Sidste år gik det ud over bageren i Lystrup, som to gange inden for kort tid fik smadret vinduer. For et par måneder siden fik busstoppestederne og letbanestationen en tur. Derefter blev der kastet en sten gennem vinduet hos Lystrup Café og Familierestaurant, og lige inden påske blev glasset på stoppestederne og stationen så smadret igen.

Den seneste tid har både forretninger og offentlige områder i Lystrup ad flere omgange været udsat for hærværk, og fortovene har flydt med smadret glas.

En af dem, der har mærket det på tæt hold, er Ahmet Gültekin, som ejer Lystrup Café og Familierestaurant. Natten mellem den 1. og 2. april smed en ukendt gerningsmand en stor sten gennem vinduet til restauranten.

- Jeg opdagede det morgenen efter, da en af mine venner ringede og fortalte, at nogen havde ødelagt vores rude. I december sidste år fik vi smadret en bagrude, og når sådan noget sker, så tænker man: Ikke igen. Hvad nu? Hvem kan det være? Man tænker en hel masse ting, siger Ahmet Gültekin.

Det er ikke kun ham, der har oplevet at få smadret ruderne til sin forretning. Hos den lokale bager Det Gyldne Brød har de valgt at opsætte rullegitre for vinduerne for at forhindre hærværk som det, de blev udsat for sidste år.

Hvem, der står bag stenkastet mod restauranten, vides ikke, men Ahmet Gültekin har indtryk af, at det er unge mennesker, som keder sig, der laver hærværk. Han forklarer, at man på overvågningsbilleder fra restauranten kan se, at gerningsmanden er kørt forbi på en stor scooter for at kaste en sten gennem vinduet og køre væk igen.

- Indtil det her skete, havde jeg ikke nogen bekymringer. Jeg tror, at det er unge mennesker, som mangler noget opmærksomhed og noget opdragelse, og så mangler de måske også noget at lave, siger han.

Lystrup Café og Familierestaurant har eksisteret i ni år, og ifølge Ahmet Gültekin har de en bred kundegruppe, som de har et godt forhold til.

- Det her er min biks, det er mit arbejde, og det er det, jeg lever af. Jeg prøver at passe mit arbejde og min familie, og jeg ved ikke, hvad de tænker på. Det er nok fordi, de ikke har andet at lave, siger han.

Om det er de samme personer, der står bag den seneste tids hærværk på busstoppestederne og stationen, kan Ahmet Gültekin ikke vide. Men han tror, at tankegangen er den samme, og det er den, man bør gøre noget ved, mener han:

- Det kan måske starte hjemmefra, eller også kan man forsøge at skræmme dem ved at opsætte overvågningskameraer i de store lyskryds.

Hos Østjyllands Politi har de ikke fået nogle anmeldelser om hærværk mod stoppestederne i april, oplyser pressemedarbejder Jakob Christiansen i et skriftligt svar til LystrupLIV:

- 2. april fik vi en anmeldelse om, at der var kastet en sten igennem en rude på en restaurant. Her havde vi en patrulje på stedet for at sikre spor, og den sag efterforsker vi.

Han understreger, at politiet hele tiden kigger på det samlede kriminalitetsbillede, når det skal vurderes, om der er behov for ekstra patruljering i områder, der er særligt ramt af for eksempel hærværk eller tyveri.

- Desværre er det ikke usædvanligt, at der bliver begået hærværk i både større eller mindre byer, og hvis vi kigger på omfanget af anmeldelser om hærværk i Lystrup den seneste tid, vurderer vi ikke umiddelbart, at Lystrup er særligt ramt i forhold til mange andre steder, skriver Jakob Christiansen og fortsætter:

- Men vi holder øje med udviklingen, og vi vil gerne høre fra borgerne, hvis der er nogen, der har oplysninger i sagerne.

Da der tilbage i februar blev begået hærværk mod stoppestederne og letbanestationen, sagde vicepolitiinspektør Martin Rasmussen til LystrupLIV, at særligt SSP-samarbejdet, hvor socialforvaltningen, skolen og politiet arbejder sammen, er et vigtigt led i at forebygge hærværk.

Han understregede samtidig, at videoovervågning har en præventiv effekt, og at det samtidig er et brugbart redskab i efterforskningen. Men ifølge Jakob Christiansen er der ikke overvågning på vej til Lystrup.

- Vi har løbende patruljer i Lystrup, og på nuværende tidspunkt vurderer vi ikke, at der er grundlag for særlige tiltag såsom for eksempel videoovervågning eller lignende, skriver han.

Hos Aarhus Letbane ærgrer direktør Michael Borre sig over hærværket, som koster både penge, tid og ressourcer. Han forklarer, at der under coronapandemien er blevet begået mere hærværk end normalt på letbanestationerne.

- Vi kunne se en optrapning i hærværk under pandemien, og der har også været episoder, hvor politiet har fanget dem, der har lavet det. De tog toget fra Vestre Strandallé og videre mod Djursland, og så smadrede de alle tingene på perronerne. Det var nogle unge 13-14-årige, som ikke havde noget at lave, siger han.

I en periode var der hærværk så ofte, at Aarhus Letbane besluttede ikke at sætte nyt glas op. I stedet valgte man at se tiden an, og her på den anden side af pandemien, hvor de unge er begyndt i skole igen, er de ifølge Michael Borre i gang med at se på mere langsigtede løsninger.

