Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger LystrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Den nye helhedsplan bliver først udarbejdet, når lokalplanarbejdet om en stærkere bymidte i Lystrup er færdigt. Arkivfoto: Mette Marie Birch Breuning

Lystrup får en helhedsplan. Men hvordan gavner den byen?

Det nye byråd har kun været i gang i et par uger, men det har allerede vedtaget, at der skal laves en såkaldt helhedsplan for Lystrup.

Byrådet mener, at byen trænger til at blive frisket op, og at der er brug for en langsigtet plan for områdets udvikling. Men hvad er en helhedsplan egentlig, og hvad kan man få ud af sådan en? Det kan du blive klogere på i artiklen nedenfor, hvor du også kan læse, hvad de lokale politikere sagde, da sagen blev drøftet i byrådssalen.

Hvis du er fast læser hos LystrupLIV, ved du måske, at kommunen ønsker at udvikle et stærkt bycentrum ved Super Brugsen og hallen. Men får den nye helhedsplan betydning for de planer? Det må du dykke ned i artiklerne for at få vished om.

Du kan også læse eller genlæse historien om det bymidte-forslag, som blandt andet rummer idéer om at rive to opgange i bebyggelsen Elstedhøj ned og lave et strøg henover Lystrup Centervej.

Og så bevæger vi os videre til noget helt andet. For efter at jeg og min kollega fra RisskovLIV for nogle uger siden skrev om pantstationen på Lystrupvej, har vi fået flere henvendelser fra jer læsere.

Mange af jer spørger, hvorfor den ikke bare bliver tømt oftere? Og så er I flere, der har oplevet, at maskinen har været ude af drift, selvom der står på hjemmesiden, at den er klar til brug. Vi har stillet jeres spørgsmål til kommunikationskonsulent i Dansk Retursystem Mette Klint.

Til sidst retter vi blikket længere mod vest, for i Elev, Nye og Lisbjerg har en gruppe forældre stablet en helt ny spejdergruppe på benene. Det tog ikke mange uger, før bestyrelses- og lederposterne var besat, og spejderleder Lene Duez kalder da også lokalsamfundet for en ”ressourceghetto”.

Hos Skovspejderne er der fokus på samarbejde og handlekraft, for hvis man virkelig vil, så kan man. Og den grundtanke vil forældrene gerne give videre til børnene.

I næste uge holder jeg vinterferie, men jeg vender tilbage med flere lokale historier i uge 5.

Ha’ det godt så længe.

Billede af Mette Marie Birch Breuning
Billede af skribentens underskrift Mette Marie Birch Breuning Journalist
Hvor skal byens juletræ stå? Der mangler et centrum i Lystrup, og det projekt er kommunen allerede gået i gang med. Nu har byrådet besluttet, at der også skal laves en helhedsplan for Lystrup. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Byrådet har talt: Helhedsplan skal binde Lystrup bedre sammen

Selvom det nye byråd kun har været i gang i et par uger, har det allerede vedtaget en beslutning, som potentielt kan få stor betydning for borgerne i Lystrup og omegn.

Byrådet har nemlig besluttet, at der skal udarbejdes en helhedsplan for Lystrup. Området trænger til en langsigtet plan for udviklingen, så byen kan blive forskønnet og komme til at hænge endnu bedre sammen.

Men hvad er en helhedsplan egentlig? Hvad indebærer den? Hvad får man ud af at lave sådan en? Og får helhedsplanen betydning for det arbejde, der allerede er sat i gang for at skabe en stærkere bymidte i Lystrup?

Dyk ned i artiklen.

Byrådet i Aarhus har vedtaget, at der skal laves en helhedsplan for Lystrup. Der skal udarbejdes en langsigtet plan for byudviklingen, og byrummet skal i det hele taget optimeres. Men hvad er en helhedsplan egentlig, og påvirker den arbejdet for en stærkere bymidte?

