Næsten en hel måneds nedbør, omkring 52,8 millimeter regn, hamrede på få timer ned over det nordlige Aarhus 26. august 2012 med oversvømmede kældre i Lystrup og en lukket Djurslandsmotorvej som konsekvens. Dengang medvirkede Egå Engsø til at forebygge yderligere oversvømmelser ved husene langs Egåen i Risskov og de trafikale knudepunkter omkring Lystrupvej og Viengevej.

Men det kan ske igen – og denne gang med mere og kraftigere regn grundet klimaforandringer. Det er politikerne i Aarhus Byråd også opmærksomme på, og ved sidste uges budgetforlig valgte et flertal at afsætte 75 millioner kroner, der specifikt kan bruges til blandt andet at etablere en ny engsø ved Hede Enge nær genbrugsstationen i Risskov.

Det glæder rådmanden for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek (V), der længe har haft et ønske om at skabe en engsø mere. Han husker stadig de voldsomme billeder fra oversvømmelserne i 2012 og ønsker ikke at se en gentagelse.

- Skybruddet i 2012 var ikke en engangshændelse, og vi risikerer, at huse i Risskov bliver oversvømmet, hvis ikke kapaciteten rækker i de nuværende tiltag som Egå Engsø, siger Bünyamin Simsek og tilføjer:

- Derfor mener jeg, det er rettidig omhu at skabe en ekstra engsø ved Hede Enge. Der er ingen grund til at spille bagklog, når først skaden er sket, for det bliver meget dyrere, når oversvømmelserne er der. Den her løsning er både billig og fornuftig, siger Bünyamin Simsek.

Ifølge Teknik & Miljøs beregninger vil det koste omkring 30 millioner kroner at etablere en ny engsø til at optage fremtidens store vandmængder. Aarhus Kommune ejer i forvejen omkring halvdelen af jorden nær Hede Enge, men den største udgift bliver at opkøbe det resterende areal fra lodsejerne i området.

Men spørger man rådmanden, får man meget mere end bare klimasikring for pengene. Han mener blot, at man bør kigge længere væk end på Egå Engsø for selv at få syn for, hvad en ny sø kan bidrage med.

- Det handler om at få flere gode synergier med investeringerne. Med Hede Engsø undgår vi oversvømmelser af folks hjem, men vi får også et endnu større rekreativt område og endnu mere biodiversitet, hvis vi binder Egå Engsø sammen med en ny. Man behøver ikke drømme, for vi kan allerede nu se dyrelivet og aktivitetsniveauet fra borgerne ved den eksisterende, siger rådmanden.

Men hvor du fra fugletårnet ved Egå Engsø kan se vand næsten hele vejen op til Djurslandsmotorvejen, vil en ny engsø ved Hede Enge i store perioder ende med at se vandfattig ud til sammenligning. Det er faktisk hele pointen, forklarer Henning Hermansen, der er biolog ved Teknik & Miljø.

- Hvis man vil reducere risikoen for oversvømmelse, er det en skidt idé at lade en masse vand flyde ind på forhånd, for så er der ikke plads til at optage mere, når der virkelig er behov for at opmagasinere større mængder for at undgå oversvømmelser længere nede af Egåen, siger Henning Hermansen og tilføjer:

- Derfor bliver det næppe en sø i stil med Egå Engsø, der har et højt vandspejl hele tiden. I virkeligheden bliver det nok snarere to mindre søer med grønne områder imellem.

De to tænkte søer skal fungere som et reservoir, når regnen står ned i stride strømme som ved monster-skybruddet 26. august 2012. Dengang kunne Egåen kun akkurat rumme vandmasserne, selvom Egå Engsø var i stand til at opmagasinere op mod 600 millioner liter vand.

- Dengang så vi nogle store vandmængder komme bragende ned ad Egåen og det gav anledning til oversvømmelse i nogle områder. Den risiko kan man reducere yderligere, hvis man i stedet kan hobe mere vand op ved en ny engsø, fortæller Henning Hermansen.

Det burde give trafikanterne på Lystrupvej og husejerne langs Egåen i Risskov mere ro i sjælen, når de ser en mørk sky passere over sig. Begge områder bliver i kommunens egen rapport om konsekvenserne af klimaændringer for Vejlby-Risskov omtalt som "kritiske lokaliteter", hvis Egåen skulle stige over sine bredder.

