Hedder Lystrup, som den gør, fordi det var en by med masser af lys? Er Elsted opkaldt efter et elværk, og var der så mange elever i Elev, at man simpelthen besluttede at opkalde byen efter dem? Næppe.

Sammenligner man navnene i postnummer 8520 med andre danske byer, er de altså rimelig ”heldige” - de hedder jo ikke Tarm, Lem eller Hørmested. Og selvom bynavne ikke altid vækker latter, er der i langt de fleste tilfælde en forklarlig årsag til, at byer hedder som de gør.

Mange af dem er opkaldt efter de særlige kendetegn eller landskaber, som menneskene har opdaget og bidt mærke i.

Ifølge Peder Gammeltoft, som har forsket i stednavne i 26 år og er navneforsker på Bergen Universitet i Norge, kan bynavne afsløre flere forskellige ting. Og i Lystrup, Elsted og Elevs tilfælde kan de fortælle noget helt bestemt.

- Nogle stednavne kan fortælle noget om, hvor gammel bebyggelsen er. Det kan stednavnene Lystrup, Elsted og Elev alle tre, og det er lidt usædvanligt, siger han.

Navnet Lystrup består af typiske vikingetids- eller tidlige middelalderlige elementer, forklarer Peder Gammeltoft. Endelsen -trup kommer af ordet torp, som betyder udflytterbebyggelse. Altså er Lystrup oprindeligt en udflytning fra noget andet.

- Den er sikkert udflyttet fra Elsted. Selve sognet blev udskilt fra Elsted Sogn i 1990, så den har stort set altid været en landsby under Elsted, siger han.

Det betyder altså, at Lystrup er en yngre by end Elsted, og generelt kan ’torp-navne’ ifølge Peder Gammeltoft dateres til perioden fra år 800 til omkring år 1350.

Den første del af navnet Lystrup består ifølge Peder Gammeltoft af et gammelt dansk personnavn, som kun er kendt fra stednavne, nemlig navnet Liuf:

- Liuf er et relativt alderdommeligt stednavn. Der har sikkert været en ung, driftig herre, der hed Liuf, som mente, at han kunne slå sig ned ude på udmarken ved Elsted, og så har han fået lov til det af Elsteds beboere.

Det siges, at Lystrup er opkaldt efter en høvding, som boede i området omkring 1200-tallet. Han forsvor både kristendommen, og at der nogensinde måtte bygges en kirke på hans marker. Hans gravhøj ligger efter sigende nær den nuværende Lystrup Kirke.

Elsted derimod er et typisk jernaldernavn, som muligvis også er sammensat af et personnavn. Peder Gammeltoft forklarer, at det kan være det førkristne navn Elef – et navn der går igen den dag i dag.

- Men det er måske mere sandsynligt, at bynavnet stammer fra ordet ælli, som henviser til elletræer eller ellebevoksning. Så det kan enten ved Elefs sted eller ellebevoksningens sted. Jeg vil tro, at træbevoksningen er mest sandsynlig, siger han.

Længere mod vest ligger Elev, som også er et typisk jernaldernavn. Ifølge navneforskeren er stednavne med endelsen -lev ret gamle. De er formentlig dannet mellem år 300 og 600. Samtidig betyder endelsen levning eller arv.

- Det ser også ud til at være et personnavn, der indgår her. Det er det mandlige navn Æti, som også er et vældigt gammelt personnavn, vi kun kender fra stednavne. Enten er det Æti, der har arvet noget, eller også er det ham, der har efterladt noget, siger han.

Modsat andre bynavne, som er opkaldt efter det, som indbyggerne har kunnet se eller lugte, er i hvert fald både Lystrup og Elev opkaldt efter personer i området. Det er altså det, som beboerne har fundet mest sigende om stedet, forklarer Peder Gammeltoft:

- Byerne har været kendetegnet ved den person, som tilsyneladende var på stedet eller var leder af det. Det har man ment, var det mest sigende, og så har det omkringliggende samfund accepteret, at det var det, man kaldte byerne.

Stednavne og bynavne bærer ifølge Peder Gammeltoft en stor betydning for mennesker generelt. Der er nemlig koblet en stor grad af identitet til de forskellige bynavne.

- Det er en måde at definere og stedsliggøre, hvem man er, og derfor betyder de utrolig meget. Derfor ser man også sommetider konflikter mellem, hvordan myndighederne staver bynavne, og hvordan de bliver stavet lokalt, siger han.

Som navneforsker har han tidligere siddet i det danske stednavneudvalg, og derfor har han oplevet de konflikter, som uoverensstemmelserne i stavemåder har ført med sig:

- Det er en af de ting, der viser, at stednavne har stor betydning for personer. Det er et meget følelsesladet element i ens tilværelse, og hvis det ikke er, som man mener, det skal være, bliver man faktisk frustreret. Stednavne er vældigt kraftfulde elementer i vores sprog.