Det har i flere år været et ønske hos både fællesrådet og de lokale borgere i Lystrup, at der bliver udarbejdet en helhedsplan for området. Og nu ser det ønske endelig ud til at gå i opfyldelse.

Byrådet i Aarhus Kommune har nemlig besluttet, at der skal laves en helhedsplan for Lystrup. Formålet er at sikre, at området kommer til at hænge bedre sammen, at byrummet bliver optimeret, og at potentialet i oplandsbyen kan udnyttes bedst muligt.

Forslaget blev oprindeligt stillet af SF i marts sidste år, og ved byrådsmødet onsdag den 19. januar blev det vedtaget.

- Vi synes, at vores oprindelige forslag er blevet imødekommet i store træk, men selvfølgelig er det også blevet vejet op mod de ressourcehensyn, der er i forvaltningen. Der er et stærkt fællesråd og lokalsamfund, som rigtig gerne vil spille med i processerne, sagde Thomas Medom (SF) ved byrådsbehandlingen.

Ifølge forslaget bør der også laves en samlet plan for hele Aarhus Nord, og hvordan de mange oplandsbyer spiller sammen.

Hvad er en helhedsplan?

Udarbejdelsen af helhedsplaner har været bredt diskuteret, fordi mange lokalsamfund i Aarhus Kommune ønsker at få lavet helhedsplaner, og det er en ressourcekrævende proces. Men hvad er en helhedsplan egentlig, og hvad får man ud af sådan en?

Planen beskriver rammerne og visionerne for, hvordan et område skal udvikles. Den fastlægger alt fra arkitektur, infrastruktur, beboersammensætning og grønne områder og sætter de overordnede fysiske rammer for udviklingen.

Der er ved at gå lidt inflation i helhedsplaner som et vidundermiddel. Jeg tror, at de kan meget, men økonomien på området halter i Teknik og Miljø. Hvis vi skal lave flere helhedsplaner, skal vi prioritere midler til det.

Jakob Søgaard Clausen (DF), byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg

Håbet med helhedsplanen for Lystrup er, at byen får en strategi for den fremtidige byudvikling, så den på sigt kommer til at hænge bedre sammen og bliver et endnu bedre sted at bo og leve.

- Det kan også være med til at skabe værdi for borgerne. Cirkuspladsen på hjørnet af Lystrupvej og Lystrup Centervej bidrager ikke med ret meget til byen. Det er bare et asfalteret område, sagde Mette Skautrup (K), som selv har boet i Lystrup, til onsdagens byrådsmøde.

Hun håber, at det er et af de områder, som bliver optimeret ved hjælp af en ny helhedsplan.

I efterårets budgetforlig blev forligspartierne enige om, at arbejdet med helhedsplaner skal styrkes, så der fremadrettet arbejdes med 10-12 planer samtidig og gennemføres fire hvert år.

- Der er ved at gå lidt inflation i helhedsplaner som et vidundermiddel. Jeg tror, at de kan meget, men økonomien på området halter i Teknik og Miljø. Hvis vi skal lave flere helhedsplaner, skal vi prioritere midler til det, sagde Jakob Søgaard Clausen (DF).

’Projekt bymidte’

Hvis der skal bygges nyt, eller eksisterende byggeri skal omdannes, udarbejdes der en lokalplan. Har man en helhedsplan for et område, skal lokalplanerne læne sig op ad den, og er altså en slags konkretisering af helhedsplanen.

Som LystrupLIV tidligere har beskrevet, er der gang i et større projekt ved bydelscentret omkring Lystrup Centervej. Aarhus Kommune ønsker, at Lystrup får et stærkere centrum, og er derfor i gang med at lave en stor, ny lokalplan for området. Kommunen har også modtaget et konkret projektforslag med idéer til bygninger, grønne områder og et strøg. Den artikel kan du læse eller genlæse her.

Helhedsplan vs. lokalplan?

