Lehn Bang-Mortensen og hans hustru har boet på et gammelt husmandssted vest for Lystrup siden 1974. Da parret flyttede ind, var der udsigt mod Egådalen, der hvor Egå Engsø ligger nu.

I dag er deres grund halveret, og udsigten ændret radikalt. Fra haven kigger de lige ind i en høj støjvold med en tilhørende stenvæg på toppen. Når man træder ud af huset, hører man straks støjen fra bilerne på Djurslandmotorvejen, som ligger lige på den anden side af volden.

- Engang kunne vi se ud over engene, og det var virkelig et attraktivt sted. Vores barn havde heste og red meget dernede. Man siger altid, at man ikke har købt udsigten, men hvis du står i vores have nu og kigger den vej, så er det da træls. Særligt om vinteren, siger Lehn Bang-Mortensen.

Byggeriet af motorvejen begyndte i 2005, og da ægteparret hørte om planerne, forventede de grundet nærheden til motorvejen, at myndighederne ville opkøbe deres grund, og at de skulle flytte. Men det skete ikke.

- Vi troede, at vi skulle eksproprieres, fordi motorvejen kom så tæt på vores hus. Men vi havde besøg af et par embedsmænd fra amtet, som fortalte, at de ikke ville ekspropriere os, husker Lehn Bang-Mortensen.

Det var Aarhus Amt, der påbegyndte arbejdet med den nye motorvej. Grundet reformen i 2007 overtog Vejdirektoratet anlægsarbejdet.

Amtet vurderede, at støjen ved Lehn Bang-Mortensen og hustruens bolig med støjvolden ville blive dæmpet til maksimalt 55 dB. Det samme fremgår af VVM-undersøgelsen fra 2000.

Da beskeden om, at de ikke skulle opkøbes, kom, besluttede ægteparret derfor at sætte boligen i stand og lave nyt køkken og badeværelse.

- Senere fik vi besked om, at vi kunne have søgt om at blive eksproprieret, men det havde vi ikke lyst til. Nu havde vi lige sat tingene i stand, og vi vidste jo heller ikke, hvor meget det ville komme til at støje, siger Lehn Bang-Mortensen.

Men støjer det gør det. Ifølge Miljøstyrelsens støjkort ligger boligen i en zone, hvor trafikstøjen i dagtimerne når op på 65-70 dB.

Miljøstyrelsens officielle grænseværdi for trafikstøj ved boliger ligger på 58 dB, mens WHO’s grænseværdi er 53 dB. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen kan trafikstøj blandt andet medføre stress og hjertekarsygdomme.

- Vi tænkte, at vi måtte få det bedst mulige ud af det. Det har vi også fået. Vi har det faktisk ganske udmærket. Men hvis vi går i hver sin ende af haven, og vinden er i syd, så skal vi enten råbe meget højt eller gå meget tæt på hinanden for at snakke sammen, siger Lehn Bang-Mortensen.

I haven har parret bygget en pavillon, som kan lukkes – blandt andet for at slippe væk fra støjen. Derudover bruger de ikke længere deres terrasse. Havemøblerne bliver ikke sat ud, og den eneste, der går ind og ud af terrassedøren, er katten.

- Vi har trukket os mere bagud i haven for at komme ind bag huset. Vi kan høre, om der er mange eller få biler på motorvejen. Det er værst om morgenen og aftenen, hvis det er vådt, og vinden er i syd, siger Lehn Bang-Mortensen.

I forbindelse med, at motorvejen skulle bygges, solgte parret en stor del af deres grund fra. Derudover fik de 280.000 kroner i erstatning, fordi boligen ligger så tæt på motorvejen og 45.000 kroner til beplantning af støjvolden.

De har ikke fået erstatning for det øgede støjniveau, og Lehn Bang-Mortensen er bekymret for, om boligen kan sælges, når han og hustruen skal derfra.

- Det er da ikke sikkert, at det bliver så let, når vi skal sælge. Vores ejendom er i hvert fald blevet forringet med 280.000 kroner. Det kan godt være, at vi skulle have søgt om at blive eksproprieret dengang, men vi havde lige lavet nyt køkken og badeværelse, og så har man jo også et forhold til stedet, siger han.