- Vi oplevede, at skærmene blev smadret, lige så snart de blev sat op, så i en periode valgte vi at lade være med at skifte glasset. De gik bare og ventede på, at vi satte noget nyt i, og så smadrede de det igen. Nu er vi i en normalsituation, og så skal vi have truffet nogle valg om, hvad vi gør, siger han.

Overvejelserne går blandt andet på at skifte glasset i venteskurene ud med noget mere slåfast materiale. Af hensyn til trygheden skal de dog være transparente, og materialet koster ifølge Michael Borre cirka det tredobbelte af det nuværende glas.

Derudover skal der opsættes plexiglas på de tavler, hvor der hænger plakater og reklamer, mens de skærme, som viser rejsetiderne, ikke kan laves af andet end glas af hensyn til læsbarheden.

- Det er dødærgerligt, at der bliver begået hærværk, og det er virkelig irriterende, for det er penge ud af vinduet. Det er jo samfundets penge, for et eller andet sted kører vi på tilskud, som skatteborgerne betaler, og vi vil meget hellere bruge de penge på noget andet, siger Michael Borre og anslår, at Aarhus Letbane årligt bruger cirka 200.000 kroner på reparationer efter hærværk.

Det er selskabet AFA JCDecaux, som står for at vedligeholde de offentlige toiletter og busstoppestederne i Aarhus Kommune. Ifølge Michael Thanner, leder for kontraktdriften, er hærværk et stort problem på landsplan, og Aarhus Kommune ligger højt på listen over steder, hvor der bliver begået meget hærværk.

- Hvis vi har nogle områder, hvor der er rigtig meget hærværk, kan vi sætte en slags plexiglas i, som man ikke kan smadre. Problemet er bare, at det kun er pænt de første par dage, så bliver det hurtigt mat og ridset at kigge på. Så i løbet af meget kort tid fremstår vores udstyr ikke særlig pænt, siger han.

Lystrup er ikke et af de steder, hvor der bliver begået mest hærværk, men den seneste tid har selskabet fået mange meldinger om ødelagte standere ved stoppestederne. De kommer både ind fra kommunen, fra deres egne medarbejdere og borgerne.

- Det er typisk en flok rødder, som giver dem én over nakken. Så synes de, at det er sjovt i en periode, og så er det det, siger Michael Thanner.

Hos Lystrup Café og Familierestaurant har de fået skiftet den knuste rude, og nu krydser indehaver Ahmet Gültekin fingre for, at de ikke bliver ramt af hærværk igen:

- Vi er en familierestaurant, så vi passer på hinanden, på stedet og vores arbejde. Det er bare en træls oplevelse, vi har været ude for. Vi håber ikke, at det sker igen - heller ikke for andre eller for byen.

Lystrup, Elsted, Elev og Nye er et mekka for børnefamilier, og i de lokale facebookgrupper dukker der jævnligt spørgsmål op, som handler om legepladser. For hvor kan man egentlig gå hen, hvis man trænger til at få luftet hovedet, og børnene skal have brændt noget krudt af?

Der er rig mulighed for, at de små kan lade fantasien og motorikken få frit løb på en af de mange legepladser i lokalområdet. Hvad enten man er på udkig efter den traditionelle legeplads med gynger, vipper og rutsjebaner, eller man hellere vil gennemføre en forhindringsbane eller lege med fitnessudstyr.

Der er lidt til enhver smag – man skal bare lige vide, hvor de ligger.

Hvis du zoomer godt ind på kortet oven for, kan du se, hvor du finder din nærmeste legeplads. Kortet er baseret på både Aarhus Kommunes og Googles kort over legepladser. Foruden dem har flere lokale grundejerforeninger også legepladser, som er offentligt tilgængelige.

Mens nogle af legepladserne er ejet og drevet af grundejerforeninger, står Teknik og Miljø i Aarhus Kommune for at vedligeholde de legepladser, som ligger på kommunens grønne arealer og i parkerne.

- Vi fører tilsyn med legepladserne en gang om ugen, hvor en legepladsinspektør sikrer, at alt ser ud, som det skal. Hvis noget skal repareres, gør han det på stedet, og hvis ikke bestiller vi reservedelene hjem. Hvis nogle af redskaberne på legepladsen er farlige, afspærrer vi dem, indtil reparationen er udført, siger Hans Henrik Rasmussen, driftsansvarlig ved Teknik og Miljø.

Legepladserne er underlagt bestemte regler om tilsyn og vedligehold. Legepladser på skoler og ved daginstitutioner er Børn og Unge i Aarhus Kommune ansvarlige for, og skolernes legepladser er åbne for alle. Det samme gælder for nogle af institutionernes legepladser.

Nye legepladser i Aarhus Kommune anlægges med midler fra budgetforligene. Altså kræver det, at politikerne afsætter penge til det, og hvor kommunen tidligere byggede legepladser ved nye udstykninger, er den opgave nu i højere grad lagt over til grundejerforeningerne.

- Men de hører under de samme regler og vilkår omkring vedligehold og tilsyn. Teknik og Miljø har cirka 52 legepladser fordelt i kommunen. De er lidt ulige fordelt geografisk, for i de ældre kvarterer ligger de tættere, og ude i de nye områder er det i stedet grundejerforeningernes legepladser, siger Hans Henrik Rasmussen.

Oplever man, at nogle af de kommunale legepladser trænger til reparationer eller andet, kan man give besked via appen Borgertip.