For enden af en hullet grusvej, som svinger ind fra Koldkilde, ligger Århus Flugtskytte Klub. På gavlen af klubbens lille, hvide hus hænger våbenskjoldet, og bag huset fylder en aflang græsplæne området.

Der står grønne træhuse og små udskiftningsbokse, og langs græsplænens ene side er der anlagt en høj vold, hvor græsset gror vildt.

Her bliver der skudt efter lerduer og trænet både skeetskydning og trapskydning. Det går i al sin enkelthed ud på at ramme så mange lerduer som muligt med et haglgevær.

- Vi har omkring 140 medlemmer. Mange af dem har dyrket sporten hele deres liv. Der er nogle, der nærmest er født på skydebanen, og vi har flere medlemmer, der er over 80 år gamle, siger John Pfeiffer, som er bestyrelsesformand i Århus Flugtskytte Klub.

Klubben har eksisteret i over 40 år, og har i langt størstedelen af årene haft hjemme på banen vest for Elev – på et område hvor der tidligere har været en losseplads:

- Lokaliteten er perfekt. Det er en gammel mergelgrav, og der er forurenet her i forvejen. Da vi i sin tid kom herud, var Elev landsby her, men ellers lå vi lidt væk fra alting.

Men placeringen af skydebanen deler vandene i lokalområdet. Mens nogle er generet af skudstøjen, oplever andre det ikke som problematisk. Det kan man blandt andet læse på den lokale Facebook-gruppe, og så har kommunen modtaget flere klager i løbet af årene – senest sidste år.

Skydeklubben lejer kommunens jord, og foreningen er blandt andet underlagt en miljøgodkendelse, som udstikker rammerne for, hvor ofte de må skyde.

- Den siger i princippet, at vi må skyde fra mandag til lørdag alle ugens dage, og at vi må skyde 12 søndage om sommeren og 25 om vinteren. Men vi har faktisk kun lov til at skyde en dag om ugen. Det har kommunen besluttet af hensyn til beboerne herude, siger John Pfeiffer og understreger, at klubben derudover må afholde fem søndagsstævner og to tredages stævner årligt.

Ifølge Lars Stenvang Hansen, som godkender og fører tilsyn med virksomheder i Aarhus Kommune, overholder skydeklubben de gældende regler. Det har ikke været muligt at foretage et interview med ham, men i et skriftligt svar til LystrupLIV skriver han:

- På trods af et stort behov for skydetid har foreningen meget begrænset skydetid, hvilket skyldes, at kommunen har begrænset den af hensyn til naboerne.

John Pfeiffer understreger, at skydeklubben kun sjældent modtager klager. Hvis det sker, inviterer han folk til at komme og se området.

- Vi kan ikke fjerne støjen, det er en del af sporten, og vi kan ikke skyde mindre, end vi allerede gør, siger han.

Århus Flugtskytte Klub har ansøgt om at få forlænget deres lejekontrakt på arealet vest for Elev, da deres nuværende lejekontrakt udløber i 2023.

Klubben har tidligere spurgt om lov til at købe området, men det har Aarhus Kommune afvist. Ifølge John Pfeiffer ville klubben højst sandsynligt kunne udvide skydetiden, hvis de selv ejede området.

- Jeg synes selvfølgelig, at det er et dejligt sted, men det ville være endnu sjovere, hvis man lavede et stort center med mange faciliteter og discipliner, hvor man samlede forskellige skydeklubber. Vi vil meget gerne gå ind i et samarbejde om at få det udviklet, siger han.

Hvis Aarhus Kommune kommer med et forslag til en ny lokalitet, er Århus Flugtskytte Klub indstillet på at flytte, understreger han.

Men ifølge Lars Stenvang Hansen er spørgsmålet om at flytte skydebaner flere gange blevet lukket igen, da det ”reelt er umuligt at finde plads til nye skydebaner i en tæt beboet kommune som Aarhus”.

De næste mange år flytter der flere og flere beboere til området omkring Elev i forbindelse med opførelsen af det helt nye by Nye. Men der er ikke umiddelbart nye støjdæmpende tiltag på vej.

- Vi kan som godkendelsesmyndighed ikke kræve det, da de overholder skydebanevejledningens krav. De nye bebyggelser i Nye ligger længere væk end eksisterende boliger, hvorfor støjpåvirkningen vil være mindre, skriver Lars Stenvang Hansen.

