Alle skal have mulighed for at bo til leje i ordentlige boliger til en rimelig pris. Hvad end man bor alene eller mange sammen, ung som gammel. Det er grundidéen bag de almene boliger i Aarhus Kommune, hvoraf de første blev opført for mere end 100 år siden.

Men selvom godt 27 procent af boligmassen i Aarhus Kommune er almen, er boligerne ujævnt fordelt, og det skal der gøres noget ved.

I en ny plan for en bedre fordeling af de almene boliger, som er på byrådets dagsorden til endelig vedtagelse onsdag den 11. maj, er de tre skoledistrikter i Lystrup, Elsted og Elev udpeget som områder, hvor der er et stort potentiale for mere alment boligbyggeri.

- Som navnet antyder, skal planen bidrage til, at placeringen af nye almene boliger understøtter byudviklingen og målet om den blandede by i hele kommunen. Så der sikres et varieret boligudbud, fleksibilitet og gode lokalsamfund, uanset om du bor i centrum eller i oplandet, siger Cecilie Kjærgaard, som er AC-medarbejder i Almene Boliger i Aarhus Kommune.

Særligt i centrum af Aarhus har væksten kunnet mærkes, også når det kommer til almene boliger. Derfor har den nye plan fokus på oplandsområderne, og så har den altså til formål at udpege de områder i Aarhus Kommune, hvor der fremover er potentiale til at bygge nye almene boliger.

- Planen identificerer og udpeger sådan set bare nogle interesseområder for placering af nyt boligbyggeri. Vi siger ikke konkret, hvor der skal bygges. Det kommer i en senere proces, siger Cecilie Kjærgaard.

I både Elsted og Lystrup skoledistrikt er 25 procent af boligerne almene, mens andelen i Elev skoledistrikt ligger på bare syv procent – en af de laveste andele i hele kommunen. Og mens de to førstnævnte distrikter opfylder den generelle målsætning, er der behov for flere almene boliger i Elev skoledistrikt, som også Nye hører under.

- Det er også set i lyset af hele udbygningen af Nye, at potentialet i Elev skoledistrikt vurderes at være stort. Nye skal være en mangfoldig by med et varieret boligudbud, siger Cecilie Kjærgaard.

I den første etape af byggeriet i Nye var der ikke sat krav om almene boliger, men i anden etape har Aarhus Kommune sat krav om, at 25 procent af boligbyggeriet skal være alment.

Det forventes ifølge Aarhus Kommunes tal, at Elev skoledistrikt vil opleve en befolkningstilvækst på 360 procent frem mod 2030, svarende til 6.062 flere indbyggere.

- Opførelsen af nye almene boliger realiseres gennem kvoteplaner, og kvotetildelingen vil fremadrettet ske med afsæt i den her plan. Så planen bliver et strategisk planlægningsværktøj, som man kan bruge, når man skal prioritere, hvor der skal opføres nye almene boliger fremadrettet, siger Cecilie Kjærgaard.

I Lystrup og Elsted er der 15 afdelinger med almene boliger, bestående af lejligheder med mellem to og fem værelser og rækkehuse. Samtidig er der inden for det seneste år opført 44 almene boliger på Asmusgårdsvej, og beboersammensætningen er generelt blandet, da der både er ungdoms-, familie- og seniorboliger.

I Elev er der kun én almen boligafdeling, som består af 42 familieboliger med mellem to og fem værelser. Det er Boligforeningen Århus Omegn, Boligforeningen Ringgården og Boligforeningen 10. marts 1943, der står bag de fleste af boligerne.

Planen for en bedre fordeling af de almene boliger er på byrådets dagsorden onsdag 11. maj, hvor det forventes, at den bliver endeligt vedtaget. Byrådsmedlem Solveig Munk (Ø), som er konstitueret formand for Teknisk Udvalg, er som udgangspunkt positiv over for planen, men hun mener ikke, at den er ambitiøs nok:

- Vi synes, det er for uambitiøst med 25 procent almene boliger. Jeg ser gerne, at minimum 50 procent af boligerne er almene.

