Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger LystrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Bakkehældet i Lystrup er blevet fjernet fra kommunens liste over veje, der skal nedklassificeres fra kommunale veje til private fællesveje. Det glæder grundejer Karsten Severinsen. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Én vej er pillet af listen – men 26 andre skal stadig privatiseres

Julen står for døren, og med den følger julegaver. Der skal indhentes ønskelister, købes gaver og pakkes ind, og hos Aarhus Kommune har de været hurtige i år.

Kommunen har nemlig allerede opfyldt beboerne på Bakkehældets højeste ønske. Vejen er blevet pillet ud af kommunens projekt, hvor omkring 900 kommunale veje skal gøres til private fællesveje.

Derfor skal grundejerne alligevel ikke danne et vejlaug og betale til reparationer af flækkede fliser, brønde og huller i asfalten. I hvert fald ikke lige nu.

Og det er Karsten Severinsen glad for. Han har kæmpet for at få droppet privatiseringen, fordi størstedelen af trafikken i hans optik kommer fra folk, der slet ikke bor på vejen.

Spørger man projektleder Lise Birnbaum, er Bakkehældet fjernet fra listen, fordi den både fysisk og trafikalt hænger sammen med Per Kjals Vej, som også er pillet af listen. Behandlingen af de to veje skal tages i sammenhæng på et senere tidspunkt.

Hun mener stadig, at Bakkehældet er egnet som privat fællesvej, men hvis den privatiseres, kræver Karsten Severinsen, at der bliver lavet en trafiktælling, og at vejen lukkes i den ene ende.

For cirka halvanden måned siden så det ellers ud som om, at modstanderne af vejprivatiseringen havde medvind i sejlene. Flere partier meldte sig klar til at trække sig fra aftalen, men ved et forligskredsmøde i november blev det slået fast, at projektet fortsætter.

Til slut skal vi forbi Lystrup Busvej, hvor nissen har været på spil. Hvad den har haft gang i, kan du se nederst i nyhedsbrevet.

Jeg håber, at du undgår omikron-smitten, og at du kan nyde julen med dine nærmeste. Det vil jeg gøre, og så vender jeg tilbage efter ferien.

Rigtig glædelig jul!

Billede af Mette Marie Birch Breuning
Billede af skribentens underskrift Mette Marie Birch Breuning Journalist
Bakkehældet fik nyt slidlag i 2019, men allerede nu har vejen flere steder store sprækker. Den er netop blevet pillet ud af kommunens "harmonisering", hvor 900 kommunale veje skal gøres til private fællesveje. Foto: Mette Marie Birch Breuning

På Bakkehældet har de fået en tidlig julegave: Vejen bliver ikke privatiseret i denne omgang

Karsten Severinsen er en glad mand for tiden. Han og de andre beboere på Bakkehældet har nemlig fået at vide, at de alligevel ikke behøver at danne et vejlaug og spare op til reparationer af deres vej. I hvert fald ikke lige nu.

Bakkehældet er nemlig blevet pillet af kommunens liste over veje, der skal nedklassificeres fra kommunale til private fællesveje.

Ifølge Karsten Severinsen ville en privatisering også være urimelig, fordi langt størstedelen af trafikken på vejen er gennemkørende og ikke kommer fra beboerne.

Men ifølge Lise Birnbaum, som er projektleder i Aarhus Kommune, kan det godt være, at ansvaret for vejen bliver overdraget til grundejerne på et senere tidspunkt. Det skal undersøges nærmere.

I så fald er kampen ikke slut. Karsten Severinsen og de andre grundejere på Bakkehældet er klar, og de har to konkrete krav, hvis vejen skal privatiseres.

Beboerne på Bakkehældet kan ånde lettet op, for vejen er blevet fjernet fra kommunens liste over de veje, som skal privatiseres. Det glæder grundejer Karsten Severinsen, som er gået forrest i kampen for at få droppet planerne.

For omkring fire uger siden tikkede der er glædelig nyhed ind i Karsten Severinsens e-boks. Beskeden kom fra Aarhus Kommune, og med den kunne han og de andre beboere på Bakkehældet i Lystrup langt om længe lade skuldrene falde og ånde lettet op.

Deres vej bliver nemlig ikke privatiseret alligevel, og grundejerne skal ikke på nuværende tidspunkt danne et vejlaug og spare op til vedligeholdelse af kantsten, brønde og huller i asfalten.

