Alle burene på Lars Eilersens minkfarm står tomme, og der er ikke en lyd, der rører sig i de forladte haller. Udenfor er der udsigt mod Egå Engsø, og det eneste, man kan høre, er vinden og bilernes susen på motorvejen.

Den 4. november 2020, midt i den fremadstormende coronapandemi, fik Lars Eilersen og alle de andre danske minkavlere besked på, at deres mink skulle aflives af hensyn til folkesundheden.

Derfor er det cirka halvandet år siden, at der sidst var mink på hans farm i udkanten af Lystrup. Timerne, dagene, ugerne og månederne er gået siden da, men for Lars Eilersen er det svært at sætte præcise ord på, hvad tiden er gået med.

- Det kan jeg næsten ikke fortælle. Tiden er bare gået. Det første lange stykke tid brugte vi på at rydde op og gøre rent. Og så har jeg lavet mange forefaldende ting, som jeg ikke har fået gjort tidligere, fordi jeg har haft for travlt, siger han.

Inden det næste spørgsmål når at blive stillet, tilføjer han:

- Og så er tiden gået med at fundere over, hvad der skal ske fremadrettet. Det spørgsmål har jeg fået fra dag et, og det er også det, du vil spørge mig om. Jeg har altid sagt, at jeg ikke ved det, men nu er jeg begyndt at sige, at jeg afspadserer. Jeg har otte års afspadsering og tre års ferie, jeg skal have brugt.

Der er ikke noget at sige til, at tilværelsen som minkavler er blevet en identitet for Lars Eilersen. Han begyndte at passe mink i Nordjylland, da han var omkring otte år gammel, og da han og familien i 1972 flyttede til Risskov, fik han plads på gården i Lystrup.

Sidenhen overtog han minkfarmen, og der har han boet og levet som minkavler lige siden. Da  antallet var på sit højeste, havde han omkring 12.000 mink i sine haller. Ved siden af arbejdet på farmen, er han bestyrelsesmedlem i Dansk Pelsdyravler Forening og auktionshuset Kopenhagen Fur.

Alligevel vil Lars Eilersen ikke have mink igen. Konsekvenserne ved, at han skulle aflive alle sine dyr inklusiv sine avlsdyr, har været for store:

- Den nedlukning, hvor alle mink i Danmark blev fjernet, gør det umuligt at genskabe det, vi har haft. Når du har været verdens bedste, starter du ikke forfra i serie 6. Jeg skal finde dyr i udlandet, som hverken adfærds- eller produktionsmæssigt er på samme niveau som før, siger han og understreger, at det vil tage 10-15 år at bygge produktionen op, og at han til den tid er i en alder, hvor han ikke længere skal arbejde med mink.

Pension er han dog heller ikke klar til, og derfor har nætterne indimellem været lange. Søvnen har måtte vige for de mange spekulationer om fremtiden.

- Der er ikke længere noget, der kan fylde mit hoved om natten. Jeg ved ikke helt, hvor jeg står henne, og hvad jeg skal i morgen eller overmorgen. Så jeg kan godt sige dig, at jeg er blevet god til at lave sudoku. Det har jeg brugt som en slags terapi, siger Lars Eilersen.

På baggrund af sit organisationsarbejde havde Lars Eilersen forudset, at det ville ende, som det gjorde. Statsministerens budskab kom ikke som et chok for ham, men ikke desto mindre beskriver han oplevelsen som både ”traumatisk og ydmygende”.

Han havde forestillet sig, at han skulle have mink i 5-10 år endnu. Sådan blev dog ikke, og derfor gælder det om at se fremad, mener han. Men et er hensigten om at se fremad, noget helt andet er at finde ud af, hvad man skal give sig til.

- Jeg har ledt med lys og lygte, men det er umådeligt svært, fordi jeg har været fuldstændig fokuseret og engageret i minkavl, så jeg har ikke forsøgt at stifte bekendtskab med andet, forklarer Lars Eilersen.

En ting er han dog sikker på. Han leder ikke efter et 8-16 kontorjob. Livet som selvstændig passer ham bedst, og han er drevet af iværksætteri. Og så vil han og hustruen blive boende på gården uden for Lystrup.

Det er staten, som står for at rive de danske minkhaller ned, og mens Lars Eilersen venter på det, bliver hans liste over ting, han kan bruge grunden til, længere og længere.