På spørgsmålet om, hvorfor de ikke forsøgte at sælge boligen, svarer han:

- Det tror jeg bestemt ikke var en mulighed. Det havde været umuligt.

Nye forskningsresultater fra Syddansk Universitet viser, at man har 27 procent forhøjet risiko for at udvikle Alzheimers og 18 procent forhøjet risiko for at udvikle demens, hvis man over en årrække udsættes for trafikstøj over 55 dB.

For Lehn Bang-Mortensen er det mest generne ved støjen, der fylder. Selvom udsigten fra hans have er blevet fuldstændig ændret, og støjen fra motorvejen kan høres det meste af døgnet, kan han godt forstå behovet for en motorvej.

Han mener også, at de støjdæmpende tiltag er gode, og at de gør en vigtig forskel. Alligevel ærgrer han sig over, at deres bolig ifølge Miljøstyrelsens støjkort ligger i et område, hvor vejstøjen er så markant.

- Vi lå måske under grænseværdien engang, men det gør vi ikke mere. Vi ligger i det røde felt, og der skal da ikke ligge huse, siger han og fortsætter:

- Til syvende og sidst tænker jeg mest på, hvad vi skal, når vi skal herfra, og hvordan det bliver at sælge. Hvornår vi skal det, er ikke godt at vide.

I en fjern fremtid kommer der til at bo mellem 10.000 og 15.000 mennesker i Nye. De første indbyggere er allerede flyttet ind, men det er fortsat svært at forestille sig, at byen når samme størrelse som Lystrup.

Når Nye er fuldt udbygget, kommer den til at strække sig helt ned til Djurslandmotorvejen. Der går mellem 15 og 20 år, før den del bliver etableret, men motorvejen er det svært at gøre noget ved, og derfor bliver det nødvendigt med støjdæmpende tiltag.

Sådan lyder det fra Peter Boe, der er tegnestuechef ved Tækker, som er bygherre på projektet:

- Djurslandmotorvejen er der, og vi ved, at der er en type af byggeri, man kan lægge ved en motorvej, og andet byggeri man ikke kan lægge ved en motorvej. Det er et spørgsmål om at etablere en bygningsmasse, der kan absorbere og skærme for støjen, siger han.

Ifølge helhedsplan 2.0 for Nye er den sydvestlige del af byen, som grænser op til motorvejen, den fjerde etape af byggeriet. Området får den højeste koncentration af erhvervsbyggeri, da hele 50 procent af bygningsmassen skal bruges til erhverv, mens resten skal anvendes til boliger.

Da fjerde etape af byggeriet ligger mange år ude i fremtiden, er de konkrete støjdæmpende tiltag ikke på plads endnu. Tanken er dog, at erhvervsbyggeriet skal ligge tættest på motorvejen.

- Man kan godt lægge kontorerhverv og lettere produktion i støjfølsomme områder, og det kan også være med til at skærme støjen af og skabe endnu bedre forhold for de boliger, der ligger inde bagved, siger Peter Boe.

- Motorvejen støjer, og vi skal sørge for at få støjen dæmpet for den by, der ligger bagved. Nogle konkrete tiltag har vi dog ikke endnu.

Der har den seneste tid været fokus på trafikstøj, da nye forskningsresultater fra Syddansk Universitet har vist, at man har forhøjet risiko for at udvikle Alzheimers og demens, hvis man over en årrække udsættes for trafikstøj over 55 dB.

- Vi kan ikke etablere boliger eller byggeri, som er støjplaget. Det har vi ingen interesse i, for det er jo dokumenterbart skadeligt. Vi kan ikke planlægge et boligområde ud til en motorvej, uden at vi laver nogle ekstraordinære tiltag, siger Peter Boe.

Når tiden er til det, skal løsningerne på støjen laves i et samarbejde mellem blandt andet akustikere, ingeniører og trafikplanlæggere. Men ifølge Peter Boe skal man ikke forvente, at der bliver tale om traditionelt erhvervsbyggeri.