- Jeg blev glad. Vi var klar til kamp – også hvis der skulle advokater til. Vi mente simpelthen, at det var urimeligt, at vores vej skulle privatiseres, siger Karsten Severinsen.

Havde vejen været lukket i den ene ende, kunne det godt give mening at privatisere den for at skabe ens vilkår, men når det er en gennemkørende vej, synes jeg, at det er forkert.

Karsten Severinsen, beboer på Bakkehældet i Lystrup

Urimeligheden ligger ifølge ham i, at Bakkehældet er åben i begge ender. Derfor er en stor del af trafikken på vejen både offentlig og gennemkørende. Han vurderer, at over 80 procent af bilisterne ikke bor på vejen, men bruger den, når de skal til og fra bydelscentret.

- Folk vælger at køre den her vej, fordi det er nemmest. Også for at slippe for lysreguleringer. Det ville jeg nok også selv gøre, siger han.

Måske senere?

I 2017 besluttede et flertal i Aarhus Byråd, at ansvaret for omkring 900 kommunale veje skal overdrages til grundejerne. Vejene skal dermed nedklassificeres og ændres fra kommunale til private fællesveje. Formålet med "harmoniseringen" er at skabe ens vilkår blandt alle grundejere, da der allerede er omkring 6.000 private fællesveje i Aarhus Kommune.

Karsten Severinsen bor på Bakkehældet, og siden 2017 har han kæmpet imod kommunens planer om at ændre vejen fra kommunal vej til privat fællesvej. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Per Kjals Vej i Lystrup var i første omgang en del af projektet, men efter dialog med det lokale fællesråd blev den pillet af listen. Vejen ender på Bakkehældet, og ifølge Lise Birnbaum, som er projektleder i Aarhus Kommune, hænger de to veje sammen både fysisk og trafikalt. Derfor er Bakkehældet nu også taget af listen.

- Vi har fået henvendelser om, at der er meget gennemkørende trafik på vejen, og det kan godt hænge sammen med trafikken på Per Kjals Vej. Per Kjals Vej er ikke med i den her omgang, og så giver det mening også at udsætte Bakkehældet, fordi de to veje hænger sammen, siger hun.

At Bakkehældet er pillet af listen, og i denne omgang ikke bliver lavet til en privat fællesvej, betyder dog ikke, at det aldrig kan ske. Ifølge Lise Birnbaum vil kommunen på et senere tidspunkt undersøge, hvorvidt vejen lever op til kravene. Blandt andet må der ikke være mere end 50 procent gennemkørende trafik.

Hvornår de undersøgelser skal finde sted, kan hun ikke sige noget om:

- Vejen er en del af et kvarter, som er meget ensartet bebygget, og som udgangspunkt er den ikke uegnet til nedklassificering. Vi er indstillet på at finde ud af, hvordan den gennemkørende trafik er på vejen.

Grundejernes krav

I tilfælde af, at Bakkehældet på et senere tidspunkt skal privatiseres, vil beboerne ifølge Karsten Severinsen stille to konkrete krav.

For det første skal der laves en trafikmåling på vejen for at få klarlagt, hvor stor en del af trafikken, der er gennemgående. For det andet skal vejen lukkes i den ene ende, så grundejerne ikke skal betale for sliddet fra de mange bilister.

Bakkehældet er åben i begge ender. Vejen begynder ved Lille Elstedvej og ender ved Bystævnet. Den gule streg på kortet er Bakkehældet, og den orange streg er Per Kjals Vej. Kort: Google My Maps

En stor del af trafikken kommer desuden fra lastbiler og varevogne, og selvom Bakkehældet i 2019 fik et nyt slidlag, er der allerede nu store sprækker i vejen.

- Havde vejen været lukket i den ene ende, kunne det godt give mening at privatisere den for at skabe ens vilkår, men når det er en gennemkørende vej, synes jeg, at det er forkert. Vi vil ikke betale for alle de biler og lastbiler, som kører her, siger Karsten Severinsen og understreger, at han godt kan forstå modstanden mod kommunens projekt.

- Da folk købte deres huse, var det på offentlige veje, og nu skal de pludselig privatiseres, og så får man en ekstra udgift, siger han.