Desuden mener Enhedslisten, at der er behov for et større fokus på seniorboliger. Både fordi antallet af ældre borgere er stigende, og fordi efterspørgslen på seniorboliger er stor – det gælder også i Lystrup og omegn.

- Fordelen ved almene seniorboliger er, at de kan holde priserne nede. Når man bliver senior, falder indtægten ofte, og så er der jo grænser for, hvad man kan betale, siger hun.

Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune har ikke planlagt en udbygning af almene seniorboliger, og ifølge rådmand Christian Budde (V) kan kommunen ikke selv lykkes med opgaven.

- Vi skal have private aktører med, som vil bygge boligerne, og jeg er allerede i dialog med flere. Her er en gode nyhed, at der er flere på banen, og det er også nogen med store pengetanke, siger han til lokalmediet Skåde-Højbjerg-Holme.

Kommer man kørende fra motorvejsrundkørslen ind ad Sønderskovvej i Lystrup, passerer man ikke bare én, men to store afdelinger med almene boliger.

Først går turen forbi rækkehusene i Lystruplund, og i krydset ved Lystrup Centervej skyder den første af blokkene i Elstedhøj op. Der bor mere end 800 mennesker i de godt 430 lejligheder, som siden begyndelsen af 1970’erne har stået på rad og række langs den nordlige del af Sønderskovvej.

Lejlighederne huser alt fra familier til enlige og seniorer, men beboersammensætningen er ifølge Boligforeningen Århus Omegn og Aarhus Kommune stadig ikke bred nok. Derfor har de netop valgt at forlænge en bestemt udlejningsaftale, hvor de ansøgere, der er i arbejde eller uddannelse kommer foran i køen til boliger Elstedhøj. En aftale som blev indgået første gang i 2018.

- Der er rigtig mange af beboerne, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og de øvrige kriterier er heller ikke for gode. Institutionstilbuddet til børn bliver for eksempel ikke brugt i særlig høj grad. Derfor er det naturligt, at vi har en udlejningsaftale med Aarhus Kommune, hvor vi først og fremmest prioriterer, at ansøgeren er i beskæftigelse eller under uddannelse, siger Leif Jensen, direktør i Boligforeningen Århus Omegn.

Udsatheden i de almene boligafdelinger i Aarhus Kommune, som har mere end 500 beboere, vurderes ud fra en såkaldt kategoriseringsmodel.

Her ser man på, hvor stor en andel af beboerne der er i arbejde eller under uddannelse. Hvor mange der er på helbredsbetinget overførselsindkomst, og hvor stor en del af børnene der går i daginstitution eller SFO. Børnenes trivsel, mængden af udsatte børn, kriminalitetssigtede unge, tryghed og andelen af unge uden for arbejdsmarkedet.

På baggrund af blandt andet den model kan kommunen indgå udlejningsaftaler, hvor nogle ansøgere får fortrinsret frem for andre, og det er altså sådan en aftale, der er blevet forlænget i Elstedhøj.

Ifølge Leif Jensen har Elstedhøj de seneste tre år ligget højt på listen over udsatte områder i kommunens kategoriseringsliste, og selvom fortrinsretten til folk i arbejde og under uddannelse har haft effekt siden 2018, er afdelingen ikke i mål endnu:

- Måler man på kategoriseringsmodellen i Aarhus Kommune, så er Elstedhøj en udsat afdeling. Jeg vil ikke sige, at Elstedhøj ikke har udviklet sig positivt, men ikke i samme grad som andre boligafdelinger. Gennemsnitsindkomsten i afdelingen ligger langt under gennemsnittet i Aarhus Kommune.

- Jeg tænker, at i en så stor afdeling som Elstedhøj, må der gerne være en bredde i beboersammensætningen, så der både er pensionister, unge, folk i arbejde og under uddannelse, siger Leif Jensen.

Hvorfor udviklingen i Elstedhøj ikke i samme grad som andre steder har været positiv, kan Leif Jensen ikke give et entydigt svar på. Han nævner dog udskiftning som et væsentligt parameter. I en af boligforeningens afdelinger i Viby er udlejningsaftalen ikke blevet forlænget, fordi udviklingen har været meget positiv.

