Du har måske lagt mærke til det. I løbet af den seneste uge har flere busstoppesteder og letbanestationen i Lystrup været udsat for hærværk. Faktisk virker det som om, at ”alt med glas er blevet smadret de sidste par dage”, som en borger skriver på den lokale Facebook-gruppe.

Hos Østjyllands Politi har de fået en enkelt anmeldelse om hærværk på letbanestationen, og ifølge vicepolitiinspektør Martin Rasmussen ser de nærmere på sagen.

- Generelt skal man ikke forvente, at folk går og ødelægger ting, men når det er sagt, skal man også været naiv at tro, at det ikke sker. Det kan være alt lige fra drengestreger til noget mere alvorligt – også noget, der koster rigtig mange penge, siger han.

I hærværkssager er politiet ifølge Martin Rasmussen meget afhængige af, hvad folk har set eller hørt, og derfor er det vigtigt, at man kontakter dem, hvis man ved noget.

- Det er klart, at hvis vi kommer ud til et busstoppested, som enten er bøjet, eller en rude er blevet knust, så er vi afhængige af, hvad øjne og ører ser og hører. Lige så snart der er en stribe af de her hærværksbølger, giver det en indikation på, at det sandsynligvis kan være de samme, siger han.

Lystrup har – ligesom mange andre byer – af flere omgange været udsat for hærværk. I 2016 fik en række bilejere smadret ruderne til deres biler. Og for to år siden var Lystrup Skole og svømmehallen gennem en periode udsat for indbrud og hærværk.

Ifølge Martin Rasmussen sker det både i større og mindre byer end Lystrup, og det bedste værn mod hærværk er det forebyggende SSP-samarbejde, hvor socialforvaltningen, skolen og politiet arbejder sammen om at forebygge kriminalitet

- Det er et spørgsmål om, at politiet og kommunen i forening besøger ungdomsklubber og skoler og fortæller lidt om konsekvensen ved at udøve hærværk. Der er ingen tvivl om, at en stor del af det hærværk, vi ser, ofte hænger sammen med yngre mennesker. Så jo før vi kommer ud og rejser en løftet pegefinger, jo færre hærværkstilfælde håber vi at få senere hen, siger han.

Derudover har de lokale Natteravne ifølge Martin Rasmussen en ”glimrende funktion”. Både fordi de er til stede efter mørkets frembrud, og fordi nogle borgere vil betro sig til dem, hvis de har set noget mistænksomt.

- Det er de færreste, der laver hærværk, hvis de er sikre på, at der er nogen, der står og kigger på dem imens, siger han.

Hos de lokale Natteravne i Lystrup håber formand Dennis Mejer, at hærværket mod letbanestationen og busstoppestederne er et udtryk for kedsomhed og drengestreger.

- Det er selvfølgelig en træls måde at kede sig på, men jeg håber, at det er nogle, der skulle en tur i byen, og som på en eller anden måde har afreageret. Jeg håber ikke, at det er systematisk hærværk, siger han.

Han er enig i, at Natteravnene ved at være til stede i aftentimerne kan være med til at starte en dialog med de unge, og på den måde forhåbentligt forhindre hærværk eller anden uhensigtsmæssig adfærd.

- Hvis de for eksempel står på stationen og skal ind til byen, så kan vi få en snak med dem og høre, hvordan det går. Så de ved, at vi er der, siger han.

Det er fortsat en udfordring for Natteravnene at tiltrække nye medlemmer, men foreningen har fået to nye frivillige, og så er der måske en tredje på vej. Der er i alt omkring 15 lokale Natteravne i Lystrup.

- Vi satser på at kunne gå ture et par gange om ugen. En gang imellem kniber det, fordi det kan være svært at booke ture, når der mangler ravne, siger Dennis Mejer.

Han mener desuden, at et vigtigt værn mod hærværk er, at de unge mennesker har noget at give sig til, og at der er relevante tilbud til dem i Lystrup. Særligt de ældste unge mangler ifølge ham et mødested.

Vicepolitiinspektør Martin Rasmussen kan godt forstå, at de smadrede ruder rundt omkring i Lystrup kan skabe utryghed hos borgerne. Han minder dog om, at tilfældene ikke nødvendigvis behøver at føre til mere hærværk, og at politiet løbende laver analyser af kriminalitetsbilledet:

- Hvis man kan se, at der er en høj frekvens af kriminalitet i et område, kan det sagtens være gavnligt at se på, om der skal være videoovervågning, eller om vi skal lave noget patrulje, som vi ikke plejer at have i det givne område.

- Det samme vil gøre sig gældende et sted som Lystrup. Hvis der er gennemgående hærværk i området, så vil vi lægge ekstra kapacitet derud, for vi skal være der, hvor der er behov for os, siger han og understreger, at det også afhænger af, hvad der sker i andre områder.

