Hos Lystrup Svømning synes de også, at der mangler et tydeligere centrum i byen. Et sted med aktivitet og liv, som kan binde området sammen.

Og det er der råd for. Som en del af Momentet, det nye svømme- og aktivitetscenter, bliver der anlagt en stor fællesskabsplads.

- Vi har kaldt den aktivitets- og fællesskabspladsen, fordi vi rigtig gerne vil skabe fællesskab i Lystrup og få folk til i højere grad at være en del af byen, siger Louise Dixen, som er souschef i Lystrup Svømning.

Udearealet er tænkt ind i projektet omkring Momentet, fordi byen mangler naturlige mødesteder. Pladsen skal styrke bymidten, forklarer hun:

- Lystrup er en kæmpestor forstad, men hvor går du hen, når du er ny i byen og gerne vil møde folk? Det er det, vi gerne vil med pladsen. Den skal være med til at samle byen.

Det store, nye udeareal skal ligge foran centret ved Lystrup Skole, og pladsen skal være tilgængelig for alle. Arealet er delt op i fem zoner, som er opkaldt efter Tryg Fondens fem baderåd.

Området bliver også interessant for de kunstinteresserede. Både udendørs og indendørs skal maler og billedhugger Hans Krull stå for kunsten.

- Vi er en idrætsforening, så vi ønsker selvfølgelig, at folk kommer her for at være aktive, men når vi siger aktivitet, dækker det også over sociale aktiviteter, forklarer Louise Dixen.

I den første zone bliver der anlagt et boldspil- og bevægelsesareal, hvor der er indbygget sidde- og træningsområder langs siderne.

Idéen er, at området kommer til at tiltrække folk i alle aldre, som ønsker at bevæge sig enten i form af boldspil eller styrke- og motoriktræning.

Den anden zone bliver pladsens centrale samlingssted med en større grillhytte, et udendørskøkken og spise- og opholdspladser. Derudover bliver der på en 100 meter lang vildmarksskrænt plantet vilde blomster og krydderurter, som kan bruges i madlavningen.

Sociale arrangementer for både privatpersoner og foreninger bliver omdrejningspunktet for denne del af pladsen, forklarer Louise Dixen:

- Her kan vi lave arrangementer som for eksempel fællesspisning eller 'spis og svøm'. Arrangementer som samler lokalsamfundet, og som gør, at man har lyst til at komme før svømning og blive bagefter.

Zone 3 bliver et område for læring og brug af sanserne. Der bliver blandt andet anlagt en stor trampolin i midten af området og en sansegynge, mens der bliver opsat læringsmateriale om vind og vejr - i tråd med baderådene.

Den fjerde zone bliver opdelt i to delområder. På den første del bliver der plads til både holdtræning og balancetræning, og på den anden del, som skal ligge i forlængelse af svømmehallens saunaer, kan der laves saunagus.

- Og så kommer der til at være to udendørsbrusere og nogle mere afslappende møbler, siger Louise Dixen.

I den sidste zone bliver der bygget en stor tribune med en tilhørende bold- og aktivitetskasse, som skal indeholde redskaber til forskellige spil og lege. På tribunen kan der også afholdes udendørs foredrag, kurser eller loppemarkeder.

Budgettet for det samlede udeareal ligger på 1,3 mio. kr. Finansieringen til fællesskabspladsen er stadig i gang. Svømmeforeningen har søgt en lang række fonde og har fundet fundraising på over en halv million kroner. Nu håber de på lokal opbakning til at finde den halve million, de mangler.

- Får vi ikke midlerne, skal vi skalere ned. Så bliver det ikke et lige så fedt område, hvilket er megaærgerligt, afslutter Louise Dixen.

Pladsen skal stå klar til den officielle indvielse af Momentet i juni 2022.

På LystrupLIV har vi tidligere beskrevet, hvordan det går med byggeriet af Momentet. Den artikel kan du læse her.

