Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger LystrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

I Lystrup er der ikke en tydelig bymidte, men det vil flere lokale initiativtagere have lavet om på. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Undskyld, men hvor skal juletræet egentlig stå?

Det virker måske som et underligt spørgsmål at stille næsten fire måneder før juleaften. Ikke desto mindre er det et spørgsmål, som går igen, når det kommer til debatten om en bymidte i Lystrup.

For hvor er centrummet i Lystrup egentlig? Er det ved idrætscentret og butikkerne ved Lystrup Centervej? Er det ved biblioteket på Bystævnet? Eller måske ved Bygaden og letbanestationen?

Problemet er, at ingen ved det, og derfor ved ingen, hvor byens juletræ skal stå.

Spørger man den lokale svømmeforening Lystrup Svømning, mangler der et tydeligt centrum og mødested i byen. Blandt andet derfor vil de anlægge en fællesskabsplads ved det nye svømmecenter.

De mange forskellige faciliteter på pladsen skal danne rammen om aktiviteter for både store og små, og så skal pladsen være byens naturlige samlingssted.

Hos Aarhus Kommune arbejder de på en ny lokalplan for området ved SuperBrugsen. De har nemlig fået en henvendelse fra en projektgruppe, som gerne vil udvikle området og styrke byens centrum.

I den forbindelse har du som borger mulighed for at give din mening til kende, når kommunen om nogle uger afholder to workshops. Hvad synes du, at bymidten skal indeholde? Og hvordan skal den se ud?

Står det til det lokale fællesråd skal der arbejdes for at styrke og tydeliggøre bymidten langs Lystrup Centervej.

- Grundidéen er at lave et torv. Det er bæltet fra Bystævnet, langs Lystrup Centervej og op til Sønderskovvej, vi på en eller anden måde skal aktivere, så folk ved, at det er der, det foregår, siger Flemming Larsen, som er formand for fællesrådet.

Alt det kan du læse mere om i denne udgave af LystrupLIV. Hvis du har kommentarer til det, du læser eller idéer til noget, jeg skal se nærmere på, må du endelig ikke tøve med at sende mig en mail på membr@lystrupliv.dk.

Tak fordi du læser med!

Billede af Mette Marie Birch Breuning
Billede af skribentens underskrift Mette Marie Birch Breuning Journalist
Ifølge Louise Dixen, som er souschef i Lystrup Svømning, skal det store udeareal ved det nye svømme- og aktivitetscenter være et samlingssted for byens borgere, som lægger op til aktivitet og fællesskab. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Stor fællesskabsplads er på vej i Lystrup: - Den skal være med til at samle byen

Lystrup Svømning er i fuld gang med byggeriet af Momentet, det nye aktivitets- og svømmecenter, og de nye faciliteter kommer ikke kun svømmere og andre sportsudøvere til gode.

Foran centret skal der anlægges en fællesskabsplads, som skal forstærke og tydeliggøre bymidten i Lystrup og være et naturligt samlingssted for byens borgere.

- Vi vil rigtig gerne skabe fællesskab i Lystrup og få folk til i højere grad at være en del af byen, siger Louise Dixen, som er souschef i Lystrup Svømning.

Svømmeforeningen mangler at finde en halv million kroner til pladsen, som skal stå klar til juni næste år.

Byggeriet af Momentet, Lystrups nye svømme- og aktivitetscenter, er i fuld gang, og i den forbindelse bliver der også anlagt en fællesskabsplads. Den skal danne ramme om aktiviteter og løfte bymidten i Lystrup.

Hos Lystrup Svømning synes de også, at der mangler et tydeligere centrum i byen. Et sted med aktivitet og liv, som kan binde området sammen.

Og det er der råd for. Som en del af Momentet, det nye svømme- og aktivitetscenter, bliver der anlagt en stor fællesskabsplads.

- Vi har kaldt den aktivitets- og fællesskabspladsen, fordi vi rigtig gerne vil skabe fællesskab i Lystrup og få folk til i højere grad at være en del af byen, siger Louise Dixen, som er souschef i Lystrup Svømning.

