Der er stadig kun en bar mark på det område, hvorpå den nye folkeskole i Nye skal bygges, men planerne er fortsat, at skolen skal stå klar i efteråret 2024.

Projektet har været længe undervejs, og der har både været tvivl om placeringen og om, hvilke elever der i første omgang skulle gå på skolen. Men nu er det altså besluttet, hvor skolen skal ligge, hvem der skal bygge den, og hvordan den skal se ud.

Vinderprojektet bag den nye folkeskole blev kåret sidste sommer. Valget faldt på C.C. Contractor og deres projekt, som de har valgt at kalde ’Grobund’.

Skolen bliver bygget som en såkaldt ’klyngeskole’, som består af tre separate afdelinger. En til indskolingen, en til mellemtrinnet og en til udskolingen. Bygningen bliver lavet i beton, men beklædes med træ, og de tre bygninger bliver bundet sammen af et stort fællesrum kaldet ’Væksthuset’, som primært får vinduesfacader.

- Det er meget transparent og åbent. Vi arbejder meget med træ indvendigt, og taget bliver en limtræskonstruktion. Væksthuset bliver lyst og imødekommende, og man kan kigge ud i naturen i alle retninger, fortæller Jørn From, direktør i C. C. Contractor.

Væksthuset kommer til at danne centrum for den nye folkeskole. Her skal der være en kantine, og så bliver idrætshallen også koblet på, så der er direkte adgang til hallen fra fællesrummet.

Koblingen af de forskellige klassetrins områder giver eleverne mulighed for at få en fornemmelse af, hvordan det bliver, når de skal op i de større klasser, forklarer Jørn From:

- På den måde kan de snuse til, hvordan det bliver at komme videre, når de for eksempel går i indskolingen og er på vej mod mellemtrinnet.

Byggeriet bliver omkring 14.000 kvadratmeter stort, og der er afsat 251 millioner kroner til projektet. Foruden selve skolen skal der også anlægges boldbaner, en kunstgræsbane og en idrætshal. Det er første gang nogensinde, at Aarhus Kommune bygger idrætsfaciliteter som en integreret del af et skolebyggeri.

Ifølge Jørn From er bevægelse også tænkt ind som en afgørende faktor i byggeriet.

- Vi læner os op ad den pædagogik, som man ønsker at have på skolen. Så der er tænkt i kloge kvadratmeter. Det bliver ikke bare lange gange, det bliver også områder, som kan bruges til gruppearbejde og andre aktiviteter. Og så bliver der lavet ’bevægelsesloop’ både inde og ude, siger han.

De to bevægelsesloop er større områder, som lægger op til aktivitet og bevægelse i løbet af skoledagen. Indendørs kommer zonerne til at ligge langs gangene, mens de bliver placeret på stisystemerne udendørs.

I første omgang kommer der til at være tre klasser på hver årgang fra 0. til og med 9. klasse. Senere hen er planen at udvide antallet af elever, så skolen bliver firsporet.

I dag går de lokale elever på Elev Skole i 0.-5. klasse, hvorefter de skifter til enten Hårup Skole, Elsted Skole, Lystrup Skole eller Lisbjergskolen. Fremover kommer de til at kunne gå på den samme skole hele deres skolegang. Noget der glæder skoleleder Jens Mathiasen - det kan du læse mere om her.

Når Nye står færdigbygget, skal den rumme 10.000-15.000 indbyggere, og ifølge Aarhus Kommune kommer der til at være 2.911 flere indbyggere i Elev skoledistrikt i 2031. På lidt længere sigt kommer skolebyggeriet også til at rumme et dagtilbud til de yngste.

- Der kommer til at være en sti, som løber rundt om hele skolen, og så bliver der bygget en ’rooftop’, hvor man udefra kan gå op og se udover området, siger Jørn From.

Udendørsfaciliteterne kommer til at ligge i tråd med Nyes visioner om bæredygtighed og natur. I skolegården bliver der blandt andet fokus på håndteringen af overfladevand, hvilket også kan bruges i undervisningen.

- Vi har et meget kuperet terræn derude, som bliver en del af skolegården, ligesom overfladevandet bliver en del af udearealet. Man laver en lille skov op mod Elev, hvor eleverne kan være, når de vil lege vildt. Så selvom skolegården snor sig som en forholdsvis stram struktur omkring selve skolen, åbner området sig op mod det store landskab mod syd og boldbanerne mod vest, siger han og fortsætter:

- Det er i hvert fald en anden skolegård, end den jeg gik i. Der er meget mere aktivitet og forskellige muligheder for aktivitet.