En helhedsplan udstikker rammerne og visionerne for udviklingen af et område:

  • En helhedsplan beskriver alt fra arkitektur, infrastruktur, vejforløb og grønne områder.
  • Helhedsplanen sætter de overordnede fysiske rammer for udviklingen, udpeger strategier og skitserer de træk, der skal sætte udviklingen i gang.
  • Helhedsplanen kan blive konkretiseret i flere lokalplaner, som gør det muligt at bygge nyt eller omdanne eksisterende byggeri.

Lokalplanen kan blandt andet fastlægge:

  • Hvad området og bygningerne i området skal bruges til.
  • Hvor og hvordan bygninger og veje skal ligge og bygges.
  • Hvor stor bebyggelsesprocenten er for området.
  • Hvordan huse og bygninger skal se ud i forhold til materialer, farver, vinduer, tagtyper og så videre.

Beslutningen om, at der skal laves en helhedsplan, kommer ikke til at spænde ben for arbejdet med bymidten. Det har været afgørende for flere af byrådspolitikerne og magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, at det arbejde afsluttes, inden helhedsplanen udarbejdes.

- Det er vigtigt, at der kommer flere helhedsplaner, men vi er enige i, at den mest optimale løsning er, at det sker efter, at lokalplanen for Lystrup bymidte er færdig. Så arbejdet med det ikke sættes i stå og først genoptages senere, lød det onsdag fra Thure Hastrup (Ø) i byrådssalen.

Udviklingen må ikke bremses

Byrådsmedlemmerne kom med flere eksempler på konkrete tiltag, som kunne indgå i den fremtidige helhedsplan. De kredsede om alt fra grønne områder til bedre cykelstier fra Elev til Lisbjerg og et biblioteks- og kulturhus.

Til trods for deres forbehold bakkede Dansk Folkeparti også op. Jakob Søgaard Clausen, som selv bor i Lystrup, understregede dog vigtigheden af, at udviklingen ikke går i stå, imens man venter på helhedsplanen:

- Hvis vi for eksempel på et tidspunkt investerer mere i cykelstier, så frygter jeg, at der bliver sagt, at vi ikke kan lave en ny cykelsti mellem Elev og Lisbjerg, fordi der er en helhedsplan i horisonten.

Ifølge rådmand for teknik og miljø, Steen Stavnsbo (K), er det netop hensigten, at udviklingen i Lystrup skal fortsætte, mens planen bliver udarbejdet. Helhedsplanen må ikke "bremse" de gode tiltag, sagde han.

Planen skal dermed først udarbejdes, når bymidte-projektet er færdigt. Teknik og Miljø er desuden i gang med at lave en analyse af de forskellige byer i Aarhus Nord, og den skal også være færdig, inden arbejdet med den nye helhedsplan kan begynde.

Jeg vil gerne høre, hvilke ønsker du har til den fremtidige helhedsplan. Måske ønsker du, at der bliver etableret et bedre stisystem mellem Lystrup og Elev? Eller måske synes du, at der skal gøres plads til flere kulturinstitutioner? Send en mail på membr@lystrupliv.dk, hvis du har input.

Projektgruppen foreslår blandt andet, at der etableres en forbindelse over Lystrup Centervej, så pladserne foran SuperBrugsen og idrætscentret bliver bundet sammen. Derudover foreslås det at flytte biblioteket til den nye bymidte. Visualisering: Sweco Architects

Lystrup skal have et nyt hjerte – forslag til bymidte rummer både ny dagligvarebutik og et hus i seks etager

Læs eller genlæs artiklen, som blev bragt på LystrupLIV den 8. oktober sidste år.

En projektgruppe har sendt et forslag til kommunen om, hvordan bydelscentret kan udvikles til en sprudlende og dynamisk bymidte.

Bag forslaget står Coop, Boligforeningen Århus Omegn, entreprenørvirksomheden KPC, PRO Developments og Sweco Architects, og idéerne er mange.