Lystrup er en kæmpestor forstad, men hvor går du hen, når du er ny i byen og gerne vil møde folk? Det er det, vi gerne vil med pladsen. Den skal være med til at samle byen.

Louise Dixen, souschef i Lystrup Svømning

Udearealet er tænkt ind i projektet omkring Momentet, fordi byen mangler naturlige mødesteder. Pladsen skal styrke bymidten, forklarer hun:

- Lystrup er en kæmpestor forstad, men hvor går du hen, når du er ny i byen og gerne vil møde folk? Det er det, vi gerne vil med pladsen. Den skal være med til at samle byen.

Fem zoner

Det store, nye udeareal skal ligge foran centret ved Lystrup Skole, og pladsen skal være tilgængelig for alle. Arealet er delt op i fem zoner, som er opkaldt efter Tryg Fondens fem baderåd.

Området bliver også interessant for de kunstinteresserede. Både udendørs og indendørs skal maler og billedhugger Hans Krull stå for kunsten.

Momentet bliver Lystrups nye svømme- og aktivitetscenter. Udearealerne foran skal være med til at tydeliggøre og styrke bymidten i byen og give plads til aktiviteter på tværs af aldre. Visualisering: GPP Arkitekter

- Vi er en idrætsforening, så vi ønsker selvfølgelig, at folk kommer her for at være aktive, men når vi siger aktivitet, dækker det også over sociale aktiviteter, forklarer Louise Dixen.

I den første zone bliver der anlagt et boldspil- og bevægelsesareal, hvor der er indbygget sidde- og træningsområder langs siderne.

Idéen er, at området kommer til at tiltrække folk i alle aldre, som ønsker at bevæge sig enten i form af boldspil eller styrke- og motoriktræning.

Kom før og bliv efter

Den anden zone bliver pladsens centrale samlingssted med en større grillhytte, et udendørskøkken og spise- og opholdspladser. Derudover bliver der på en 100 meter lang vildmarksskrænt plantet vilde blomster og krydderurter, som kan bruges i madlavningen.

Sociale arrangementer for både privatpersoner og foreninger bliver omdrejningspunktet for denne del af pladsen, forklarer Louise Dixen:

- Her kan vi lave arrangementer som for eksempel fællesspisning eller 'spis og svøm'. Arrangementer som samler lokalsamfundet, og som gør, at man har lyst til at komme før svømning og blive bagefter.

I midten af kortet ses Momentet, mens arealet udenom bliver den nye fællesskabsplads. Zonerne er inddelt med numre. Kort: Tress

Zone 3 bliver et område for læring og brug af sanserne. Der bliver blandt andet anlagt en stor trampolin i midten af området og en sansegynge, mens der bliver opsat læringsmateriale om vind og vejr - i tråd med baderådene.

Saunagus og udendørs bruser

Den fjerde zone bliver opdelt i to delområder. På den første del bliver der plads til både holdtræning og balancetræning, og på den anden del, som skal ligge i forlængelse af svømmehallens saunaer, kan der laves saunagus.

- Og så kommer der til at være to udendørsbrusere og nogle mere afslappende møbler, siger Louise Dixen.

I den sidste zone bliver der bygget en stor tribune med en tilhørende bold- og aktivitetskasse, som skal indeholde redskaber til forskellige spil og lege. På tribunen kan der også afholdes udendørs foredrag, kurser eller loppemarkeder.

Byggeriet af Momentet er i fuld gang, og hvis alt går efter planen, overtager svømmeforeningen nøglerne til de nye faciliteter i midten af maj næste år. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Budgettet for det samlede udeareal ligger på 1,3 mio. kr. Finansieringen til fællesskabspladsen er stadig i gang. Svømmeforeningen har søgt en lang række fonde og har fundet fundraising på over en halv million kroner. Nu håber de på lokal opbakning til at finde den halve million, de mangler.

- Får vi ikke midlerne, skal vi skalere ned. Så bliver det ikke et lige så fedt område, hvilket er megaærgerligt, afslutter Louise Dixen.

