Sko, tæpper, soveposer, bleer, hygiejnebind, varme sokker, shampoo og tandpasta.

Det er bare nogle af de ting, som Morten Lindholt har stående i to store containere i sin forhave i Lystrup. I forbindelse med krigen i Ukraine, hvor mange millioner mennesker er sendt på flugt fra den russiske invasion, har han sat to containere på sin grund til rådighed for folks donationer.

- Jeg er faldet fuldstændig på røven over alt det, vi har fået. Alt lige fra sengetøj til soveposer og ting, som folk har været ude at købe. Modermælkserstatning, shampoo, hygiejnebind. Det er jeg imponeret over, siger han.

Men det er ikke nyt for Morten Lindholt at hjælpe til i Ukraine. Det har han gjort siden 2014, da Rusland invaderede og annekterede Krim-halvøen.

- Der begyndte vi at køre gamle kassebiler og aflagte ambulancer derned, så vi kunne hjælpe, fortæller han.

For Morten Lindholt er ikke alene om sin indsats. Hans bror bor til daglig i Ukraine, og det er gennem ham, han er blevet engageret i hjælpearbejdet. Uden broren var det næppe blevet til noget:

- Han begyndte at samle penge ind, og så sagde han, at jeg skulle hjælpe til. Skal jeg det? Tænkte jeg. Så fortalte han, hvad der foregik, og så tænkte jeg: Ja, det skal jeg.

I løbet af de seneste otte år har Morten Lindholt og en håndfuld andre frivillige sendt mere end 50 aflagte ambulancer og varevogne ned til det ukrainske forsvar. Nogle bliver ombygget til interimistiske ambulancer, mens andre bliver brugt til materieltransport.

I weekenden kørte holdet af frivillige ind i Ukraine for at aflevere tre biler. De var stoppet til randen med de donationer, som folk havde været forbi og aflevere hos Morten Lindholt.

- Vi har faret land og rige rundt for at købe gamle, firehjulstrukne biler op. Den tur, jeg tog i weekenden, var nummer seks for at aflevere biler siden 2014. Det er så uretfærdigt for ukrainerne. De kæmper en sej og ulige kamp for at blive et demokrati, og ham den store, sure bjørn kommer hele tiden og siger: Jamen det må I ikke, siger han og fortsætter:

- Ukrainerne er enormt stolte over deres land, og på deres vegne har jeg en enorm vrede over, at der er nogen, der prøver at ødelægge det.

Morten Lindholt og de andre frivillige samarbejder med en ukrainsk hjælpeorganisation. Ved weekendens tur var det aftalt, at de skulle aflevere bilerne til tre ukrainske hjemmeværnsfolk ved en tankstation 500 meter fra grænsen.

- Det gav virkelig en klump i halsen, for jeg har været der mange gange. Både med biler men også på ferier. Der har altid været et leben uden lige, og nu er der bare stille. Helt stille. Det fortæller noget om, hvad der er i gang, siger Morten Lindholt.

At det netop er biler, Morten Lindholt donerer og hjælper med at opkøbe og sende afsted, skyldes både, at det er det, den ukrainske hjælpeorganisation efterspørger, og at det er noget, han har forstand på.

Skulle der gå noget galt på turen, kan han og de andre lave nødreparationer på bilerne, og så har de forstand på at opkøbe og udvælge biler af den nødvendige kvalitet. Nogle af bilerne er også blevet doneret af østjyske virksomheder.

- Jeg havde aldrig mødt de tre gutter, som vi afleverede bilerne til før. Men jeg har aldrig set så meget taknemmelighed før. Det her redder liv. Det er helt... Ja, siger Morten Lindholt.

Ved grænseovergangen mødte han flere ukrainere, som havde hele deres liv pakket ned i en rullekuffert. Mens de ting, som han og de andre havde med i bilerne, blev afleveret til det ukrainske forsvar, har han planer om at give resten af donationerne, som primært består af tøj og sengetøj, til den danske organisation Bevar Ukraine.

- Hjemmeværnet i Ukraine fik soveposer, tæpper, jakker og varme trøjer. Det er helt fantastisk. Resten af det almindelige tøj, sko, sengetøj og dyner kører vi til Horsens, hvor Bevar Ukraine har et lager, og så kommer det videre derfra, siger Morten Lindholt.

At de store hjælpeorganisationer herhjemme efterspørger penge frem for tøj, kan han godt forstå. Men han forudser ikke, at det bliver et problem at få tøjet fordelt og sendt til de rigtige i Ukraine:

- Foreningen Bevar Ukraine har hundredvis af frivillige, og så har de kontakterne i den anden ende. De har den fleksibilitet, der skal til, for at få tøjet flyttet og sorteret. Jeg modtager stadig gerne hygiejneting, for det er det, der batter mest.

Da Morten Lindholt og hans medfrivillige kørte ind i Polen i weekenden for at komme videre til den ukrainske grænse, mødte de tre ukrainere, som til daglig bor i Danmark. De var i gang med præcis samme tur, som dem. De afleverede to biler og en hel kassevogn fyldt med nødhjælp.