En del af planerne for skolebyggeriet er også, at faciliteterne skal være tilgængelige for befolkningen, og at området skal være et slags kultur- og aktivitetsområde i byen. Hvor stor en del af bygningen, der bliver offentlig tilgængelig, kan Jørn From dog ikke sige:

- Men muligheden er der da. Vi lægger nogle lokaler, for eksempel madkundskabslokaler og andre foreningslokaler, ud mod de offentlige arealer, så man kan mødes og lave ting uden for skoletiden der.

Den første folkeskole i Nye skal efter planen stå klar om bare 2,5 år, og den endelige placering er besluttet. Skolen skal ligge i den nordvestlige del af Nye, og kommer til at grænse op mod boligerne i den sydlige del af Elev.

Egentlig var den oprindelige plan at bygge skolen længere sydpå, hvor skolen og boldbanernes nærmeste nabo ville blive Lisbjerg Skov. Men i kommunen er der enighed om, at den nye placering er bedre.

Skolen skal fungere som et bindeled mellem Elev og Nye - et ønske som også kommer fra de lokale beboere, forklarer Martha Kruse, som er projektleder på helhedsplanen for Nye:

- Nærheden til Elev har været afgørende. Man har ønsket, at skolen skal være et bindeled, og jeg ved, at det også har været et ønske hos borgerne i Elev. Det har været et væsentligt argument, at elever fra begge byer kan vælge skolen til.

I forbindelse med den nye placering ønsker kommunen at udvide kommuneplanrammen, så der bliver plads til boldbaner og en kunstgræsbane. Tillægget til kommuneplanrammen skal godkendes af byrådet, ligesom der skal udarbejdes en lokalplan for byggeriet.

Planen er, at skolen skal stå klar i efteråret 2024, men det er ikke alle beboerne i området, der er positive over for den nye placering. I flere høringssvar giver de udtryk for deres bekymringer.

Skolens nærhed til den gennemgående ringvej i Nye er bare en af de ting, som flere borgere frygter. De er både betænkelige ved mængden af trafik ved skolen og støjgenerne fra bilerne.

"Det er ikke nogen god garant for en trafiksikker skole for børnene, og den ”grønne” skole med udeundervisning mv. vil helt sikkert blive belastet af den støj, der kommer," skriver en.

Ifølge Martha Kruse er kommunen i samarbejde bygherren Tækker Group i gang med at se på, hvordan trafikstøjen ved den fremtidige skole kan nedbringes.

- Vi arbejder med tiltag, som skal nedbringe den støj, som ringvejen forårsager mod skolen. Det drejer sig om, hvorvidt vejen har det rette forløb, om der skal støjværn op, om hastigheden skal sænkes, om der skal bruges støjdæmpende asfalt eller andre ting, siger hun og fortsætter:

- Vi kigger også på skolens disponering, og hvordan skolen udnytter sit areal. Hvilke dele af skolen der vender hvordan i forhold til ringvejen. Altså hvordan skolen ønsker at placere sig inden for sit areal.

Også hensynet til naturen fylder hos mange af borgerne. De mener, at skolen og boldbanerne kommer for tæt på skovbyggelinjen til Lisberg Skov, og at der bliver gået på kompromis med naturen og planerne om en grøn kile mellem skoven og byen.

I et høringssvar står der blandt andet:

"Vi finder det særdeles vigtigt, at skovbyggelinjen til Lisbjerg Skov overholdes, så skovens biodiversitet og smukke landskabstræk ikke svækkes."

Den nye placering betyder også, at skolen rykker tættere på nogle højspændingsledninger, og nogle borgere frygter, at magnetfelterne kan have sundhedsmæssige konsekvenser.

Der findes ikke en konkret grænseværdi for, hvor store magnetfelter man må udsættes for, men i Danmark arbejder man med et forsigtighedsprincip, og ifølge Sundhedsstyrelsen bør nye boliger og institutioner, hvor børn opholder sig, ikke opføres tæt på eksisterende højspændingsanlæg. Begrebet ”tæt på” kan dog ikke defineres, da det skal vurderes fra sag til sag.