De går blandt andet på at bygge en ny dagligvareforretning, et nyt boligtårn i seks etager og et strøg på tværs af Lystrup Centervej.

I artiklen kan du også se projektgruppens foreløbige kort over Lystrups måske fremtidige centrum.

En gruppe grundejere og investorer har i samarbejde lavet et forslag til, hvordan bymidten i Lystrup kan udvikles. Det indebærer blandt andet et nyt hus i seks etager, en ny dagligvarebutik og et strøg henover Lystrup Centervej.

De seneste uger har debatten om et centrum i Lystrup igen taget fart. Aarhus Kommune planlægger at lave en ny lokalplan for bydelscentret ved Lystrup Centervej, og i den forbindelse har en projektgruppe indsendt et forslag til, hvordan byrummet kan komme til at se ud.

Bag forslaget står Coop, Boligforeningen Århus Omegn, som ejer Elstedhøj, entreprenørvirksomheden KPC, PRO Developments og Sweco Architects.

- Grundlæggende udspringer det af et ønske fra fællesrådet, og det er faldet sammen med, at Coop har et ønske om at udvikle deres butik. Man vil gerne skabe et rum, hvor folk har lyst til at opholde sig. Vi prøver at tilføre området et nyt hjerte, siger Steen Gissel, som er arkitekt hos Sweco Architects og repræsenterer projektgruppen.

I forbindelse med kommunens lokalplanarbejde er der blevet afholdt to workshops for at få borgernes idéer til, hvad en bymidte skal indeholde, og hvordan den skal se ud.

Vi tror, der er behov for en anden type butikker, og vi skaber plads til dem både nord og syd for Lystrup Centervej. Det ikke er butikker på 100-200 kvadratmeter, det er små lokaler, så man kan komme med en lille husleje og prøve nogle ting af for at tilføre noget liv.

Steen Gissel, arkitekt hos Sweco Architects

Projektgruppens visioner er endnu blot et forslag, og gruppen skal nu arbejde videre med de input, der er kommet fra borgerne.

Varieret boligudbud

Det bærende element i forslaget går på at skabe et bytorv på pladsen foran SuperBrugsen. To opgange i Elstedhøj skal rives ned for at skabe luft og udsyn ind til torvet, og så skal der opføres et såkaldt ”punkthus” i seks etager med private boliger på hjørnet mellem Sønderskovvej og Lystrup Centervej.

- Ved at fjerne to opgange skabes den nødvendige plads til at lave det nye hus, som er livgivende til torvet. Det skaber også et varieret boligudbud, for i dag er der mange parcelhuse og almene boliger, men der mangler noget til at udfylde andre behov, siger Steen Gissel og forklarer, at det seks etager høje hus bliver et vartegn for den nye bymidte.

Naturen har også en plads i projektgruppens forslag. Et grønt bælte skal løbe gennem bymidten, ligesom der skal anlægges en taghave og private haver omkring de nye boliger på hjørnet af Sønderskovvej og Lystrup Centervej. Tegning: Sweco Architects

I samme bygning er tanken at bygge et beboerhus til beboerne i Elstedhøj, og i stueetagen skal der gøres plads til en ny og mindre dagligvareforretning.

- Butikken skal henvende sig ud til torvet for at give noget mere liv. Udenfor forretningen kunne vi forestille os en pavillon, som måske kunne have nogle skiftende salgsmuligheder, udstillinger eller arrangementer. Vi laver også et lille opholdstorv foran butikken, hvor man kan sidde i læ, forklarer Steen Gissel.

En anden type butikker

Lokalerne overfor SuperBrugsen, hvor der i dag blandt andet er apotek, fjernes, og SuperBrugsen udvides og åbnes op med glasfacader mod torvet. I stedet for de nuværende butikslokaler gøres der plads til mindre forretninger andre steder på bytorvet.