Hidtil er husejerne langs åen sluppet billigt takket være slusen og pumperne ved Egåens udmunding til Aarhus Bugt ved Åkrogen, men når vejrforholdene bliver voldsommere, bliver man nødt til at ruste sig imod værre scenarier.

- Går pumperne i stykker eller mangler kapacitet, når der er højvande i bugten, kan vandet fra Egåen ikke løbe ud, og så kan der opstå endnu større oversvømmelser. Når vi snakker klimatilpasning, kan vi ikke tænke i dagligdagssituationer. Vi bliver nødt til at forberede os på de kritiske situationer, siger Henning Hermansen.

Ifølge rådmand Bünyamin Simsek har man allerede set eksempler på, at Egå Engsø og Årslev Engsø vest for Brabrand Sø har sat en stopper for potentielt kritiske oversvømmelser. Han tør dog ikke sige, hvornår man vil sikre Vejlby-Risskov og Lystrupvej med endnu et værn mod vandmasserne i form af Hede Engsø.

Der er flere naturprojekter end Hede Engsø, der kan få en bid af forligspartiernes 75 millioner kroner store budgetkage, og på nuværende tidspunkt har rådmanden ikke en top tre over de projekter, han helst ser realiseret først. Men han mener ikke, at byrådet kan se bort fra en ny engsø.

- Hede Engsø er en nødvendig investering, som byrådet ikke kan ignorere, men jeg synes generelt, vi har et ambitiøst byråd, der handler på de løsninger, vi kommer med. Vi har travlt med klimatilpasningen, men vi har også det lange lys på, siger Bünyamin Simsek og kommer med sin forsigtige forudsigelse:

- Jeg tror, vi har en Hede Engsø om 10 år.

Store betonfirkanter, som ligner overdimensionerede legoklodser, en stribe ny asfalt og tre træskure på meget høje ben.

Det er det, man bliver mødt af på parkeringspladsen foran vaskehallen på Sønderskovvej, og det har ledt til en del undren og spørgsmål fra de bilister, som dagligt kører forbi.

For hvad bliver parkeringspladsen normalt brugt til? Hvor længe skal pladsen være rammet ind af store betonklodser, og hvad bliver de brugt til?

Det kan Tenna Steenbock Olsen, som er afdelingsleder ved Entreprenørenheden i Aarhus Kommune, svare på – og faktisk er forklaringen ganske logisk.

Parkeringspladsen, som primært benyttes af pendlere, da den ligger lige op til motorvejen, er midlertidigt en del af kommunens vinterberedskab. Det vil sige, at der skal opbevares vejsalt på pladsen, og at kommunens små traktorer til saltspredning skal holde der.

- Kommunen har haft stilleplads på Arresøvej i Risskov, og hele nordbyens vintertjeneste har været kørt derfra, men der skal bygges boliger på området. Vi skulle have bygget en ny saltplads for enden af Lægårdsvej i Lystrup, men coronapandemien har forsinket leverancen af en masse materialer, siger Tenna Steenbock Olsen.

Derfor har kommunen fået tilladelse til at bruge pendlerparkeringspladsen denne vinter. Kommunen kunne godt have kørt saltet fra Edwin Rahrs Vej, hvor de også har hjemme, men af hensyn til serviceniveauet har man altså valgt at oprette en midlertidig plads.

- Vi vil gerne være sikre på, at vi når ud i de fjerneste kroge indenfor rimelig tid. Så vi besluttede at lave en midlertidig plads, for ellers bliver servicen for ringe i den nordligste del af byen, forklarer Tenna Steenbock Olsen.

Der bliver lagt en stor teltdug over de store betonklodser for at holde saltet tørt. Klodserne skal desuden gøre det nemmere for gummigeden at skrabe saltet op.

Derudover er der anlagt et område, hvor de små traktorer kan skylles efter brug, og hvor vandet ledes ud i et udskilleranlæg.

- Klodserne er lavet i genbrugsmaterialer. Vi har tidligere haft nogle andre store betonfundamenter, men dem skal man støbe fast, så der er ret meget arbejde i dem. De her klodser er meget stabile, fordi de låser sig fast i hinanden og ikke kræver andet end et plant underlag at stå på, siger Tenna Steenbock Olsen.

Foruden klodserne er der også opsat tre høje træhuse på parkeringspladsen. Ifølge Tenna Steenbock Olsen er det siloer, som indeholder et andet slags tømiddel, der bliver brugt på udvalgte forsøgsstrækninger.

Alle materialerne på parkeringspladsen skal også bruges på den permanente saltplads på Lægårdsvej. Går alt efter planen, står den færdig til sommeren næste år.