Og Morten Lindholt tror også godt, at ukrainernes kamp kan betale sig.

- Jeg er overbevist om, at de bare skal holde stand i to uger til. Så bliver Putin væltet indefra. De kan ikke blive ved med at lukke ned for informationsstrømmen over for russerne og så stadig forvente, at de civile russere tror på, at alting går godt, siger han og fortsætter:

- Det kan godt være, at det et naivt håb, men det går jo fint i tråd med, at jeg er nødt til at være ukuelig optimist, når jeg kører fire opslidte biler afsted til Ukraine.

Ifølge Morten Lindholt var weekendens tur en af de mest problemfrie nogensinde. Bilerne kørte, som de skulle, og turen over både den polske og den ukrainske grænse gik forholdsvist nemt.

Han har heller ikke planer om at stoppe med at hjælpe, for modløshed rammes han ikke sådan af:

- Det klarer vreden. Det vi oplevede, da vi afleverede bilerne, ramte min bløde side, og overbeviste mig igen om, at det er det rigtige, vi gør. Og så er der vreden, som gør, at man tænker: Han skal kraftedeme ikke have lov til at tage Ukraine, den skiderik. De to ting tilsammen er rigeligt.

Når man står for enden af Lægårdsvej, kan man næsten se over til Mejlbyvej. I fugleflugt er der omkring 400 meter, og imellem de to veje ligger der marker uden nogle nærliggende naboer. Cykelstien mod Egå snor sig gennem området og over motorvejen, som er afskærmet af en række træer mod syd.

Lena Bertram bor i Lystrup og arbejder i Egå, så hun cykler på strækningen til daglig. Hun har bemærket, at trafikken på Lægårdsvej er blevet tungere og tungere i kraft af, at der er kommet flere og flere virksomheder til.

- Industrien er ført længere og længere ud af Lægårdsvej, og nu er der industri helt ude for enden af vejen, hvor den går over i at være en cykelsti. Det er et langt stykke, og det giver en hulens masse trafik. Vores dejlige by er en flaskehals ved motorvejsrundkørslen, siger hun.

Den tunge trafik, som består af både erhvervskøretøjer og privatbilisme, skaber kø på vejen og særligt i krydset mellem Lægårdsvej og Sønderskovvej er det slemt i myldretiden, når størstedelen af bilisterne skal ned på motorvejen.

På sine daglige cykelture har Lena Bertram derfor fået en god idé til, hvordan trafikpresset kan lettes. Hun foreslår, at kommunen anlægger et ekstra stykke vej fra enden af Lægårdsvej til stikvejen på Mejlbyvej.

- Den er ikke asfalteret, og kommunens materielgård ligger i begyndelsen af vejen, mens der ligger en privat beboelse for enden af vejen inde mod venstre. Hvis man asfalterer vejen og anlægger et nyt stykke, så kan al erhvervstrafikken og de ansatte, som arbejder på Lægårdsvej, køre ad Mejlbyvej i stedet for, dreje til højre og så komme ned på motorvejen, siger hun.

Ifølge Lena Bertram skal det kun være muligt at dreje til venstre ved udkørslen fra stikvejen til Mejlbyvej, da løsningen skal imødekomme bilisternes behov for at komme på motorvejen.

- Det ser meget, meget enkelt ud, når man ser det på kortet og i virkeligheden. Der er ingen, der bliver generet af det, for det er ikke opdyrket jord, og der er ingen nære naboer. Af alle steder er det måske mere tilgængeligt og til at overkomme prismæssigt, siger Lena Bertram.

Den nye vej vil ikke komme til at påvirke områdets cyklister, som også fremover kan tage cykelstien og broen over motorvejen. Desuden vil vejen ifølge Lena Bertram ikke kun komme de erhvervsdrivende og de ansatte til gode. Også lokalområdets beboere får en ny mulighed for at komme på motorvejen.

- Ved tanken, Burger King, Wash World og Jem og Fix er der sket meget, og det er rigtig godt, men det betyder også, at dem, der skal ud derinde fra, ofte holder i kø, siger hun og fortsætter:

- Det er en win-win, hvis der bliver åbnet i den anden ende af vejen, for det vil betyde, at alle borgere i Lystrup får en ekstra mulighed for at slippe ud af byen. Det vil under alle omstændigheder give et alternativ, som ikke er der.

Hun frygter ikke, at presset vil blive tilsvarende stort i den anden ende af Lægårdsvej og den tilhørende motorvejsrundkørsel, både fordi trafikpresset på Mejlbyvej hende bekendt ikke er lige så stort, og fordi der ikke ligger virksomheder på strækningen.

- Hvis bilerne kun må dreje til højre på Mejlbyvej, så er de allerede 50 meter fra rundkørslen, og så når de ikke at lave en lang kø. Jeg tror det kan tage toppen af myldretidstrafikken, siger Lena Bertram.