Aarhus Kommune er i øjeblikket i gang med et større lokalplanarbejde i Lystrup. Det drejer sig om området omkring SuperBrugsen – den uofficielle bymidte i Lystrup.

Og netop ordet ’bymidte’ er helt centralt, fortæller Dorte Ringgaard Simonsen, som er byplanlægger i Aarhus Kommune.

- Arbejdet med lokalplanen er blevet til i forlængelse af fællesrådets ønske om at forstærke en bymidte i Lystrup. Der er ikke et identitetsskabende centrum i Lystrup, og det kunne fællesrådet, som er talerøret for byen, godt tænke sig.

Hun er ansvarlig for arbejdet med den nye lokalplan, som hedder ’Lystrup Bymidte’. En lokalplan fastlægger, hvordan et område skal udvikles, og beskriver blandt andet, hvordan bygningerne i området skal se ud, og hvad de må bruges til.

- Den geografiske afgræsning af området er vi ikke helt skarpe på endnu, men det handler i hvert fald om området omkring SuperBrugsen. Der er også en projektgruppe, som har nogle ønsker til det sted, siger Dorte Ringgaard Simonsen.

Projektgruppen består af en række grundejere, investorer og en rådgiver. Gruppen har henvendt sig til kommunen med forslag til projekter i området, og på den baggrund er lokalplanarbejdet gået i gang.

- Da det er noget, der ligger borgerne på sinde, kunne vi godt tænke os at opholde os lidt længere på den her side af igangsætningen. Vi vil se, om vi kan supplere det forslag, som allerede er kommet, og få en dialog om, hvorvidt borgerne også synes, det er det rigtige at gøre, forklarer Dorte Ringgaard Simonsen.

Arbejdet med den nye lokalplan er fortsat i afklaringsfasen, og for at få borgernes idéer til, hvad en fremtidig bymidte skal indeholde, inviterer kommunen til workshops henholdsvis den 22. september og 5. oktober. Her vil fokus være, hvad borgerne savner, og hvad de vil bruge en stærkere bymidte til.

- Omdrejningspunktet for den første workshop er, hvilke anvendelser og funktioner man kunne forestille sig at supplere stedet med. Hvad er det for nogle funktioner, stedet mangler i dag, og hvilke har det i forvejen, som vi kan skrue op for? Anden gang prøver vi at arbejde med, hvilke byrum og bygninger – altså fysiske rammer – området skal have, siger Dorte Ringgaard Simonsen.

Hun nævner blandt andet højden på de fremtidige bygninger som et muligt emne:

- Hvordan ser Lystrup egentlig på sig selv? Kan de forestille sig at skrue op for højden, eller kan de slet ikke forestille sig det? Hvordan er folks bevidsthed om det her sted?

De to borgermøder supplerer den offentlige høring, som finder sted senere i processen, forklarer Dorte Ringgaard Simonsen:

- Vi har en rimelig ren tavle, så det handler om idéudvikling og om at nå brugerne for at kvalificere det konkrete, fysiske arbejde, vi skal lave fremover.

Hun opfordrer borgerne i Lystrup til at deltage ved de to workshops. Jo bredere et publikum, jo flere bud får kommunen på, hvad den fremtidige bymidte skal indeholde. Lokalplanen for Lystrup bymidte ligger i "den store ende", forklarer hun:

- Den her lokalplan er jævnt stor. En lokalplan er et lille stykke lov. Det er et regelsæt om, hvordan fremtiden skal se ud, og man kan være mere eller mindre detaljeret. Det ved vi ikke endnu. Jeg tror, vi ender med et konkret bud på, hvordan vi kan lave ny byudvikling i området.

Hvis du er interesseret i at deltage i de to workshops eller vil høre nærmere, kan du rette henvendelse til den ansvarlige medarbejder hos kommunen på sbri@aarhus.dk.

Det har været et ønske i mange år. Ikke kun hos fællesrådet for Lystrup, Elsted, Elev og Nye, men også hos de lokale borgere. Sådan beskriver Flemming Larsen, som er formand for fællesrådet, debatten om en stærkere bymidte i Lystrup:

- Der har i mange år været et ønske om et mødested i byen. Det er gået igen i debatter, til møder og på Facebook.

