Der er intet, som en sommerdag i haven. Fuglene fløjter, vinden bruser i træerne, hovedet får ro, og freden sænker sig.

Sådan er det for de fleste danskere, bare ikke for Kent Krøyer og hans hustru.

I over 30 år har de boet i den sydlige del af Lystrup, og de første mange år nød de godt af roen og den rene luft. Men da planerne for den nye Djurslandmotorvej blev luftet, blev Kent Krøyer bekymret.

- Vi tænkte: Hvad skal der nu ske? Vil vores hus falde til det halve i værdi, og kan vi leve her, når den kommer så tæt på, siger han.

De første mange år var støjen fra motorvejen faktisk ikke så slem som frygtet, men det har sidenhen ændret sig.

For mængden af trafik er steget med årene, og selvom der er volde og stenværn rundt om motorvejsrundkørslen og afkørslerne, er støjen ved Kent Krøyers bolig blevet mere og mere generende.

- Sømmet i kisten kom i sommer, da hastigheden på motorvejen ved Lystrup blev sat op fra 110 til 130 kilometer i timen, siger han.

Ændringen blev gennemført på baggrund af et forlig indgået under den tidligere VLAK-regering, og for Kent Krøyer og hans hustru har det haft helt konkrete konsekvenser.

Det er slut med at tage lure i haven, fuglene er blevet sværere at høre, og så er det også blevet lidt af en udfordring at føre samtaler udendørs.

- Om sommeren kan vi godt lide at have vinduerne stående åbne, når vi sover. Det har vi opgivet. I stedet for har vi sat et lydisolerende vindue i, og under bestemte atmosfæriske omstændigheder kan vi alligevel høre støjen, siger han.

Han og hustruens bolig ligger cirka 350 meter fra motorvejen i fugleflugt. Ifølge Miljøstyrelsens seneste støjmålinger fra 2017, altså før hastighedsstigningen på motorvejen blev gennemført, ligger støjen i området på 60-65 dB i dagtimerne.

Miljøstyrelsens officielle grænseværdi for trafikstøj ved boligområder ligger på 58 dB, mens WHO’s grænseværdi ligger på 53 dB. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen kan trafikstøj blandt andet medføre stress og hjertekarsygdomme.

Nye forskningsresultater fra Syddansk Universitet viser desuden, at man har en 27 procent forhøjet risiko for at udvikle Alzheimers og en 18 procent forhøjet risiko for at udvikle demens, hvis man over en årrække udsættes for trafikstøj over 55 dB.

- Det sætter da nogle tanker i gang. Får vi nu ordentlig søvn om natten? Det er jo skadeligt, hvis man over længere tid ikke sover ordentligt, og vi ved jo ikke, hvor længe vi kan tåle det, siger Kent Krøyer.

Djurslandsmotorvejen blev indviet i 2008, og Kent Krøyer kan sådan set godt forstå, at den ligger, hvor den gør. Han anerkender også, at der er lavet støjdæmpende tiltag. Blandt andet er tilkørslerne til motorvejen snoede, så man først kan accelerere, når man er bag støjvoldene og i højde med motorvejen.

Alligevel mener han ikke, at der bliver gjort nok for dem, som er generet:

- Støjen fra motorvejen er blevet sværere og sværere at ignorere. Vi skal nok overleve med de foranstaltninger, vi selv har gjort, men principielt er det forkert, at man skal løse problemet på den måde, når man kan løse det meget nemmere nede ved motorvejen.

- Når vi har gæster, er støjen noget af det første, de tænker over. Og vores naboer prøver at leve med det, ligesom vi alle gør. Indtil man får nok, siger han.

Og nok har Kent Krøyer fået.

Da motorvejene i Danmark er statsejede, og det er Vejdirektoratet, der er ansvarlige for eventuelle ændringer, har han udformet et borgerforslag til Folketinget. Heri fremlægger han konkrete forslag til, hvad man kan gøre for at mindske støjgenerne langs de store veje. Det kan du læse mere om her.

For selvom der er lavet støjdæmpende tiltag ved motorvejen i Lystrup, tager de ifølge Kent Krøyer ikke højde for, hvor langt lyden føres. Da Lystrup skråner op ad, er det hans erfaring, at støjen kan høres i store dele af byen:

- Ved Lystrup har det været nødvendigt at bygge motorvejen tæt på et lille boligområde, men skråningen gør, at der er mange flere, der bliver påvirket.

Ifølge Miljøstyrelsens støjkort strækker lyden fra motorvejen sig næsten helt op til letbanestationen. Her ligger støjen i dagtimerne mellem 55-60 dB.

I sommer afsatte et bredt forlig i Folketinget tre milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj i perioden fra 2022 til 2035. Midlerne skal primært gå til støjskærme i særligt belastede områder, men indsatsen skal også ske i nærområderne, så dem, der påvirkes af støj fra store veje, også får støjbeskyttelse.

Med forliget får kommunerne også mulighed for at medfinansiere støjdæmpende tiltag, hvis de selv ønsker at bidrage.

En af de kommunalpolitikere, som har kastet sig ind i støjkampen, er Jesper Kjeldsen (S). Han er medlem af Teknisk Udvalg og har blandt andet søgt svar på, om Aarhus Kommune kan få andel i midlerne fra Folketingets støjpulje.

- Det har vi ikke fået noget klart svar på endnu, men jeg vil i hvert fald forsøge at finde svar på, hvor i kommunen der bor flest mennesker, som er påvirket af støj, siger han.