Ifølge Martin Rasmussen har videoovervågning en præventiv effekt, og det er også et brugbart redskab i efterforskningen af hærværkssager. Han er dog ikke sikker på, at mere overvågning er den rigtige vej at gå.

- Der skal også være nogen, der sidder og undersøger kameraerne for, hvad der kommer ind på dem. Videoovervågning skal bruges der, hvor der er behov for det. Hvis det kun er en enkelt forseelse, er jeg ikke sikker på, at det har den gavnlige effekt, man leder efter, siger han.

Forældre, som har et barn med særlige behov, og som har svært ved at skaffe den rette hjælp. Forældre, som har pakket deres datters gamle barbiedukker ind og foræret dem til hende i julegave, fordi de ikke har råd til at købe nyt. Og folk, der har problemer i parforholdet.

Det er bare nogle af de mennesker, som Susanne Klepner hver dag taler med. Hun bor i Lystrup, og for mere end 10 år siden åbnede hun genbrugsbutikken Ønskefeen, hvor hun sælger børnetøj.

Egentlig var idéen, at det ”bare” skulle være en genbrugsbutik, hvor overskuddet gik til mindre bemidlede familier, men med tiden er det blevet meget mere end det.

- Det opstod, da jeg selv blev alvorligt syg og førtidspensionist. En af mine veninder foreslog, at jeg lavede en genbrugsforretning i garagen, hvor man kunne købe, bytte og sælge sit tøj, fortæller Susanne Klepner også kaldet ’Sanne Ønskefe’.

Som årene er gået, er arbejdet i genbrugsbutikken dog rykket lidt i baggrunden. Det, hun gør allermest, er at tale med mennesker, som har det svært. Fra at være en deltidsbeskæftigelse er det blevet en fuldtidsindsats.

- Det har virkelig taget om sig, og det er blevet et 24-timers job. Folk henvender sig for at få hjælp og står uden for min dør. Og det er både høj og lav, siger hun.

Susanne Klepner taler både med folk, der har problemer med parforholdet, eller som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Hun er uddannet socialpædagog og familievejleder, og så har hun studeret til socialrådgiver.

Alligevel er hun overvældet over, hvor mange mennesker, der henvender sig til hende, og hvor mange der har brug for en at tale med.

- Når folk kommer og fortæller deres historie, kan jeg ikke lade være med at hjælpe. Nogle står og græder, og hos andre kan jeg afkode, at den er helt gal. Som for eksempel når jeg taler med en far og en søn, hvor drengens sko bliver holdt sammen af gaffatape. Det er tankevækkende, at det er Danmark i år 2022, siger Susanne Klepner.

Derfor har hun åbnet sin dør – både i overført betydning og i bogstavelig forstand. Men overskuddet fra genbrugsforretningen rækker ikke til de mange mennesker, som Susanne Klepner er i kontakt med.

For at hjælpe deltager hun også i familiernes møder på for eksempel skoler, i institutioner og i familieretshuset.

Foruden hende selv har hun et stærkt netværk af ”livliner”, som hjælper til, hvis opgaverne bliver for mange eller for store.

- Dem skriver jeg til, når det hele brænder på, og så er de der med det samme, siger hun.

Det arbejde, Susanne Klepner lægger i Ønskefeen, er frivilligt, og med de mange mennesker, som kigger forbi, er det blevet et stort arbejde. Det skyldes ikke mindst, at hun har svært ved at sige nej.

Konsekvenserne af det mærkede hun selv for tre måneder siden. Her troede lægerne, at hun havde fået en blodprop i hjertet, og det satte tingene i perspektiv.

- Det var skrækkeligt, for det var også et chok for mine børn og børnebørn. Jeg skal også passe på mig selv og min familie i det her, men det er skidesvært. Det er svært at lade være med at involvere sig. Jeg kunne godt nogle gange ønske, at der var en stopklods, siger Susanne Klepner.

At være ’Sanne Ønskefe’ er blevet en livsstil, og arbejdet med Ønskefeen kræver både mange ressourcer og meget tid. Alligevel er lysten til at fortsætte ikke forsvundet:

- Der er mange, der spørger, om jeg ikke bare kan lade være med at åbne døren, når folk ringer på. Hallo, det kan man jo ikke. Det er ikke til at vide, hvad der står derude.

Ønskefeens genbrugsbutik holder åbent tre gange om ugen, og Susanne Klepner vurderer, at kun 10 procent af hendes tid går med butiksarbejde. Resten af hendes indsats ligger uden for butikken.

Man kan både købe, bytte og sælge tøj hos Ønskefeen. Det tøj, der bliver doneret, går til familier, som har særligt brug for det. Derudover kan man også købe spil, bøger, legetøj og andre børnesager.

Foruden salget i butikken laver Susanne Klepner også barselspakker med babygrej til dem, der har behov for det, og i juletiden har hun et samarbejde med den lokale Netto og Rema 1000 på Brassøvej i Risskov.