- Jeg har en stor vennekreds, som gerne vil være med til at bygge et seniorfællesskab eller ”oldekolle” på grunden. Så skulle der være en masse rekreative områder med petanquebaner, ridebane og sådan nogle ting. Det kunne jeg sagtens forestille mig, siger han og understreger, at det kun er på idéstadiet.

- Jeg har også overvejet at lave en juletræsplantage og sælge juletræer i potter. Så kan folk have deres juletræ hen over julen og aflevere det til mig igen bagefter, så det bliver et genbrugsjuletræ, siger han.

Idérigdom er ikke en mangelvare hos Lars Eilersen, og hvis idéerne bliver lidt for vilde, har han sin hustru til at træde bremsen lidt i. Som da han foreslog at få en tuk-tuk, han kunne sælge kaffe fra.

- Jeg har haft tusind idéer i mit hoved, og det bliver man også lidt bombet af. Men jeg skal ikke være afhængig af at skulle møde ind på et kontor og sidde ved et skrivebord. Det dur jeg ikke til, siger han.

Minkene på Lars Eilersens farm var ikke smittet med coronavirus, da de skulle aflives. Derfor fik han lov til at pelse dem og sælge skindene. Erstatningen fra staten venter han og de andre minkavlere fortsat på.

Inden april kan han dog søge om at få en del af beløbet udbetalt, mens han venter på besøg fra en taksator, som skal opgøre, hvor meget den fulde erstatning ender på. Men ventetiden føles lang og uoverskuelig.

- Hvornår bliver du utålmodig? Når du sidder ved tandlægen, som er gået fem minutter over tid? Jeg har siddet her i halvandet år, og jeg kommer til at sidde her nogle år endnu, siger han.

Om tiden alligevel var løbet fra minkproduktionen i Danmark, hvis ikke avlerne var blevet pålagt at aflive deres mink, kan Lars Eilersen ikke spå om.

Men han er ikke i tvivl om, at langt de fleste minkavlere ville have klaret sig ud på den anden side af de seneste års underskud, og at Danmark også de næste mange år ville have været de førende i verden.

- Jeg tror, at der vil ske mange ting på hele dyreområdet og med den måde, vi har husdyr på. Hvordan mink var blevet tacklet fremadrettet, er svært at sige. Jeg er ikke i tvivl om, at der havde været mink i Danmark de næste mange år, men 50 år ude i fremtiden kan jeg ikke sige noget om. Vi var her stort set ikke for 50 år siden, siger han.

Ser fremtiden lys eller grå ud for dig Lars?

- I min fremtid skinner solen fra en skyfri himmel, for jeg har en dejlig hustru, tre dejlige børn og børnebørn. Alle de værdier, der er her i verden, har jeg på øverste hylde. Og jeg har været så mange år i minkbranchen, at jeg har etableret mig. Så de voldsomme bekymringer har jeg ikke helt tæt på kroppen, men jeg har stadigvæk en følelse af uretfærdighed, krænkelse og ydmygelse.

De sidste mange uger har budt på regn, blæst og slud. Sådan føles det i hvert fald, og i området omkring Koldkilde i Elev kan noget tyde på, at der faktisk er faldet meget regn.

En læser har bemærket, at der flere steder har været store vandpytter på både veje og stier, og Aarhus Kommune har også sat et skilt op på selve Koldkilde for at gøre opmærksom på, at der er risiko for vand på vejbanen.

- Der står vand mange steder lige nu, og det er ikke alle steder, vi kan gøre noget, fordi jorden er så vandmættet, siger Anne Brusgaard, ingeniør i Aarhus Kommune.

Flere borgere har rettet henvendelse til kommunen vedrørende vand på både vejen og på stierne omkring boldbanen i Elev.

- Ved boldbanen var der en ledning, der var stoppet, og den har vi haft en slamsluger ude for at rense. Og på den vestlige side af Koldkilde er der nogle marker, som ligger lidt højere end vejen, og der er sivet noget trykvand fra markerne ud på vejen, siger Anne Brusgaard.

For at sikre, at vandet kan flyde ned i ristene på Koldkilde, har kommunen rengjort dem, og hvis der er konkrete områder i kommunen, som er særligt plaget af store vandmasser i forbindelse med regnvejr, sætter Aarhus Kommune ind med ekstra tiltag. For nogle år siden blev der for eksempel opsat ekstra brønde ved Koldkilde.

Ifølge Mathias Pristed, som er biolog i Aarhus Kommune, er Koldkilde et relativt lavtliggende område i terrænet, hvilket betyder, at vandet vil samle sig der. Samtidig står grundvandsspejlet i området højt.

