Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger LystrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

I dagens nyhedsbrev dykker vi blandt andet ned i, hvad fællesrådets arbejde går ud på. Og så ser vi nærmere på et lokalt ønske om et fortov langs Møgelgårdsvej og på letbanens nye køreplan. Foto: Silas Bang

Hallo, kan I høre os derinde på rådhuset? Ellers skal fællesrådet nok sørge for det

Du har nok hørt ordet ’fællesråd’, men ved du egentlig, hvad et fællesråd er? Ved du, hvem der sidder i dit lokale fællesråd, og hvilke opgaver rådet varetager? Og ved du, hvordan du selv kan engagere dig?

Hvis du kan svare ’ja’ til alle de spørgsmål, er en del af dagens nyhedsbrev nok ikke nyt for dig, og så kan du bare hoppe længere ned.

Men før jeg begyndte at skrive nyheder om Aarhus, anede jeg ikke, hvad et fællesråd var. Så det er der måske andre, der heller ikke gør?

Derfor har jeg stillet Flemming Larsen, som er formand for Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd, en række spørgsmål. Hvis du har lyst til at indblik i, hvorfor fællesrådets arbejde er så vigtigt, og hvad Flemming Larsen og de andre fællesrådsmedlemmer laver, kan du læse med nedenfor.

Møgelgårdsvej har Morten Schaumann et forslag. Hver dag kører han på vejen til og fra arbejde, og hver dag forskrækkes han over de mange fodgængere, som går på kørebanen, når de skal fra bussen og letbanen hen til deres arbejdspladser. Særligt i de mørke morgen- og eftermiddagstimer er det utrygt.

hvorfor bliver der ikke anlagt et fortov? Det mener han i hvert fald ville gavne både bilister og bløde trafikanter.

Til slut tager jeg et kig på letbanens nye køreplan, som træder i kraft i begyndelsen af januar. For mens de, der skal mod Grenaa, kan se frem til flere afgange, skal passagererne mod Aarhus H væbne sig med tålmodighed. Mere om det i nyhedsbrevets sidste artikel.

Jeg håber, at du klarer dig igennem det kolde vintervejr, og at du husker at sende kommentarer og idéer til mig, hvis du falder over noget. Hvis jeg kan gøre noget bedre, må du også endelig give mig besked på membr@lystrupliv.dk.

Og lad os så dykke ned i historierne.

Billede af Mette Marie Birch Breuning
Billede af skribentens underskrift Mette Marie Birch Breuning Journalist
Ifølge formanden for fællesrådet i Lystrup, Elsted, Elev og Nye er borgerne særligt optaget af infrastruktur. Samarbejdet og kommunikationen med Teknik & Miljø i kommunen er derfor tæt. Arkivfoto: Mette Marie Birch Breuning

Der er ét spørgsmål, som fællesrådet altid stiller sig selv: Gør det her området til et bedre sted at bo, ja eller nej?

Hvad er et fællesråd? Hvad laver rådet, og hvad kan man som ”helt almindelig” borger bruge det til?

Det har vi spurgt Flemming Larsen, som er formand for Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd om. Ifølge ham står de over for en bestemt udfordring, som er meget svær at løse.

Læs mere om det, og bliv klogere på dit fællesråd i artiklen.

Fællesrådet i Lystrup, Elsted, Elev og Nye er det lokale talerør ind til kommunen. Sådan lyder det fra formand Flemming Larsen, som kalder det et ”kæmpe problem”, at det er særligt svært at engagere forældregenerationen i lokalsamfundet.

Hvorfor kører der ikke flere busser til og fra Lystrup og Elev? Hvornår kommer kommunen og rydder sneen på vejene? Og hvad kan man gøre for at forbedre trafiksikkerheden i krydset ved Elstedvej og Lille Elstedvej?

Det er nogle af de spørgsmål, som fællesrådet i Lystrup, Elsted, Elev og Nye har modtaget fra borgerne i lokalsamfundet, og særligt spørgsmål vedrørende infrastruktur fylder meget.

- Der er for eksempel flere, der har kontaktet os, fordi den midlertidige saltopbevaring ved Sønderskovvej ser herrens ud. Så jeg har kontaktet entreprenørenheden i kommunen, og de har lovet at se på, om de kan forskønne det en lille smule, siger Flemming Larsen, formand for fællesrådet.

