- Vi er nødt til at kigge på nogle trafikløsninger, der fungerer. Meget af byggeriet er beregnet til børnefamilier, og så kommer der flere biler. Så vi er nødt til at lave nogle afledningsveje. Jeg er også meget optaget af, hvordan vi får folk ind til arbejdspladserne i Aarhus. Er vi sikre på, at cykelstierne er tilstrækkelige, eller er de for farlige? Det vil aflaste trafikken, hvis nogen hopper på cyklen. I kølvandet kommer det, man kan kalde den bløde infrastruktur. Hvad med børnepasningen, og hvad med skolerne – er de store nok?

- Jeg sidder i regionen og har kigget på tal for buslinjer. Problemet er, at mange af dem kører tomme rundt, og det er rent klimasvineri. Bussen skal selvfølgelig ikke kun køre en gang hver anden time. Vi skal sikre, at det er nemt, hurtigt og tilgængeligt og med passagertællinger finde ud af, hvor busserne skal køre hen. Om de nogle gange kun skal køre til Risskov for eksempel?

- Man skal turde at stille krav om infrastrukturen til dem, som bygger. Sørger man for, at der er forberedt for eksempel aflastningsveje eller lignende? Det gør man for lidt i, og det skal kommunen tage på sig.

- De unge i Lystrup har ikke et sted, hvor de kan hænge ud. Lige nu sker der tit det, at de sidder ved skolerne og børnehaverne, når de vil drikke alkohol. Så ligger der smadrede flasker, cigaretskodder og snavs steder, hvor det ikke skal være. Det er et problem, som jeg vil forsøge at få tacklet, hvis jeg bliver valgt ind.

- Jeg vil prøve at kigge på, hvor i Lystrup der kunne være mulighed for at sætte et område af til de unge. Det skal være et sted, hvor de kan få lov til at hænge ud, uden at der hele tiden er folk, der ånder dem i nakken, men selvfølgelig bliver der nødt til at være et eller andet opsyn. Måske kunne Natteravnene gå forbi? Ved Elstedgård er der et stort område, som ikke bliver brugt til noget. I princippet kunne man godt sige, at de unge kunne være der under lidt opsyn.

- På kommunalt plan vil jeg have indført gratis offentlig transport i hele kommunen. Hvis vi har gratis offentlig transport og et bedre offentligt transportnetværk, vil folk vente med at købe bil og bruge busserne. Det vil gøre en stor forskel for at opfordre folk til at tage offentlig transport i stedet for at købe deres egen bil.

- Det vigtigste er at inddrage borgerne i den lokale byudvikling. Det kræver blandt andet, at byudviklingen sker i tæt dialog med borgerne. Det gælder også i Nye, hvor man er i gang med at planlægge anden etape. I dag er der lagt op til, at Nye skal rumme 7.000 indbyggere, og nu er der ønsker om, at der skal være plads til 13.000 og senere endnu flere. Det synes jeg er alt for voldsomt, så jeg synes, at man skal træde på bremsen og sikre, at borgerne kan følge med.

- Vi skal også sikre, at infrastrukturen kan følge med udviklingen lokalt. Når jeg siger infrastruktur, så mener jeg både veje, cykelsti eksempelvis fra Elev gennem Lisbjerg Skov, institutionspladser, skoler, foreningslivet og seniorboliger til de ældre. Det er de her ting, man skal inddrage i en klog byudvikling.

- Jeg vil have et tættere samarbejde med fællesrådet, som jo er det lokale talerør ind til byrådet. Det skal ske i form af lokale mødesteder, hvor borgere, fællesråd og politikere mødes omkring de her ting. Det giver en mere bindende inddragelse, hvis man mødes i øjenhøjde, og så bliver det ikke dem og os men et fællesskab.

- Der mangler stærke, trygge og grønne stiforbindelser mellem byerne, hvor man kan cykle og gå – meget gerne kombineret med nogle naturoplevelser på vejen. Man kan godt bevæge sig rundt i bil lige nu og her, men når jeg skal pege på det allermest kritiske, så er det, at man ikke kommer sikkert og nemt mellem byerne på cykel og gåben.