- Vi tror, der er behov for en anden type butikker, og vi skaber plads til dem både nord og syd for Lystrup Centervej. Det ikke er butikker på 100-200 kvadratmeter, det er små lokaler, så man kan komme med en lille husleje og prøve nogle ting af for at tilføre noget liv, siger Steen Gissel.

Projektgruppens vision beskriver også, at der skal anlægges et strøg på tværs af Lystrup Centervej. Det skal binde pladserne foran SuperBrugsen og idrætscentret sammen. Ved seneste workshop var der dog flere borgere, der udtrykte bekymring for, hvis bløde og hårde trafikanter blandes.

Det er rækken af butikker overfor SuperBrugsen, som ifølge projektgruppen bør fjernes til fordel for parkeringspladser. I stedet vil de gøre plads til mindre butikker andre steder i den nye bymidte. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Vejen er meget trafikeret, og ifølge projektgruppen er det for dyrt at lave en tunnel til bilerne, ligesom det ikke vil give den ønskede effekt at etablere en gangbro.

- Det er ret vigtigt, at vi får bundet det sydlige og nordlige torv sammen. Vi er godt klar over, at det ikke er forløst endnu, men det kommer, og vi vil gerne vise senere, at det kan lade sig gøre, siger Steen Gissel.

Vigtige hovedingredienser

Naturen og det grønne får også en plads på det nye bytorv, hvis projektgruppens forslag gennemføres. De ønsker at etablere et gennemgående grønt stisystem henover torvet, som binder naturen i den nordlige del af byen sammen med naturen syd for bymidten.

Derudover skal der etableres en god stiforbindelse for cykler og gående fra nord og fra skolen, så området også bliver forbundet med det nye svømme- og aktivitetscenter Momentet og fællesskabspladsen.

Forslaget fra projektgruppen er ikke endeligt vedtaget, og derfor er det stadig uvist, hvordan bymidten helt præcist kommer til at se ud.

Ifølge Steen Gissel bliver der lavet justeringer på baggrund af de to workshops og den fremtidige borgerinddragelse, men han føler sig ret sikker på, at de grundlæggende elementer i forslaget kan realiseres.

- Det hele læner sig lidt op ad hinanden, men vi er afhængige af, at de her ting lykkedes som en helhed. Hvis nogle af elementerne begynder at falde ud, skaber det problemer andre steder, så det er vigtigt, at vi har hovedingredienserne med, siger han.

Pantstationen på Lystrupvej er ofte fyldt og ude af drift. Det undrer flere læsere, som ikke kan forstå, hvorfor Dansk Retursystem ikke bare tømmer den noget oftere. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Læserne spørger og Dansk Retursystem svarer: Hvorfor fungerer den pantstation ikke?

Efter at LystrupLIV og RisskovLIV for nogle uger siden satte fokus på pantstationen på Lystrupvej, har vi fået flere læserspørgsmål om maskinen.

Den er ofte ude af drift, fordi den lynhurtigt bliver fyldt, og om bare en måned går ombygningen af stationen i gang, så den fremover kan rumme syv gange så meget pant.

Men hvorfor bliver den ikke bare tømt noget oftere? Og kan man overhovedet regne med det, når der står på hjemmesiden, at den virker?

Vi har stillet læsernes spørgsmål til Mette Klint, som er kommunikationskonsulent i Dansk Retursystem.

Hendes svar får du her.

Hvorfor bliver pantstationen ikke tømt noget oftere, og hvorfor kan man ikke regne med det, der står på hjemmesiden? Det var nogle af læsernes spørgsmål, efter RisskovLIV og LystrupLIV satte fokus på pantstationen på Lystrupvej. Ombygningen af stationen går i gang om en måned, men først har vi søgt svar på læsernes spørgsmål hos Dansk Retursystem.

Hvorfor skal man selv give besked til Dansk Retursystem om, at pantstation er fyldt? Hvorfor tømmer de ikke bare stationen noget oftere, så man ikke skal køres forgæves med al sin pant? Og hvorfor kan man ikke regne med, at maskinen virker, når det står på Dansk Retursystems hjemmeside, at den er klar til brug?

