Det har været et problem for borgerne i Elev i mange år, og med udbygningen af Nye er det blevet et problem for endnu flere.

Cykelforholdene til og fra de to byer er så utrygge, at nogle helt vælger at lade cyklen stå. Skal man ind til byen på den tohjulede, kan man enten køre gennem Lisbjerg Skov eller gennem Terp. Men man skal køre på trafikerede landeveje, som særligt om vinteren er helt mørke, da der ikke er opsat lys, og det er med livet som indsats.

Sådan lyder det fra flere borgere i den lokale Facebook-gruppe.

En af dem, som kender alt til de farlige cykelforhold, er Thomas Schmidt. Han bor på Elevvej, som løber gennem Lisbjerg Skov. Hans ejendom er trukket tilbage fra vejen, men udkørslen ligger lige ud til et sving.

- Der er meget dårligt udsyn i svinget. Som cyklist skal man generelt gennem mange sving på strækningen, og det samme gælder som bilist, og det er svært at tage hensyn til hinanden. Det hjælper selvfølgelig at køre langsomt, men man kan jo ikke vide, hvad de andre bilister gør, siger han.

Flere forældre i Elev har børn, som går på Lisbjergskolen, og på Facebook giver nogle af dem udtryk for, at strækningen gennem skoven er for utryg til, at de vil lade deres børn cykle.

Både overfor og langs Thomas Schmidts indkørsel ligger der desuden spejderhytter, som jævnligt bliver brugt.

- Når jeg kommer ud fra min vej, har jeg set panikken i nogle børns øjne. Jeg kører selvfølgelig stille og roligt, men jeg kender godt til den overraskelse, man kan få, når der kommer en bil, og man cykler et farligt sted, siger Thomas Schmidt.

Indbyggerne i Elev og nu altså også Nye har flere gange forsøgt at råbe kommunen og politikerne op. Sidste år gik en gruppe borgere fra Elev til Lisbjerg pakket ind i lyskæder. Vandringen skulle markere ønsket om en cykelsti og gøre opmærksom på, hvor dårlige lysforhold der er på strækningen.

Thomas Schmidt deltog også i optoget. For ham er drømmescenariet en tosporet cykelsti, som begynder i Elev, går ned over markerne og ind gennem skoven og bliver koblet på den cykelsti, som allerede løber langs Larsmindevej:

- Cyklisterne skal gerne have en vis afstand til vejen, og kommunen ejer en fin sti inde i skoven. Hvis den blev udbygget med en cykelsti, ville man komme væk fra trafikken, og så ville den ovenikøbet fungere som en dejlig færdselsvej, hvis man gerne ville opleve naturen og skoven.

Ifølge Thomas Schmidt er strækningen gennem skoven ikke kun utryg for cyklisterne og de bløde trafikanter. Også for bilisterne er den smalle og snoede vej ubehagelig.

- Det er ikke fedt for nogen. Jeg synes ikke, at infrastrukturen kan følge med behovet, og det må vi investere i. Det er ikke en motorvej, vi taler om. Det er en cykelsti, siger han.

Han kommer oprindeligt fra Vestjylland, og for at sammenligne henviser han til de to byer Bur og Vemb. De er forbundet med en seks kilometer lang cykelsti, så børnene kan komme i skole.

Teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek (V) kan godt forstå borgernes frustrationer. Han mener heller ikke, at midlerne kan følge med behovet i oplandsbyerne. Han begrunder det med, at byrådets parter ikke er enige om, hvor pengene skal udmøntes.

- Jeg har blandt andet sagt, at man bruger alt for mange penge inden for ringgaden. Derfor har vi i Venstre til flere budgetforhandlinger fremsat forslag om, at der skal afsættes de nødvendige penge til at binde oplandsbyerne sammen, siger han.

I det netop vedtagne budgetforlig er der fremrykket 20 millioner kroner i både 2024 og 2025 til cykelinfrastrukturen. Derudover er det ifølge rådmanden skrevet ind i aftaleteksten, at oplandsbyerne skal tilgodeses i udmøntningen af midlerne.

- Beløbet burde være større i forhold til det reelle behov. Når vi får pengene, vil der komme forslag til, hvordan de skal udmøntes, og de her penge rækker ikke til behovet. Derfor skal nogle vente til næste år, næste år igen og så videre, siger Bünyamin Simsek.

At det i en kommune som Aarhus kan være svært at prioritere mellem oplandsbyernes mange ønsker til bedre cykelforhold, kan Thomas Schmidt godt forstå. Han mener dog generelt, at oplandet bør prioriteres højere, og så oplever han, at vejen ind til rådhuset er lang, når man bor langt fra midtbyen.