- Når der er nogle bygherrer, som gerne vil noget for et område, kan man som kommune godt stille krav til, at de også bidrager til at løse nogle af de udfordringer, som ikke handler om det konkrete byggeri, men for eksempel om veje og stier. Aarhus Kommune skal også lægge midler i det, men de private aktører skal også løfte noget, for de får rigtig mange muligheder i Aarhus Nord.

- Arbejdet med et mere dynamisk centrum i Lystrup giver rigtig god mening, for Lystrup er en dejlig by, men måske lidt uforbundet. Om det skal være den ene, anden eller tredje løsning, er det vigtigt at finde ud af sammen med dem, der byder til, men også med dem, der bor i området. Der bliver et vigtigt politisk arbejde i at sikre, at dem, der bor i Lystrup, bliver hørt.

- Der er to ting, som er enormt vigtige. Det første er, at der mangler boliger til dem i den tredje alder. Den befolkningsgruppe bliver større og større. Når man gerne vil ud af den store villa, som kræver vedligeholdelse og rengøring, så er en etplansbolig på cirka 100 kvadratmeter, som ikke skal vedligeholdes, lykken. Dem er der bare alt for få af. Det vil også frigive nogle af de store villaer til de unge.

- Det andet er udviklingen af en bymidte i Lystrup. Når Lystrup vokser, hvordan får vi så sikret, at vi har et fælles sted, hvor vi kan mødes? Jeg synes virkelig, at der mangler en café, hvor man kan gå ned og drikke en kop kaffe og mødes uformelt.

- Vi skal revidere kommuneplanen nu, og en del af planen beskriver for eksempel, at der skal være mange familieboliger i midtbyen. Man kunne også arbejde hen imod, at planen skal indeholde en vis andel seniorboliger i Lystrup. I forhold til bymidten skal vi støtte det, som beboerne og fællesrådet mener er vigtigt. Det handler simpelthen om dialog – også om de små detaljer.

- Det vigtigste er, at vi ser på det arbejde, som er igangsat omkring et centrum. Så man får lavet en plan for området ved idrætscentret og SuperBrugsen og får udviklet på det. Lystrup er et stort lokalsamfund, og sådan et er kendetegnet ved, at man har et sted, hvor man kan mødes og have et fælles udgangspunkt.

- Det andet punkt er letbanestationen i den centrale del af Lystrup, som trænger til at blive shinet op. Der ligger også et stop ved Majsmarken, og der er heller ikke særlig kønt. Det handler om, at kommunen prioriterer den slags. Der er bare en mere utryg stemning, hvis tingene ikke bliver fikset, og jeg synes desværre, at der er nogle steder, hvor det står lidt hen.

- Jeg vil lave oplandspuljer og give fællesrådene mere indflydelse på, hvordan pengene kan bruges i lokalsamfundene. Jeg oplever, at det kan være svært for borgere og fællesråd at komme igennem med de helt små ting, så det handler også om det servicemind, der er fra forvaltningens side. Det handler om at få sat det lidt mere i system, og få gjort det klart, hvordan vi gør det.

- Jeg vil have fokus på stisystemer og sikre veje til skoler og daginstitutioner. Så områderne hænger sammen, og man kan cykle fra by til by, uden at man skal køre på vejen. Der er mange planer herude, særligt for Nye, og så er det også vigtigt, at infrastrukturen følger med. Derfor er jeg glad for helhedsplaner, hvor man prøver at tage højde for det hele.

- Det skal løses ved, at man involverer lokalbefolkningen, for de ved noget, som vi ikke nødvendigvis ved i byrådssalen og udvalgene. Jeg har brugt energi på at opsøge fællesråd, og for mit vedkommende vil jeg være mere opsøgende. Fællesrådene er paraplyorganisationer, som skal italesætte problemstillinger for mange grupper. De dækker ikke nødvendigvis alle, og den problematik er jeg også opmærksom på.

- Det kunne også være fedt at arbejde videre med et samlingspunkt i Lystrup. Man kunne måske tænke det ind i de initiativer om grønne kiler, vi har taget i Socialdemokratiet. Der skal være nogle grønne kiler imellem byerne, og måske kunne man overveje, om samlingspunktet kunne ligge i forbindelse med dem.