Desuden vil han kræve, at der bliver lavet en undersøgelse af alt det, som ligger under jorden – såsom kloakker, brønde og stikledninger.

Veje som er fjernet

Foruden Bakkehældet og Per Kjals Vej er også Hovmarken i Lystrup fjernet fra kommunens liste.

Hvor stor er sandsynligheden for, at der er flere veje i Lystrup, Elsted og Elev, der bliver fjernet fra listen?

- Der er ikke ret mange af de veje, som blev offentliggjort til nedklassificering i 2017, der har gennemkørende trafik. Der er ikke særlig mange af dem, der er åbne i begge ender. Men der er mange veje, der ikke er tvivl om, at det giver mening at nedklassificere. Det er alle stikvejene, forklarer Lise Birnbaum.

Hvor sandsynligt det er, at flere veje tages ud af projektet, kan hun ikke sige, men hun understreger, at kommunen læser alle høringssvarene fra grundejerne grundigt igennem og vurderer, om der på den baggrund skal ske ændringer.

Cirka midt på Bakkehældet løber Per Kjals Vej ud. Det betyder ifølge Karsten Severinsen, at der på den nederste del af Bakkehældet kører mange bilister, som drejer ud fra Per Kjals Vej. Foto: Mette Marie Birch Breuning

- I selve udvælgelsen af veje går vi ud fra de kriterier, som byrådet har sat. Af og til viser det sig ikke at passe med vejlovens paragraffer, og det skal vi så vurdere. Det gør vi på baggrund af de indkomne indsigelser, siger Lise Birnbaum.

Vælger kommunen at privatisere Bakkehældet, er det Karsten Severinsens overbevisning, at nærmest alle veje i kommunen kan gøres til private fællesveje:

- Hvis vores vej kan privatiseres, så kan alle store veje privatiseres. Jeg kan ikke se, at der er forskel på dem. Det giver slet ingen mening, så vi er klar til kamp.

LystrupLIV er et nyhedsbrevsmedie, som ugentligt udkommer med artikler om Lystrup, Elsted, Elev og Nye direkte i din indbakke. Du kan tilmelde dig her.

En af de veje i Lystrup, der skal nedklassificeres, er Munkhøj. Den ligger bag Aldi og Q8 på Sønderskovvej, og fremover skal beboerne stå for vedligeholdelse af blandt andet stikledninger, brønde, asfalt og kantsten. Arkivfoto: Mette Marie Birch Breuning

Flere partier var på vej ud af aftalen, men privatiseringen af veje i 8520 fortsætter

Flere partier var inden kommunalvalget på vej ud af aftalen om at omlægge omkring 900 kommunale veje i Aarhus Kommune til private fællesveje.

Men efter et forligskredsmøde står det klart, at privatiseringen fortsætter, og at grundejerne på 26 veje i Lystrup, Elsted og Elev fremover selv skal betale for flækkede fliser, brønde og snerydning.

Der er allerede cirka 6.000 private fællesveje i kommunen, og formålet er derfor at skabe ens vilkår for alle grundejere. Forligspartierne er dog også blevet enige om, at kommunen skal spille en mere aktiv rolle, når der skal dannes vejlaug på de enkelte veje.

Men i Lystrup fortsætter modstanden.

Bent Hansen, som er frontperson i kampen mod vejprivatiseringen, har sendt et brev til borgmesteren, hvor han argumenterer for, at der aldrig kan blive tale om fair vilkår mellem grundejerne.

Læs mere om det i artiklen.

Privatiseringen af en lang række veje i Lystrup, Elsted og Elev fortsætter, selvom flere partier på et tidspunkt var på vej ud af aftalen. Nu skal kommunen gøre en endnu større indsats for at få dannet nye vejlaug.

26 kommunale veje i Lystrup, Elsted og Elev skal i løbet af de næste år nedklassificeres til private fællesveje, hvor grundejerne får ansvaret for at vedligeholde og reparere blandt andet asfalt, kantstene og brønde.

I marts 2017 besluttede et stort flertal i byrådet, at omkring 900 kommunale veje skal overdrages til grundejerne, men siden har flere partier udtrykt skepsis over for planerne og overvejet at trække sig fra forliget.

Særligt Venstre med Gert Bjerregaard i spidsen har advokeret for, at planerne skulle droppes, og ifølge Århus Stiftstidende har også Enhedslisten og De Konservative overvejet at trække sig.

