Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger LystrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Nye bliver en bydel med fokus på bæredygtighed og fællesskab. Helhedsplanen for området beskriver visionerne og planerne for den fremtidige udvikling. Visualiseringer: Cebra Architecture

Back to the future: Et kig på fremtidens Nye

Jeg håber, at du sidder godt i stolen, mens formiddagskaffen damper i din kop. Og så håber jeg, at du er klar til at tage fat på endnu et nyhedsbrev fra LystrupLIV.

I dag skal vi en tur ud i fremtiden. Nærmere bestemt til fremtidens Nye.

Byrådet har besluttet, at den helhedsplan, som skal danne baggrund for anden etape af byggeriet, skal i høring. Planen er ikke endeligt vedtaget endnu, men mange spørgsmål melder sig, når en helt ny bydel skal bygges op fra bunden.

For hvordan kommer husene, lejlighederne og de andre bygninger til at se ud? Hvor mange mennesker, bliver der plads til? Hvilke butikker kommer der til at være, og hvornår er Nye helt færdigbygget?

De spørgsmål får du forhåbentlig svar på, når vi dykker ned i de vigtigste elementer fra helhedsplanen. Du kan også se de foreløbige visualiseringer og danne dig et indtryk af, hvordan Nye kommer til at se ud.

Måske kører du dagligt forbi Nye på Høvej eller Elstedvej, eller måske cykler du igennem Lisbjerg Skov for at komme ned til letbanen? Så har du måske også spekuleret over, hvordan der bliver gjort plads til de mange nye indbyggere på vejene og stierne.

Der er planer om både nye stier, veje, delebiler og shuttlebusser, og det ser vi også nærmere på. Advarsel: Det bliver en smule teknisk.

Til sidst kan du læse om Børnehuset Løvstikken, som til efteråret flytter ind i helt nye lokaler i Nye. Til den tid bliver det den største daginstitution i Aarhus.

I dag svæver LystrupLIV i et lidt højere luftlag med øje på fremtiden. Jeg håber, at du har lyst til at svæve med. I næste uge planter vi igen fødderne på jorden. Det lover jeg.

God lørdag og god læselyst!

Billede af Mette Marie Birch Breuning
Billede af skribentens underskrift Mette Marie Birch Breuning Journalist
Vi dykker ned i de mange planer for Nye, der er beskrevet i helhedsplanen. Visualisering: Cebra Architecture

Et byggeri i seks etaper – sådan kommer Nye til at se ud

Det er lidt svært at forestille sig. Altså at der kommer til at ligge en by med 10.000-15.000 indbyggere syd for Elev.

En by, som skal strække sig helt ned til Djurslandmotorvejen, og hvor midtbyen bliver fyldt med forretninger og caféer.

Ikke desto mindre er det planerne for Nye, og byggeriet er som bekendt allerede gået i gang.

Nu har byrådet besluttet at sende den anden helhedsplan for området i høring. En helhedsplan som beskriver den fremtidige udvikling og forklarer de næste etaper i byggeriet.

Den plan dykker vi ned i. Tag med til fremtiden og få indtryk af, hvordan Nye kommer til at se ud.

Byggeriet af Nye er i fuld gang, og helhedsplanen for næste etape skal i høring. Vi sætter det lange lys på, dykker ned i planen og giver et overblik over, hvordan fremtidens Nye kommer til at se ud.

Forestil dig, at du står mellem høje etagebyggerier med træfacader. På det ene gadehjørne ligger der en café, hvor folk køber to-go-kaffe på vej til arbejde, og på den anden side af vejen er cykelsmeden ved at åbne sit værksted. På gaden kører en shuttlebus forbi, som fragter passagerer til letbanestoppet i centrum af byen, imens travle mennesker cykler forbi.

For nu er det et fremtidsscenarie. Men nogenlunde sådan kan man forestille sig, at Nye kommer til at se ud. I hvert fald hvis man tager udgangspunkt i beskrivelserne i den nye og reviderede helhedsplan for området. En helhedsplan som endnu ikke er endeligt godkendt, men som byrådet har besluttet at sende i høring.

