Der kommer flere og flere biler på de århusianske veje, særligt de store indfaldsveje er under pres, og det er ikke hensigtsmæssigt at udvide eller bygge nye veje. Det er den nedslående konklusion i et notat fra Aarhus Kommune, som beskriver fremtidens trafik.

En af de indfaldsveje i Aarhus, som er stærkt befærdet, er Lystrupvej syd for Djurslandmotorvejen. De fleste bilister i Lystrup og Risskov, som dagligt færdes på strækningen, har sandsynligvis prøvet at sidde i kø blandt andre travle bilister, og busser som er blevet forsinket.

Men det er svært at gøre noget ved. I hvert fald skal man have det helt lange lys på for at kunne skimte løsningen i horisonten.

- Det handler i høj grad om, at vi skal transportere os på andre måder end med bilen. Jo flere bilister vi får flyttet over på cyklen og i den kollektive trafik, jo mere letter vi på trængslen på vejnettet, siger Simon Wind, som er specialkonsulent i Aarhus Kommune og forfatter på trafiknotatet.

I 2021 kørte der dagligt 13.700 biler på Lystrupvej nord for Grenåvej. I 2020 kørte der hver dag i gennemsnit 17.100 biler på Lystrupvej syd for Djurslandmotorvejen. Ifølge kommunens notat vil det antal i 2030 være steget til 23.000 biler dagligt.

Det kommer nok ikke bag på nogen, at (el)cyklen og de offentlige transportmidler er en del af løsningen, hvis trafikpropper og køkørsel skal undgås i fremtiden.

Men for at det er et realistisk scenarie, kræver det, at fremkommeligheden og tilgængeligheden i den offentlige transport er god. Og det er den ikke i dag, slår kommunens notat fast.

For eksempel er der kun på få strækninger anlagt separate busbaner, som kan sikre en mere glidende rejseoplevelse. Forsinkelser og rejseplaner, som ikke er til at regne med, får folk til at vælge busserne fra, og ifølge Simon Wind kan det derfor være en god idé at se nærmere på muligheden for flere separate baner.

Sådan nogle skal passagererne i bus 16 og bus 18, som begge kører på Lystrupvej, imidlertid ikke forvente lige foreløbigt, slår han fast.

- Det kræver, at de fysiske forhold er til stede, og det kan jeg være i tvivl om, hvorvidt de er på hele Lystrupvej. Det er mest interessant med busbaner i længere stræk, ellers kommer bussen hurtigere frem over 500 meter, men så ender den bare i kø længere fremme, siger Simon Wind.

Desuden er Lystrupvej ikke en af de strækninger, som kommunen vil prioritere højest, da Lystrup udover busserne er forbundet med midtbyen af letbanen.

Hvis du klikker på de farvede linjer i kortet nedenfor, kan du se, hvor mange biler der dagligt kører på strækningerne.

Teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek (V) har tidligere foreslået at udvide Lystrupvej og gøre den firesporet fra motorvejsrundkørslen til rundkørslen ved Viengevej. Men ifølge Simon Wind vil det både føre til flere bilister på strækningen, og så vil det blot flytte køen længere mod syd.

Det forventes ifølge Aarhus Kommunes notat, at biltrafikken på vejene vil stige med 20 procent frem mod 2030 og 30-35 procent frem mod 2035.

Men hvordan bliver situationen forbedret nu og her, for de bilister som oplever trængslen på Lystrupvej?

Det korte svar er, at det gør den ikke. Ifølge Simon Wind er det en forudsætning, når man bor i en by, hvor indbyggertallet stiger, at der er trængsel på vejnettet. Han mener heller ikke, at det er ønskeligt, at vejene bliver udbygget ud fra situationen i myldretiden.

- Der er en halv time om morgenen hver dag, hvor myldretidstrafikken virkelig er slem, og der kommer meget trængsel. På næsten alle andre tidspunkter af døgnet har man en ganske fornuftig, glidende trafikafvikling, siger han og fortsætter:

- Samtidig tror jeg ikke, at man ønsker sig en situation, hvor vi ingen trængsel har overhovedet, for den eneste måde, vi kan opnå det på, er ved at lave en meget, meget voldsom udbygning af vejnettet og indrette vores by endnu mere til biler.

Han understreger dog, at det er vigtigt at undersøge mulighederne for at fordele trafikken bedre omkring Lystrupvej. For eksempel ved at Viengevej i højere grad bliver benyttet af de bilister, som kommer fra Lystrup og skal ud til Grenåvej.

Og der er faktisk tiltag på vej, som skal mindske trængslen og få trafikken til at glide lidt lettere på den sydlige del af Lystrupvej. Dem kan du læse mere om i denne artikel.

Torsdag morgen klokken halv otte er Lystrupvej oplyst af både for- og baglygterne på de mange biler, som i langsomt tempo kører på linje både til og fra Lystrup.

Fra bussen, som befinder sig i motorvejsrundkørslen, kan man se ud over en langsomt bevægende kø, som strækker sig helt ind til den næste rundkørsel ved Viengevej.