Jeg vurderer, at man kan genoptage hver enkelt sag, og at man også kan få support fra kommunen nu.

Gert Bjerregaard (V)

Men privatiseringen af vejene bliver gennemført. Det stod klart efter et forligskredsmøde i begyndelsen af november.

- Jeg er tilfreds med, at der efter en forhandling nu er bred støtte til forliget og ligestillingen af borgere på boligvejene. Dermed fastholder Aarhus Byråd en tradition for at stå bag indgåede aftaler. Det er nødvendigt for at sikre et velfungerende samarbejde. Derfor fandt jeg det også usædvanligt, da partier i øst og vest kom med udmeldinger om at forlade aftalen om harmonisering af veje, sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S) dengang til Stiften.

Ikke ens vilkår

I Aarhus Kommune er der cirka 6.000 private fællesveje, hvor grundejerne betaler til et vejlaug, som står for vedligeholdelse og reparationer af vejene. Formålet med nedklassificeringen af de 900 kommunale veje er ifølge kommunen at skabe ens vilkår for grundejerne.

Men den forklaring køber Bent Hansen fra Lystrup ikke. Han er frontkæmper i kampen mod privatiseringen.

- Vi skal til at spare det op, som andre har sparet op i løbet af de seneste 50 år, for at være klar til de udgifter der kommer. Det er en stor økonomisk byrde, at vi skal spare så meget op fra den ene dag til den anden, sagde han til LystrupLIV i september.

Nedklassificering af 900 kommunale veje i Aarhus

  • I marts 2017 besluttede et stort flertal i Aarhus Byråd at overdrage ca. 900 kommunale veje til grundejerne. Beslutningen har betydning for ca. 13.000 matrikler i Aarhus Kommune. De rummer omkring 36.000 borgere over 18 år.
  • Ifølge vejloven skal en såkaldt nedklassificering af en vej annonceres fire år, før beslutningen kan træffes, mens beslutningen senest skal træffes seks år efter annonceringen. På den måde sikres de berørte grundejere en rimelig mulighed for at forberede sig på at skulle overtage vejen.
  • 28. april 2017 offentliggjorde Aarhus Kommune de første veje til privatisering, herunder mange i Lystrup, Elsted og Elev.
  • I december 2019 begyndte arbejdet med at lave foreløbige tilstandsrapporter, der beskriver vejenes tilstand. Rapporterne skal blandt andet sikre, at vejene overdrages i god stand.
  • Tilstandsrapporterne skal i høring blandt de berørte borgere. Derefter viderebehandler og vurderer forvaltningen sagen, så Aarhus Byråd i sidste ende kan beslutte privatiseringen af hver enkelt vej.
  • Kommunen opfordrer de berørte grundejere til at danne såkaldte vejlaug, så de kan lave en fælles opsparing til vedligeholdelse og reparationer. Det er dog ikke et krav.

At vilkårene ikke bliver ens, har Gert Bjerregaard også brugt som argument i modstanden mod projektet. Han kan godt forstå, hvis grundejerne i Lystrup, Elsted og Elev er skuffede over, at hans parti fortsat er en del af forliget.

- Det var min forhåbning, at vi kunne bruge valgkampen til at få flyttet det her. De andre partier vælger ikke at ville gå ud af forliget sammen med Venstre. Derfor bliver vi, fordi det er nemmest at påvirke indefra, sagde han til LystrupLIV efter kommunalvalget.

Mere hjælp fra kommunen

Ifølge Gert Bjerregaard har Venstre fået tilføjet væsentlige punkter til forliget, som vil komme de berørte grundejere til gode.

Kommunen har pligt til at rådgive og vejlede grundejerne om at danne vejlaug, så de kan opbygge en fælles opsparing. Men i forbindelse med forligskredsmødet i november blev partierne desuden enige om, at kommunen skal spille en endnu mere aktiv rolle i dannelsen af nye vejlaug. Det skal sikre, at grundejerne ikke står alene med at nå til enighed.

Derudover skal partierne opdateres om de veje, hvor kommunen og grundejerne ikke kan blive enige om, hvorvidt vejene lever op til kriterierne for private fællesveje. Og så skal forvaltningen lave en oversigt over, hvor mange penge der er blevet brugt på projektet, og hvad kommunens forventede mindreudgift bliver, når de offentlige veje bliver omlagt.

