Den 9. juni sidste år blev den 62-årige Hanne Andersen fra Lystrup indlagt på hospitalet i kritisk tilstand med livstruende skader. Det var hendes samlever Søren Andersen, der havde ringet 112.

På baggrund af skaderne kontaktede hospitalet politiet, og kort tid efter blev han anholdt mistænkt for vold. Dagen efter afgik kvinden ved døden af sine kvæstelser.

Samleveren er sidenhen blevet tiltalt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge – under særdeles skærpende omstændigheder. Straframmen er op til 10 års fængsel, og mandag i denne uge faldt der dom.

Et enigt nævningeting idømte ham syv års ubetinget fængsel. Han mistede desuden retten til arv og forsikring efter kvinden, og så skal han betale et større beløb i erstatning til den efterladte familie.

Han ankede med det samme dommen til landsretten.

Siden retssagen begyndte i midten af marts, har den nu 62-årige Søren Andersen nægtet sig skyldig. Han har forklaret, at han om morgenen den 9. juni 2021 fandt kvinden ukontaktbar og blødende ud af munden på sofaen i parrets rækkehus i Lystrup. Herefter ringede han 112.

Ligeledes har han understreget, at han ikke ved, hvordan hun pådrog sig de mange skader, som altså endte med at tage livet af hende. Han har desuden forklaret, at han kun har haft verbale skænderier med hende, og at de ikke var oppe at skændtes om aftenen den 8. juni 2021.

Parret havde et alkoholmisbrug, og mandens hjemmeboende søn og et andet vidne har i retten forklaret, at de om aftenen den 8. juni hørte, at parret skændtes, og at hun sagde ”forsvarsord”.

Efter anholdelsen blev Søren Andersen undersøgt på retsmedicinsk institut, og undersøgelsen viste, at han selv havde flere skader på kroppen i form af blå mærker, hudafskrabninger og blodlignende tilsmudsninger under neglene. Hvordan han fik de skader, har han ikke kunnet redegøre for.

De retsmedicinske undersøgelser viste, at kvinden havde 40 læsioner på kroppen, og retsmedicineren vurderede, at 22 af dem var friske og stammede fra ukarakteristiske stumpe traumer. Otte af læsionerne var i ansigtet.

Ifølge en vidneforklaring rejste kvinden sig ikke fra sofaen den sidste uge inden sin død, både grundet sit alkoholmisbrug, og fordi hun ikke kunne gå.

Retten fandt det bevist, at hun havde fået de friske læsioner, mens hun lå værgeløs i sofaen, og anklageren mente derfor, at tiltalte havde handlet særligt hensynsløst og havde udnyttet, at kvinden var værgeløs og ikke kunne forsvare sig.

Anklageren nedlagde påstand om syv års ubetinget fængsel og fratagelse af retten til arv og forsikring – en indstilling som et enigt nævningeting altså valgte at følge. Forsvareren ønskede fem års fængsel.

Foruden dommen om vold med døden til følge blev han også dømt skyldig i at have udsat kvinden for vold i månederne op til den 9. juni.

Til stede i retten mandag eftermiddag var både Søren Andersens og Hanne Andersens familie og venner. Mens hans pårørende var utilfredse med dommen, udtrykte Herdis Andersen, mor til den afdøde kvinde, tilfredshed med det punktum, der nu er sat ved sagen.

- Jeg kan kun være tilfreds, for jeg kan forstå, at det var et maksimum af, hvad man kan få. Jeg havde været meget skuffet, hvis han var sluppet billigere, sagde hun til LystrupLIV.

Selvom det har været ubehageligt at sidde over for sin datters voldsmand, har hun ikke været i tvivl om, at hun skulle være til stede i retten. Ikke mindst for sin datters skyld.

- Der er jo ikke andet her, jeg kan gøre for hende, sagde Herdis Andersen.

Det er knap 10 måneder siden, at Herdis Andersens datter døde af sine kvæstelser, og ventetiden til den endelige dom har ifølge hende været meget lang. Faktisk har hele forløbet påvirket hendes sorgbearbejdelse:

- Det har været ulidelig lang tid. Men jeg kan forstå, at sådan er det. Man kan ikke rigtig få sin sorg bearbejdet, det forstyrrer for meget. Jeg mistede min søn til en blodprop, så jeg har været igennem sorg, og jeg ved, hvordan det er at miste et barn. Men det her har forstyrret min sorgproces, føler jeg. Jeg har skullet bruge kræfterne på noget, der ikke gav mening.

Den 62-årige kvinde arbejdede i mange år som pædagog i Lystrup – noget som mange i lokalområdet husker hende for. Herdis Andersen har fået mange henvendelser fra folk, som har haft med hendes datter at gøre, og det har hjulpet i en svær tid.

- Det betyder meget, at jeg ved, hvor mange der har holdt af hende, og hvor meget hun har betydet for andre. Hun var jo pædagog, og hun kunne spotte børn, som blev mobbet eller havde det svært derhjemme, lige med det samme. Det er godt, at hun bliver husket for det, sagde hun.

Ifølge Herdis Andersen havde datteren en speciel evne til at hjælpe andre. Desværre havde hun svært ved at hjælpe sig selv – særligt i forhold til sit alkoholmisbrug:

- Hun kunne styre det, hvis hun vidste, at nogen holdt af hende, at hun fik ømhed og kærlighed, og det var sådan set det, hun ledte efter ved mænd hele livet.

Hun forklarede samtidig, at hendes datter i løbet af sit sidste leveår forsøgte at forlade sin samlever uden held. Det var ifølge Herdis Andersen problemerne i hjemmet, der gjorde, at hun til sidst ”gav op”.

- Desværre fik hun ikke kærlighed nok selv, men hun var sådan et kærligt og opmærksomt menneske, sagde hun.