Hvad er en helhedsplan?

  • En helhedsplan udstikker rammerne og visionerne for udviklingen af et område.
  • I planen er der beskrivelser af alt fra arkitektur til infrastruktur og natur.
  • Helhedsplanen sætter de overordnede fysiske rammer for udviklingen, udpeger strategier og skitserer de træk, der skal sætte udviklingen i gang.
  • Det er helhedsplanen fra 2011, der ligger til grund for første etape af byggeriet i Nye.
  • Byrådet i Aarhus har tidligere vedtaget, at en revideret helhedsplan for Nye, altså Helhedsplan 2.0, skal godkendes, inden der kan vedtages yderligere lokalplaner, og byggeriet kan fortsætte. Det er den helhedsplan, der nu er sendt i høring.

Kilde: Aarhus Kommune

Helhedsplanen fastlægger de overordnede rammer og visioner for udviklingen af Nye, og i denne artikel dykker vi ned i, hvordan fremtidens Nye er beskrevet.

Hvordan bliver byen opbygget? Hvor mange mennesker skal den rumme? Og hvor mange butikker bliver der plads til?

Lad os se nærmere på det.

Fra Elev i nord til motorvejen i syd

Nye strækker sig fra Elev i nord til Djurslandmotorvejen i syd. Byggeriet har været i gang i den nordøstlige del af området siden 2017, hvor det første spadestik blev taget. Kort: Tækker Group

Området, hvor Nye skal ligge, strækker sig fra Elev i nord til Djurslandmotorvejen i syd. Og fra Høvej i øst til markerne foran Lisbjerg Skov i vest. Det forventes ifølge den nye helhedsplan, at området kommer til at rumme omkring 13.500 indbyggere og mellem 2.000 og 4.000 arbejdspladser.

Det endelige antal indbyggere er ikke fastsat, og i forbindelse med byrådets behandling af helhedsplanen blev der stillet spørgsmålstegn ved, hvor stor byen reelt bliver. Den del holder vi selvfølgelig øje med her på LystrupLIV.

Nye er opdelt i syv bydele, som bliver bygget over seks etaper, og når vi siger, at vi tager det lange lys på, så mener vi det. Byggeriet forventes nemlig at forløbe over 30-40 år.

Første etape: Urtehaven

Sneglehusene er en del af byggeriet i første etape og ligger i Urtehaven i den nordøstlige del af Nye. Foto: Silas Bang

Urtehaven ligger i den nordøstlige del af Nye og grænser op til Elev og ud til Høvej.

Dele af første etape er allerede færdigbygget, og de første familier er flyttet ind. Boligerne består af både leje- og ejerlejligheder og rækkehuse, og det forventede antal boliger i Urtehaven er 650.

Området kommer næsten udelukkende til at bestå af boliger, men købmandsforretningen NYMA er allerede åbnet i midlertidige lokaler på Nye Høvej. I 2022 flytter den til mere permanente lokaler.

Anden etape: Løvholmen og Skovbrynet

'Torvet', som ses på visualiseringen, er et område i bydelen Løvholmen. Den del af Nye skal bygges i den næste og anden etape. Visualisering: Cebra Architecture

Byggeriet i anden etape med områderne Løvholmen og Skovbrynet, som ligger i den nordlige og nordvestlige del af Nye, kan først sættes i gang, når den nye helhedsplan er godkendt, og der er udarbejdet lokalplaner.

Det forventede antal boliger er 1300, og der kommer til at være mere erhvervsbyggeri end i første etape.

Området skal desuden lægge grund til den første folkeskole, som forventes at stå klar i efteråret 2024. Desuden bliver der anlagt idræts- og kulturfaciliteter og et dagtilbud til de mindste.

I den nye helhedsplan er der desuden sat krav om, at 25 procent af byggeriet i etape to skal være almene boliger.