Efter mange år ser der nu ud til at ske noget. Kommunen er i gang med et større lokalplanarbejde vedrørende området ved SuperBrugsen. Idrætscentret skal udvides og gøres mere tilgængeligt fra Lystrup Centervej, og svømmeforeningen har planer om at anlægge et stort, nyt udeareal, som skal være et lokalt samlingssted.

- Det er det, der skaber et momentum, og det som gør, at der måske kan ske noget i området. Pludselig er der nogle stærke aktører, som skaber en mulighed for at gøre noget. Det skal gribes, siger Flemming Larsen.

De igangværende projekter er alle centreret omkring Lystrup Centervej, og ifølge Flemming Larsen er det hensigtsmæssigt at skabe et stærkt og tydeligt centrum netop der.

- Du har i forvejen alle de faciliteter, som tegner et centrum. Idrætsfaciliteter, plejehjem, kirke, skole. Så det vil være nærliggende at gøre det der, siger han.

Han mener, at området omkring bydelscentret ved apoteket og SuperBrugsen bør udformes som et torv med blandt andet specialbutikker, caféer og installationer til aktivering af børn og unge:

- Grundidéen er at lave et torv. Det er bæltet fra Bystævnet, langs Lystrup Centervej og op til Sønderskovvej, vi på en eller anden måde skal aktivere, så folk ved, at det er der, det foregår.

Faktisk har fællesrådet allerede henvendt sig til kommunen og givet udtryk for, at Vanddragen, det meget omdiskuterede kunstværk, som tidligere stod på Store Torv, gerne må komme til Lystrup. Derudover ønsker fællesrådet, at biblioteket bliver rykket længere mod ’centrum’.

- Biblioteket og borgerservicefunktionen er noget, der hører med i et centrum, siger Flemming Larsen.

I april stillede SF i byrådet forslag om en helhedsplan for Lystrup, blandt andet på baggrund af ønsket om en tydeligere bymidte.

Forslaget blev sendt til behandling i magistraten, og mange af byrådsmedlemmerne understregede i byrådssalen, at det kræver mange ressourcer at lave en helhedsplan. Samtidig blev det pointeret, at mange andre oplandsbyer også ønsker helhedsplaner for deres områder.

Flemming Larsen er umiddelbart positiv overfor forslaget fra SF. Han mener, at en helhedsplan kan være med til at lægge de overordnede visioner for, hvordan Lystrup, Elsted, Elev og Nye bliver bundet bedre sammen.

- En helhedsplan kan laves på forskellige niveauer. Hvis man laver en plan med næsten samme bindende virkning som en kommuneplan eller lokalplan, så er det alt for dyrt. Og det ville også låse udviklingen fast. Men det er en god idé at have en nogenlunde veltænkt og underbygget vision for, hvordan tingene kan udvikle sig, siger han.

Mange af indbyggerne i Lystrup, Elsted, Elev og Nye er optaget af adgangen til naturen og den friske luft, fortæller Flemming Larsen. Alligevel er det vigtigt, at området også har et stærkt centrum:

- Man taler meget om, at man skal kunne identificere sig med sit område. Vi bor i et område, som er begunstiget af åbenhed, lys og luft, og det er bestemt det, som folk prioriterer højest herude. Men vi vil på en eller anden måde også gerne kunne identificere os med stedet og føle os som borgere i en by.

En tydeligere bymidte vil ifølge ham føre til et bedre og sjovere lokalt liv, og han ser frem til at følge med i både de lokale initiativer og kommunens arbejde med en ny lokalplan:

- Jeg tror, at det vil øge det lokale engagement herude. Vi har et idrætsforeningsliv, som er rigtig godt, men jeg tror, at flere mennesker vil være interesseret i at være aktive i deres lokalsamfund i større eller mindre grad.