Lange køer af biler, trafikalt kaos på parkeringspladsen og trængsel på stierne. Det er realiteten ved Elsted Skole i de korte perioder om morgenen, hvor eleverne og lærerne møder ind.

Konsekvensen er utrygge situationer, og at både lærere og elever kan have svært ved at nå frem, inden klokken ringer ind til første time, fortæller formand for skolebestyrelsen Niklas Lind.

- Der opstår trafikpropper, blandt andet fordi mange afleverer deres børn i bil. Nogle har gode grunde til det, mens andre måske kunne overveje at springe på cyklen. Skolepatruljen har indimellem oplevet nogle mindre rare situationer, hvor folk glemmer at orientere sig, så det kan opleves som utrygt, når der er pres på vejsystemet, siger han.

Og nu er der måske snart hjælp at hente. Aarhus Kommune har nemlig igangsat en større skolevejsanalyse, som skal kortlægge de trafikale udfordringer ved skolerne i kommunen og pege på mulige løsninger, som kan forbedre sikkerheden for skoleeleverne.

I samarbejde med Elsted Skole og fællesrådet har kommunen været på besøg hos skolen for blandt andet at se, hvordan trafikken udspiller sig om morgenen.

- Ud fra hvad skolen har sagt, og hvad vi har observeret, skal vi vurdere, hvad vi kan gøre for at løse problemerne. Kan vi for eksempel afhjælpe problematikken via kampagner, eller skal der laves fysiske tiltag, siger Martin Svendsen, civilingeniør i Aarhus Kommune.

Den seneste skolevejsanalyse i Aarhus Kommune blev foretaget i 2016-2017, og i budgetforliget sidste efterår blev forligspartierne enige om at fremskynde indsatserne i en 10-årig investeringsplan, hvor der skal skabes bedre vilkår for sikker transport til skolerne.

Der er afsat i alt 77 millioner kroner til tiltagene på tværs af kommunen, hvoraf syv millioner er brugt til et projekt fra den forrige skolevejsanalyse. Ifølge Martin Svendsen er der trængselsudfordringer ved stort set alle skolerne om morgenen.

- Det er et problem gang på gang, så Elsted Skole er ikke en enlig svale. Ved Lystrup Skole har de for eksempel virkelig gode stisystemer til selvtransportering, og alligevel har de problemer ved parkeringspladsen, fordi der stadigvæk er rigtig mange, der afleverer deres børn i bil, siger han.

Ifølge Niklas Lind er mængden af biler og den trængsel, det medfører, en af to overordnede trafikale udfordringer ved Elsted Skole. Han mener samtidig, at cykel- og gangstien langs skolen bør udvides eller optimeres.

- Stien er meget smal, og når børnene har parkeret deres cykler i cykelskuret, går mange af dem tilbage ad stien for at komme ind til skolen. Det giver nogle problemer, når der både er cyklister og elever, som har afleveret cyklen, siger han.

Han foreslår også, at belysningen på stien og i tunnelen under Sønderskovvej bliver optimeret.

Elsted Skole ligger for enden af en lille stikvej, og bilkøerne fra skolens parkeringsplads bliver ofte så lange, at de strækker sig helt ud til Elsted Skolevej og Lystrupvej, hvor skolepatruljerne holder til.

For at forbedre flowet i trafikken blev der ved den seneste skolevejsanalyse lavet en ”kys og kør-zone” på parkeringspladsen, hvor forældrene kan holde ind og aflevere deres børn uden at skulle parkere. Samtidig blev der lavet en alternativ afleveringsplads på Elsted Skolevej, så det ikke er nødvendigt for alle bilisterne at køre ind til skolen. De løsninger har haft blandet virkning.

- Det hjalp i en periode, men mængden af biler er fortsat voldsom høj, siger Niklas Lind.

Også Martin Svendsen mener, at de løsninger kan optimeres. En mulig løsning kan være tydeligere information omkring afsætningspladsen på Elsted Skolevej. Om der skal laves fysiske ændringer på vej- og stinettet, skal kommunen undersøge, og så skal de mulige løsninger for kommunens skoler samles i et katalog, som skal indstilles til politikerne.