De bilister, som plejer at bruge parkeringspladsen ved Sønderskovvej, henvises til parkeringspladsen ved motorvejsafkørsel 17 på Mejlbyvej.

De seneste uger har debatten om et centrum i Lystrup igen taget fart. Aarhus Kommune planlægger at lave en ny lokalplan for bydelscentret ved Lystrup Centervej, og i den forbindelse har en projektgruppe indsendt et forslag til, hvordan byrummet kan komme til at se ud.

Bag forslaget står Coop, Boligforeningen Århus Omegn, som ejer Elstedhøj, entreprenørvirksomheden KPC, PRO Developments og Sweco Architects.

- Grundlæggende udspringer det af et ønske fra fællesrådet, og det er faldet sammen med, at Coop har et ønske om at udvikle deres butik. Man vil gerne skabe et rum, hvor folk har lyst til at opholde sig. Vi prøver at tilføre området et nyt hjerte, siger Steen Gissel, som er arkitekt hos Sweco Architects og repræsenterer projektgruppen.

I forbindelse med kommunens lokalplanarbejde er der blevet afholdt to workshops for at få borgernes idéer til, hvad en bymidte skal indeholde, og hvordan den skal se ud.

Projektgruppens visioner er endnu blot et forslag, og gruppen skal nu arbejde videre med de input, der er kommet fra borgerne.

Det bærende element i forslaget går på at skabe et bytorv på pladsen foran SuperBrugsen. To opgange i Elstedhøj skal rives ned for at skabe luft og udsyn ind til torvet, og så skal der opføres et såkaldt ”punkthus” i seks etager med private boliger på hjørnet mellem Sønderskovvej og Lystrup Centervej.

- Ved at fjerne to opgange skabes den nødvendige plads til at lave det nye hus, som er livgivende til torvet. Det skaber også et varieret boligudbud, for i dag er der mange parcelhuse og almene boliger, men der mangler noget til at udfylde andre behov, siger Steen Gissel og forklarer, at det seks etager høje hus bliver et vartegn for den nye bymidte.

I samme bygning er tanken at bygge et beboerhus til beboerne i Elstedhøj, og i stueetagen skal der gøres plads til en ny og mindre dagligvareforretning.

- Butikken skal henvende sig ud til torvet for at give noget mere liv. Udenfor forretningen kunne vi forestille os en pavillon, som måske kunne have nogle skiftende salgsmuligheder, udstillinger eller arrangementer. Vi laver også et lille opholdstorv foran butikken, hvor man kan sidde i læ, forklarer Steen Gissel.

Lokalerne overfor SuperBrugsen, hvor der i dag blandt andet er apotek, fjernes, og SuperBrugsen udvides og åbnes op med glasfacader mod torvet. I stedet for de nuværende butikslokaler gøres der plads til mindre forretninger andre steder på bytorvet.

- Vi tror, der er behov for en anden type butikker, og vi skaber plads til dem både nord og syd for Lystrup Centervej. Det ikke er butikker på 100-200 kvadratmeter, det er små lokaler, så man kan komme med en lille husleje og prøve nogle ting af for at tilføre noget liv, siger Steen Gissel.

Projektgruppens vision beskriver også, at der skal anlægges et strøg på tværs af Lystrup Centervej. Det skal binde pladserne foran SuperBrugsen og idrætscentret sammen. Ved seneste workshop var der dog flere borgere, der udtrykte bekymring for, hvis bløde og hårde trafikanter blandes.

Vejen er meget trafikeret, og ifølge projektgruppen er det for dyrt at lave en tunnel til bilerne, ligesom det ikke vil give den ønskede effekt at etablere en gangbro.

- Det er ret vigtigt, at vi får bundet det sydlige og nordlige torv sammen. Vi er godt klar over, at det ikke er forløst endnu, men det kommer, og vi vil gerne vise senere, at det kan lade sig gøre, siger Steen Gissel.

Naturen og det grønne får også en plads på det nye bytorv, hvis projektgruppens forslag gennemføres. De ønsker at etablere et gennemgående grønt stisystem henover torvet, som binder naturen i den nordlige del af byen sammen med naturen syd for bymidten.

Derudover skal der etableres en god stiforbindelse for cykler og gående fra nord og fra skolen, så området også bliver forbundet med det nye svømme- og aktivitetscenter Momentet og fællesskabspladsen.

Forslaget fra projektgruppen er ikke endeligt vedtaget, og derfor er det stadig uvist, hvordan bymidten helt præcist kommer til at se ud.