- Jeg vurderer, at man kan genoptage hver enkelt sag, og at man også kan få support fra kommunen nu, sagde Gert Bjerregaard tilbage i november.

Kampen fortsætter

De veje, som kommunen privatiserer, skal fortrinsvis betjene grundejerne og ikke benyttes til offentlig færdsel. I Lystrup er blandt andet Hovmarken blevet fjernet fra listen, fordi der ligger en offentlig parkeringsplads for lastbiler. For nylig er Bakkehældet også taget af listen.

Er din vej på listen?

Kommunen påtænker at omlægge følgende veje i Lystrup, Elsted og Elev til private fællesveje:

Elsted og Lystrup: Hedeskovvej, Birkebakken, Lyngbakken, Enebakken, Gyvelbakken, Revlingebakken, Granbakken, Fyrrebakken, Kæruldbakken, Porsbakken, Spergelbakken, Slåenbakken, Elleparken, Elsted Kirkevej nord for kirken, Hasselhaven, Hyldehaven, Rønnehaven, Hvedemarken, Havremarken, Bygmarken, Lægårdsvej, Flinthøj, Stenhøj, Munkhøj, Møgelgårdsvej øst for Marøgelhøj

Elev: Stokbrovej

Det forventes, at byrådet skal træffe den endelige beslutning om at overdrage vejene i foråret 2022.

Og kampen mod privatiseringen fortsætter. Efter forligskredsmødet i november har Bent Hansen sendt et brev til borgmesteren, hvor han argumenterer for, at der aldrig kan blive tale om ens vilkår.

- Ifølge indstillingen skal ”harmoniseringen” ske med udgangspunkt i de principper, der gælder for nye boligområder, hvor der er pligt til at deltage i en grundejerforening. Modsat er det frivilligt at deltage i et vejlaug eller en grundejerforening på de foreslåede veje, der skal "harmoniseres", skriver han og understreger, at det nogle steder leder til splid mellem grundejerne, når de ikke kan nå til enighed om at indgå i et vejlaug.

Bent Hansen mener heller ikke, at byrådet respekterer grundejernes købsaftale med kommunen, og at nedklassificeringen udelukkende er et middel til at spare penge, hvilket er i strid med vejloven.

Kommunen forventer at kunne spare 10 millioner kroner årligt fra 2037, men de penge skal i stedet bruges på de resterende kommunale veje.

I sit svar til Bent Hansen henviser Jacob Bundsgaard til beslutningen fra forligskredsmødet og magistratsafdelingen for Teknik & Miljø.

En eller anden har udsmykket buskene langs busvejen ved Asmusgårdsvej og Kirsebærhaven med julekugler. I sommer var det hjemmesyede hjerter, der hang på strækningen. Foto: Britta Bodholt

Julenissen har været på spil: Hvem har hængt julekugler i buskene i Lystrup?

Det er ikke første gang, at buskadset langs Lystrup Busvej ved Kirsebærhaven og Asmusgårdsvej er blevet udsmykket.

I sommer var det hjemmesyede hjerter, der hang langs strækningen, og nu er det julekugler, skriver en læser.

Hvem har mon hængt dem op for at forstærke julestemningen i Lystrup?

Hvis du ikke allerede er i julestemning, kan du overveje at tage forbi busvejen ved Asmusgårdsvej og Kirsebærhaven. En ukendt person har hængt julepynt i buskadset langs strækningen. Og det er ikke første gang.

Der er en julenisse på spil i Lystrup.

En læser har lagt mærke til, at der langs Lystrup Busvej mellem Asmusgårdsvej og Kirsebærhaven hænger julekugler i buskadset i rabatten.

Og det er ikke første gang, at strækningen er blevet pyntet. I sommer var det hjemmesyede hjerter, der prydede gadebilledet.

Hvem er mon den person, der forsøger at sprede julefred- og stemning blandt borgerne i Lystrup?

Ja, det er stadig uvist, men hvis ikke du allerede er i julestemning, kan du måske komme det ved at lægge turen forbi julekuglerne.

Ellers kan du se et par billeder her, som vi har fået tilsendt fra en læser. Tak for dem og rigtig glædelig jul:

Foto: Britta Bodholt
Foto: Britta Bodholt
Foto: Britta Bodholt