Det var nogle af de spørgsmål, som tikkede ind, efter at RisskovLIV og LystrupLIV for nogle uger siden satte fokus på pantstationen på Lystrupvej.

Stationen giver ofte panderynker hos brugerne. Den er nemlig tit ude af drift, fordi den på ingen tid bliver fyldt op, og mange derfor må opgive at komme af med deres pant.

Vi kan ikke gøre ret meget ved den maskine, som står der nu. Den er gammel og slidt, og den har været brugt til sit maksimale.

Mette Klint, kommunikationskonsulent i Dansk Retursystem

Om bare en måned går ombygningen af stationen i gang, så den fremover den kan rumme syv gange så meget pant. Men først har vi stillet kommunikationskonsulent hos Dansk Retursystem Mette Klint jeres læserspørgsmål. Svarene kommer her.

Tilbage til flaskeautomaten

Hvornår står den nye pantstation, som kan rumme syv gange så meget pant, klar?

- Vi lukker pantstationen ned den 20. februar for at gå i gang med at bygge den om. Vi regner med at være færdige, så den kan åbne inden sommerferien. Så stationen er lukket i omkring fire måneder. I den periode må man bruge flaskeautomaterne i dagligvareforretningerne.

- Den nye maskine kan tage 120 flasker og dåser ind i minuttet. Man skal hælde sin pant direkte i og ikke længere bruge pantsække. Derfor opfordrer vi folk til at få brugt deres pantsække inden den 20. februar. Hvis man har rigtig mange sække liggende, kan man ringe til vores kundeservice, så finder vi ud af noget refundering.

Hvorfor har I ikke tømt maskinen noget oftere frem til nu?

- Frem til lukningen tømmer vi helt ekstraordinært panstationen tre gange om dagen, så der er god mulighed for at komme af med sine pantsække.

- Ellers har vi simpelthen ikke haft kapacitet til det. Vi har ikke kunne tømme den mere end to gange i døgnet, for det handler også om at få det øvrige logistik-flow til at passe sammen. Når maskinen er tømt, skal panten tælles op på fabrikken, og med det set-up der har været, har det simpelthen ikke været muligt for os at tømme den oftere.

Fyldt maskine

Flere læsere har oplevet, at systemet med hjemmesiden ikke fungerer, og at maskinen har været ude af drift, selvom der står på hjemmesiden, at den er klar til brug. Hvad tænker du om det?

- Vi skal først finde ud af, at den er fyldt, før vi kan melde det ud på hjemmesiden. Det er en manuel proces, hvor en medarbejder skal ind og registrere det, og der er nogle brugere, der kan være uheldige at ramme sådan et tidspunkt.

- Det kan også være, at der ligger en sæk i klemme. I sådan et tilfælde kan vi prøve at få den fri, og vi melder ikke ud, at maskinen er lukket, hvis vi mener, at vi kan reparere den på kort tid.

Hvordan opdager I, at maskinen er fyldt? Nogle læsere har oplevet, at de skulle gøre jer opmærksomme på det. Hvad tænker du om det?

- Vi har kameraovervågning inde i maskinen, hvor vi kan se, om den er fyldt. Men vi har ikke en person siddende, som hele tiden holder øje med det. Vi har en teknisk serviceafdeling, som arbejder med pantstationerne, men der kan godt være tilfælde, hvor de ikke lige har opdaget det, hvis de arbejder med noget andet.

- Vi kan for eksempel se, hvis maskinen er 20 poser fra at være fyldt, og så ved medarbejderne, at de skal holde øje med, hvornår den er helt fyldt. Det plejer også at køre. Nogle gange er det forbrugere, som melder ind, men i langt de fleste tilfælde opdager vi det selv.

