I sne og slud skal flyttebilen ud. Det skulle den i hvert fald onsdag 1. december, da nøglerne til omkring 40 lejligheder og rækkehuse blev udleveret til forventningsfulde tilflyttere i Nye.

Boligerne ligger i et stort kompleks kaldet 'Sneglehusene', som er bygget i en spirallignende form. Det er Bjarke Ingels Group, der har tegnet byggeriet, som har været undervejs i omkring halvandet år.

En af dem, der havde trodset vejret, var Thomas Heltborg. Han og kæresten har købt et 100 kvadratmeter stort rækkehus med tilhørende tagterrasse.

- Vi bor på Trøjborg nu, og vi har lige fået en baby i forgårs, så vi har brug for noget større. Nye kan mange gode ting, og vi har købt det lidt i blinde, fordi det så megafedt ud, sagde han, mens han læssede af traileren.

Sneglehusene består af 93 boliger, hvoraf 65 allerede er solgt eller udlejet. De mindste boliger er omkring 50 kvadratmeter, mens de største er cirka 160 kvadratmeter store.

Priserne spænder derfor vidt. De største rækkehuse og lejligheder koster omkring 5,3 millioner kroner, mens de mindste koster 1,8 millioner kroner. Den månedlige leje på lejeboligerne ligger mellem 6.500 og 13.500 kroner.

Det er Tækker Group som står for opførelsen af Nye, og ifølge Rasmus Bach, som er salgs- og udlejningschef, er hensigten med de mange forskellige boliger i Sneglehusene at skabe en bred beboersammensætning.

- Det er et mangfoldigt byggeri, som henvender sig til alle mulige forskellige mennesker. Der er små boliger primært til de studerende, og så er der familieboliger i to og tre plan og lejligheder i et plan. Så det er meget bredt, siger han.

Der er unge familier, som er flyttet tilbage til Jylland efter at have været i København, som har valgt at slå sig ned i Nye.

Der er også dem, som har boet til leje i Nye for at lære området at kende, og som nu har valgt at slå sig permanent ned i byen. Og så er der de lokale fra Elev og Lystrup, som har valgt at skifte parcelhuset ud med et rækkehus eller en lejlighed.

- Det er jo et meget grundlæggende element i Nye, at der ikke er nogen, der har private haver eller hække, og at man kan færdes frit mellem alle bygningerne uden at møde skel. Det er en grundtanke at gøre op med matrikelskellene, fortæller Rasmus Bech.

For Thomas Heltborg og familien gør det ikke noget, at de ikke har deres egen have. Også selvom de først opdagede det lidt på bagkant.

- Vi kommer fra en lejlighed, så i bund og grund har vi et hus nu, som fungerer lidt som en lejlighed. Det gør os ikke noget, for der er jo fællesområder, hvor børnene kan lege og så videre, sagde han, da LystrupLIV fangede ham midt i flytningen onsdag formiddag.

For den lille familie var det dog afgørende, at de kunne få et udeareal for dem selv. Derfor valgte de at købe en bolig med privat terrasse.

- Ellers var det aldrig kommet på tale, sagde Thomas Heltborg med et smil på læben.

Opførelsen af Nye strækker sig over mange år, og på sigt skal byen rumme mellem 10.000 og 15.000 indbyggere. At der de næste mange år bliver bygget ud, gør ikke Thomas Heltborg noget. Hvis man har boet inde i Aarhus, er man vant til at have byggeri om ørerne, mener han:

- Det skræmmer os egentlig ikke. Der er nok bare lidt mere frisk luft herude. At det er et byggefelt, gør jo bare, at man kan følge med i udviklingen.

På sigt kommer Sneglehusene til at være placeret i den nordøstlige del af Nye. Byggeriet er en del af første etape, som skal rumme 650 boliger. På nuværende tidspunkt er der cirka 165 færdigbyggede boliger, mens der er 60 under opbyggelse.

Anden etape af Nye skal ligge mod Elev og Lisbjerg Skov. Her skal også bygges en stor, ny skole.