- Herude i de små samfund har vi svært ved at føle os hørt. Det er ikke for sjov, at man i en travl hverdag gider at lave optog gennem skoven, og at man har råbt på det i årevis.

I forbindelse med dialogen med kommunen har han fået indtryk af, at man ikke ønsker at bruge penge på en cykelsti. Han kalder det ”trist”, at kommunen og byrådet ikke prioriterer det, da det vil være til gavn for borgerne i Elev og Nye.

Han savner desuden et konkret svar på, hvor meget det vil koste at anlægge en cykelsti eller lave alternative løsninger på strækningen gennem Lisbjerg Skov.

- Jeg synes, det er vildt, at man kan se på de mange fordele uden at komme med et konkret løsningsforslag, som man har regnet på. Del det med os og vis os, hvad det koster, siger Thomas Schmidt.

Ifølge Bünyamin Simsek får borgerne altid svar på deres henvendelser, men han forstår godt, hvis tilfredsheden afhænger af handlinger og resultater. Han er enig i, at oplandsbyerne ikke har været prioriteret højt nok.

- Jeg har sammen med min gruppe i flere år taget initiativ til og fremsat forslag om, at oplandsbyerne skal bindes sammen med den øvrige hovedinfrastruktur til Aarhus midtby. Det betyder, at både Elev, Ajstrup, Borum og alle andre oplandsbyer har en berettiget forventning om, at vi leverer på det. Så jeg vil ikke specifikt love borgerne i Elev og Nye, at de kommer først i køen, men jeg kæmper for, at vores oplandsbyer bliver koblet på, siger han.

Området lige syd for Elev er i øjeblikket under konstant forandring i takt med udbygningen af Nye. I helhedsplan 2.0 for den nye by foreslås det blandt andet at gøre Elevvej – den vej som løber gennem Lisbjerg Skov – til en stiforbindelse, hvor bilkørsel mindskes, men fortsat er tilladt. Det kan du læse mere om her.

Ifølge Thomas Schmidt har kommunen til et borgermøde luftet planer om at lukke vejen helt af for biltrafik for så at lede trafikken udenom skoven eller ind gennem Nye. Den idé er han ikke tilhænger af.

- Som cyklist er det da dejligt, at man får en bred vej at cykle på, men alle der bor i Elev har bil. Man skal stadigvæk handle, hente folk ved letbanen, køre til sport, have venner over til legeaftaler og så videre. Folk har brug for bil herude, siger Thomas Schmidt og påpeger, at det vil lede til trafikalt kaos at føre bilerne ind gennem Nye.

Helhedsplanen er ikke endeligt vedtaget endnu, men rådmand Bünyamin Simsek forstår godt bekymringen. Behovet for bil forsvinder ikke, fordi man lukker vejen af, understreger han:

- Jeg synes, det er godt, at bilerne kan være der, men det skal være på de cyklendes præmisser. Hvis man skal fjerne bilerne fra vejen, skal man have alternative veje, de kan færdes på, som ikke belaster boligområder, skoleveje og færden for bløde trafikanter. Det, tror jeg, kan være meget svært at undgå.

Det er ikke kun i Elev og Nye, at der er et brændende ønske om cykelstier, belysning og generelt højere trafiksikkerhed for de bløde trafikanter.

Det ønske findes også mange andre steder. Faktisk ligger der omkring 150 henvendelser fra borgere og fællesråd på Martin Løv Simonsens skrivebord. Han er mobilitetsplanlægger ved Teknik & Miljø i Aarhus Kommune og ansvarlig for at fremme cyklismen.

- Jeg har blandt andet været i dialog med borgerne og fællesrådet i området ved Elev og Nye, for der er kraftige ønsker til cykelstier. Men der er ikke afsat penge til nogle projekter i området endnu, siger han.

Som et led i arbejdet med kommunens cykelhandlingsplan fra 2017 er han nu i gang med at lave en såkaldt prioriteringsmodel over de mange forespørgsler om cykelstier. For der er ikke økonomi til at anlægge dem alle på én gang.

Spørgsmålet er altså, hvor det giver bedst mening at bruge penge på cykelstier. Hvilke områder har det største behov? Hvor er der sket flest uheld, som kan undgås ved at anlægge en cykelsti? Hvor kører der flest biler, og er vejen decideret dårlig at cykle på?