Pladsen skal stå klar til den officielle indvielse af Momentet i juni 2022.

På LystrupLIV har vi tidligere beskrevet, hvordan det går med byggeriet af Momentet. Den artikel kan du læse her.

Aarhus Kommune arbejder i øjeblikket på en ny lokalplan for området ved handelscentret på Lystrup Centervej. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Mangler Lystrup en bymidte, og hvad skal den indeholde? Nu kan du give dit besyv med

Synes du, at Lystrup mangler en bymidte? Måske et torv med butikker og grønne områder?

Så har du mulighed for at komme med input, når Aarhus Kommune inviterer til workshops om lokalplanen ’Lystrup Bymidte’. Projektet finder sted på baggrund af et bredt lokalt ønske om et tydeligere centrum.

- Den geografiske afgræsning af området er vi ikke helt skarpe på endnu, men det handler i hvert fald om området omkring SuperBrugsen. Der er også en projektgruppe, som har nogle ønsker til det sted, siger Dorte Ringgaard Simonsen, som er byplanlægger ved Aarhus Kommune.

Læs mere om projektet og de to borgermøder i artiklen.

Synes du, at Lystrup mangler et tydeligere centrum med butikker eller rekreative områder? Så har du mulighed for at komme med dine input, når Aarhus Kommune inviterer til workshops om en ny lokalplan for Lystrup bymidte.

Aarhus Kommune er i øjeblikket i gang med et større lokalplanarbejde i Lystrup. Det drejer sig om området omkring SuperBrugsen – den uofficielle bymidte i Lystrup.

Og netop ordet ’bymidte’ er helt centralt, fortæller Dorte Ringgaard Simonsen, som er byplanlægger i Aarhus Kommune.

- Arbejdet med lokalplanen er blevet til i forlængelse af fællesrådets ønske om at forstærke en bymidte i Lystrup. Der er ikke et identitetsskabende centrum i Lystrup, og det kunne fællesrådet, som er talerøret for byen, godt tænke sig.

Den her lokalplan er jævnt stor. En lokalplan er et lille stykke lov. Det er et regelsæt om, hvordan fremtiden skal se ud, og man kan være mere eller mindre detaljeret.

Dorte Ringgaard Simonsen, byplanlægger i Aarhus Kommune

Hun er ansvarlig for arbejdet med den nye lokalplan, som hedder ’Lystrup Bymidte’. En lokalplan fastlægger, hvordan et område skal udvikles, og beskriver blandt andet, hvordan bygningerne i området skal se ud, og hvad de må bruges til.

- Den geografiske afgræsning af området er vi ikke helt skarpe på endnu, men det handler i hvert fald om området omkring SuperBrugsen. Der er også en projektgruppe, som har nogle ønsker til det sted, siger Dorte Ringgaard Simonsen.

To workshops

Projektgruppen består af en række grundejere, investorer og en rådgiver. Gruppen har henvendt sig til kommunen med forslag til projekter i området, og på den baggrund er lokalplanarbejdet gået i gang.

- Da det er noget, der ligger borgerne på sinde, kunne vi godt tænke os at opholde os lidt længere på den her side af igangsætningen. Vi vil se, om vi kan supplere det forslag, som allerede er kommet, og få en dialog om, hvorvidt borgerne også synes, det er det rigtige at gøre, forklarer Dorte Ringgaard Simonsen.

Arbejdet med den nye lokalplan er fortsat i afklaringsfasen, og for at få borgernes idéer til, hvad en fremtidig bymidte skal indeholde, inviterer kommunen til workshops henholdsvis den 22. september og 5. oktober. Her vil fokus være, hvad borgerne savner, og hvad de vil bruge en stærkere bymidte til.

Hvad er en lokalplan?

En lokalplan bestemmer, hvordan et bestemt område må benyttes, og hvordan udviklingen i området skal være fremover.