På trods af byggeri og gravemaskiner er det hensigten at undgå, at beboerne føler, at de bor på en byggeplads.

- Sneglehusene er færdige, og så bliver 'Svinget' bygget som en videreførelse af spiralformen. De to byggerier ligger lidt på en ø med veje, stier og torve rundt omkring. Så er det område færdigt, og så bliver der bygget andre steder i byen, siger Rasmus Bach og fortsætter:

- Vi kommer til at bygge de næste 50 år. Alle vil gerne bo i en by, der udvikler sig, men ingen gider at bo på en byggeplads. Derfor skal vi bruge ekstremt meget energi på at gøre det færdigt rundt om boligerne.

Thomas Heltborg glæder sig til at se, hvad fremtiden i Nye bringer. Først skulle flytningen i snestormen lige overstås:

- Vi skal have læsset traileren af. Så kommer der nogle flyttemænd med ting fra lejligheden i morgen, og så er det her vores nye adresse.

LystrupLIV er et nyhedsbrevsmedie, som ugentligt udkommer med artikler om Lystrup, Elsted, Elev og Nye direkte i din indbakke. Du kan tilmelde dig her.

Lystrup, Elsted og Elev er vel et slags mekka for parcelhuse og rækkehuse. På begge sider af Sønderskovvej og Lystrupvej ligger ældre parcelhuse side om side med nybyggede villaer. Kun adskilt af hække og stakitter.

Og Lystrup og omegn er et populært område blandt køberne, men der mangler boliger til særligt en gruppe borgere – de ældre.

- Når vi er ude at vurdere huse ved ældre mennesker, siger de, at de gerne vil flytte i seniorbolig, at de er skrevet op diverse steder, men at tiden ligesom går sin gang, siger Christian Clausen, som er butikschef hos Home i Lystrup.

For der er mange husejere i postnummer 8520, som bor i de parcelhuse fra 60’erne og 70’erne, hvor de har stiftet familie og opdraget deres børn. Nu er børnene flyttet hjemmefra, og så er 170 kvadratmeter i to plan, som kræver både vedligeholdelse og rengøring, lige i overkanten.

- Men de tør ikke at løbe den risiko, at de kommer til at stå uden tag over hovedet eller skal bo midlertidigt. Hvis man er 70 år eller derover, så orker man ikke at finde en midlertidig lejebolig, og så kan de måske heller ikke blive i Lystrup, siger Christian Clausen.

Ifølge Danmarks Statistik bor der sammenlagt 1.470 borgere mellem 70 og 99 år i Lystrup, Elsted og Elev Sogn.

Og manglen på boliger til seniorer skaber ikke kun udfordringer for de ældre. Det er også problematisk for ejendomsmæglerne, forklarer Christian Clausen.

- Vi skal have nogle boliger til salg, men når dem, der har de boliger, vi gerne vil sælge, ikke ønsker at sætte til salg, i frygt for at de ikke har et andet sted at flytte hen, så er det en naturlig stopklods, siger han.

Og er der ikke noget at sætte til salg, er der naturligt nok heller ikke noget at købe. Det bidrager til den nuværende situation, hvor efterspørgslen er større end udbuddet.

Christian Clausen så derfor gerne, at der blev bygget flere boliger til de ældre. Det er hans fornemmelse, at de husejere, som ønsker at skifte parcelhuset ud med en mindre bolig, både er interesseret i at købe og leje:

- Hvis man er oppe i årene, er det rart, at man ikke har en masse forpligtelser, og at man for eksempel kan ringe efter nogen, hvis vaskemaskinen går i stykker. De behov betyder mere og mere, jo længere op i årene man kommer.

Inden for postnummer 8520 ligger der blandt andet lejeboliger til seniorer i Lærkehaven, Majsmarken, Lystruplund og Solbærhaven. Både Boligforeningen Ringgården og Boligforeningen Århus Omegn har afdelinger med seniorboliger i Lystrup.