- Vi har nogle anbefalede skoleruter for eleverne, og det er dem, vi har fokus på i projekterne. Man skal også huske på, at de mange biler kun er et problem i 10 minutter hver morgen, ellers fungerer det glimrende derude, siger Martin Svendsen og understreger, at det overordnede formål er at gøre det sikrere og mere trygt at færdes på cykel og gåben.

På Elsted Skole og hos skolebestyrelsen er fokus på at opfordre forældrene til at lade bilen stå. Ikke mindst fordi det er svært at udvide parkeringsområdet og vejene og skabe mere kapacitet.

- Det er et spørgsmål om, at lagkagen ikke kan blive større. Det er svært at se, hvordan vi kan udvide området, når beboerhuset og husene i området ligger, som de gør. Vi er i tæt dialog med skolens ledelse, som også har opfordret forældrene til at lade deres børn cykle i skole, fortæller Niklas Lind.

Han håber også, at kommunen sætter ind for at sikre endnu bedre cykelmuligheder:

- De lavthængende frugter er at se på belysningen på stien, beskæring af krattet for at skabe mere plads, og at sørge for at stien også er rar at køre på om vinteren.

Aarhus Kommune planlægger at besøge alle folkeskolerne i løbet af dette år, og Martin Svendsen forventer, at implementeringen af de første løsninger finder sted i 2023.

- Vi skal have skitseret og regnet på en masse løsningsforslag, og så skal vi prioritere dem og lave en indstilling til byrådet. Fra politisk side er der stort fokus på de her skolevejsanalyser, og vi fik penge til nærmest samtlige projekter ved den forrige skolevejsanalyse.

Genbrugsbutik er ikke umiddelbart det første, man tænker, når man træder ind i forretningen 2ndDeluxe på Bremårevej i Lystrup. Men det er sådan set heller ikke meningen.

For selvom der godt nok er tale om en secondhand-butik, er der fokus på moderigtige mærkevarer af god kvalitet. Sådan beskriver indehaver Helene Bidstrup tankerne bag sin nye forretning.

- Jeg har sat et krav om, at det, der kommer ind, skal være nyvasket eller renset, og at varen skal være i god stand. Man skal ikke kunne sammenligne butikken med en Røde Kors-forretning eller genbrugsbutik på den måde. Det skal være varer, som er moderigtige, og så skal det være nogle mærker, som folk kender, siger hun.

Butikken ligger i lokaler, som tidligere har huset en frisør, og den er helt ny. Første åbningsdag var den 17. marts, og siden er butikken blevet fyldt godt op med tøj, sko, smykker og malerier.

- Min start har været rigtig god, synes jeg. Jeg kunne lige så godt have risikeret, at der kun havde været 10 reoler fyldt med tøj nu. Men jeg synes faktisk, at der har været rigtig god tilslutning, siger Helene Bidstrup.

Og tilslutningen hos 2ndDeluxe er nødvendig på mere end en måde. Det tøj, som Helene Bidstrup sælger, er nemlig secondhand-tøj, som folk selv leverer til hende.

Konceptet går ud på, at man kan leje en reol i forretningen for 550 kroner om måneden, hvor man kan udstille sit tøj og sælge det. 20 procent af salget beholder Helene Bidstrup, og resten får sælgeren selv.

- Man kan komme og fylde op, efterhånden som varerne bliver solgt, og man får også et login til noget, der hedder ’loppeonline’, så man hele tiden kan følge med i, hvad man har solgt. Hvis man stadig synes, at man har ting tilbage efter de fire uger, kan man forlænge lejen, og ellers er der plads til en ny, forklarer Helene Bidstrup.

Derudover har hun også malerier og smykker i forretningen, som kunstnerne har stående gratis, mod at hun får en del af salget:

- Det er mindre risikofyldt, fordi jeg ikke har noget varelager. Det eneste, jeg har investeret i, er reolerne, og så er der selvfølgelig huslejen.