Han vurderer dog, at det primært vil være haver og grønne områder, som bliver oversvømmet i tilfælde af skybrud.

- Vi arbejder på et klimatilpasningsprogram for hele Aarhus Kommune, og vi har en forventning om, at det bliver vedtaget i år, siger han og forklarer, at der skal laves en samlet vurdering af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at investere i tiltag til klimasikring.

Hos Aarhus Vand har de ikke modtaget nogle henvendelser om oversvømmede veje i Elev. De har anlagt to regnvandsbassiner i villakvarteret øst for Koldkilde, og hvis bassinerne bliver stoppet til, kan vandet løbe over og ud på veje og stier.

I et skriftligt svar oplyser selskabet, at borgere, som gentagne gange oplever problemer med vand på veje og stier, kan tage kontakt til dem.

I august 2012 faldt der i løbet af kort tid så meget regn i det nordlige Aarhus, at dele af Lystrupvej og Djurslandmotorvejen var spærret. Flere villakvarterer var desuden oversvømmet, og nogle steder stod der op til halvanden meter vand på vejene. Der faldt omkring 48 millimeter regn på bare tre timer.

Oversvømmelsen førte efterfølgende en større plan med sig, hvor Aarhus Vand og Aarhus Kommune i samarbejde lavede 12 forskellige tiltag for at klimatilpasse i Lystrup.

Der er blandt andet etableret bassiner, lavninger og diger, som skal tilbageholde vandet og føre det de rigtige steder hen. Også ledningen under Djurslandmotorvejen er blevet udvidet, så den nu kan rumme meget mere vand end tidligere.

- Det drejer sig om at fange vandet i toppen af Lystrup, inden det når bunden af byen og laver oversvømmelser. Vejdirektoratet måtte erkende, at de havde underdimensioneret ledningen under motorvejen, så den er ti gange så stor i dag, siger Lars Clausen, specialkonsulent i Aarhus Kommune.

Selvom tiltagene kredser om Lystrup, understreger han, at de store veje i og omkring Elev ifølge de seneste oversvømmelseskort ikke er i fare for at oversvømme, hvis der skulle falde massive mængder regn.

Hvad kan du få for 39 kroner? Knap nok fire hindbærsnitter fra Kvickly. De koster typisk 40. Og efter vores lækkersultne erfaring er både fornøjelsen og fordøjelsen desværre ret kortvarig.

Så hvad siger du til denne her servering, som både er mere vitaminrig og langvarig: For 39 kroner om måneden holder vi dig oplyst, inspireret og orienteret i dybden om, hvad der sker i dit lokalområde.

Vi fortæller, hvad der rører sig lige nu, og hvad der er på vej i Lystrup, Elsted, Elev og Nye. Vi peger på interessante mennesker i området, som du med fordel kan forbinde dig med. Vi tager dig med på råd og anviser løsninger på problemer i området.

For mange af jer er det ikke nogen nyhed, hvad vi har gang i på LystrupLIV. For vi har været i gang siden efteråret, hvor vi formulerede en række løfter til jer. Dem kan du se eller gense her.

Og I har taget godt imod os. Foreløbig følger over 1.400 os tæt og modtager 1-2 gange om ugen vores nyhedsbreve om Lystrup og omegn.

Den brede interesse for vores nye type lokalmedie – det kærligt, kritiske, konstruktive, uafhængige nyhedsbrev – har bekræftet os i, at det er levedygtigt. På en vigtig betingelse:

I kan ikke leve af hindbærsnitter og velvilje alene. Det kan vi heller ikke. Det koster penge at fremstille og udgive god, professionel journalistik. Så derfor tager vi nu næste skridt i vores publicistiske plan for dit lokalområde.

Det er stadig gratis at modtage nyhedsbrevet, hvor du kan få indtryk af, hvad vi beskæftiger os med lige nu.

Men hvis du vil læse artiklerne, som giver dig den dybe indsigt, og resuméerne, som giver dig overblik og klæder dig på til at tale med, så skal du fremover af med 39 kroner om måneden.

Vi håber, at du finder, at LystrupLIV mætter dit behov for fokuseret lokal dækning. At det hjælper dig til at deltage i det lokale liv, som vi brænder for at styrke. Og at det giver dig fuld valuta for pengene.

De bedste hilsner fra Jens W. Møller, redaktionschef på LystrupLIV.