Også Mads Skov Larsen, som er ejendomsmægler hos John Frandsen i Lystrup, genkender billedet af, at der mangler boliger til de ældste.

- Især de ældre i de mange store huse vil ikke sælge, fordi der ikke er den rigtige kommende bolig for dem i byen. Derfor ved de ikke, hvor næste station er. Nogle af dem ender med at rykke ud af byen, siger han.

Han forklarer, at der særligt mangler mindre boliger i et plan, for eksempel lejligheder eller rækkehuse, da det er dem, der er stor efterspørgsel på.

- Det synes jeg, vi hører ganske ofte. Der er et lejlighedskompleks i Lystrup, hvor lejlighederne i stueplan er meget eftertragtet. De har en lille have, ikke for mange kvadratmeter, og så ligger de i stueplan. De bliver solgt til en højere pris end lejlighederne ovenpå, siger han og understreger, at den slags boliger ikke kun er attraktive for seniorer men også for førstegangskøbere og unge børnefamilier.

Ifølge Mads Skov Larsen har udbuddet af boliger inden for postnummer 8520 været historisk lavt de seneste 12 måneder.

- Priserne herude er kørt i vejret. Det begynder at blive dyrt at bo i Lystrup, siger han og fortsætter:

- Effekten af de manglende seniorboliger kan også være, at folk bliver boende i deres parcelhuse, og når husene så kommer til salg, er de ikke i den bedste stand, fordi man har givet lidt slip på vedligeholdelsen.

Ifølge Christian Clausen fra Home i Lystrup vil et mere varieret boligudbud også være en hjælp for de ældre. Selv har han besøgt en husejer, som bor alene i et stort toplanshus, og gerne vil flytte til en mindre bolig.

- Han er skrevet op, men han hører ikke noget. Han har ligget nummer tre på ventelisten de sidste tre år eller sådan noget. Det er hårdt, hvis man har 180 kvadratmeter i to plan, og man er 80 år og alene, siger han.

Den holdning deler Mads Skov Larsen. Han forklarer, at det også vil skabe plads til et generationsskifte i parcelhusene, og bidrage til handel nye steder:

- Et højere udbud vil gøre, at nogle af dem, der sidder i ældre villaer, i højere grad vil være klar til at flytte videre. Det ville bidrage til, at der kom mere salg i byen.

LystrupLIV er et nyhedsbrevsmedie, som ugentligt udkommer med artikler om Lystrup, Elsted, Elev og Nye direkte i din indbakke. Du kan tilmelde dig her.

Der mangler boliger til folk i den tredje alder i Lystrup og omegn, og det skal der gøres noget ved. Sådan sagde den lokale byrådskandidat Mette Skautrup (K), da LystrupLIV talte med hende inden kommunalvalget.

Nu er hun blevet genvalgt til byrådet for de næste fire år, og flere seniorboliger står stadig højt på hendes ønskeliste. Det er dog ikke kun et problem i Lystrup og omegn men i flere af kommunens oplandsbyer.

- Det har jeg hørt, når jeg har været ude med Oplandsudvalget, og når jeg har været til valgdebatter. Der er flere, der gerne vil flytte fra deres store villaer, som trænger til vedligehold, siger hun.

Særligt fællesskab er et nøgleord og en af de bærende grunde til, at boliger til ældre i oplandsbyerne er vigtige, mener hun. Hvis man som ældre bliver enlig efter mange års ægteskab, er det afgørende, at man kan blive boende det sted, hvor man har et netværk.

- Jeg kommer meget i kirken i Lystrup, og der kan jeg se, at der er et klart netværk blandt dem, som plejer at komme. Tænk, hvis man var nødt til at flytte til en anden by, og man ikke kunne bevare det. Det er det, der gør det trygt at blive gammel, siger Mette Skautrup.

For at imødekomme behovet for ældrevenlige boliger i oplandsbyerne vil Mette Skautrup have skrevet ind i kommuneplanen, at flere arealer skal benyttes til netop den type boliger.