I dag er det mest af alt veje og gader, der bliver tildelt navne, hvorimod man ikke opkalder særlig mange byer. Et af de nyeste, danske eksempler på en by, der skulle have et navn, er faktisk Nye. Navnet er en sammentrækning af ordene 'ny' og 'Elev'.

Et navn som ifølge Peder Gammeltoft opstod lidt i sjov, men som endte med at blive vedtaget.

- Det betyder bare ny eller ”det nye”, så det er en sproglig innovation, som er slået igennem. Mange var irriteret på det, men jeg synes, det er sjovt, når folk tør at lege med sproget. Det er ikke et dårligt navn, det er kort og præcist.

At der ikke er særlig mange danske byer, der bliver omdøbt, betyder også, at det er svært at ændre på stednavne. På samme måde kan det ifølge Peder Gammeltoft være svært at slippe af med kaldenavne.

Lystrup er i folkemunde kendt som ’Gun City’ – et kaldenavn som ikke alle synes godt om. Hvad tænker du om det?

- Der er ikke noget at gøre ved det. Man kan forsøge alt, hvad man vil, men kaldenavne har deres egen levetid, og så dør de ud. I værste tilfælde kan man bidrage til, at navnet lever længere, hvis man går for hårdt imod det. Det forsvinder med tiden, siger han.

Boligmarkedet har kronede dage og har haft det igennem de seneste år. Overordnet går priserne kun en vej, og det er opad, og sådan er det også i Lystrup, Elsted og Elev.

Fra 2010 til 2021 er kvadratmeterprisen på villaer og rækkehuse i postnummer 8520 steget fra 15.811 kroner til 23.264 kroner. Og hvor der i 2010 blev solgt 78 af den type boliger, blev der sidste år solgt 122.

Ifølge Mads Skov Larsen, som er ejendomsmægler ved John Frandsen i Lystrup, er der særligt efterspørgsel på boliger i størrelsen 120-160 kvadratmeter.

- De kunder, vi har mest kontakt med, er typisk unge mennesker inde fra det centrale lejlighedsmarked, som kommer ud og skal have en større bolig i størrelsesordenen 120-160 kvadratmeter. Og det er typisk de her boliger fra 1970’erne til 1990’erne, de søger, siger han.

Køberne er særligt interesserede i parcelhuse eller rækkehuse, som består af tre eller fire værelser, køkken og stue i åben forbindelse og en nem have. Og så skal boligen helst ligge et sted, hvor det ikke støjer for meget.

- Vi oplever stadig, at der er højere efterspørgsel end udbud. Vi sælger 30-40 procent af vores boliger igennem køberkartotek. Altså lister hvor potentielle købere skriver sig op, så de kan blive kontaktet, inden boligen bliver sat på markedet, siger Mads Skov Larsen.

At efterspørgslen på den type boliger er særligt stor, stemmer godt overens med Jørgen Munksgaard Rasmussens erfaringer. Han er boligøkonomisk ekspert ved Videnscentret Bolius.

- Mæglere vil allerhelst have boliger, hvor der er plads til mindst to børn. Der skal helst ikke være under fire værelser, hvis du skal have fat i den brede målgruppe. Ellers indskrænker du feltet af potentielle købere, siger han.

Altså er det en fordel, hvis boligerne har plads til i hvert fald to børn, eller at der alternativt er mulighed for at lave en tilbygning til huset.

Derudover er de fleste familier, som søger hus, ifølge Jørgen Munksgaard Rasmussen optaget af nærheden til daginstitutioner, skoler, sportshaller og indkøbsmuligheder, ligesom at husets energimærke også betyder noget:

- Energistyrelsen ser en klar sammenhæng mellem en højere energistandard og en højere salgspris. Er der tale om et 100 kvadratmeter stort hus, som er isoleret helt efter forskrifterne og har et A-mærke, vil det indbringe 297.000 kroner mere end et G-mærket hus. Så der er en klar sammenhæng.

Ejendomsmægler Mads Skov Larsen forklarer, at de generelle tilbud i Lystrup og omegn i høj grad henvender sig til børnefamilierne, og at det også er en af årsagerne til, at de mærker stor efterspørgsel fra den kundegruppe.

Internt i Lystrup er der kun mindre forskel på områderne, men han har indtryk af, at de fleste købere er interesseret i forskellige områder inden for bygrænsen.

- Hvis man vil have noget nyere, skal man op omkring Asmusgårdsvej, men vi har ret nemt ved at trække køberne med rundt til de forskellige boliger uanset området, så længe boligerne ligger inden for deres kriterier, siger han.

Har køberne ikke økonomien til de store og nye boliger i den nordøstlige del af byen, er nogle tilbøjelige til at se mod andre steder.