Tredje etape: Midtbyen

I den tredje etape af byggeriet skal Midtbyen i Nye anlægges. Her bliver der bygget højest, og der skal blandt andet ligge butikker, caféer og frisører. Visualisering: Cebra Architecture

I tredje etape af byggeriet bliver den centrale del af Nye, Midtbyen, anlagt. Byggeriet her bliver det højeste, og kan nå helt op i otte etagers højde. Det er også i Midtbyen, at beboerne kommer til at bo tættest.

Faktisk er planen, at bygningerne bliver højere, jo længere ind mod Midtbyen, man bevæger sig.

Foruden boliger kommer området også til at summe af liv omkring detailhandlen og dagligvarebutikkerne. Ifølge helhedsplanen kommer der til at være én stor og flere små dagligvarebutikker, omkring 25-40 små lokale butikker, kontorfællesskaber, tegnestuer og så videre.

Midtbyen skal anlægges omkring det nuværende letbanestop, og det forventes, at byggeriet kan gå i gang i årene 2025-2030.

Fjerde etape: Overdrevet

Ringen bliver den gennemgående vej i Nye, som skal binde bydelene sammen. Planen er, at hastighedsgrænsen skal ligge på 40 kilometer i timen. Visualisering: Cebra Architecture

Overdrevet er placeret i den sydvestlige del af Nye ned mod motorvejen.

Området kommer til at lægge grund til et større erhvervsområde til teknologi- og videnserhverv og iværksættervirksomheder.

Omkring 50 procent af byggeriet bliver erhvervsbyggeri.

Femte og sjette etape: Vådengen og Frugtlunden

De syv bydele Urtehaven, Løvholmen, Skovbrynet, Midtbyen, Overdrevet, Vådengen og Frugtlunden. Vådengen og Frugtlunden er de sidste to etaper i byggeriet. Kort: Tækker Group

Vådengen og Frugtlunden udgør den sydlige og sydøstlige del af Nye, og er de to sidste etaper i byggeriet.

Områderne kommer primært til at bestå af boliger, og i Frugtlunden kan bygningerne nå op i seks etager.

De to ringe

De syv bydele bliver også bundet sammen af en bypark kaldet Kulturringen. Visualisering: Cebra Architecture

Foruden de syv bydele er visionen, at Midtbyen skal omkranses af en bynær park kaldet Kulturringen. Den skal binde alle kvartererne sammen, og skal bestå af planter, buske og træer, som blomstrer i hvide og lyse toner.

Kulturringen udvikles løbende i takt med etaperne, men stiforløbet etableres allerede i den nordlige del af Nye i forbindelse med første og anden etape af byggeriet.

Kvartererne bliver desuden forbundet af Ringen – en bygade hvor bilister maksimalt må køre 40 kilometer i timen. Langs Ringen skal der blandt andet ligge butikker og restauranter.

Grønne kiler

På den nordlige grænse mod Elev bliver der anlagt en grøn fælled, som skal sikre, at der bliver luft mellem det eksisterende parcelhuskvarter i Elev og byggeriet i Nye. Visualisering: Cebra Architecture

Natur og bæredygtighed er gennemgående elementer i både omgivelserne og arkitekturen i Nye. En stor del af bygningerne bliver bygget eller beklædt i træ, og mellem byggeriet skal der flere steder vokse vilde blomster og planter.

I den nordligste del af Nye skal Den Grønne Fælled sikre, at der bliver afstand mellem det eksisterende parcelhuskvarter i Elev og de nye bydele Urtehaven og Løvholmen.

Mod både øst og vest skal der være grønne kiler, og adgangen til Lisbjerg Skov bliver forbedret med nye stier.

Hvis der skal bygges endnu en folkeskole i Nye, skal den ligge nær letbanestoppet i den centrale del af byen.

På nuværende tidspunkt er der boliger til salg i Sneglehusene, som er under opførelse. Der er både lejligheder og rækkehuse, og de koster mellem 1,8 og 5,3 mio. kr.