- Det bliver ikke nødvendigvis markant byggeri, for det skal være en venlig overgang. Den type byggeri, man typisk ser langs motorveje, er ikke en arkitektonisk referanceramme til det, vi gerne vil. Men det viser, at der godt kan ligge nogle ting ud til en motorvej, siger han.

Bæredygtighed, miljø og klima er nogle af kerneværdierne bag etableringen af Nye, og de kommer også til at præge etape fire. Motorvejen ligger relativt lavt på strækningen forbi Nye, og det er ifølge Peter Boe en fordel.

- Selvfølgelig kan man høre en motorvej, men i forhold til Nye ligger den heldigvis ret fornuftigt, siger han.

- Det er positivt for byen, at fjerde etape af byggeriet kan afskærme for støjen fra motorvejen. Så på sin vis er det ikke negativt at bygge helt ned til motorvejen.

Torben Märcher er optimist. Han håbede, at den kunstgræsbane, som han og resten af Lystrup IF Fodbold har arbejdet for i mange år, ville stå klar til oktober sidste år.

Sådan blev det ikke, for klubben måtte vente næsten 10 måneder på den endelige byggetilladelse fra Aarhus Kommune. Den tikkede til gengæld ind som en tidlig julegave 21. december.

- Det er rigtig fedt. Jeg har før sagt, at banen kommer, men der har jeg vist været lige lovlig optimistisk. Nu har vi fået lov til at bygge den, så er resten sådan set op til os selv, så på den måde er det fantastisk, siger Torben Märcher, som er ansvarlig for kunstgræsbanen.

Klubben er nu i gang med at lave de endelige aftaler med leverandørerne. Foruden kunstgræsset skal der lægges fliser og opsættes hegn og lys.

Går alt efter planen, forventer Torben Märcher, at etableringen af den nye bane kan påbegyndes i slutningen af marts. Det afhænger dog både af vejret, og af om coronapandemien har sat priserne op og skabt kø på produkterne.

- Det er vi lidt spændte på, for der tales jo om, at corona har forårsaget prisstigninger, og at der også kan være nogle forsinkelser på fragten. Vi skal have afsluttet tre forhandlinger og gerne inden for det budget, vi har afsat, siger han.

Den nye bane skal anlægges på den gamle grusbane ved fodboldanlægget i den østlige del af Lystrup. Hele projektet beløber sig til 5,2 millioner kroner, hvoraf 3,6 millioner kroner er et tilskud fra Aarhus Kommune. Resten af midlerne kommer fra sponsorer og klubbens egen indsats.

Håbet er, at banen står klar inden sommerferien.

- Der kan være nogle udsving, som vi så håndterer i klubkassen, og så går vi forhåbentligt i gang i slutningen af marts. Hvis vejret holder, og vi kan få materialerne leveret, håber vi, at kunne åbne kunstgræsbanen inden sommerferien, siger Torben Märcher.

Fodboldforeningen har besluttet, at den ikke vil have en kunstgræsbane med det klassiske og løse plastikgranulat.

For at undgå, at granulatet bliver hevet med rundt og hjem i vaskemaskinen, har foreningen investeret i en lidt dyrere og mere miljøvenlig bane, forklarer Torben Märcher:

- Det løse plastikgranulat kan sidde i strømper og fodboldstøvler og bliver taget med rundt, og så har vi et synligt plastiksvineri. Bestyrelsen har valgt, at vi ikke skal have sådan en bane, så vi får en kunstgræsbane, hvor der sidder små plastikstrå fast mellem plastikgræsset.

Banen vil forhåbentlig gøre fodboldklubben til en helårsklub og skabe liv og fællesskab i det lokale fodboldmiljø hele året rundt.

- Så fodbolden ikke kun er en aktivitet, som løber fra april til oktober. I dag kører man til andre kunstgræsbaner, men det er da hyggeligere at have aktiviteten hjemme. Så man kan skabe noget klubliv og også nogle aktiviteter, som ligger udover fodbolden, siger Torben Märcher.