I Aarhus Kommune er der omkring 35 fællesråd, som er drevet af frivillige kræfter. Ifølge Flemming Larsen er de alle forskellige.

LystrupLIV har stillet ham en række spørgsmål, så du kan blive klogere på dit lokale fællesråd.

Hvad er et fællesråd, og hvem er med i det?

Flemming Larsen har været formand for Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd de seneste fem år. Men hvad er et fællesråd egentlig, og hvad går rådets opgaver ud på? Vi har spurgt ham. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Spørger man Flemming Larsen, er et fællesråd, hvad man gør det til:

- Vi opfatter os selv som et slags talerør over for kommunen og andre offentlige myndigheder og institutioner om rent lokale spørgsmål.

I Lystrup, Elsted, Elev og Nye består fællesrådet af godt og vel 80 medlemsforeninger. Det drejer sig blandt andet om områdets skoler, grundejerforeninger, kirker og sportsforeninger.

- Man kan nok påstå, at der næsten ikke findes nogen i området, der ikke på en eller anden måde er medlem af fællesrådet. De 85 procent er folkekirkemedlemmer, og dem, der har børn på skolerne, er også dækket ind, siger Flemming Larsen.

Rådet består af en bestyrelse og tre faste udvalg. Et udvalg for byudvikling, et for kultur og et for infrastruktur.

Fællesrådet modtager hvert år 20.000 kroner i tilskud fra kommunen, og derudover koster det 200 kroner årligt at være medlem af fællesrådet, som er en slags paraplyorganisation for området.

Hvad laver fællesrådet, og hvad er formålet?

Formålet er at præge den lokale udvikling. Arbejdet består blandt andet i at holde møder med kommunen, med grundejerforeninger, sportsklubber og så videre, og så er det en stor opgave at lave høringssvar, når kommunen har gang i konkrete planer, som kan komme til at påvirke lokalsamfundet.

- Der er ingen tvivl om, at fællesrådet har ansvaret for, at der er kommet gang i diskussionen omkring en bymidte i Lystrup. Det var også fællesrådet, der fik sat gang i byomdannelsen af dele af Møgelgårdsvej, forklarer Flemming Larsen.

Fællesrådets samarbejde med kommunen er baseret på en samarbejdsaftale. Samarbejdet skal sikre, at fællesrådene og de lokale synspunkter inddrages så tidligt som muligt i kommunens planer, så der er mulighed for reel indflydelse.

Fællesrådet kontakter både kommunen med synspunkter og kommentarer, og kommunen tager også fat i fællesrådet, når de har konkrete projekter i Lystrup, Elsted, Elev og Nye, som de gerne vil have lokale input til.

- Det er ikke alt, vi kommer igennem med, og det er også okay, for vi har et byråd, som bestemmer. Vi skal bare sikre, at de lokale synspunkter bliver hørt. Vores målestok er sådan set, om projekterne gør området til et bedre sted at bo. Gør det noget godt for os, er vi for det, skader det os, er vi imod det, siger Flemming Larsen.

Er fællesrådet repræsentativt for befolkningen?

Det er foreninger, organisationer og institutioner, der er medlemmer af fællesrådet. Det gælder blandt andet menighedsrådet i Lystrup Kirke. Foto: Silas Bang

Særligt i forbindelse med den netop overståede valgkamp har der været fokus på borgerinddragelse og på fællesrådenes arbejde. Men er fællesrådene repræsentative, og kan de være sikre på, at de repræsenterer alle de lokale interesser?

- Nej, det kan vi ikke, men vi kan prøve at repræsentere fællesmængden, siger Flemming Larsen.

Det øgede fokus på fællesrådene og det arbejde, de udfører, kan også indimellem skabe tvivl hos formanden.

- Jeg kan da godt være bekymret for, om man måske tillægger os større indsigt og kompetencer, end vi har. Det bliver et meget nemt svar for mange byrådspolitikere, at ”det overlader vi til fællesrådende”, siger han.

At nogle byrådspolitikere mener, at fællesrådene skal have mulighed for at uddele penge lokalt, er han ikke begejstret for.

