Lars måtte aflive alle sine mink: Nu overvejer han at lave en juletræsplantage eller et seniorfællesskab
Halvandet år er gået, siden Lars Eilersen måtte aflive alle sine mink på farmen i udkanten af Lystrup. Dagene er gået med at rydde op og fundere over, hvad der skal ske nu.
Han ved, at han ikke vil have mink igen, og at han vil blive boende på gården med sin hustru. Og så ved han, at han ikke dur til at have et kontorjob.
Erstatningen fra staten venter han stadig på, og imens bliver hans liste med idéer til fremtiden længere og længere. På den står blandt andet idéen om at bygge et seniorfællesskab, hvilket flere af hans venner bakker op om. Ellers kunne en juletræsplantage måske også være en mulighed?
Lars Eilersen ved, at fremtiden med familien ser lys ud. Alligevel sidder følelsen af krænkelse og ydmygelse stadig i ham.
Alle burene på Lars Eilersens minkfarm står tomme, og der er ikke en lyd, der rører sig i de forladte haller. Udenfor er der udsigt mod Egå Engsø, og det eneste, man kan høre, er vinden og bilernes susen på motorvejen.
Den 4. november 2020, midt i den fremadstormende coronapandemi, fik Lars Eilersen og alle de andre danske minkavlere besked på, at deres mink skulle aflives af hensyn til folkesundheden.
Derfor er det cirka halvandet år siden, at der sidst var mink på hans farm i udkanten af Lystrup. Timerne, dagene, ugerne og månederne er gået siden da, men for Lars Eilersen er det svært at sætte præcise ord på, hvad tiden er gået med.
- Det kan jeg næsten ikke fortælle. Tiden er bare gået. Det første lange stykke tid brugte vi på at rydde op og gøre rent. Og så har jeg lavet mange forefaldende ting, som jeg ikke har fået gjort tidligere, fordi jeg har haft for travlt, siger han.
Inden det næste spørgsmål når at blive stillet, tilføjer han:
- Og så er tiden gået med at fundere over, hvad der skal ske fremadrettet. Det spørgsmål har jeg fået fra dag et, og det er også det, du vil spørge mig om. Jeg har altid sagt, at jeg ikke ved det, men nu er jeg begyndt at sige, at jeg afspadserer. Jeg har otte års afspadsering og tre års ferie, jeg skal have brugt.
50 år i Lystrup
Der er ikke noget at sige til, at tilværelsen som minkavler er blevet en identitet for Lars Eilersen. Han begyndte at passe mink i Nordjylland, da han var omkring otte år gammel, og da han og familien i 1972 flyttede til Risskov, fik han plads på gården i Lystrup.
Lars EilersenJeg har en stor vennekreds, som gerne vil være med til at bygge et seniorfællesskab eller ”oldekolle” på grunden. Så skulle der være en masse rekreative områder med petanquebaner, ridebane og sådan nogle ting. Det kunne jeg sagtens forestille mig.
Sidenhen overtog han minkfarmen, og der har han boet og levet som minkavler lige siden. Da antallet var på sit højeste, havde han omkring 12.000 mink i sine haller. Ved siden af arbejdet på farmen, er han bestyrelsesmedlem i Dansk Pelsdyravler Forening og auktionshuset Kopenhagen Fur.
Alligevel vil Lars Eilersen ikke have mink igen. Konsekvenserne ved, at han skulle aflive alle sine dyr inklusiv sine avlsdyr, har været for store:
- Den nedlukning, hvor alle mink i Danmark blev fjernet, gør det umuligt at genskabe det, vi har haft. Når du har været verdens bedste, starter du ikke forfra i serie 6. Jeg skal finde dyr i udlandet, som hverken adfærds- eller produktionsmæssigt er på samme niveau som før, siger han og understreger, at det vil tage 10-15 år at bygge produktionen op, og at han til den tid er i en alder, hvor han ikke længere skal arbejde med mink.
Pension er han dog heller ikke klar til, og derfor har nætterne indimellem været lange. Søvnen har måtte vige for de mange spekulationer om fremtiden.
- Der er ikke længere noget, der kan fylde mit hoved om natten. Jeg ved ikke helt, hvor jeg står henne, og hvad jeg skal i morgen eller overmorgen. Så jeg kan godt sige dig, at jeg er blevet god til at lave sudoku. Det har jeg brugt som en slags terapi, siger Lars Eilersen.
Kontorjob 8-16
På baggrund af sit organisationsarbejde havde Lars Eilersen forudset, at det ville ende, som det gjorde. Statsministerens budskab kom ikke som et chok for ham, men ikke desto mindre beskriver han oplevelsen som både ”traumatisk og ydmygende”.
Han havde forestillet sig, at han skulle have mink i 5-10 år endnu. Sådan blev dog ikke, og derfor gælder det om at se fremad, mener han. Men et er hensigten om at se fremad, noget helt andet er at finde ud af, hvad man skal give sig til.