Kommuneplanen for de næste fire år skal revideres i december i år, og ifølge Mette Skautrup har hun været i dialog med partifællen Ango Winther, som sidder i Teknisk Udvalg.

- Jeg har en aftale med ham om, at det er vigtigt at få det skrevet ind i planen. Rammen for at få fysiske planer til at lykkedes er at skrive dem ind i kommuneplanen, siger Mette Skautrup og understreger, at behovet for seniorvenlige boliger er steget i takt med, at ældre bor længere tid i egen bolig.

Hvis man tager det lidt lange lys på, er der muligvis seniorvenlige boliger på vej flere steder i Lystrup. Som LystrupLIV tidligere har beskrevet, har Boligforeningen Århus Omegn planer om at sælge den gamle Elstedgård til en privat investor.

De foreløbige planer for området går på at bygge rækkehuse eller andre boliger, som kunne være interessante for ældre mennesker. Det fortalte Tina Axelsen, som er informationschef for boligforeningen, i denne artikel.

Samtidig pågår der et større lokalplanarbejde for området ved bydelscentret ved Lystrup Centervej.

Også her er der visioner om at opføre nye private boliger, som skal sikre et mere varieret boligudbud. Boligerne skal opfylde nogle andre behov, end dem parcelhusene og de almene boliger imødekommer. Det kan du læse mere om her.

Ifølge Mette Skautrup vil hun være særlig opmærksom på tilgængeligheden i forbindelse med boligplanerne.

- Det gør jo ikke noget, at det er flere etager, hvis bare der er en god elevator, og det er tilgængeligt indenfor, hvis man kører i kørestol. Og så synes jeg også, at der skal være et sted, hvor der er mulighed for fællesskab. Det kan for eksempel være et fællesrum, hvor man kan komme og spise, siger hun.

Hvis de her projekter gennemføres, er det private aktører, der skal opføre boligerne. Hvordan vil du sikre, at de ældre har råd til seniorboligerne?

- Der er jo et krav om et vist antal almennyttige boliger, så de er der jo, og jeg tror på, at markedet regulerer det. Hvis man har haft et hus siden 60’erne og sælger det, tror jeg også, at man har økonomisk mulighed for at købe noget andet, siger Mette Skautrup.

LystrupLIV er et nyhedsbrevsmedie, som ugentligt udkommer med artikler om Lystrup, Elsted, Elev og Nye direkte i din indbakke. Du kan tilmelde dig her.

Området ved brandskolen i Skejby er forurenet med det giftige stof PFOS, og nu skal det undersøges, om fiskene i Egåen og Egå Engsø også er forgiftet. Det skriver Århus Stiftstidende.

Indtil år 2011 var det tilladt for landets brandvæsener at benytte brandskum med det giftige flourstof, og i en lang årrække blev skummet udledt i Koldkær Bæk, som løber videre til Egåen og ud i Egå Engsø.

- Det er et forbandet farligt stof, så vi går med livrem og seler i bestræbelserne på at kortlægge situationen så grundigt som overhovedet muligt. Derfor er det besluttet at indfange og undersøge rovfisk, som er det øverste led i fødekæden, siger Simon Grünfeld, områdechef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, til Århus Stiftstidende.

Myndighederne har ikke fundet spor af PFOS i vandløbene eller mælken fra køerne langs Koldkær Bæk.

En forhøjet koncentration af PFOS kan give forhøjet kolesterol- og levertal og øge risikoen for nogle former for kræft. Stoffet er desuden skadeligt for børn og fostre, da det kan nedsætte fødselsvægten og øge risikoen for abort.

Det har vist sig, at 187 borgere i Korsør har for høje forekomster af PFOS i kroppen. Borgerne har spist kvæg, som har indtaget stoffet, da det har græsset på et område ved en brandskole.

Simon Grünfeld siger til Århus Stiftstidende, at man ikke forventer at finde faretruende mængder af PFOS i fiskene, og at eksperter vurderer, at niveauet i fisk ikke medfører en sundhedsrisiko.