- Så begynder de måske at kigge efter de nyere boliger ude i Elev. Prismæssigt ligger markedet lidt lavere derude end herinde i Lystrup, så det vil nok være alternativet for den målgruppe, siger Mads Skov Larsen.

Den gennemsnitlige salgstid på boligerne inden for postnummer 8520 er lige knap to måneder, oplyser han.

Spørger man Jørgen Munksgaard Rasmussen er der i øjeblikket en tendens til, at de højeste boligpriser i de eftertragtede områder stagnerer eller falder en smule, mens priserne i de lidt billigere områder fortsætter med at stige.

- Som køber kigger man på, hvor meget man får for pengene, og hvis man synes, at man skal købe beliggenheden for dyrt, så bevæger man sig lidt længere væk, siger han.

Mads Skov Larsen har også indtryk af, at de seneste år med en stor efterspørgsel og et lavere udbud i højere grad har gjort køberne villige til at gå på kompromis.

- Tidligere ville jeg nok sige, at olietanke og udskiftning af tag kunne afholde folk fra at købe. Hvis man skulle pege på noget, som kunne skræmme købere i dag, er det nok renoveringer og istandsættelser, fordi det ikke er til at finde håndværkere, og priserne på byggematerialer er steget. Og så er der selvfølgelig den økonomiske del med stigende renter og energipriser, siger han.

Om det på nuværende tidspunkt er en god idé at sælge sin bolig, afhænger ifølge Jørgen Munksgaard Rasmussen af, hvor man skal flytte hen.

- Hvis du bare skal flytte fra et højprisområde i Aarhus til et andet, er det ligegyldigt, hvornår du køber og sælger. Men det er klart, at hvis du gerne vil flytte fra byen og ud på landet, er det en god idé at gøre det på et tidspunkt, hvor priserne er toppet i højprisområderne, siger han.

I slutningen af marts blev de første nye ejendomsvurderinger offentliggjort – herunder også for nogle af boligerne i Lystrup, Elsted og Elev. De fastsætter, hvor meget boligejerne skal betale i stats- og kommuneskat fra 2024.

Om en øget ejendomsvurdering får betydning for boligejerne, afhænger ifølge Jørgen Munksgaard Rasmussen af flere elementer, men overordnet vil huse i højprisområder blive påvirket negativt, mens huse i lavprisområder vil blive påvirket positivt:

- I højprisområderne kan de godt have en negativ effekt, for hvis du sælger boligen, vil en ny køber mærke stigningen i ejendomsvurderingen. Så får køberen ikke den samme skatterabat, og så vil han typisk forlange kompensation ved en lavere pris.

Hos John Frandsen er en ting sikkert – de vil gerne have flere etplans-rækkehuse eller mindre villaer ind.

- Sådan nogle boliger henvender sig både til den store målgruppe af førstegangskøbere, og så er det også den type boliger, der er mangel på til de ældre. Der er en helt enorm efterspørgsel, og de bliver omsat lynhurtigt, siger Mads Skov Larsen.

Inde bag trækronerne i Trige Skov står der en stor, flot ejendom. Ja, det ligner næsten et slot. Og faktisk er ejendommen opbygget og opkaldt efter Møllenborg Slot fra tegneserien Tintin. Det skriver Århus Stiftstidende.

Ejeren er Simon Møller, medejer af spilfirmaet Kiloo, som er mest kendt for at stå bag mobiltelefonspillet Subway Surfers.

Aarhus Kommune har givet tilladelse til opførelsen af den Tintin-inspirerede ejendom. Slottet har et etageareal på 920 kvadratmeter og har erstattet en ældre skovejendom, som lå på grunden. Den ejendom havde med bolig og udhuse et areal på 400 kvadratmeter.

Det nye Møllenborg Slot er i fire plan, og der er 17 meter til tårnets top, skriver avisen.

Møllenborg Slot stammer fra Tintin-tegneseriealbummet ”Enhjørningernes hemmelighed” fra 1943, som er lavet af den belgiske tegneserietegner Georges Remi, som skrev under pseudonymet Hergé.

I tegneserien bliver Tintin holdt til fange i kælderen under slottet. Det viser sig senere, at det er Kaptajn Haddocks familieslot, og i albummet ”Rackham den Rødes Skat” lykkes det ham at generhverve slottet med professor Tournesol.

På fransk kaldes slottet Château de Moulinsart, og det opdigtede slot er inspireret af et slot i Loiredalen.

I sin ansøgning til kommunen giver ejeren af det nu fysiske Møllenborg Slot i Trige Skov udtryk for, at det er inspireret af slottet fra Tintin, og at arkitekturen også lægger sig op ad Hack Kampmanns byggerier, for eksempel Marselisborg Slot, Aarhus Teater og Aarhus Toldbod.

Der er ikke offentlig adgang til ejendommen, som ligger på privat grund. Århus Stiftstidende har talt med ejeren, som ikke ønsker at vise det frem.