- Jeg har ledt med lys og lygte, men det er umådeligt svært, fordi jeg har været fuldstændig fokuseret og engageret i minkavl, så jeg har ikke forsøgt at stifte bekendtskab med andet, forklarer Lars Eilersen.
En ting er han dog sikker på. Han leder ikke efter et 8-16 kontorjob. Livet som selvstændig passer ham bedst, og han er drevet af iværksætteri. Og så vil han og hustruen blive boende på gården uden for Lystrup.
Minksagen kort
- I sommeren 2020 blev der konstateret coronasmitte på en minkfarm i Nordjylland, og den 1. oktober var 41 danske minkfarme smittet, og op mod 100 nordjyske besætninger skulle aflives.
- I slutningen af oktober 2020 var i alt 191 minkfarme ramt af smitte, og 209 minkfarme lå i tilstødende sikkerhedsradius. Dermed skulle mink på hver tredje minkfarm i Danmark aflives.
- 4. november 2020 oplyste statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at alle Danmarks mink inklusiv avlsdyr skulle aflives, fordi coronavirus havde muteret sig blandt dyrene og spredt sig til mennesker.
- Omtrent 17 millioner mink blev aflivet, og 1.100 minkbesætninger måtte lukke.
- I løbet af november 2020 kom det frem, at regeringen ikke havde lovhjemmel til at beordre alle mink aflivet, hvilket endte med at koste Mogens Jensen (S) posten som fødevareminister.
- I december 2020 blev Folketinget enige om at nedsætte en granskningskommission, som skal undersøge hele minkforløbet. Det arbejde blev indledt 23. april 2021.
- I slutningen af januar i år indgik et bredt politisk flertal en aftale om erstatning og kompensation til de berørte i minkbranchen og følgeerhvervene for op mod 18 milliarder kroner.
- Det kan tage to til tre år, før minkavlerne får udbetalt deres erstatning.
- Det er forbudt at holde mink i Danmark frem til 2023.
Det er staten, som står for at rive de danske minkhaller ned, og mens Lars Eilersen venter på det, bliver hans liste over ting, han kan bruge grunden til, længere og længere.
- Jeg har en stor vennekreds, som gerne vil være med til at bygge et seniorfællesskab eller ”oldekolle” på grunden. Så skulle der være en masse rekreative områder med petanquebaner, ridebane og sådan nogle ting. Det kunne jeg sagtens forestille mig, siger han og understreger, at det kun er på idéstadiet.
- Jeg har også overvejet at lave en juletræsplantage og sælge juletræer i potter. Så kan folk have deres juletræ hen over julen og aflevere det til mig igen bagefter, så det bliver et genbrugsjuletræ, siger han.
Vente, vente, vente
Idérigdom er ikke en mangelvare hos Lars Eilersen, og hvis idéerne bliver lidt for vilde, har han sin hustru til at træde bremsen lidt i. Som da han foreslog at få en tuk-tuk, han kunne sælge kaffe fra.
- Jeg har haft tusind idéer i mit hoved, og det bliver man også lidt bombet af. Men jeg skal ikke være afhængig af at skulle møde ind på et kontor og sidde ved et skrivebord. Det dur jeg ikke til, siger han.
Minkene på Lars Eilersens farm var ikke smittet med coronavirus, da de skulle aflives. Derfor fik han lov til at pelse dem og sælge skindene. Erstatningen fra staten venter han og de andre minkavlere fortsat på.
Inden april kan han dog søge om at få en del af beløbet udbetalt, mens han venter på besøg fra en taksator, som skal opgøre, hvor meget den fulde erstatning ender på. Men ventetiden føles lang og uoverskuelig.
- Hvornår bliver du utålmodig? Når du sidder ved tandlægen, som er gået fem minutter over tid? Jeg har siddet her i halvandet år, og jeg kommer til at sidde her nogle år endnu, siger han.
Værdier på øverste hylde
Om tiden alligevel var løbet fra minkproduktionen i Danmark, hvis ikke avlerne var blevet pålagt at aflive deres mink, kan Lars Eilersen ikke spå om.
Men han er ikke i tvivl om, at langt de fleste minkavlere ville have klaret sig ud på den anden side af de seneste års underskud, og at Danmark også de næste mange år ville have været de førende i verden.
- Jeg tror, at der vil ske mange ting på hele dyreområdet og med den måde, vi har husdyr på. Hvordan mink var blevet tacklet fremadrettet, er svært at sige. Jeg er ikke i tvivl om, at der havde været mink i Danmark de næste mange år, men 50 år ude i fremtiden kan jeg ikke sige noget om. Vi var her stort set ikke for 50 år siden, siger han.
Ser fremtiden lys eller grå ud for dig Lars?
- I min fremtid skinner solen fra en skyfri himmel, for jeg har en dejlig hustru, tre dejlige børn og børnebørn. Alle de værdier, der er her i verden, har jeg på øverste hylde. Og jeg har været så mange år i minkbranchen, at jeg har etableret mig. Så de voldsomme bekymringer har jeg ikke helt tæt på kroppen, men jeg har stadigvæk en følelse af uretfærdighed, krænkelse og ydmygelse.