Og det er hverdagskost med nedsat fart og trængsel på vejen på den tid af dagen, lyder det fra Niels Schjeldahl, som er buschauffør og dagligt kører på strækningen:

- Der kommer flere og flere biler. Der er jo 1-2 biler per familie, og det skaber et pres. Nogle gange tænker jeg: Hold da fast, kan man ikke finde en anden måde at komme på arbejde. Jeg er lykkelig for, at jeg kan cykle.

Ifølge Niels Schjeldahl er Lystrupvej ikke anderledes end så mange andre strækninger i kommunen, hvor der særligt i myldretiden er pres på vejene. Busserne sidder sommetider fast i de samme køer som de mange personbiler, og det kan skabe forsinkelser.

- Man kan godt komme bagefter i sin køretid på en eller to afgange om morgenen i ’primetime’. Specielt fra Lystrup mod Grenåvej. Der holder man virkelig stille, siger han.

Ved de forskellige stop langs Lystrupvej stiger der torsdag morgen flere og flere passagerer på bus 16 mod Mårslet. Allerede ved Vejlbjergvej er bussen så godt som fyldt, og langt størstedelen af passagererne er studerende på vej til deres uddannelse.

Spørger man Niels Schjeldahl er trafikken særlig slem inden for en periode på 30-45 minutter om morgenen.

- Efterfølgende klarer det op igen, og trafikken bliver afviklet. Det bliver nok ikke nemmere med den måde, der bliver bygget til. På sigt er der nogle ting, man skal kigge på, siger han.

Det er ikke kun buspassagererne, der bliver påvirket af trængslen på Lystrupvej. Christian Arlien-Søborg, som bor i Lystrup, forsøger aktivt at undgå vejen. Derfor kører han bagom Lystrup og gennem Egå for at komme ud til Grenåvej.

Han oplever, at trafikken på Lystrupvej er særlig slem om eftermiddagen:

- Det er motorvejsrundkørslen, som er hovedårsagen til det. Problemet opstår ved, at trafikken ikke kan afvikles ordentligt, og så bliver der skabt kaos ved rundkørslen ved Stark og Viengevej.

Niels Schjeldahl oplever ikke, at særlige omstændigheder på Lystrupvej gør vejen ekstra udsat for kødannelse og trængsel. Faktisk mener han, at rundkørslen ved Stark og Viengevej er med til at fordele trafikken.

- Det er dejligt, at der er blevet lavet et ekstra spor til dem, der skal ud mod højre på Viengevej. Den afkørsel får afviklet noget trafik i en fart, siger han.

Det er Christian Arlien-Søborg enig i. Faktisk mener han, at man burde opsætte flere direkte afkørsler – særligt i motorvejsrundkørslen. Får man løst udfordringen der, vil trængslen automatisk blive mindre både på Lystrupvej og i den anden rundkørsel.

- Man burde gøre sådan, at man kunne køre direkte af motorvejen og ud på Lystrupvej mod Grenåvej. Og det samme fra Lystrupvej direkte på motorvejen, sådan at Lystrup-borgerne bruger motorvejsrundkørslen, og de andre kører udenom, siger han og fortsætter:

- Dem, der kommer oppe fra Viengevej, holder i kø hele vejen ud forbi industrikvarteret, og på Lystrupvej holder de i kø forbi Stark. Så det er vigtigt, at man får lavet nogle muligheder for at køre udenom de rundkørsler, tænker jeg.

Da bussen torsdag morgen svinger ud på Grenåvej, er det tydeligt at mærke, hvordan hastigheden kan sættes op og trafikken fordeles på flere spor.

Og netop flere spor kunne ifølge Niels Schjeldahl være en løsning på Lystrupvej. Separate busbaner er ønskescenariet, men om det er realistisk, ved han ikke:

- Jeg tror, det er fysisk svært at lave ekstra vejbaner til os. Byerne er jo bygget, som de er.

Han forstår godt, at bilen er det nemmeste valg for mange, men han håber, at fremkommeligheden i den offentlige transport kan blive forbedret, så flere fremover vil vælge den i stedet for bilen.

Spørger man Christian Arlien-Søborg kunne en del af udfordringerne på Lystrupvej også løses ved, at man åbnede op fra Lystrup mod Egå og Hjortshøj:

- Engang var vejen fra Lystrup åben hele vejen ud til Egå, men den har man lukket. Hvis man åbnede den igen, kunne man køre den vej til Egå og ud på Grenåvej.

Med samme effekt kunne man ifølge ham forbedre de trafikale forhold mod Lisbjerg og motorvejstilkørslen ved Lisbjergbakken, så flere fremover valgte den vej.

Busturen fra Lystrup til Park Allé tager torsdag morgen 45 minutter. Drypvis stiger der flere og flere passagerer af – ved Risskov Gymnasium, Aarhus Universitet og Klostertorvet – indtil bussen rammer banegården og fortsætter mod Mårslet.