Det er nogle af de parametre, som prioriteringsmodellen skal tage højde for. Målet er at finde frem til, hvor man får mest sikkerhed og fremkommelighed for pengene.

- Det skulle gerne ende ud i, at vi kan sige, at ud af de 150 ønsker er der måske 10, som vi mener, at man bør lave nu og her. Så kan vi lægge det op til politikerne, som forhåbentligt vil smide penge efter de mest effektive projekter, siger Martin Løv Simonsen og fortsætter:

- Hvis det viser sig, at det er mest effektivt at anlægge cykelstier ved Elev og Nye, kan jeg jo håbe, at politikerne vælger at sætte penge af til det, siger Martin Løv Simonsen.

At prioriteringsarbejdet først påbegyndes nu, selvom cykelhandlingsplanen er fra 2017, skyldes ifølge Martin Løv Simonsen, at der har været andre projekter i gang, der allerede var afsat penge til:

- Mange af forslagene i handlingsplanen har vi ikke lavet beregninger på, fordi det kræver, at vi går ind og kigger specifikt på hver enkelt strækning. Så er det 150 projekter, jeg skal se på.

Foruden at fremrykke 20 millioner kroner til cykelforholdene i både 2024 og 2025 blev forligspartierne ved det seneste budgetforlig enige om, at Aarhus Kommune skal søge midler fra Folketingets infrastrukturplan. I den er der afsat 3 milliarder kroner til at fremme cyklismen i perioden fra 2022 til 2035.

- Vi bruger helt klart den her prioriteringsmodel til at smide så mange projekter ind i statens cykelpulje, som giver mening, siger Martin Løv Simonsen.

Han ærgrer sig over, at der nogle steder i kommunen findes cykelforhold, som ikke er trygge nok til, at forældre for eksempel vil lade deres børn cykle i skole:

- Hvis det stod til mig, havde jeg mange flere penge at bygge cykelstier for. Det er politikerne, der beslutter det. Hvis de siger, at vi skal bygge flere cykelstier, så bygger jeg flere cykelstier.

Cykelforholdene til og fra Elev og Nye er så utrygge, at nogle helt dropper at tage cyklen til arbejde og heller ikke ønsker, at deres børn hopper på den tohjulede, når de skal i skole.

Det stemmer ikke overens med Aarhus Kommunes ønske om at være en cykelby og de visioner og mål, som står beskrevet i kommunens cykelhandlingsplan.

Men hvordan vil byrådets politikere sikre, at forholdene omkring Nye og Elev bliver tryggere, så flere borgere i fremtiden kan droppe bilen og tage cyklen?

Vi har spurgt Steen Bording Andersen (S) og Gert Bjerregaard (V), som er henholdsvis næstformand og medlem af Teknisk Udvalg og repræsenterer byrådets to største partier.

Hvad vil du gøre for at sikre, at forholdene for cyklister i Elev og Nye bliver mere trygge?

- Heldigvis har vi sammen med de øvrige forligspartier sat fokus på især oplandscykelstierne med det seneste budget. Der kommer nogle konkrete handlinger i den sydlige del af kommunen, men der er også afsat flere penge til cykelstierne i oplandet. Hvordan den prioritering bliver lavet, skal vi drøfte i forligskredsen. Vi er også ret enige om, at vi skal have fundet en turnus på, hvornår der kan blive opsat belysning – også i Aarhus Nord.

Når I skal prioritere, hvilke områder der skal have midler først, hvilke kriterier vil du så have fokus på?

- Jeg vil lægge vægt på trafiksikkerhed, og jeg vil også lægge vægt på, om der er nogle alternativer i nærheden. Er det den eneste mulighed, man har, hvis man skal cykle? Og hvad er det for en beskaffenhed, vejene har?

Byggeriet i Nye har været i gang i fem år, og byen er tænkt som en klimavenlig og bæredygtig by, hvor folk så vidt muligt skal lade bilen stå. Hvorfor er forholdene for cyklister ikke blevet forbedret i takt med byggeriet?

- Vi synes, at der er mange gode ting i planerne for Nye. En del af det skal finansieres af bygherren, og der må vi i dialog med dem. Men vi skal selvfølgelig også levere der, hvor det er offentlige veje. Det er også derfor, at vi har sat fokus på det i forbindelse med det her budgetforlig. Budgettet blev vedtaget for knap en måned siden, og pengene bliver først bevilget fra 1. januar, så det vil være fint med en lille smule tålmodighed. Men det er helt rigtigt, at der skal ske noget, og det er vi også på vej til.