Ifølge Jesper Kjeldsen er opmærksomheden på støjproblemet blevet større efter offentliggørelsen af de nye forskningsresultater. Da motorvejene omkring Aarhus er statsejede, vil han være særligt opmærksom på, at borgerne ikke bliver "kastebold" mellem kommunen og staten.

- Vi skal se, om vi kan finde en måde at samarbejde om støjdæmpning, så kommunen ikke giver staten ansvaret, og staten ikke giver kommunen ansvaret, siger Jesper Kjeldsen.

Står det til ham, skal kommunen også blive bedre til at tænke støjgener ind i nye byggerier og udstykninger, for eksempel i form af støjdæmpende asfalt og støjvolde.

- Et godt liv handler også om ro og fred, og der har vi en forpligtelse, når vi bygger nye huse og laver udstykninger. Og så skal vi have rettet op de steder, hvor det står værst til, siger han.

Opfattelsen af støj er individuel, men spørger man Kent Krøyer, har hans generelle irritationsniveau ført til, at han er blevet mere støjfølsom med årene:

- Man kan ikke få en garanti for, at der bliver ved med at være fredeligt og roligt, der hvor man bor. Men man må tage højde for det, de steder hvor folk kommer i klemme. Der må man hjælpe på en ordentlig måde, så de mennesker, der bor der, ikke bliver ved med at tage skade af det.

Har du indspark til støjdebatten, eller har du selv oplevet, at trafikstøjen er generende? Så vil jeg meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte mig på membr@lystrupliv.dk.

Danskerne er ikke klar over, hvor meget det støjer, når de kører på motorvejen. Sådan lyder det fra Kent Krøyer, som bor tæt på Djurslandmotorvejen i Lystrup.

- Vi sidder i vores lydisolerede biler og snakker eller hører radio, og så opdager vi slet ikke, hvor vildt det støjer udenfor, siger han.

Men støjen kan mærkes, det kan han skrive under på. Og særligt siden sommeren 2021, hvor hastigheden på motorvejsstrækningen ved Lystrup blev sat op fra 110 til 130 kilometer i timen, er det blevet slemt.

Og med den seneste forskning, som viser, at risikoen for at udvikle Alzheimers og demens er forøget, hvis man over en længere periode er udsat for trafikstøj, mener Kent Krøyer, at politikerne må gøre noget:

- Når samfundet har så stor glæde og økonomi ud af at lave en motorvej, så bør man også betale, når det har omkostninger for andre mennesker. Der hvor støjen opstår – mellem dæk og asfalt – kan man gøre rigtig meget.

Derfor har han udformet et borgerforslag til Folketinget med flere bud på mulige løsninger. Dem kan du blive klogere på her.

I forbindelse med sagen om PFOS-forureningen ved den gamle brandskole i Skejby har Aarhus Kommune foretaget analyser af fisk fra Egå Engsø.

Prøverne har påvist mindre forekomster af det giftige flourstof, og derfor fraråder kommunen i samråd med Fødevarestyrelsen, at fisk fanget i enten Koldkær Bæk, Egåen og Egå Engsø spises.

Alle fundene er under den såkaldte ”aktionsgrænse”.

- Fundet i fiskene ligger under aktionsgrænsen, så det er ikke påkrævet, at vi iværksætter tiltag. Vi har dog i samråd med Fødevarestyrelsen og ud fra et forsigtighedsprincip valgt at fraråde, at man tager fisk med hjem og spiser. Man kan altså godt fiske i Koldkær Bæk, Egåen og Egå Engsø, men man bør ikke spise fiskene, udtaler områdechef Simon Grünfeld i en pressemeddelelse.

Indtil år 2011 måtte landets brandvæsen benytte brandskum med det giftige flourstof PFOS. I en lang årrække blev skummet fra brandskolen i Skejby ledt ud i Koldkær Bæk, som løber ud i Egåen og videre ud i Egå Engsø.

Der er også for første gang fundet mindre forekomster af det giftige stof både op- og nedstrøms i Koldkær Bæk mod udløbet i Egå Engsø. Også her er der tale om meget små værdier.

- Der må fortsat forventes fund af PFOS, da resultaterne tyder på en generel baggrundsbelastning med PFOS på niveau med grænseværdien. Der vil også være stor variation i vores målinger alt afhængigt af nedbør og vandstand. Det skal vi have analyseret nærmere, og det betyder, at vi skal have taget flere prøver i løbet af 2022. Vi skal også se, hvilke erfaringer andre kommuner gør, siger Simon Grünfeld i pressemeddelelsen.

Aarhus Kommune vil de kommende måneder løbende foretage målinger af PFOS i fisk fra vandløbene og engsøen.

En forhøjet koncentration af det giftige flourstof kan give forhøjet kolesterol- og levertal og øge risikoen for nogle former for kræft. Det er desuden skadeligt for børn og fostre, da det kan nedsætte fødselsvægten og øge risikoen for abort.

Herhjemme begyndte debatten om PFOS, da det viste sig, at 187 borgere i Korsør har for høje forekomster af stoffet i kroppen. Borgerne har spist kvæg, som har græsset på et område ved en brandskole. Sidenhen er der målt PFOS i flere andre kommuner.

Aarhus Kommune vil foruden vejledninger fra de statslige myndigheder tage erfaringerne fra de andre kommuner med i overvejelserne om, hvor længe man vil fraråde at spise fiskene fra Koldkær Bæk, Egåen og Egå Engsø.