På jeres hjemmeside skriver I, at der måske skal åbnes en ny pantstation i det sydlige Aarhus. Bliver der opsat flere pantstationer i Aarhus Kommune?

- Det ved jeg ikke mere om. Vi har lavet nogle markedsundersøgelser, hvor vi har kigget på, hvor der er et grundlag. På baggrund af hvor mange der bor i området, kan vi se, at man kunne lave en pantstation i det sydlige Aarhus. Så det kunne være et potentielt sted, men jeg har ikke en adresse eller noget specifikt endnu. Vi melder selvfølgelig ud, så snart vi ved, hvor vi bygger nye stationer.

Maj-Britt Martiny (tv.), Ole Lomholt og Lene Duez har været med til at oprette den nye spejdergruppe for Elev, Nye og Lisbjerg. Håbet er, at foreningen vokser, så der med tiden også kommer grene for ældre spejdere. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Forældre har taget sagen i egen hånd og dannet ny spejdergruppe: - Vi er en slags ’ressourceghetto’, hvor der ikke er langt fra idé til handling

Når man bor i et lokalsamfund, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, er det ingen sag at få stablet en helt ny spejdergruppe på benene. Det har en gruppe forældre fra Elev, Nye og Lisbjerg erfaret.

I samarbejde har de oprettet en ny og lokal spejdergruppe, som hører under Det Danske Spejderkorps.

- Vi vil gerne sørge for, at børnene lærer at se glæden i samarbejdet. Det er også lidt sådan, vores lokalsamfund er. Hvis vi samarbejder i processen, kan vi nå alting, og det er grundtanken i spejder, siger spejderleder Lene Duez.

Håbet er, at foreningen vokser sig stor, og at Skovspejderne på sigt kan få deres eget tilhørssted.

Det tog ikke mange måneder for en gruppe forældre fra Elev, Nye og Lisbjerg at få stablet en ny spejdergruppe på benene. At hårdt arbejde og samarbejde kan føre en i mål, er bare nogle af de værdier, de ønsker at give videre til spejderne.

For et halvt år siden var der ingen spejdergruppe i hverken Elev eller Lisbjerg. Dengang måtte spejderne søge mod Hinnerup, Lystrup eller Risskov for at trække i uniformen, og flere af stederne var der lange ventelister.

Men det er der blevet lavet om på. For takket være en gruppe frivillige forældre har Elev, Nye og Lisbjerg siden august haft sin helt egen spejdergruppe. Gruppen, som hedder Skovspejderne, hører under Det Danske Spejderkorps (DDS) og holder midlertidigt til ved Dønkok-hytten i udkanten af Lisbjerg Skov.

- Det Danske Spejderkorps holdt et åbent arrangement, hvor de spurgte, om der var nogen, der var interesseret i at starte en gruppe op. Der dukkede mange op, og vi er en slags ressourceghetto herude, for der er ikke særlig langt fra idé til handling, siger Lene Duez, som bor i Elev og er gruppeleder for Skovspejderne.

Der er potentiale for, at det kan blive en stor gruppe. Man har ad to omgange forsøgt at starte spejder op i Lisbjerg, men forskellen er, at der er flere ledere her til at løfte opgaven.

Maj-Britt Martiny, spejderleder for 0.-1. klasserne hov Skovspejderne

Nærmest på nul komma fem var der fundet både spejderledere, en kasserer og en bestyrelsesformand, og i midten af august kunne Skovspejderne afholde det første arrangement.

- Korpsledelsen var helt blæst bagover. Jeg tror ikke, at de havde regnet med, at vi bare var klar, fortæller Lene Duez.

Et ubevidst behov

Skovspejderne er delt ind i tre forskellige grene. Der er ”mikroerne”, som er børn i 0.-1. klasse, ”minierne”, som er børn i 2.-3. klasse og familiespejderne, som er for børn i alderen 3-5 år og deres forældre.

Spørger man forældrene bag, rammer spejderaktiviteterne ind i et ubevidst behov hos børnene.