- I Præstevangen i Viby har vi de seneste år haft en fraflytningsprocent på 17, og så vil der være en større udskiftning. Fraflytningsprocenten i Elstedhøj er betydeligt lavere, og det kan have en effekt, siger han.

Ifølge Cecilie Kjærgaard, som AC-medarbejder i Almene Boliger i Aarhus Kommune, viser en evaluering fra 2021, som kommunen har lavet i samarbejde med Det Boligsociale Fællessekretariat, at den fleksible udlejning har en effekt på andelen af beboere i beskæftigelse og under videregående uddannelse i områderne.

- Men vi kan også se, at det er et langsommeligt redskab. Det tager tid, fra det bliver implementeret, til du ser en effekt, siger hun.

Kategoriseringsmodellen tager udgangspunkt i parametre, der kan handles på, og derfor vurderes afdelingerne ikke ud fra beboernes etnicitet.

Elstedhøj kan desuden ikke ende på regeringens parallelsamfundsliste, da det kræver, at der bor mindst 1.000 beboere i afdelingen, hvoraf 50 procent kommer fra "ikke-vestlige" lande. Alligevel er det ifølge Leif Jensen vigtigt med en bred beboersammensætning:

- Alene det at se, at der er nogen, der forlader Elstedhøj for at tage på arbejde eller i skole, er godt og inspirerende for andre. Vi har også en boligsocial indsats, hvor der er fokus på beskæftigelse og uddannelse, og hvor man kan få hjælp til at skrive ansøgninger.

Også antallet af kriminalitetssigtede unge indgår i vurderingen af, hvilke almene boligafdelinger der er mest udsatte, og her har Elstedhøj de seneste år oplevet en lille stigning.

- Det er ikke sådan, at Elstedhøj har været på forsiden af aviserne, men der er en lille stigning, og det er noget af det, vi bakser med i forhold til kategoriseringsmodellen, siger Leif Jensen og forklarer, at få tilfælde af sigtede kan få afdelingens placering på listen til at svinge markant.

Foruden ansøgere i arbejde og under uddannelse gives der i nogle af kommunens almene boligafdelinger også fortrin til pendlere, børnefamilier og seniorer. Resten af stederne bliver boligerne tildelt efter klassiske ventelister.

Med de nye udlejningsaftaler er lidt under en tredjedel af kommunens familieboliger omfattet af fleksibel udlejning, som giver fortrinsret til ansøgere i arbejde eller under videregående uddannelse.

- Fleksibel udlejning er et værktøj, der skal være med til at styrke områderne ved at give mere ressourcestærke beboere fortrinsret til ledige boliger, siger Cecilie Kjærgaard.

Omkring 850 beboere. Så mange bor der i de 11 boligblokke i Elstedhøj, som ligger centralt i Lystrup lige ud til Sønderskovvej. Området er omkranset af store grønne områder, træer, stisystemer og legepladser, og foran opgangene står der cykler i alle størrelser, barnevogne og scootere.

De almene boliger i Elstedhøj, som er ejet af Boligforeningen Århus Omegn, blev opført i begyndelsen af 1970’erne, og de seneste 11 år har beboerne haft mulighed for at kigge forbi det boligsociale tilbud Nøglen, som har hjemme i en af boligblokkene.

Det er boligforeningen selv, der har taget initiativ til Nøglen, blandt andet fordi ledigheden og den sygdomsrelaterede arbejdsløshed blandt beboerne i Elstedhøj er relativt høj.

- Boligforeningen vil gerne lave en forebyggende og understøttende indsats i området for at støtte op om beboerne. Både boligforeningen og kommunen er klar over, at der er nogle ting, som ikke er helt hensigtsmæssige, og som måske på sigt kunne give udfordringer, siger Claire Nielsen, boligsocial medarbejder i Nøglen.

For at sikre en bredere beboersammensætning i Elstedhøj har boligforeningen og kommunen desuden en udlejningsaftale, som giver fortrinsret til ansøgere i beskæftigelse og under uddannelse.

