Uretfærdighed og vrede driver Morten Lindholt: Sender nødhjælp og biler til ukrainske tropper
Morten Lindholt er vred på ukrainernes vegne. Siden 2014, da Rusland annekterede Krim-halvøen, har han sendt mere end 50 biler ned til det ukrainske forsvar, og nu hvor der er udbrudt krig i landet, har han stillet to store containere til rådighed for donationer.
Det er væltet ind med tøj, sko, tandpasta, soveposer og meget andet. Oplevelsen har været intet mindre end overvældende, og i weekenden afleverede han i fællesskab med en håndfuld andre frivillige tre varevogne fyldt med soveposer og varmt tøj til det ukrainske hjemmeværn.
Egentlig var det Morten Lindholts bror, som til daglig bor i Ukraine, der sparkede hans interesse for landet i gang, og han fortsætter så længe, det er nødvendigt. Weekendens tur til Ukraine har bekræftet Morten Lindholt i, at han gør det rigtige.
De store mængder tøj og sko, som ikke var med på weekendens tur, bliver afleveret til foreningen Bevar Ukraine i Horsens, som sørger for at bringe det videre.
Sko, tæpper, soveposer, bleer, hygiejnebind, varme sokker, shampoo og tandpasta.
Det er bare nogle af de ting, som Morten Lindholt har stående i to store containere i sin forhave i Lystrup. I forbindelse med krigen i Ukraine, hvor mange millioner mennesker er sendt på flugt fra den russiske invasion, har han sat to containere på sin grund til rådighed for folks donationer.
- Jeg er faldet fuldstændig på røven over alt det, vi har fået. Alt lige fra sengetøj til soveposer og ting, som folk har været ude at købe. Modermælkserstatning, shampoo, hygiejnebind. Det er jeg imponeret over, siger han.
Men det er ikke nyt for Morten Lindholt at hjælpe til i Ukraine. Det har han gjort siden 2014, da Rusland invaderede og annekterede Krim-halvøen.
- Der begyndte vi at køre gamle kassebiler og aflagte ambulancer derned, så vi kunne hjælpe, fortæller han.
Morten LindholtDen tur, jeg tog i weekenden, var nummer seks for at aflevere biler siden 2014. Det er så uretfærdigt for ukrainerne. De kæmper en sej og ulige kamp for at blive et demokrati, og ham den store, sure bjørn kommer hele tiden og siger: Jamen det må I ikke.
For Morten Lindholt er ikke alene om sin indsats. Hans bror bor til daglig i Ukraine, og det er gennem ham, han er blevet engageret i hjælpearbejdet. Uden broren var det næppe blevet til noget:
- Han begyndte at samle penge ind, og så sagde han, at jeg skulle hjælpe til. Skal jeg det? Tænkte jeg. Så fortalte han, hvad der foregik, og så tænkte jeg: Ja, det skal jeg.
Vred på andres vegne
I løbet af de seneste otte år har Morten Lindholt og en håndfuld andre frivillige sendt mere end 50 aflagte ambulancer og varevogne ned til det ukrainske forsvar. Nogle bliver ombygget til interimistiske ambulancer, mens andre bliver brugt til materieltransport.
I weekenden kørte holdet af frivillige ind i Ukraine for at aflevere tre biler. De var stoppet til randen med de donationer, som folk havde været forbi og aflevere hos Morten Lindholt.
- Vi har faret land og rige rundt for at købe gamle, firehjulstrukne biler op. Den tur, jeg tog i weekenden, var nummer seks for at aflevere biler siden 2014. Det er så uretfærdigt for ukrainerne. De kæmper en sej og ulige kamp for at blive et demokrati, og ham den store, sure bjørn kommer hele tiden og siger: Jamen det må I ikke, siger han og fortsætter:
- Ukrainerne er enormt stolte over deres land, og på deres vegne har jeg en enorm vrede over, at der er nogen, der prøver at ødelægge det.