Idéen til den nye secondhand-butik har Helene Bidstrup haft i mange år, for mode og tøj har altid interesseret hende, og da hun endelig besluttede sig for at skifte karrierevej, gik det hurtigt.

Lokalerne i Lystrup overtog hun lige inden årsskiftet, og så har hele familien været i gang med at rive vægge ned, gøre rent og bygge nye prøverum.

- Jeg var nået til et sted i mit liv, hvor jeg syntes, at der skulle ske noget andet. Jeg har siddet på kontor i rigtig mange år, både med regnskaber og som kundekoordinator, og jeg har altid haft en drøm om at være selvstændig, siger hun.

At forretningen skulle ligge i Lystrup, var hun også klar over ret tidligt i processen. Hun bor ikke selv i byen men derimod i Egå, og secondhand-butikker med reolleje er ikke et koncept, hun har fundet på. Der ligger lignende forretninger i både Egå og i Brabrand.

- Den ligger med god afstand til de to andre forretninger. Vi kender også lidt til Lystrup, og der er ikke så meget af den slags herude. Og så tænkte jeg, at placeringen overfor kontorfællesskabet, hvor der sidder rigtig mange mennesker, er god, siger Helene Bidstrup og henviser til Officelabs lokaler.

Allerede nu har Helene Bidstrup erfaret, at kunderne og dem, som lejer reoler hos hende, kommer fra hele Aarhus. Hun har også indtryk af, at mange er villige til at køre efter forretninger som hendes, hvor der bliver solgt bæredygtigt genbrug af god kvalitet.

- Der er også kun 500 meter til letbanen herfra, og bussen holder nærmest lige uden for, så det er let at komme hertil inde fra byen også. Der er også parkering lige ved døren, så man skal ikke betale ligesom inde i byen, siger hun.

Ifølge Helene Bidstrup er fordelen ved at leje en reol hos hende – frem for selv at sælge det online – at varerne bliver præsenteret bedre, og at kunderne har mulighed for at føle tøjet og prøve det på. Det øger chancen for, at folk vil købe det.

For køberne vil det også være en oplevelse at komme i forretningen, da der hele tiden er udskiftning i varerne, og man aldrig på forhånd kan vide, hvad der hænger på bøjlerne. Men Helene Bidstrup stiller også nogle krav til reollejerne:

- Jeg vil også gerne sælge tøj fra H&M og Zara, for der kan sagtens være nogle fine ting, men man forpligter sig til, at der er 10 styles, der er fra lidt dyrere mærker. Det er egentlig også for at adskille mig lidt fra andre genbrugsbutikker. Det er varer, som har kostet nogle penge, og som stadigvæk er i fin stand.

Håbet er, at reolerne i butikken altid er fyldt op, og at der kommer et godt flow i udskiftningen. Og så at Helene Bidstrup på sigt kan trække en løn ud til sig selv.

- Jeg synes, det er spændende, fordi jeg slet ikke ved, hvad der kommer på reolerne. Jeg kender jo heller ikke min butik om en måned, siger hun.

Godt pakket ind i termotøj, flyverdragter, vanter og huer stod en gruppe børn i alderen 3-6 år onsdag i denne uge klar foran institutionen Blomsterhaven i Lystrup.

Vintervejret var for en kort stund vendt tilbage, men klædt varmt på fra top til tå og bevæbnet med både skraldeposer, store sække og gribetænger var børnene parate til at tage på tur i Lystrup for at samle affald i naturen.

Det er andet år, at institutionen samler ind i anledning af Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling.

- Sidste år var vi afsted hver dag i en uge. Fordelt i små grupper var børnene ude at samle affald, og så vejede vi det og sorterede det. Samtidig begyndte vi at sortere affaldet fra børnenes madpakker, så alt det hårde plast fra ostehapse og yoghurt bliver sorteret fra. I dag har børnene helt styr på, at det ikke skal ned til restaffaldet, siger Kirsten Sørensen, pædagog i Blomsterhaven.