- Jeg bilder mig ind, at det passer godt til den type børn, vi har herude. Min søn er arketypen på en spejder, han vidste det bare ikke selv, siger bestyrelsesformand Ole Lomholt.

Naturværkstedet Dønkok ligger i udkanten af Lisbjergskoven og er ejet af FDF. Skovspejderne, som hører under Det Danske Spejderkorps, lejer sig midlertidigt ind. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Omkring 90 procent af børnene kommer fra Elev Skole, men der er også børn fra Lisbjerg. At gå til spejder adskiller sig fra de andre fritidsaktiviteter i området ved, at der ikke på samme måde er et indbygget konkurrenceelement.

- Vi vil gerne sørge for, at børnene lærer at se glæden i samarbejdet. Det er også lidt sådan, vores lokalsamfund er. Hvis vi samarbejder i processen, kan vi nå alting, og det er grundtanken i spejder, forklarer Lene Duez.

Mange af de forældre, som er ledere eller bestyrelsesmedlemmer, har aldrig selv gået til spejder. Ønsket om at oprette gruppen har spredt sig fra lokale ildsjæle til resten af lokalområdet.

- Jeg er opvokset med, at man skal bidrage, og jeg tror, at mange af dem, der bor herude, kommer med den samme grundtanke. Derfor føler folk også ansvar for deres lokalområde. Måske fordi de selv er vokset op i en landsby eller et sted, hvor man gjorde det samme, siger Ole Lomholt.

Stort potentiale

Lene Duez har selv været spejder som barn, og så har hun skiftet titlen som leder hos KFUM-spejderne i Lystrup ud med titlen som leder hos Skovspejderne.

- For mit vedkommende var det også meget drevet af, at jeg helst vil lave frivilligt arbejde så lokalt som muligt, siger hun.

Spejderkorps i Danmark

Der findes officielt fem spejderkorps i Danmark:

  • Det Danske Spejderkorps: 36.000 spejdere, bærer mørkeblå uniform.
  • KFUM-spejderne: 29.000 spejdere, er tilknyttet den danske folkekirke, bærer grøn uniform.
  • De Grønne Pigespejdere: 4.000 spejdere, er tilknyttet den danske folkekirke, bærer grøn uniform.
  • Danske Baptisters Spejderkorps: 1.000 spejdere, er tilknyttet baptistkirken, bærer blå uniform.
  • Dansk Spejderkorps Sydslesvig: 500 spejdere, bærer blå uniform.

Derudover findes der også spejdergrupper hos FDF, som er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation, der har 25.000 medlemmer. FDF-spejderne bærer blå uniformer.

De Gule Spejdere i Danmark blev dannet af en udbrydergruppe fra Det Danske Spejderkorps. Korpset består af 1.100 spejdere, som bærer gule uniformer.

Foruden de seks bestyrelsesmedlemmer er der omkring 14 frivillige ledere, som hjælper til hver uge. Håbet er, at gruppen vokser sig stor, og at der med tiden kan oprettes endnu flere grene – også for ældre spejdere.

- Der er potentiale for, at det kan blive en stor gruppe. Man har ad to omgange forsøgt at starte spejder op i Lisbjerg, men forskellen er, at der er flere ledere her til at løfte opgaven, siger Maj-Britt Martiny, som er spejderleder for 0.-1. klasserne.

Der er omkring 40-50 tilmeldte børn og forældre hos foreningen, og alle er velkomne til at kigge forbi. Lige nu holder den nye spejdergruppe som sagt til i FDF-hytten Dønkok, men håbet er, at de med tiden kan få deres eget tilhørssted.

- Det handler også om traditioner og om at få skabt en identitet. At man kan hænge de ting på væggene, som man har lavet, eller lade ting stå fra gang til gang. Det betyder meget for de spejdere, der kommer her, at de føler sig som en del af et fællesskab, hvor der er traditioner, siger Maj-Britt Martiny.