- Det vil i den grad sætte debatten om repræsentativitet på dagsordenen. Vi kan være gode til at sige, hvor vi synes, der er nogle behov, og så må politikerne vælge, hvem der skal have penge. Vi vil gerne være eksperter på det lokale, men ikke på prioriteringen, siger Flemming Larsen.

Hvad er den største udfordring for fællesrådet?

Ifølge Flemming Larsen er det en stor udfordring at få de yngre generationer til at engagere sig i fællesrådets arbejde.

- Det er et kæmpe problem, at de folk, som i virkeligheden skal leve her, ikke vil være med til at bestemme. Hvis det her skal fortsætte og blive endnu bedre, er det afgørende, at vi får yngre mennesker til at engagere sig i det, siger han.

At forældregenerationen involverer sig i fællesrådsarbejdet, er ifølge Flemming Larsen også vigtigt for områdets børn og unge.

- Der er aldrig nogen, der systematisk har tænkt på, hvad der er godt for børn og unge herude. Så vi vil bruge meget energi på at få engageret forældrene.

For det er dem, der kender til børnenes behov, ønsker og barrierer, og som en del af fællesrådet kan man være med til at ”præge udviklingen i sit boligområde”:

- Man kan ikke sikre, at der sker noget konkret i morgen, men udviklingen sker jo ikke af sig selv. Der er nogen, der træffer beslutninger løbende, og hvis ikke borgerne forsøger at få indflydelse på den debat, så får de ingen indflydelse. Vi bestemmer ikke ret meget, for når det kommer til stykket, er det dem, der ejer jorden og har pengene, der bestemmer, men vi kan prøve at være med til at præge det.

Hvad kunne man gøre anderledes?

Nye er også blevet en del af det lokale fællesråd, som nu er det lokale talerør for borgerne i både Lystrup, Elsted, Elev og Nye. Foto: Silas Bang

Som formand bruger Flemming Larsen halvanden til to dage om ugen på fællesrådsarbejde. For andre bestyrelsesmedlemmer drejer det sig om fem til seks møder om året.

Det er som sagt kun muligt for foreninger og organisationer at være medlem af Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd, mens man hos andre fællesråd i kommunen kan være medlem som enkeltperson.

Den mulighed vil Flemming Larsen heller ikke udelukke:

- Man kunne måske godt forestille sig en anden struktur og en mere direkte medlemsforening. Hvis det er en hæmsko for folk, at de først skal være medlem af en grundejerforening, og så skal være repræsentanter for grundejerforeningen i fællesrådet og så videre, så skal det laves om.

Ifølge Morten Schaumann, som kører på Møgelgårdsvej dagligt, kunne kommunen for relativt få midler anlægge et fortov i den ene side af vejen. Til gavn for både bilister og bløde trafikanter. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Morten Schaumann undrer sig: Hvorfor er der ikke et fortov langs Møgelgårdsvej?

Det føles utrygt at køre langs Møgelgårdsvej i myldretiden, fordi der ikke er noget fortov til de gående.

Sådan lyder det fra Morten Schaumann, som hver dag kører på vejen, når han skal til og fra arbejde. Han mener, at kommunen bør anlægge et fortov på strækningen. Til gavn for både bilister og fodgængere.

Den idé er Jakob Søgaard Clausen (DF), som bor i Lystrup og er valgt til byrådet de næste fire år, ikke afvisende over for.

Morten Schaumann kører på Møgelgårdsvej hver dag, men det er ikke en særlig tryg oplevelse. Der er nemlig ikke noget fortov til fodgængerne, og derfor må de gå på vejen.

Hver morgen og hver eftermiddag, når Morten Schaumann skal til og fra arbejde i industrikvarteret i Lystrup, kører han ad Møgelgårdsvej. Og selvom han ikke kører på vejen i mere end et par minutter ad gangen, møder han flere fodgængere, som går på kørebanen.

Der er nemlig ikke noget fortov.

- Mange går fra letbanen og bussen op ad Møgelgårdsvej, og de går ofte ude på vejen. Jeg vil ikke sige, at jeg har været tæt på at køre nogen ned, men jeg er også meget opmærksom og kører forsigtigt, siger han.

Der er jo bare én, der skal komme til skade, for at det bliver en dårlig ”business case” ikke at have lagt fliser eller asfalt. Jeg er stadig bange for den dag, hvor en bilist kommer til at påkøre en fodgænger.

