Affolkede bymidter uden liv og aktivitet, butikker der må lukke og slidte bygninger. Det er bare nogle af de ting, som regeringen og udvalgte aftalepartier i Folketinget vil forsøge at lave om på med en ny, femårig forsøgsordning.

10 danske kommuner får nu mulighed for at få del i midlerne fra en 130 millioner kroner stor pulje. Pengene skal bruges til at styrke bymidterne i mindre og mellemstore byer. Kommunerne forpligter sig desuden til at etablere tilbud i bymidterne, som kan styrke den nære velfærd, for eksempel i form af kultur- og sundhedshuse eller tilbud som borgerservice.

Den mulighed for at udvikle en stærkere bymidte i Lystrup skal Aarhus Kommune gribe, mener det lokale byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V):

- Lystrup trænger i den grad til en forskønnelse. Det her passer som fod i hose med det projekt, der er undervejs i Lystrup. Og hvis vi virkelig skal rykke, skal der ekstra midler til.

Han henviser til det lokalplanarbejde, som allerede er påbegyndt ved bydelscentret på Lystrup Centervej, samt at byrådet netop har vedtaget, at der skal udarbejdes en helhedsplan for Lystrup.

Også fællesrådsformand Flemming Larsen ser forsøgsordningen som en oplagt mulighed for at arbejdere videre på at få udviklet en stærkere bymidte i Lystrup.

- Umiddelbart vil vi forsøge at få kommunen til at søge pengene og få dem til at indarbejde vores projekt i ansøgningen, siger han.

Han vurderer, at ordningen styrker mulighederne for at forbedre og tilføre kommunale tilbud til Lystrup. Han henviser blandt andet til forslaget om at flytte biblioteket og gøre det til et bredere kulturhus med borgerservice:

- Først og fremmest kan midlerne bruges til at sikre den kommunale velfærd og øge udbuddet i Lystrup. Vi håber da bestemt, at det kan lade sig gøre. Jeg tror også, at der allerede er kommunalpolitisk opbakning til, at de kommunale tilbud skal øges i området.

Det er byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere, der har mulighed for at få en bid af regeringens økonomiske kage, og de 10 bymidter i projektet skal repræsentere både mindre og større byer, som ligger geografisk spredt.

En stærkere og mere åben bymidte i Lystrup vil ifølge fællesrådsformanden bidrage til, at der bliver skabt et mødested for borgerne.

- Et sted, som skaber sammenhæng i lokalsamfundet, og som danner baggrund for større kontakt og aktivitet, siger Flemming Larsen.

Fællesskab står også øverst på ønskelisten hos byrådsmedlem Thomas Medom (SF). Han mener også, at forsøgspuljen er interessant, og at den vil kunne understøtte både lokalplanarbejdet og det mere langsigtede arbejde for en helhedsplan.

- Hvis man kan få offentlige midler ind, vil noget af det økonomiske pres på, hvor meget finansiering man skal finde fra privat side, falde. Det vil give mere luft til for eksempel at danne et torv, eller andre ting som skaber fællesskab, siger han.

Thomas Medom mener også, at det er nødvendigt at se bysamfundene i Aarhus Nord som en helhed - særligt i forbindelse med velfærdsydelserne i byerne. Han vil bede forvaltningen undersøge kommunens muligheder for at ansøge om midler fra puljen.

- Der kan være alle mulige blokeringer, som vi ikke er opmærksomme på, men som udgangspunkt er det en spændende mulighed, som vi skal undersøge nærmere og diskutere med de lokale kræfter, siger han.

Ifølge ham giver det netop mening, at Lystrup bliver en del af forsøgsordningen, fordi der allerede er sat et lokalplanarbejde i gang. Desuden har ønsket om og behovet for en stærkere bymidte eksisteret i mange år:

- Lystrup kunne være hovedby i sin egen lille kommune, og derfor er det naturligt, at vi presser på. Det betyder ikke, at der ikke er behov andre steder, men det handler også om, hvor mange processer man kan bære på en gang.

Og at turen er nået til Lystrup, er Gert Bjerregaard helt enig i. Han mener, at byen har været i "venteposition" i mange år:

- Man har talt om det her stort set i alle de 20 år, jeg har siddet i byrådet. Jeg synes, at området virker noget slidt, og det trænger virkelig til en forskønnelse. Nu må det være Lystrups tur, siger han.

Han vil tage sagen op i Teknisk Udvalg, og bede om teknik- og miljørådmandens opbakning til at sende en ansøgning afsted. Han finder det realistisk, at Lystrup får en del i pengekagen, men er også bevidst om, at der er kamp om pladserne.

- Det handler om at få sat en rigtig god ansøgning sammen og få lavet det nødvendige for- og lobbyarbejde, så man kommer i betragtning. Mon ikke vi med fælles hjælp kan få synliggjort det store behov, der er i Lystrup, siger han.

Fristen for at søge om at deltage i forsøgsordningen er den 25. april. Derefter skal de 10 udvalgte kommuner kvalificere deres ansøgninger. Forsøgsordningen skal efter planen løbe fra januar 2024 til januar 2029.