John Pfeiffer kan godt forstå, at skudstøjen kan virke generende. Han håber dog, at naboerne til skydeklubben vil udvise forståelse:

- Vi ved godt, at sådan en bane bliver presset, jo flere mennesker der kommer ud i nærområdet. Men lige gyldig hvor man anlægger banen, er der nogle, der vil kunne høre, at det siger ’bang’.

Han understreger, at skydesporten er en social sport, og at fællesskabet i klubben fylder meget. Især fordi man en stor del af tiden står i kø og venter på at komme til at skyde.

- Så kan man rigtig dyrke sit sociale netværk, og det er virkelig godt – specielt når der kommer nogle udefra. Det er ligesom at møde gamle familiemedlemmer, siger han.

Synes du, at støjen fra skydebanen er generende, eller mener du ikke, at det er et problem? Hvis du har input eller kommentarer, hører jeg meget gerne fra dig på membr@lystrupliv.dk.

En gang om ugen flyver lerduerne gennem luften på skydebanen vest for Elev, mens medlemmerne i Århus Flugtskytte Klub forsøger at ramme så mange som muligt.

Skydebanen har gennem tiden skabt frustrationer hos nogle af de nærliggende naboer. Det kommer blandt andet til udtryk på den lokale Facebook-gruppe, og kommunen har flere gange i løbet af årene modtaget støjklager.

Det er ikke alle, der mener, at skudstøjen udgør et problem, men uanset hvad har en bestemt vending i lokalplanen for området ved Engelstoft og Koldkilde skabt forvirring hos beboerne.

Der står nemlig, at det påtænkes at nedlægge skydebanen, når området bliver taget i brug, og beboerne ved Engelstoft og Koldkilde flytter ind.

Lokalplanen er fra 1990, og det er efterhånden nogle år siden, at de første beboere flyttede til området, så hvorfor er skydebanen ikke lukket?

Det kan Lars Stenvang Hansen, som godkender og fører tilsyn med virksomheder i Aarhus Kommune, svare på. Han forklarer, at formuleringen om, at skydebanen påtænkes nedlagt, står i lokalplanens redegørelse og ikke i selve paragrafferne. Formuleringen er derfor ikke juridisk bindende.

Desuden kan et byråd vælge at træffe nye beslutninger, hvilket skete i år 2000, da skydebanen blev godkendt som et permanent skydeanlæg.

Lars Stenvang Hansen har ikke ønsket at stille op til et interview, men i et svar på en naboklage fra 2017 skriver han følgende:

- Blandt andet på grund af vanskeligheder ved at finde plads til skydeanlæg i Aarhus Kommune ændres beslutningen om skydebanens nedlæggelse, forudsat at den tilladte skudstøj på 68 dB(A) kan overholdes ved den mest støjfølsomme bolig.

I den forbindelse blev det pålagt skydeklubben at udvide støjvoldene ved banen.

De beboere, som efter år 2000 har købt deres grund, har ifølge Lars Stenvang Hansen haft mulighed for at vide, at skydebanen ikke skal nedlægges.

- Skydebanen fremgår også af det salgsmateriale, som blev udleveret til køberne i forbindelse med kommunens grundsalg, skriver han.

Men hvorfor står det i redegørelsen, at banen påtænkes nedlagt? Hvorfor er den formulering ikke blevet fjernet igen? Og hvorfor er det ikke skrevet ind, at banen sidenhen er blevet gjort permanent?

Ifølge Torben Simonsen, som er kontorchef i juridisk service i Aarhus Kommune, beskriver redegørelsen i en lokalplan de forhold, som er aktuelle og relevante på det tidspunkt, lokalplanen vedtages. I et skriftligt svar til LystrupLIV, skriver han:

- Redegørelsesdelen kan ikke ændres. Redegørelsen angiver baggrunden for lokalplanen, herunder forventninger til fremtiden, på det tidspunkt den vedtages, og de kan af den grund ikke holdes opdaterede. De skal altid kunne læses, så man kan se baggrunden for lokalplanen, dengang den blev vedtaget.

Altså er redegørelsen i en lokalplan et tidsbillede, som ikke kan fjernes eller ændres. Kun hvis paragrafferne i en lokalplan skal ændres, skal der vedtages en ny lokalplan.

- Når det fremgår af redegørelsen til lokalplanen, er det fordi, at det på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse var Aarhus Kommunes hensigt, at skydebanen skulle nedlægges, skriver Torben Simonsen.

Det er kommunen, som ejer jorden ved skydebanen, og Århus Flugtskytte Klub lejer sig ind. Netop nu ligger klubbens anmodning om lejeforlængelse til behandling hos kommunen.