Morten Schaumann

Møgelgårdsvej ligger i et stort industriområde med mange arbejdspladser. En stor del af dem, der skal til og fra arbejde, kommer med offentlig transport og går det sidste stykke langs vejen. Særligt i vintermørket er de ifølge Morten Schaumann svære at få øje på:

- Der er nogen, der har helt sort tøj på, og det virker som en umulig opgave at få folk til at gå med reflekser. Der er måske nogle, som ikke er vant til at køre her, og som antager, at folk går inde i grøften. Det er jo ikke en rar tanke, at der skulle ske en ulykke.

Brede rabatter

Rabatterne på begge sider af Møgelgårdsvej er relativt brede. Nogle steder ligger der grus, andre steder er der jord- og græsunderlag, og den plads kunne kommunen med fordel benytte til at anlægge et fortov, mener Morten Schaumann:

- Når der er plads til at gøre noget ved det, tænker jeg, at man med forholdsvis små midler kunne fikse problemet. Fordi rabatten er så bred, kan man nøjes med at lægge to rækker med fliser i den ene side af vejen.

Den gule streg på kortet er Møgelgårdsvej. Det røde kryds er letbanestationen i Lystrup, det lilla kryds er det nærmeste busstoppested, og det blå kryds er letbanestationen ved Hovmarken. Kort: Google My Maps

Og selvom der er plads i vejrabatten, kan fodgængerne ifølge Morten Schaumann ikke altid færdes der. Flere steder er det umuligt at passere, fordi der ligger haveaffald og byggematerialer.

- Der er masser af jord med store sten, og i efterårs- og vinterperioden er grøften helt sjappet, og så har man ikke lyst til at vade rundt i mudder, siger han.

Derudover er belysningen langs den yderste del af Møgelgårdsvej ifølge Morten Schaumann så dårlig, at det kan være svært at se, hvor man går. Han vurderer, at ni ud af 10 fodgængere går på kørebanen i stedet for.

Ifølge Jakob Søgaard Clausen (DF) giver det god mening at anlægge et fortov langs vejen. Han bor selv i Lystrup og er netop blevet valgt til byrådet for de kommende fire år. Han skal blandt andet sidde i Teknisk Udvalg, og det undrer ham, at der ikke allerede er et fortov langs Møgelgårdsvej:

- Foruden letbanestationen ligger der også et letbanestop for enden af Møgelgårdsvej. Hvis man gerne vil understøtte, at flere skal tage letbanen – også dem der arbejder i området – skal vi tænke videre i forhold til adgangsvejene til og fra letbanen.

Et klart signal

Jakob Søgaard Clausen vurderer ikke, at det vil koste særlig meget at lægge fliser eller asfalt i rabatten. Han vil blandt andet spørge forvaltningen, om der er en grund til, at der ikke allerede er et fortov, og hvor mange fodgængere der dagligt går på ruten.

Der ligger mange virksomheder langs Møgelgårdsvej og på de tilhørende stikveje. Derfor er der særligt i morgentimerne mange trafikanter på vejen. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Generelt mener han, at det skal gøres nemmere for lokale borgere og virksomheder at komme med forslag til mindre anlægsprojekter. Det skal dernæst være op til forvaltningen at vurdere, om projekterne giver mening og gavner den brede befolkning.

- Hvis vi får lavet et fortov langs Møgelgårdsvej, sender vi et klart signal om, at det er der, man skal opholde sig. Når der ikke er et fortov, bliver det mere uklart, hvem der skal bevæge sig hvor, og derfor går en del ude på vejen, siger Jakob Søgaard Clausen.

Fordi Møgelgårdsvej ligger i et industriområde, kører der ifølge Morten Schaumann en del tung trafik på vejen. Et fortov ville sikre et bedre "flow" i trafikken og gøre oplevelsen mere tryg for både bilister og gående.

- Der er jo bare én, der skal komme til skade, for at det bliver en dårlig ”business case” ikke at have lagt fliser eller asfalt. Jeg er stadig bange for den dag, hvor en bilist kommer til at påkøre en fodgænger.