LystrupLIV ville gerne have spurgt Aarhus Kommune, hvordan den forholder sig til borgernes konkrete bekymringer, men det har ikke været muligt at få et interview med den ansvarlige medarbejder.

I et tidligere svar på høringsbidrag skriver kommunen dog, at placeringen af skolen og idrætsfaciliteterne er afstemt og godkendt af Energinet, som ejer højspændingsledningerne, og at alle sikkerheds- og forsigtighedsprincipper er overholdt.

Aarhus Kommune er på nuværende tidspunkt i gang med at behandle og besvare alle de høringssvar, der er indkommet i forbindelse med helhedsplan 2.0 for Nye og det nye skolebyggeri.

I nogle tilfælde vil forvaltningen anbefale byrådet at imødekomme borgernes bekymringer, og i andre tilfælde vil den ikke.

- Det er i sagens natur ikke muligt at imødekomme alle borgere på deres ønsker. Men vi behandler dem alvorligt. Nogle vil opleve, at deres bekymring bliver imødekommet, og andre vil opleve, at der ikke sker en ændring, eller at ændringen ikke ligger i tråd med deres høringsbidrag, siger Martha Kruse.

Planen er, at helhedsplanen kommer på byrådets dagsorden til endelig godkendelse inden sommerferien.

Djurslandmotorvejen støjer i store dele af Lystrup, og larmen er blevet værre, efter at hastigheden sidste år blev sat op fra 110 kilometer i timen til 130 kilometer i timen. Særligt slemt er det, når det regner, eller vinden står i en bestemt retning.

Mens flere borgere i og omkring Lystrup deler den holdning, finder andre ikke trafikstøjen generende, og nu skal det undersøges, hvor meget motorvejen ved Lystrup rent faktisk støjer. Og om støjen fra bilerne er blevet værre.

Vejdirektoratet er forpligtet til at kortlægge trafikstøjen fra statsvejene hvert femte år, og da den seneste kortlægning er fra 2017, skal der foretages en ny i år. Det skriver det lokale medie Viby-StavtrupLIV.

Kortlægningen danner grundlag for Vejdirektoratets støjhandlingsplan. Den udpeger de boligområder i Danmark, der er særligt belastet af støj, og hvor det ifølge Vejdirektoratet vil give bedst mening at afsætte midler til støjdæmpende tiltag.

- Vi er forpligtet til at støjkortlægge statsvejene, men vi er også selv interesserede i at følge udviklingen for at se, hvor de største støjproblemer er, fordi en del af vores opgave er at pege på steder, hvor man får mest ud af at etablere støjværn, siger Jakob Fryd, der er chefkonsulent i Vejdirektoratet, til Viby-StavtrupLIV.

Men den endelige handlingsplan har lange udsigter. Kortlægningen af støjen forventes at være færdig til sommer næste år, og først derefter udarbejdes støjhandlingsplanen, som skal i offentlig høring til foråret 2024.

Når Vejdirektoratet skal vurdere, hvor det vil give mening at opsætte støjværn, sammenholder det blandt andet prisen med den forventede støjreduktion for at finde frem til effektiviteten.

- Vi peger på de steder, som er særligt støjbelastede, og samtidig laver vi analyser af, hvad vi kan gøre for at nedbringe støjen, og hvad det vil koste at sætte en støjskærm op, siger Jakob Fryd til Viby-StavtrupLIV.

Et område er ifølge Vejdirektoratet særligt støjbelastet, hvis der er mindst fem boliger, hvor støjen ligger over 63 dB, og mindst én bolig hvor støjen ligger over 65 dB.

I juni afsatte et bredt forlig i Folketinget 3 milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj i perioden 2022-2035. 2,4 milliarder er fortsat ikke udmøntet, og de politiske forhandlinger om fordelingen af midlerne, sker uafhængig af Vejdirektoratets handlingsplan, selvom der ifølge Jakob Fryd bliver "skelet" til Vejdirektoratets input.

- I sidste ende er det politikerne, der beslutter projekterne, og de kan have nogle andre ønsker end dem, som vi peger på, siger Jakob Fryd til Viby-StavtrupLIV.

Her på LystrupLIV har vi blandt andet skrevet om Kent Krøyer, som ikke længere kan sove med vinduet åbent, fordi det støjer fra motorvejen. Vi har også talt med Lehn Bang-Mortensen, som bor kun 64 meter fra motorvejen og er bekymret for, om han kan sælge sit hus.