Lokalplanen fastlægger blandt andet:

  • Hvad området og bygningerne i området skal bruges til.
  • Hvor og hvordan bygninger og veje skal ligge og bygges.
  • Hvor stor bebyggelsesprocenten er for området.
  • Hvordan huse og bygninger skal se ud i forhold til materialer, farver, vinduer, tagtyper og så videre.

En lokalplan er først gældende fra det tidspunkt, den er blevet vedtaget. Derfor kan eksisterende bygninger, som ikke er i overensstemmelse med en ny lokalplan, bevares.

Kilde: https://www.legaldesk.dk/artikler/hvad-er-en-lokalplan

- Omdrejningspunktet for den første workshop er, hvilke anvendelser og funktioner man kunne forestille sig at supplere stedet med. Hvad er det for nogle funktioner, stedet mangler i dag, og hvilke har det i forvejen, som vi kan skrue op for? Anden gang prøver vi at arbejde med, hvilke byrum og bygninger – altså fysiske rammer – området skal have, siger Dorte Ringgaard Simonsen.

Hun nævner blandt andet højden på de fremtidige bygninger som et muligt emne:

- Hvordan ser Lystrup egentlig på sig selv? Kan de forestille sig at skrue op for højden, eller kan de slet ikke forestille sig det? Hvordan er folks bevidsthed om det her sted?

En ren tavle

De to borgermøder supplerer den offentlige høring, som finder sted senere i processen, forklarer Dorte Ringgaard Simonsen:

- Vi har en rimelig ren tavle, så det handler om idéudvikling og om at nå brugerne for at kvalificere det konkrete, fysiske arbejde, vi skal lave fremover.

Hun opfordrer borgerne i Lystrup til at deltage ved de to workshops. Jo bredere et publikum, jo flere bud får kommunen på, hvad den fremtidige bymidte skal indeholde. Lokalplanen for Lystrup bymidte ligger i "den store ende", forklarer hun:

- Den her lokalplan er jævnt stor. En lokalplan er et lille stykke lov. Det er et regelsæt om, hvordan fremtiden skal se ud, og man kan være mere eller mindre detaljeret. Det ved vi ikke endnu. Jeg tror, vi ender med et konkret bud på, hvordan vi kan lave ny byudvikling i området.

Hvis du er interesseret i at deltage i de to workshops eller vil høre nærmere, kan du rette henvendelse til den ansvarlige medarbejder hos kommunen på sbri@aarhus.dk.

Ifølge Flemming Larsen, som er formand for Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd, har der i flere år været et ønske om en stærkere bymidte i Lystrup. Både fra de lokale borgere og fra fællesrådet. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Fællesrådsformand om en stærk bymidte i Lystrup: - Det er nu, der er momentum

Et tydeligere og stærkere centrum vil gavne lokalsamfundet og øge det lokale engagement.

Sådan lyder det fra Flemming Larsen, som er formand for fællesrådet i Lystrup, Elsted, Elev og Nye:

- Der har i mange år været et ønske om et mødested i byen. Det er gået igen i debatter, til møder og på Facebook.

Han glæder sig over de lokale initiativer om samlingssteder i Lystrup og foreslår, at der bliver udviklet et torv og en bymidte ved Lystrup Centervej.

Ifølge Flemming Larsen, som er formand for det lokale fællesråd, er drivkraften netop nu til at få øje på, når det drejer sig om at få udviklet en stærkere bymidte i Lystrup. Det vil gavne området og danne grobund for et stærkere lokalsamfund, mener han.

Det har været et ønske i mange år. Ikke kun hos fællesrådet for Lystrup, Elsted, Elev og Nye, men også hos de lokale borgere. Sådan beskriver Flemming Larsen, som er formand for fællesrådet, debatten om en stærkere bymidte i Lystrup:

- Der har i mange år været et ønske om et mødested i byen. Det er gået igen i debatter, til møder og på Facebook.

Efter mange år ser der nu ud til at ske noget. Kommunen er i gang med et større lokalplanarbejde vedrørende området ved SuperBrugsen. Idrætscentret skal udvides og gøres mere tilgængeligt fra Lystrup Centervej, og svømmeforeningen har planer om at anlægge et stort, nyt udeareal, som skal være et lokalt samlingssted.