Ifølge Steen Gissel bliver der lavet justeringer på baggrund af de to workshops og den fremtidige borgerinddragelse, men han føler sig ret sikker på, at de grundlæggende elementer i forslaget kan realiseres.

- Det hele læner sig lidt op ad hinanden, men vi er afhængige af, at de her ting lykkedes som en helhed. Hvis nogle af elementerne begynder at falde ud, skaber det problemer andre steder, så det er vigtigt, at vi har hovedingredienserne med, siger han.

Lystrup og omegn er ikke bare et oplandsområde til Aarhus præget af landsbystemning. Nej, det er et område i rivende udvikling med omkring 12.000 indbyggere, og udviklingen går kun én vej. Netop derfor er det vigtigt, at der findes attraktive mødesteder og aktiviteter for børn og unge.

Sådan lyder det fra Mathias Bach, der er en af forældrene bag gruppen Lystrup Skatepark. Som navnet antyder er det en gruppe, der arbejder for at få anlagt skatefaciliteter i Lystrup.

- Hvis vi ikke giver de unge nogle fede rammer at være i, så har de ikke noget sjovt at lave en fredag aften. Hvad er alternativet? Skal de tage ind til Aarhus for at finde noget at give sig til? lyder det retorisk fra ham.

De otte forældre har først og fremmest søgt lokal opbakning hos foreningsidrætten, boligforeninger og forældre, og indtil nu har responsen været positiv.

- Vi har endnu ikke mødt nogen, der ikke synes, at der mangler et naturligt mødested udendørs, hvor unge mennesker i Lystrup kan være aktive sammen, siger Mathias Bach og påpeger, at behovet for udendørs idrætsfaciliteter er blevet særligt tydeligt under coronapandemien.

Det er særligt den selvorganiserede idræt, der mangler faciliteter og vilkår i Lystrup, mener forældrene bag Lystrup Skatepark. For selvom foreningsidrætten er stærk, er den ikke nødvendigvis for alle.

- Der er masser af sport, man kan gå til, men nu har jeg selv en dreng, der ikke er så begejstret for fodbold, badminton og sådan nogle ting. Han vil hellere stå på skateboard og løbehjul, og det er der ikke de store muligheder for herude, siger Camilla Veng, som også er medlem af gruppen.

Hensigten er derfor også, at de fremtidige faciliteter skal kunne bruges til mange forskellige aktiviteter.

- Vi vil gerne gå all-in, så der er mulighed for både at stå på løbehjul, skateboard og rulleskøjter og køre på sin BMX-cykel, siger Camilla Veng.

Ifølge gruppen kan parken placeres flere steder, men særligt området omkring Lystrup Centervej med skolerne, idrætscentret og svømmehallen i nærheden er interessant.

- Foreningsidrætten er her i forvejen, og de gør et kæmpe stykke arbejde for at få opgraderet udeområderne. Det kommer til at generere mere trafik og trække folk til, og det skal man koble sig på og bygge ud på, siger Mathias Bach og understreger, at den endelige placering endnu ikke er valgt.

Det vigtigste er, at skateparken ligger på et åbent og tilgængeligt sted.

Det er ikke kun i Lystrup, der er særlig interesse for at få anlagt skatefaciliteter. På hjemmesiden www.aarhusmangleroutdoor.dk kan man se de mange forslag, som borgerne har sendt til kommunen om nye udendørsfaciliteter. Her er det tydeligt, at der flere steder er et stort ønske om ramper og parker – både i oplandsområderne og i midtbyen.

Nogle af de forældre i Lystrup, som ønsker en skatepark, er inspireret af faciliteterne i Galten Skatepark, men faktisk er der anlæg flere steder i Aarhus, blandt andet i Risskov og på Læssøesgades Skole.

Alligevel mener Mathias Bach og de andre forældre, at der er behov for faciliteter i Lystrup.

- Man kunne aldrig drømme om at tilbyde Nye, Lystrup og Hjortshøj én fælles fodboldbane. Det ville man aldrig gøre, så det er en underlig tilgang, at man skal tage til en anden by for at få adgang til den selvorganiserede idræt, siger han.

En skatepark vil desuden ikke kun komme de unge til gode. Det kan også blive et fremtidigt mødested for andre grupper af borgere, forklarer Camilla Veng:

- Det kunne være fedt at skabe et miljø, hvor der udover de her faciliteter også er mulighed for at sætte sig og spise noget mad. Så det bliver hyggeligt for alle aldre at være her.

