, og selvom det i perioder har været svært at tiltrække frivillige, har han en oplevelse af, at særligt coronapandemien har sat sine spor.

- Der var mange, der gerne ville gå ture inden coronapandemien, men så har folk holdt sig væk, og det var også forståeligt nok, fordi alt var lukket ned. Det har helt sikkert ikke gjort det bedre. Generelt kan man sige, at folk har mistet gnisten, siger Dennis Mejer.

Der var omkring 15 aktive Natteravne i Lystrup, men i den sidste periode endte det ifølge Dennis Mejer med at være de samme fire-fem personer, der gik de faste ture. Og den opgave endte altså med at blive for tung:

- Det er ligesom at få en mavepuster. Det ved jeg også fra nogle af de andre, der gik. Det er virkelig træls, at vi er nødt til at stoppe, for vi har alle levet os ind i det og brændt for at gøre en forskel.

Natteravnene har til formål at være synlige for unge mennesker i både dagtimerne og i aften- og nattelivet. De frivillige blander sig ikke fysisk, og fokus er på at skabe tryghed gennem dialogen med de unge.

Gennem de seneste måneder har Lystrup været udsat for en række hærværkstilfælde, hvor både letbanestationen og busstoppestederne er blevet smadret. Det vides ikke med sikkerhed, om det er unge mennesker, der står bag, men det ærgrer Dennis Mejer, at Natteravnene fremover ikke kan bidrage til at forebygge den slags:

- Jeg tror, det havde været en god løsning at tale med de unge mennesker om deres frustrationer, og om hvad konsekvenserne ved at begå hærværk er. Men når der ikke er frivillige nok, så er det svært at få føling med det, der foregår rundt omkring i byen.

De borgere i Lystrup, som Dennis Mejer har talt med, synes også, at det er ærgerligt, at der ikke længere findes en lokal gren af Natteravnene.

De kendetegnende gule jakker har afdelingen leveret tilbage til landsforeningen, og cyklerne, som er sponsoreret af Lions Club, har Natteravnene i Skødstrup og Løgten overtaget. Og selvom det er slut med at gå ture i og omkring Lystrup, er Dennis Mejer ikke sikker på, at han er helt færdig med at være Natteravn. Han tvivler dog på, at han kommer til at stable en gren på benene i Lystrup igen.

- Jeg synes, det er for stor en kamp at få folk til at gå. Så vil jeg hellere melde mig som frivillig i en anden forening og yde en indsats der. Folk bakker op og synes, det er rigtig godt, men der er bare ingen, der melder sig, og så er det svært at drive, siger han og fortsætter:

- Jeg tror ikke, at mit arbejde som Natteravn er helt slut endnu, for man får så meget tilbage, når man møder de unge mennesker, og det er det, jeg synes er fantastisk ved det. Når jeg har fået det lidt på afstand og det sidste er afsluttet, så kan det være, at jeg begynder at se ud i nattelivet igen.

Vidste du, at der findes kirker, som man kan flytte fra sted til sted? De er typisk bygget i træ, og så kan man skille dem af i tre eller flere elementer for at flytte dem til nye placeringer. Hvis ikke du allerede har set sådan en, så får du snart mulighed for det.

Til august får Nye nemlig sin første kirke i form af en midlertidig vandrekirke. Det skriver Århus Stiftstidende.

Det er Jørn Tækker, manden bag Nye, som har erhvervet sig kirken i et tæt samarbejde med Elev Sogns menighedsråd. Kirken overtager de fra Hvinningdal i Balle Sogn i Silkeborg, hvor den har stået siden 1995. Her skal der nu bygges en ny og mere permanent kirke.

Tanken er, at vandrekirken foruden de kirkelige handlinger skal lægge vægge til forskellige arrangementer i Nye, som for eksempel koncerter, kunstudstillinger og fællesmøder. Kirken skal derfor hedde Fællesskabets Hus.

- Vi har været så heldige at finde en kirke, der skal nedlægges, og som vi kan overtage og flytte til Nye, hvor vi genopbygger den som Fællesskabets Hus. Den skal fungere som kirke til højtider og ved kirkelige handlinger som dåb, bryllup og begravelser. Hvad der derudover skal foregå, kommer et brugerråd bestående af beboere, menighedsråd og Tækker Group til at bestemme, og på forhånd er intet udelukket, siger Jørn Tækker til Århus Stiftstidende.

Nyes første og midlertidige kirke bliver placeret overfor købmandsforretningen Nyma, som til efteråret flytter til permanente lokaler i ”Svinget” – det byggeri som netop nu er under opførelse.

Med kirken følger også alt inventaret, det vil sige alter, prædikestol, døbefont, kirkestole, et lille orgel og et komplet lyd- og teleslyngeanlæg. Jørn Tækker har også planer om at sponsorere en ny kirkeklokke til kirken, som til trods for inventaret ikke får et klassisk, kirkeligt udtryk.

- Vi maler kirken pink. Det, synes præst og menighedsråd også, er et godt udgangspunkt, siger Jørn Tækker til Århus Stiftstidende.

Byggeriet af Nye er fortsat i den indledende fase, og lokalplanen for anden etape af byggeriet er endnu ikke vedtaget. Alligevel mener Jørn Tækker og menighedsrådet, at der allerede nu er behov for en kirke.

- Vi kigger hele tiden efter ting, der kan understøtte fællesskabet i Nye. Folkekirken er jo udtryk for en stor grad af fællesskab, og den har været åben og interesseret i forhold til tanken om Fællesskabets Hus, siger Jørn Tækker til Århus Stiftstidende.

Ifølge menighedsrådsformanden for Elev Sogn, Lehn Bang-Mortensen, var det menighedsrådet, der gjorde Jørn Tækker opmærksom på muligheden for at få en midlertidig vandrekirke. Han glæder sig over samarbejdet.

- Vi har talt en del med Jørn Tækker om en ny kirke, som skal ligge omkring letbanestationen og centrum i Nye. Der går nok 10 år, før der kommer gang i udstykningen dernede. Så var det, at vi fandt vandrekirken i Hvinningdal. Og der er jo også Elev Kirke. Vi kommer til at holde gudstjenester begge steder på skift, siger han til Århus Stiftstidende.

Farvevalget er han også helt med på, for det har den fordel, at kirken er nem at finde, når der skal afholdes bryllupper, barnedåb eller koncerter:

- Og det er jo nok kun udvendigt, den skal være pink – og det er ikke den blivende kirke. Den bliver nok ikke pink.