Ifølge Mette Sahlertz, som er mobilitetsplanlægger i Aarhus Kommune, er det ikke nogen dårlig idé at koble de to veje sammen. Den løsning har kommunen også selv overvejet, men bekymringen er, at det skaber trafikale problemer i Gammel Egå.

- Gammel Egå er generelt belastet af gennemkørende trafik. Så hvis man forlængede Lægårdsvej, ville det formodentligt også lede en masse af trafikken ind mod Aarhus den vej, fordi folk gerne vil undgå fordelerringen og Lystrupvej, siger hun.

Derudover vil en forlængelse af Lægårdsvej potentielt lede til en masse uhensigtsmæssig trafik gennem erhvervsområdet. Den yderste del af vejen er lige nu i gang med at blive udvidet, så vejforløbet passer til den tunge erhvervstrafik.

Jorden mellem Mejlbyvej og Lægårdsvej er ejet af private, men Mette Sahlertz vil ikke afvise, at de to veje kan blive forbundet på et tidspunkt. Lige nu er fokus dog at få motorvejsrundkørslen, også kaldet fordelerringen, ved Lystrup til at fungere optimalt.

- Vejdirektoratet skal til kortlægge problemerne og de mulige løsninger. Der er for eksempel tanker om, at man eventuelt kan lave en direkte afkørsel fra motorvejen og ind til erhvervsområdet. Eller en afkørsel direkte fra Lystrupvej til motorvejen, siger hun.

Kommunen er opmærksom på, at der ofte er trængsel i krydset mellem Lægårdsvej og Sønderskovvej:

- Når vi letter trafikken i fordelerringen, burde det også blive bedre i signalanlægget på Sønderskovvej. Vejdirektoratet skal til at sende rådgiverudbud ud, så det er noget, der tager noget tid.

Trafikken omkring motorvejsrundkørslen i Lystrup er særligt i myldretiden hektisk, og flere borgere er bekymret for det øgede pres på vejene. Det har vi tidligere skrevet om her på LystrupLIV, og den artikel kan du læse her.

I mere end to måneder har det ikke været muligt at tage letbanen gennem Vejlby og Risskov, og de passagerer, der skal ind til Aarhus Hovedbanegård, har fået forlænget deres rejsetid med 15-20 minutter.

Men tidligt fredag morgen klokken 05.58 kører letbanen atter fra Grenå og gennem Risskov med kurs mod Aarhus H. Det betyder, at turen bliver kortere, og at man igen kan stige af ved stationerne ved Torsøvej, Vestre Strandallé og Risskov Strandpark.

Kort efter årsskiftet blev al togdriften fra Lystrup gennem Risskov indstillet, fordi Aarhus Letbane skulle ombygge letbanestoppet ved Vestre Strandallé. Formålet var at etablere en såkaldt krydsningsstation, så to tog fremover kan passere forbi hinanden ved stoppestedet.

Af sikkerhedsmæssige årsager kræver det både tid og testning, men arbejdet er forløbet efter planen, og derfor kan letbanen nu byde pendlere og rejsende velkommen ombord på togruten langs vandet.

- Vi har faktisk haft de første tog til at trille på ruten i sidste weekend for at teste, at alt fungerer efter hensigten. Heldigvis har der ikke været nogen væsentlige udfordringer, så vi åbner som planlagt tidligt fredag morgen, fortæller Martin Moth, der er anlægschef for Aarhus Letbane.

Det færdige arbejde på stationen ved Vestre Strandallé markerer en mærkedag for Aarhus Letbane, som fredag kan fejre, at letbanens første etape endeligt er fuldt udbygget efter at have taget sin jomfrurejse den 21. december 2017 - for 1.541 dage siden.

Selve sporarbejdet ved stationen i Risskov har krævet to etaper. I sommer var togdriften også indstillet i cirka tre uger, da anlægsarbejdere fysisk skulle ombygge Vestre Strandallé til krydsningsstation.

Siden årsskiftet har der været en mere teknisk årsag til, at togene har holdt stille på strækningen mellem Lystrup og Aarhus Hovedbanegård, forklarer Martin Moth:

- Vi har skullet sørge for, at sikringsanlægget var integreret. Det er den, der sikrer, at to tog ikke kører ind i hinanden, styrer sporskiftet og sørger for, at bommene går ned ved overkørslerne. Det har mest været en it-øvelse, som er blevet testet, testet og testet.

Alt godt kommer til den, der venter. For til gengæld for tålmodigheden under ombygningen kan passagerne nu se frem til, at letbanen kommer hvert kvarter frem for hver halve time. Den nye krydsningsstation er nemlig en forudsætning for kvarterdrift på ruten gennem Vejlby-Risskov.

Men selvom det nu er muligt, vil den nye køreplan med flere tog først træde i kraft midt i august. Det skyldes ganske enkelt, at Aarhus Letbane nødigt vil ændre køreplanen for hyppigt.

- Vi har et ønske om så få køreplansskift som muligt. Det er både for passagernes skyld, men også for vores partneres og egen skyld, da det er en større operation at skifte og opdatere systemer og vagtplaner, fortæller Martin Moth.