Lystrup Skatepark vil gerne have endnu flere medlemmer, og i deres gruppe på Facebook arrangerer de møder og dagsordener. De skal mødes med det lokale fællesråd i oktober, hvor de skal have konkret materiale klar til fremvisning.

Som det næste skal de ifølge Mathias Bach finde ud af, hvor det er muligt at anlægge parken og fortsætte med at søge lokal opbakning.

Derefter skal der naturligvis søges om finansiering. De ved ikke med sikkerhed, hvad prisen ender på, men de har hentet inspiration hos Galten Skatepark, hvis budget lå på knap 5 mio. kr.

Når det kommer til selve udformningen af faciliteterne, bliver børnene og de unge en vigtig medspiller, mener Mathias Bach:

- De unge skal tage ejerskab på det og gøre det til deres. Vi kan se, at skatemiljøerne er nogle utroligt rare steder at være for børn og unge, selvom der ikke er voksne til stede. Der er en god kultur, og det tror vi også på, at man kan skabe her.

Egentlig skulle børnene og pædagogerne i Børnehuset Løvstikken have flyttet ind i deres lokaler i Nye allerede i juni. Men byggeriet er blevet forsinket, og lokalerne står derfor først klar til brug i efteråret.

- Vi håber på oktober, men vi ved det reelt ikke, siger Mette Aaskov Hammer, der er pædagogisk leder i Løvstikken.

Institutionen, som består af både børnehave og vuggestue, har i dag hjemme på Elsted Byvej, og bliver ved indflytningen den største institution i Aarhus. Bygningerne i Nye, som er under opførelse, har kapacitet til knap 200 børn.

- Noget af det, jeg er optaget af, er at sikre, at vi får skabt en institution, hvor der er nærhed, og hvor man også har et lille fællesskab i det store hus. Så man som børnehave- eller vuggestuebarn stadigvæk har et mindre tilknytningsforhold i den store institution, siger Mette Aaskov Hammer.

Den store, nye institution bliver bygget op omkring fire mindre klynger. Hver klynge består af tre børnegrupper, som deler fællesrum. Børnehuset får en naturlegeplads med grønne områder, engblomster samt sansemæssige og motoriske udfordringer, som børnene kan prøve kræfter med.

- Det er en institution, der skyder op i et meget nyt område, hvor bæredygtigheden er i fokus. Vi får masser af mulighed for at gå udenfor institutionen til den rige fauna med vilde blomster og insekter. Bæredygtigheden er også en af de ting, vi vil være nysgerrige på med børnene, når vi er kommet på plads i vores nye hus, siger Mette Aaskov Hammer.

Børnehuset Løvstikken åbnede i Elsted i december sidste år, og det har hele tiden været planen, at institutionen skulle flytte til Nye. Foruden natur og motorik er kerneværdierne nærhed og omsorg – også i forbindelse med flytningen.

- Alle de børn og voksne, der er i Elsted nu, flytter sammen. Frem mod flytningen vil vi tage børnene med på besøg i det nye hus, så de kan se, hvor vi skal indrette os. Alt for børnene skal være genkendeligt. Det er de samme voksne og de samme legesager, siger Mette Aaskov Hammer.

Når børnehuset flytter, er der 40 børn fordelt på to vuggestuegrupper og en børnehavegruppe.

Mette Askov Hammer forventer, at der kommer til at gå flere år, før institutionen er fyldt op med det maksimale antal børn. Hun fortæller, at de har fået henvendelser fra forældre, som ønsker en plads, men som gerne vil vente til, at flytningen er overstået.

- Så barnet kan undgå det her skift. Vi ved godt, at det er nogle andre rammer, vi skal over i, og rammerne har også betydning, men det er de samme børnegrupper og de samme voksne, så vi tænker, at flytningen kommer til at foregå forholdsvist stille og roligt, siger hun og understreger, at der bliver afsat tid til de børn, der måtte reagere på de nye omgivelser.

Til at begynde med bliver børnene præsenteret for en lille del af den nye bygning for at gøre det så overskueligt som muligt. De nye lokaler rummer foruden et motorikrum også kunst og udsmykninger, som skal aktivere børnene.

- Jeg har været med i tegneprocessen og til at kvalificere byggeriet med alle de tanker og idéer, der er om at skabe et godt børneliv i så stor en institution. Så det glæder jeg mig til at stå i spidsen for, siger Mette Aaskov Hammer.