Morten Lindholt og de andre frivillige samarbejder med en ukrainsk hjælpeorganisation. Ved weekendens tur var det aftalt, at de skulle aflevere bilerne til tre ukrainske hjemmeværnsfolk ved en tankstation 500 meter fra grænsen.
- Det gav virkelig en klump i halsen, for jeg har været der mange gange. Både med biler men også på ferier. Der har altid været et leben uden lige, og nu er der bare stille. Helt stille. Det fortæller noget om, hvad der er i gang, siger Morten Lindholt.
Så meget taknemmelighed
At det netop er biler, Morten Lindholt donerer og hjælper med at opkøbe og sende afsted, skyldes både, at det er det, den ukrainske hjælpeorganisation efterspørger, og at det er noget, han har forstand på.
Skulle der gå noget galt på turen, kan han og de andre lave nødreparationer på bilerne, og så har de forstand på at opkøbe og udvælge biler af den nødvendige kvalitet. Nogle af bilerne er også blevet doneret af østjyske virksomheder.
- Jeg havde aldrig mødt de tre gutter, som vi afleverede bilerne til før. Men jeg har aldrig set så meget taknemmelighed før. Det her redder liv. Det er helt... Ja, siger Morten Lindholt.
Ved grænseovergangen mødte han flere ukrainere, som havde hele deres liv pakket ned i en rullekuffert. Mens de ting, som han og de andre havde med i bilerne, blev afleveret til det ukrainske forsvar, har han planer om at give resten af donationerne, som primært består af tøj og sengetøj, til den danske organisation Bevar Ukraine.
- Hjemmeværnet i Ukraine fik soveposer, tæpper, jakker og varme trøjer. Det er helt fantastisk. Resten af det almindelige tøj, sko, sengetøj og dyner kører vi til Horsens, hvor Bevar Ukraine har et lager, og så kommer det videre derfra, siger Morten Lindholt.
At de store hjælpeorganisationer herhjemme efterspørger penge frem for tøj, kan han godt forstå. Men han forudser ikke, at det bliver et problem at få tøjet fordelt og sendt til de rigtige i Ukraine:
- Foreningen Bevar Ukraine har hundredvis af frivillige, og så har de kontakterne i den anden ende. De har den fleksibilitet, der skal til, for at få tøjet flyttet og sorteret. Jeg modtager stadig gerne hygiejneting, for det er det, der batter mest.
Den skiderik
Da Morten Lindholt og hans medfrivillige kørte ind i Polen i weekenden for at komme videre til den ukrainske grænse, mødte de tre ukrainere, som til daglig bor i Danmark. De var i gang med præcis samme tur, som dem. De afleverede to biler og en hel kassevogn fyldt med nødhjælp.
Og Morten Lindholt tror også godt, at ukrainernes kamp kan betale sig.
- Jeg er overbevist om, at de bare skal holde stand i to uger til. Så bliver Putin væltet indefra. De kan ikke blive ved med at lukke ned for informationsstrømmen over for russerne og så stadig forvente, at de civile russere tror på, at alting går godt, siger han og fortsætter:
- Det kan godt være, at det et naivt håb, men det går jo fint i tråd med, at jeg er nødt til at være ukuelig optimist, når jeg kører fire opslidte biler afsted til Ukraine.
Ifølge Morten Lindholt var weekendens tur en af de mest problemfrie nogensinde. Bilerne kørte, som de skulle, og turen over både den polske og den ukrainske grænse gik forholdsvist nemt.
Han har heller ikke planer om at stoppe med at hjælpe, for modløshed rammes han ikke sådan af:
- Det klarer vreden. Det vi oplevede, da vi afleverede bilerne, ramte min bløde side, og overbeviste mig igen om, at det er det rigtige, vi gør. Og så er der vreden, som gør, at man tænker: Han skal kraftedeme ikke have lov til at tage Ukraine, den skiderik. De to ting tilsammen er rigeligt.