Inden afgang onsdag morgen fik børnene gulerødder og rugbrød, og de var helt med på, hvad der skulle ske. ”Sidste år samlede vi næsten 100 kilo affald”, lød det fra en, mens en anden håbede, at de ville samle mere skrald end den anden gruppe i børnehaven.

Egentlig opstod idéen om indsamlingen sidste år, da institutionen selv begyndte at affaldssortere i endnu højere grad, forklarer Kirsten Sørensen:

- Vi tænkte, at det var en oplagt mulighed for at gøre lidt mere ud af det. I forbindelse med, at vi skulle sortere, udgav Aarhus Kommune ”Rappe-skraldebogen” med rim og remser om affaldssortering og affald i naturen. Så vi lavede et temaforløb ud af det og opfordrede forældre og børn til at tage paprør, æggebakker og sådan nogle ting med hjemmefra, som vi så brugte som materiale i forskellige kreative aktiviteter.

Ifølge Kirsten Sørensen er børnehavebørnene meget optaget af at samle skrald fra naturen, og ved onsdagens indsamling blev der også kravlet ind i buskadser og hække for at få fat på affaldet – særligt de store stykker var i høj kurs.

- Børnene taler mest om, at dyrene ikke kan tåle, at der ligger affald i naturen. Jeg tror, at de har set og hørt, at dyr ikke må spise affald, og at de kan komme til skade ved det. Det er noget af det, de forbinder det med. Og så selvfølgelig at det ikke ser pænt ud, at der ligger skrald og sviner, siger Kirsten Sørensen.

Som børnene ganske rigtigt huskede, samlede Blomsterhaven lige knap 100 kilo affald ind ved indsamlingen sidste år. Halvdelen af det det blev samlet af den børnehavegruppe, som var på tur onsdag.

Indsamlingen finder sted over hele landet og er foranlediget af Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen faciliterer hvert år en hel uge, hvor den sætter fokus på skrald i naturen, og de seneste 15 år har den fået op mod 200.000 danskere ud for at samle affald.

Ifølge Kirsten Sørensen er det vigtigt, at børnene i en tidlig alder bliver opmærksomme på konsekvenserne ved affald i naturen. Hun mener ikke, at det er for tidligt at give børnene den bevidsthed, så længe man gør det ved hjælp af leg.

- Det skal ikke være: ”Fy, nu smed du noget affald i den forkerte skraldespand”, men det skal være en naturlig og afslappet del af hverdagen. Vi behøver ikke at snakke om de voldsomme billeder af, hvad der kan ske med naturen, men vi ønsker at gøre børnene opmærksomme på, at det ikke er godt at smide affald i naturen, fordi det ikke kan forgå, siger hun.

Tilbagemeldingerne fra både forældrene og de mennesker, som børnehaven har mødt på deres skraldeindsamlinger, har ifølge Kirsten Sørensen været positive. Nogle forældre begyndte endda at have skraldeposer liggende under klapvognen, så de kunne samle affald på vejen hjem.

Selvom affaldssorteringen i institutionen må være pædagogernes og de voksnes ansvar, var det naturligt for dem at inddrage børnene, forklarer Kirsten Sørensen:

- Det gør vi i mange sammenhænge, så det kom meget naturligt, at de selvfølgelig skulle være en del af det. Også fordi de har deres egne madpakker med, og det er også vigtigt, at man tænker over, hvad der er i sådan en madkasse. Hvor mange forskellige ting, er maden for eksempel pakket ind i?

Hun håber også, at Blomsterhavens fokus på affald i naturen spreder sig til familierne. Børnene er i hvert fald engagerede, for på onsdagens indsamling sammenlignede de både vægten på deres skraldeposer for at se, hvem der havde indsamlet mest, ligesom der blev løbet om kap for at finde de største stykker affald.

- Til sidst vejer vi alt skraldet og tæller det op, og så melder vi det ind til Danmarks Naturfredningsforening. Egentlig prøver vi også at være opmærksomme på det, når vi går ture resten af året. Hvis vi kunne vænne os til altid at have en skraldepose med, ville det være godt, siger Kirsten Sørensen.