Hvad tænker du om, at nogle simpelthen fravælger cyklen og heller ikke lader deres børn cykle til og fra skole, fordi det er for utrygt?

- Det er rigtig skidt, og det er lige præcis det, vi skal undgå. Over de seneste fem år er der kommet cykelstier fra Studstrup, for nogle år siden lavede vi noget mellem Solbjerg og Malling, og nu gør vi det nede omkring Ajstrup. Det er de her lidt isolerede bebyggelser, vi skal sørge for, at der er gode muligheder for.

Hvad vil du gøre for at sikre, at forholdene for cyklister i Elev og Nye bliver mere trygge?

- Jeg vil bede om at få en redegørelse på, hvornår vi kan komme i gang med cykelstier her, hvor det for mig at se er hårdt tiltrængt. Når jeg har den redegørelse, vil jeg tage det op i Teknisk Udvalg med hensyn til at få den nødvendige politiske opbakning til at prioritere det. For mig har det en høj prioritet, at vi skal have lavet cykelstier i området her, og så skal det indgå i cykelhandlingsplanen.

Byggeriet i Nye har været i gang i fem år, og byen er tænkt som en klimavenlig og bæredygtig by, hvor folk så vidt muligt skal lade bilen stå. Hvorfor er forholdene for cyklister ikke blevet forbedret i takt med byggeriet?

- Jeg tænker, at det desværre er en situation, vi ser alt for mange steder i vores opland, at man ikke prioriterer det her godt nok. Vi skal i højere grad levere på hele diskussionen omkring, at vores opland skal have cykelstier.

- Supercykelstierne tager en masse af de sparsomme penge, og derfor vil jeg gerne have vendt det lidt på hovedet, så vi tager det, der er ”need to have” først, og venter med det der er ”nice to have”. Netop sådan en strækning gennem Lisbjerg Skov bør have en rigtig høj prioritet, og den drøftelse med de øvrige partier vil jeg rigtig gerne gå forrest med. I min bog kommer de cykelstier, der skaber trafiksikkerhed, før flere supercykelstier.

Hvad tænker du om, at nogle simpelthen fravælger cyklen og heller ikke lader deres børn cykle til og fra skole, fordi det er for utrygt?

- Jeg kender området særdeles godt, og jeg kan godt forstå, at man vælger det udgangspunkt. Det er jo rigtig skidt for den omstilling, vi skal have lavet, og det er også rigtig skidt for trafiksikkerheden. Man vil kunne lave nogle løsninger for relativt små penge, og derfor er min tilgang, at vi må have det højest på prioriteringslisten.

Tirsdag 16. november skal danskerne igen til stemmeurnerne, når vi skal stemme til kommunalvalget og regionsrådsvalget.

Måske er du optaget af, at infrastrukturen ved Elev og Nye bliver forbedret? Måske ønsker du ikke, at der bliver bygget højt i forbindelse med udviklingen af en bymidte i Lystrup? Måske vil du gerne forhindre privatiseringen af en lang række veje i Lystrup og omegn? Eller måske ønsker du flere muligheder for områdets børn og unge?

Uanset hvad, der står øverst på ens ønskeseddel, kan det være svært at finde ud af, hvilken kandidat man skal stemme på. Derfor inviterer fællesrådet for Lystrup, Elsted, Elev og Nye til valgmøde på torsdag 4. november klokken 19.00 i Lystrup-Elsted Beboerhus.

Fællesrådet har inviteret en række lokale kandidater, som enten bor i eller tæt på Lystrup og omegn, og debatten kommer til at kredse om lokale spørgsmål og emner. Det forklarer Jørgen Andersen, som er formand for fællesrådets kulturudvalg, i en pressemeddelelse:

- Der er nok emner at tage fat på. En helhedsplan for udbygningen af den nye bydel Nye er i høring. Vi mener, at planen har styrker, men også især trafikale svagheder. Det bliver interessant at udfordre kandidaterne på det spørgsmål.

Han peger desuden på andre mulige debatemner, som for eksempel flere boliger i Lystrup, fællesrådets ønske om byomdannelse ved Lystrup Station og Møgelgårdsvej og ønsket om mere skov og bynær natur.

Følgende kandidater deltager ved valgmødet:

• Almaz Mengesha (Venstre)
• Mette Skautrup (Det Konservative Folkeparti)
• Nana Harring (Dansk Folkeparti)
• René Rafn (Enhedslisten)
• Thomas Medom (Socialistisk Folkeparti)
• Hanne Roed (Radikale Venstre)
• Michael Krogh Hansen (Socialdemokratiet)