- Det er det, der skaber et momentum, og det som gør, at der måske kan ske noget i området. Pludselig er der nogle stærke aktører, som skaber en mulighed for at gøre noget. Det skal gribes, siger Flemming Larsen.

Bare giv os Vanddragen

De igangværende projekter er alle centreret omkring Lystrup Centervej, og ifølge Flemming Larsen er det hensigtsmæssigt at skabe et stærkt og tydeligt centrum netop der.

- Du har i forvejen alle de faciliteter, som tegner et centrum. Idrætsfaciliteter, plejehjem, kirke, skole. Så det vil være nærliggende at gøre det der, siger han.

Vi bor i et område, som er begunstiget af åbenhed, lys og luft, og det er bestemt det, som folk prioriterer højest herude. Men vi vil på en eller anden måde også gerne kunne identificere os med stedet og føle os som borgere i en by.

Flemming Larsen, formand for Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd

Han mener, at området omkring bydelscentret ved apoteket og SuperBrugsen bør udformes som et torv med blandt andet specialbutikker, caféer og installationer til aktivering af børn og unge:

- Grundidéen er at lave et torv. Det er bæltet fra Bystævnet, langs Lystrup Centervej og op til Sønderskovvej, vi på en eller anden måde skal aktivere, så folk ved, at det er der, det foregår.

Faktisk har fællesrådet allerede henvendt sig til kommunen og givet udtryk for, at Vanddragen, det meget omdiskuterede kunstværk, som tidligere stod på Store Torv, gerne må komme til Lystrup. Derudover ønsker fællesrådet, at biblioteket bliver rykket længere mod ’centrum’.

- Biblioteket og borgerservicefunktionen er noget, der hører med i et centrum, siger Flemming Larsen.

Visioner for fremtiden

I april stillede SF i byrådet forslag om en helhedsplan for Lystrup, blandt andet på baggrund af ønsket om en tydeligere bymidte.

Forslaget blev sendt til behandling i magistraten, og mange af byrådsmedlemmerne understregede i byrådssalen, at det kræver mange ressourcer at lave en helhedsplan. Samtidig blev det pointeret, at mange andre oplandsbyer også ønsker helhedsplaner for deres områder.

Det lokale fællesråd mener, at Lystrup Centervej er det oplagte sted til en bymidte. Her ligger i forvejen skolen, kirken, forskellige butikker og idrætsfaciliteter. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Flemming Larsen er umiddelbart positiv overfor forslaget fra SF. Han mener, at en helhedsplan kan være med til at lægge de overordnede visioner for, hvordan Lystrup, Elsted, Elev og Nye bliver bundet bedre sammen.

- En helhedsplan kan laves på forskellige niveauer. Hvis man laver en plan med næsten samme bindende virkning som en kommuneplan eller lokalplan, så er det alt for dyrt. Og det ville også låse udviklingen fast. Men det er en god idé at have en nogenlunde veltænkt og underbygget vision for, hvordan tingene kan udvikle sig, siger han.

Et bedre lokalt liv

Mange af indbyggerne i Lystrup, Elsted, Elev og Nye er optaget af adgangen til naturen og den friske luft, fortæller Flemming Larsen. Alligevel er det vigtigt, at området også har et stærkt centrum:

- Man taler meget om, at man skal kunne identificere sig med sit område. Vi bor i et område, som er begunstiget af åbenhed, lys og luft, og det er bestemt det, som folk prioriterer højest herude. Men vi vil på en eller anden måde også gerne kunne identificere os med stedet og føle os som borgere i en by.

En tydeligere bymidte vil ifølge ham føre til et bedre og sjovere lokalt liv, og han ser frem til at følge med i både de lokale initiativer og kommunens arbejde med en ny lokalplan:

- Jeg tror, at det vil øge det lokale engagement herude. Vi har et idrætsforeningsliv, som er rigtig godt, men jeg tror, at flere mennesker vil være interesseret i at være aktive i deres lokalsamfund i større eller mindre grad.