LystrupLIV er et nyhedsbrevsmedie, som ugentligt udkommer med artikler om Lystrup, Elsted, Elev og Nye direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

Det er cirka 3,5 år siden, at den sidste brandmand forlod brandstationen på Sønderskovvej 18 i Lystrup. Fra 1990 til 2018 havde Østjyllands Brandvæsen deres lokale brandstation i byen til stor glæde og tryghed for borgerne i og omkring Lystrup.

I dag står den tidligere brandstation tom, og det har den gjort siden brandvæsenet flyttede ud.

Det er Steen Pedersen, fra Ejendomsanpartsselskabet Nordvi, som administrerer bygningen. Han kan ikke afsløre, hvad bygningen skal bruges til, men fortæller, at den gamle brandstation er til udlejning.

- Jeg tror, at der er en mulig lejer på vej, men jeg kan ikke komme nærmere ind på det, så længe der ikke er en aftale. Hvis der skal offentliggøres noget, er det lejeren, der må fortælle, hvad de store intentioner og planer for området er, siger Steen Pedersen, som heller ikke kan udtale sig om tidshorisonten for projektet.

En af dem, der tidligere har været interesseret i bygningen, er Rema 1000. Dagligvarekæden har i en årrække arbejdet for at anlægge en ny forretning i Lystrup, og netop den gamle brandstation har fanget deres interesse.

- Men det får vi ikke lov til. Man mener ikke, at centerområdet i Lystrup skal gå hele vejen fra Brugsen og ned til stationen, man vil have en anden centerafgrænsning, siger Stephan Sørensen, som er ejendomsdirektør hos Rema 1000.

Ifølge Henrik Pedersen, som er kommuneplanlægger hos Teknik & Miljø, kan der ifølge kommuneplanen placeres dagligvareforretninger ved bydelscentret ved Lystrup Centervej og i det mindre center ved letbanestationen.

Den gamle brandstation ligger i et erhvervsområde, hvor der ifølge kommuneplanen ikke kan etableres boliger af hensyn til virksomhederne – så der ikke kommer miljøkonflikter. Derfor er det heller ikke ønskeligt at placere dagligvarebutikker i området, forklarer Henrik Pedersen:

- Vi vil gerne placere dagligvareforretninger i områder, hvor folk bor, eller i områder hvor man kan lave boliger ovenpå. Det kan man ikke på området på grund af de virksomheder, der ligger der.

Fritliggende butikker må ifølge planloven ikke ligge for tæt på eksisterende forretninger, hvilket Rema 1000 ville komme til ved den gamle brandstation. I stedet har kommunen udpeget andre områder, hvor det vil være muligt at anlægge butikken.

- For eksempel i det nordlige Lystrup, hvor der ikke rigtig er nogen dagligvareforretning. Det er der ikke nogen kæder, der har vist interesse for hidtil eller fundet egnede placeringer til, men det kan være, at det kommer, siger Henrik Pedersen.

Arbejdet for en Rema 1000 i Lystrup er dog ikke opgivet, for ifølge Stephan Sørensen arbejder butikskæden videre med andre placeringer i byen.

- Både fællesrådet og kommunen vil gerne have butikken op til letbanestationen. Det har jeg fuld forståelse for, der er bare meget lidt plads, og det er meget dyrt, så det er enormt svært at få det til at lykkes, siger han.

Han forklarer, at butikskæden særligt er interesseret i området omkring Burger King og vaskehallen og placeringer langs med Lystrupvej, hvor der tidligere har været en Netto:

- Det område, synes jeg også, kunne trænge til en butik, i stedet for at man centrerer det hele på Sønderskovvej.

Ifølge ham er der et stort uudnyttet potentiale på dagligvarefronten i Lystrup, fordi en stor del af handlen foregår udenfor byen. Den handel vil Rema 1000 forsøge at fastholde i Lystrup.

- Vi oplever, at vi er efterspurgt i Lystrup, og vi oplever også, at fællesrådet meget gerne tager imod os. Men vi skal finde nogle placeringer, så både fællesrådets, kommunens og vores ønsker passer sammen. Det har bare været umuligt indtil videre, siger Stephan Sørensen, som ikke kan sige noget om, hvornår der kommer en Rema 1000 til Lystrup.

LystrupLIV er et nyhedsbrevsmedie, som ugentligt udkommer med artikler om Lystrup, Elsted, Elev og Nye direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.