For at komme ind til Nøglen skal man igennem forhaven ”Kongens Have”, som beboerne passer og dyrker. Der står farverige tulipaner, og et stort skilt byder velkommen. Står flaget ude, er der åbent, og man kan kigge ind.

Der afholdes blandt andet fællesspisning, yoga, lektiecaféer, onsdagskaffe og kreative værksteder. For nylig deltog mere end 80 beboere i en stor Eid-fest, hvor der blev lavet mad og danset for at fejre afslutningen på Ramadanen.

Foruden dagligdagens arrangementer tilbyder Nøglen også rådgivning og vejledning til beboere, som for eksempel gerne vil i arbejde, eller har brug for en snak om familielivet eller noget helt tredje. Mens Claire Nielsen er familiemedarbejder, har Vini Poulsgaard, som også er boligsocial medarbejder, fokus på beskæftigelse og trivsel.

- I den forbindelse er jeg en del af Erhverv Lystrup for at få skabt et godt netværk, så vi kan hjælpe de unge mennesker i arbejde. Der er også ved at blive oprettet jobs for de unge i boligforeningen. Så kan det være deres første job, hvor de kan lære de helt basale ting, og så er tanken, at vi kan hjælpe dem videre, siger hun.

I de tilfælde, hvor beboerne har brug for vejledning i forhold til beskæftigelse, skyldes det ifølge Vini Poulsgaard ofte, at de "sidder fast i systemet":

- Det er oftest nogle, der har været på overførselsindkomst igennem lang tid, men som egentlig har brug for noget andet. Der har de brug for støtte, og for at man er bisidder til møder på jobcentret.

På familieområdet har Nøglen også oprettet en gruppe for forældre, hvor man kan mødes og udveksle erfaringer om livet som mor eller far. En af dem, som har deltaget i den gruppe, er Fardows Yasin:

- Jeg har lært forskellige forældre i området at kende, og vi har talt om de problemstillinger, man kan have med teenagere. Og så kan man blive forsikret om, at det ikke kun er hjemme ved en selv, at de unge hele tiden sidder foran skærmen. Det er dejligt at høre, at man ikke er alene med tingene.

Hun har boet i Elstedhøj i to år, og for hende er Nøglen et godt sted at søge fællesskabet og lære naboerne at kende, og det er også en del af formålet. Under coronapandemien var Nøglen i lange perioder lukket, og efterfølgende har Claire Nielsen særligt haft fokus på at få det gode samarbejde med skolerne og institutionerne i Lystrup og Elsted på benene igen.

- Vi vil gerne sikre, at skolerne og institutionerne ikke glemmer, at der måske er nogle ekstra udfordringer for folk, som kommer fra området, eller måske ikke har så mange økonomiske ressourcer. Så vi vil gerne hjælpe dem til at være lidt mere opmærksomme på de forskellige behov, siger hun.

Jannie Bertelsen har boet i Elstedhøj i knap ni år, og hun har indtryk af, at Elstedhøjs ry kredser om, at der bliver begået meget kriminalitet i området. Men ifølge hende er det et ærgerligt og misvisende billede:

- Jeg ved godt, at der måske er noget hashhandel og hærværk indimellem. Men jeg har boet her i over otte år, og folk holder øje med hinanden. Så på den måde er det faktisk lidt gammeldags. Man bekymrer sig om, hvem der bor ved siden af, siger Jannie Bertelsen.

Hun er selv formand for to af Elstedhøjs mange klubber, og så kommer hun jævnligt i Nøglen til onsdagskaffe og andre arrangementer.

At beboerne i Elstedhøj er opmærksomme på hinanden, har Vivi Poulsgaard og Claire Nielsen også indtryk af. I det hele taget oplever de, at beboerne er initiativrige og handlekraftige.

- Folk er så gode til at hjælpe hinanden. Nogle gange kan jeg blive helt rørt over det. Hvis der er en, der har det skidt, så står folk klar til at hjælpe. Det er lidt anderledes end andre steder, hvor folk holder sig mere for sig selv. Det er noget af det, som kendetegner Elstedhøj for mig, siger Vivi Poulsgaard.