Dele af overskuddet fra butikken går til, at familierne kan komme i Djurs Sommerland eller Ree Park. Folk kommer også langvejsfra for at handle hos hende.

- Der er nogle, der kommer fra København. Deres secondhandbutikker er åbenbart meget dyrere end min, så de synes, at det er et fund at komme her, siger hun.

I 2019 blev Susanne Klepner kåret som månedens århusianer for sin indsats, og for hende betyder det allermest, når hun kan se resultater hos dem, hun giver en hjælpende hånd:

- Jeg kender en mor, som er startet som selvstændig under coronapandemien. Hende er jeg pissestolt af for at være ærlig. Hun er helt uafhængig og kan klare sig selv. Det siger lidt om, at det godt kan lade sig gøre.

Selvom arbejdet med Ønskefeen sommetider tager over, fortryder Susanne Klepner ikke, at hun satte initiativet i gang.

- Der er ikke noget af det her, der har været spild. Det har været givtigt, og det er fedt at se, når folk kommer videre. Jeg kunne bare ønske mig, at der var lidt mindre, siger hun og fortsætter:

- Nogle siger, at der ikke er folk i Lystrup, som mangler. Men så er det fordi, at de ikke kender dem.

Vi er halvanden måned inde i det nye år, og i de fleste hjem vil radiatorerne stå tændt de næste måneder, indtil sommeren og de højere temperaturer melder deres ankomst.

Flere steder i landet kan danskerne se frem til en højere varmeregning i 2022 end i forrige år. Men i Lystrup går det den helt anden vej. Her er der penge at spare i det nye år.

- Den væsentligste årsag er, at priserne i 2021 blev lavere end forudsat, og de ser ud til at fortsætte på et lavere niveau i 2022. I Aarhus-området får vi varmen fra det, vi kalder Varmeplan Aarhus, og de tjener også penge på el. Der er producenterne forpligtet til at dele det, de tjener ved at sælge el, med fjernvarmen, forklarer Poul Skou, direktør hos Lystrup Fjernvarme.

Altså falder prisen på varme, fordi prisen på el er så høj. Hos Lystrup Fjernvarme kommer størstedelen af varmen fra Studstrupværket, hvor der også produceres el. Og i år er det altså en fordel for forbrugerne.

- I 2019 var det en stor ulempe, fordi vi havde den laveste elpris nogensinde, og der skulle fjernvarmen være med til at betale for det, siger Poul Skou.

Det er ikke kun priserne hos leverandørerne, som kommer forbrugerne til gode. Et overskud i 2021 hos Lystrup Fjernvarme har også betydning for, at prisen på varme er lavere i år.

- Det overskud indregnes i prisen for det følgende år. Vi skal i princippet ikke give overskud, så det er derfor, vi kan sætte prisen ned, siger Poul Skou.

Den variable takst nedsættes fra 662,50 kroner per megawatt til 550 kroner per megawatt. Det svarer til en reduktion på knap 17 procent.

For en familie i et hus på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18,1 megawatt var prisen i 2021 15.647 kroner. I 2022 ligger prisen på 13.611 kroner. En besparelse på cirka 2.000 kroner.

Bor man i en lejlighed på 75 kvadratmeter, og har man et forbrug på 15 megawatt, kan man forvente en besparelse på 1.687,50 kroner.

- Der er ingen tvivl om, at det kan mærkes. En pris består både af et fast bidrag per kvadratmeter, afgift på måleren og den mængde megawatt man forbruger. For at kunne sammenligne har man sagt, at et standardhus på 130 kvadratmeter har et forbrug på 18,1 megawatt, men man bruger markant mindre, siger Per Skou.

Ifølge DR kan forbrugere flere steder i landet se frem til en markant højere varmeregning i 2022 end tidligere. For forbrugerne ved Gudenådalens Energiselskab bliver prisen sat op med 43 procent i forhold til sidste år.

Ifølge Per Skou går det hårdest udover de forbrugere, der får deres varme fra gas eller el.

- Vi får varmen fra Studstrupværket, fra det halmbaserede kraftvarmeværk i Lisbjerg og fra affaldsforbrændingen. Det er overvejende biomasse, affaldsforbrænding, halm og flis, siger han og understreger, at befolkningen i de større kommuner ikke er så hårdt ramt.

I sidste uge valgte et politisk flertal i Folketinget at sende en 'varmecheck' til 320.000 husstande, som er særligt pressede af de stigende varme- og elpriser.

Hos Lystrup Fjernvarme har de også fået mange henvendelser fra bekymrede borgere:

- Vi har fået rigtig mange henvendelser fra folk, som var nervøse for prisen. Der var nogen, der havde hørt om priser på 40.000 kroner, og det er jo voldsomt. Men der har vi så kunne fortælle, at vi sænker prisen, og det er jo noget sjovere at kunne sige det.

Han forventer desuden, at den lave pris kan fastholdes i 2023, selvom en svagt faldende elpris måske vil presse varmeprisen lidt op.