Det er knap fire år siden, at de første indbyggere flyttede ind i de nye boliger i Nye. Området i den nordøstlige del af byen er under konstant udvikling, og det seneste skud på stammen er lejlighederne og rækkehusene i ”Sneglehusene”, hvor de første beboere flyttede ind i december.

Men nu er Aarhus Kommune også i gang med at udarbejde lokalplanen for etape 2 og Nyes næste bydel, som bliver kaldt Løvholmen.

Det første spadestik kan først tages, når den reviderede helhedsplan og den endelige lokalplan er vedtaget, men helhedsplanen, som var i offentlig høring i efteråret, beskriver blandt andet de overordnede rammer for anden etape, og dem dykker vi ned.

Bydelen Løvholmen skal ligge i den nordvestlige del af Nye. Den bliver nabo til den kommende folkeskole og de nye idrætsfaciliter.

Det forventes, at der skal bygges cirka 1.800 boliger, og langs Nyes ringvej, hvoraf en del skal løbe gennem den nye bydel, bliver der gjort plads til liberale erhverv og detailhandel.

- Etape 2 er ikke midtbyen i Nye, men der skal være noget erhverv. I lokalplanen kommer vi til at stille krav om aktive stueetager langs ringvejen til for eksempel små, liberale erhverv og kontorfællesskaber, siger Katrine Westphall, byplanlægger i Aarhus Kommune.

Foruden Løvholmen består anden etape også af bydelen Skovbrynet. Det område er dog ikke en del af det nuværende lokalplanarbejde.

Løvholmen bliver en tæt bebygget bydel, og den gennemsnitlige bebyggelsesprocent for hele etape 2 forventes at lande på 95 procent. Til sammenligning ender den gennemsnitlige bebyggelsesprocent i første etape 45 procent.

- Det bliver helt sikkert et mere by-præget område, hvor der blandt de høje og tætte bebyggelser er pladser og opholdsområder, siger Katrine Westphall.

Planen er, at der maksimalt må bygges i seks etager med en højde på 25,2 meter. Af hensyn til naboerne i parcelhuskvartererne i Elev, planlægges det, at bebyggelserne tættest på Elev maksimalt må være to etager høje.

- Bydelen kommer til at starte lavt oppe mod Elev, og i takt med at man rykker længere og længere sydpå ind over bakken, bliver byggeriet højere og højere. Terrænet hælder markant nedad, så jo længere ned man kommer, jo højere bliver byggeriet. Så det vil måske ikke syne af seks etager for borgerne i Elev, siger Katrine Westphall.

For at sikre et bredt og varieret boligudbud er der sat krav om, at 25 procent af byggeriet i anden etape skal være almene boliger. Tre procent af dem bliver dog fremrykket til den del af Nye, hvor der allerede er flyttet beboere ind.

Det fremgår af helhedsplanen, at 69 procent af byggeriet i anden etape skal være boliger, mens 18 procent skal være erhvervsbyggeri, og 13 procent skal være offentligt byggeri.

Ifølge helhedsplanen er det også hensigten at etablere en grøn kile mellem det nye byggeri i Nye og parcelhusene i Elev for at skabe en vis afstand og sikre områdets natur og grønne områder.

Trafikken i Nye skal føres ad en gennemgående ringvejsforbindelse, som i helhedsplanen kaldes "Ringen”. En del af den forbindelse skal gå gennem bydelen Løvholmen, og det er hensigten, at fartgrænsen skal ligge på 40 kilometer i timen. Det er særligt langs vejen, der skal gøres plads til erhverv.

Bæredygtighed, natur og miljø er gennemgående værdier i byggeriet af Nye. Derfor arbejdes der i både i første og anden etape med at sikre udsigtskiler mod Aarhusbugten.

Lokalplanen for Løvholmen skal desuden tage højde for, at bydelen skal ligge på et sårbart grundvandsområde. Derfor skal det sikres, at der kan dannes tilstrækkeligt med grundvand, og at grundvandsmagasinet beskyttes mod forurenende nedsivning.

- Vi sætter krav om en befæstelsesgrad på 45 procent for det sårbare grundvandsområde i etape 2. Det vil sige, at maksimalt 45 procent af arealet må være dækket af befæstede overflader, som for eksempel asfalt eller bygningsmasse, forklarer Katrine Westphall.

Formålet er at sikre, at overfladevandet kan sive ned.

I forbindelse med høringen af den reviderede helhedsplan, også kaldet helhedsplan 2.0, har Aarhus Kommune modtaget en lang række høringssvar og forslag til ændringer. Dem er kommunen i gang med at behandle, ligesom det afgøres, hvilke ændringer der skal indarbejdes i helhedsplanen.

Helhedsplanen kan læses her. Det forventes, at den bliver vedtaget inden sommerferien i år.

Ifølge Katrine Westphall er tidshorisonten for lokalplanen blevet rykket lidt, og derfor forventer hun, at den bliver sendt i offentlig høring til sommer.

- Vi havde forventet, at lokalplanen kunne vedtages ved årets slutning, men vi kommer nok hen i foråret 2023. Vi har ikke en skarp tidsplan for helhedsplanen, og derfor har jeg heller ikke en præcis tidsplan for lokalplanen, siger hun.

Når først helhedsplanen og senere hen lokalplanen er vedtaget, kan opførelsen af den nye bydel igangsættes.