Søren Møller vidste udmærket godt, at trafikstøjen fra op mod 14.000 forbipasserende biler på Lystrupvej ville blive et parameter, da han for få år siden slog sig ned på sidevejen Gurresøvej med sin familie.

Han er indforstået med, at støj er et vilkår, når man bosætter sig i byen. Til gengæld har han svært ved at forstå, hvorfor Aarhus Kommune ikke gør mere for at lette det trafikale tryk på Lystrupvej ved i stedet at lede bilisterne ud på Viengevej.

Særligt nu, hvor store dele af området vest for Lystrupvej er ved at blive omdannet fra industri- til boligkvarter med op til 5.000 borgere i Risskov Engpark og Risskov Engby.

- Da vi flyttede hertil, kan man sige, at vi var gæster i et industrikvarter. Nu er industrien uddøende, og det er den omvendte verden. I dag er det et boligkvarter, hvor en kæmpe indfaldsvej er kilet ind imellem, siger Søren Møller og fortsætter:

- Det er kliche at sige, man skal nudge bilisterne, men jeg synes, Aarhus Kommune burde gøre noget for at få flere til at benytte sig af Viengevej, for det virker ikke gennemtænkt at føre så meget trafik igennem et boligkvarter. Hvorfor have en omfartsvej, hvis man ikke prøver at lokke folk til at bruge den?

Da asfalten blev lagt på Viengevej, var det netop for at lede trafikken udenom blandt andet Lystrupvej, men i snit er det kun knap 5.700 bilister, der dagligt bruger omfartsvejen. Det antal kunne øges markant, hvis man sænkede farten på Lystrupvej, mener Søren Møller.

- Jeg tror faktisk, det er meget enkelt. Sænk farten og etabler nogle fartbump på Lystrupvej, mens man laver en indsats ved rundkørslen for at få folk til at bruge Viengevej. Så tror jeg, at mange flere ville bruge den mulighed for at komme ned til Grenåvej i stedet, foreslår Søren Møller.

Han forestiller sig, at det ville være til gavn for både den travle pendler og nytilflytteren langs Lystrupvej.

- Jeg tror, bilisterne ville kunne spare tid på at tage den vej, og det ville give bedre livskvalitet for beboerne langs Lystrupvej. Tænk på den støj, de 5.000 nytilflyttere kommer til at leve i, og tænk på de køer, som allerede er på vejen. Det virker som om, man bygger en by uden at tænke på, hvordan trafikafviklingen skal gøres bedre. Hvad havde kommunen forestillet sig? spørger Søren Møller.

Det kan trafikplanlægger Thomas Ager Hostrup svare på, for faktisk har Aarhus Kommune tænkt mange af de samme tanker som Søren Møller – at der ligger en omfartsvej, som bare venter på at blive brugt.

- Der er store erhvervsarealer, der nu bliver omdannet til boliger, og det giver et andet trafikmønster og andet perspektiv.  Det er blandt andet derfor, at der vil blive lavet to krydningsheller ved Lystrupvej og et signalanlæg ved Arresøvej, siger Thomas Ager Hostrup.

Håbet er, at de to tiltag vil få flere bilister til at køre ud af rundkørslen ved Viengevej i stedet. Viser det sig ikke at være nok, kunne nudging og en fartsænkning blive aktuelt.

- En fartsænkning er noget, vi vil se nærmere på for at hjælpe de bløde trafikanter over Lystrupvej, mens vi har en forventning om, at nudging i rundkørslen kan få flere ud på Viengevej. Skiltning, der informerer bilisterne om, at de sparer så og så meget tid ved at køre ad Viengevej, kunne være en løsning, siger Thomas Ager Hostrup.

Et andet, men langt mere bekosteligt alternativ, kunne være at erstatte rundkørslen med et signalanlæg.

- Vi kan med sikkerhed sige, at et signalanlæg vil kunne afvikle mere trafik end rundkørslen. Man kunne lave det, så incitamentet til at køre ad Viengevej blev større ved eksempelvis at lave to venstresvingsbaner og give bilisterne mere grøn tid, hvis de kørte den vej frem for Lystrupvej, siger Thomas Ager Hostrup.

Ifølge trafikplanlæggeren har den løsning tidligere været oppe at vende for blot at blive lagt i skuffen på ny, men set i lyset af den store byudvikling i området er den pludselig blevet relevant at hive frem igen.

- Nu ser vi løbende, hvad forskellige andre tiltag bidrager med, men det er klart, at det nu er aktuelt at se på muligheden for at lave et signalanlæg igen. Det er en bekostelig og anlægsteknisk svær løsning, men med den store omdannelse til boliger har projektet måske sin ret alligevel, vurderer Thomas Ager Hostrup.

På Gurresøvej glæder det Søren Møller, at kommunen forsøger at finde en løsning. Han ser dog stadig en sænkning af hastigheden på Lystrupvej som det bedste bud.

- Jeg synes, det er gode forslag, Aarhus Kommune kommer med, men jeg er overbevist om, at det ville have øjeblikkelig effekt, hvis man satte fartgrænsen ned på Lystrupvej og lavede en række fartbump, siger han.