I begyndelsen af januar træder en ny køreplan for letbanen i kraft. Den får betydning for passagererne i Lystrup - både den ene og den anden vej. Arkivfoto: Kim Haugaard

Letbanens nye køreplan har flere afgange mod Grenaa, mens ruten gennem Risskov lukker i en periode

Fra 3. januar træder en ny køreplan for letbanen i kraft, og det får betydning for passagererne fra Lystrup. Både dem der skal mod Grenaa, og dem der skal mod Aarhus H.

Mod Grenaa kan passagererne se frem til flere afgange, mens letbanestrækningen gennem Risskov kommer til at være lukket i 10 uger.

Fra 3. januar kan letbanepassagererne mod Grenaa se frem til flere afgange i myldretiden. Samtidig skal de passagerer, der skal mod Aarhus H, væbne sig med tålmodighed. Ruten gennem Risskov er nemlig lukket i en periode på 10 uger.

Der er både gode og dårlige nyheder til letbanepassagererne fra Lystrup, når kalenderen om ikke så længe siger år 2022.

Fra 3. januar kommer letbanen til at køre mod Grenaa hele to gange i timen i myldretiden. På nuværende tidspunkt er der afgang mod Grenaa en gang i timen, og dermed kan passagererne mod Djursland altså se frem til hyppigere afgange. Nogle kan måske endda udskyde vækkeuret med en halv time hver morgen.

For at der kan køre to tog i timen mod Grenaa om morgenen og eftermiddagen, har det været nødvendigt at anlægge en krydsningsstation i Trustrup på Djursland, så togene kan passere hinanden. Det arbejde har været i gang længe, og er nu færdigt.

Mellem klokken 06 og 08 på hverdage kører letbanen fra Lystrup mod Grenaa hver halve time. Om eftermiddagen kører letbanen fra Grenaa mod Lystrup hver halve time mellem klokken 14 og 18.

Men mens der er gode nyheder for de passagerer, der skal frem og tilbage mod Djursland, bliver turen lidt længere for dem, der skal ind mod Aarhus H.

Lukket gennem Risskov

Fra 3. januar til 10. marts er letbanestrækningen mellem Lystrup og Østbanetorvet, som går gennem Risskov, nemlig lukket. Det skyldes, at stationen ved Vestre Strandallé i Risskov også skal ombygges til en krydsningsstation.

Formålet er at øge driften mellem Hornslet og Aarhus H. Helt konkret planlægges det ifølge Midttrafik, at der fra august 2022 skal køre tog på strækningen hvert kvarter i myldretiden.

Imens strækningen er lukket, skal passagererne fra Lystrup mod Aarhus H med den letbane, som kører over Lisbjerg og Skejby i stedet for. Rejsetiden på den rute er 15-20 minutter længere, og derfor skal man altså sætte ekstra tid af til turen.

Skal man ind til stoppene ved Risskov Strandpark, Vestre Strandallé, Torsøvej og Østbanetorvet, må man undvære letbanen og skifte den ud med bus eller cykel i løbet af de 10 uger, ombygningen varer.

Du kan finde de opdaterede køreplaner på midttrafik.dk.

Ny køreplan

  • Fra 3. januar 2022 er der ændringer på både L1 og L2.
  • L1 kører to ekstra morgenafgange og fire ekstra eftermiddagsafgange til og fra Grenaa. Det er de nuværende afgange til og fra Ryomgård, der bliver udvidet til Grenaa.
  • L2 får ny køreplan med ændrede afgangstider mellem Odder og Lisbjerg/Lystrup.
  • Standsningsstederne Østbanetorvet, Risskov Strandpark, Vestre Strandallé og Torsøvej er lukket ned i perioden 3. januar – 10. marts. Midttrafik henviser kunderne til at tjekke Rejseplanen for alternative rejsemuligheder.
  • Kunder, der rejser fra Aarhus mod Grenaa, skal stige ombord på L2 i Aarhus. I Lystrup skifter toget navn til L1, men kunderne kan blive siddende i toget.
  • Kunder, der rejser fra Djursland, skal (som vanligt) stige ombord på L1. I Lystrup skifter toget navn til L2 og kører via Universitetshospitalet og Randersvej til Aarhus H. Kunder, der plejer at skifte til L2, skal blive siddende.
  • Kunder, der rejser fra Grenaa til Aarhus H, vil midlertidigt få længere rejsetid på cirka 15-20 minutter i perioden 3. januar – 10. marts.