Helhedsplan 2.0 for Nye kan læses her.

I Nye skal der anlægges en ringvej, som skal binde områdets syv bydele sammen. Fra den kommer der til at være fem indfaldsveje, som forbinder Nye med de omkringliggende områder. Visualisering: Cebra Architecture

Nedlagte veje, nye veje, shuttlebusser og delebiler – hvordan bliver trafikken i og omkring Nye?

Med flere tusinde nye indbyggere kommer også mere trafik. Og selvom kollektiv trafik med letbanen, shuttlebusser og delebiler bliver en del af løsningen i Nye, skal der også gøres plads til flere bilister.

Planerne for det står i den helhedsplan, som byrådet har besluttet at sende i offentlig høring. Mens det påtænkes at nedlægge nogle veje og anlægge andre, skal området have et stort stisystem til cyklister og fodgængere.

Vi tager et kig på planerne for trafikken i Nye – og undskylder på forhånd, at det bliver en smule teknisk.

Der skal gøres plads til flere tusinde nye indbyggere i Nye – også på vejene. Den kollektive transport og cyklismen er i fokus, men der skal også om- og nedlægges veje for at gøre plads til de mange bilister.

Når Nye er færdigbygget om mange år, kommer der sandsynligvis til at bo mellem 10.000 og 15.000 mennesker i den ny by. Det får naturligvis betydning for den trafikale situation i det nordlige Aarhus.

I den nye helhedsplan, som ikke er endeligt vedtaget endnu, er de fremtidige planer og visioner for infrastrukturen beskrevet.

For selvom intentionen er at udvikle en by, der giver gode vilkår for alternative transportformer som kollektiv trafik, cyklisme og gang, skal der også gøres plads til nye bilister.

Endnu en gang tager vi de lange briller på og kigger ind i fremtidens Nye – denne gang med fokus på trafikken.

Nye og gamle veje

I Nye vil man anlægge en gennemgående ringvejsforbindelse kaldet Ringen, som skal binde bydelene sammen. Visionen er, at den tosporede vej skal være den primære færdselsåre internt i Nye, og hastighedsgrænsen kommer til at ligge på 40 kilometer i timen.

I første omgang bliver den del af Ringen, som ligger nord for Elstedvej, anlagt. Ifølge helhedsplanen skal den sikre adgang til de nye boligområder og skolen. Hele Ringen er etableret, når Nye er fuldt udbygget.

Ved letbanestationen, som til den tid ligger i Midtbyen, bliver der desuden anlagt en ensrettet ringvej, som skal give adgang til områdets centerfunktioner.

Fra Ringen bliver Nye koblet på de omkringliggende veje via fem indfaldsveje: Koldkilde, Høvej mod nord og syd, Elstedvej mod nord, en ny forbindelse mellem Ringen og Randersvej og Larsmindevej.

Alle vejene i og omkring Nye skal som udgangspunkt være tosporede. Hastighedsgrænsen bliver 40 km/t i byzonerne, og 60 km/t i åbent land. På den nye vej, der skal anlægges mellem Randersvej og Ringen, bliver hastighedsgrænsen dog 50 km/t, fordi området til den tid vil være omdannet til by. Kort: Tækker Group, Aarhus Kommune

Linjeføringen til den nye vej mellem Ringen og Randersvej er ikke fastlagt, men visionen er, at den skal ligge parallelt med Djurslandmotorvejen. I den forbindelse vil kommunen anlægge et nyt tilslutningsanlæg til motorvejen vest for Terp, hvilket betyder, at den nuværende tilslutning ved Randersvej bliver nedlagt.

Koldkilde kommer til at dreje ind mod Nye syd for den nye skole, og Elevvej gennem Lisbjerg Skov kommer derfor i højere grad til at fungere som stiforbindelse. Trafikken gennem skoven mindskes, men bilkørsel er tilladt.

Larsmindevej bliver i en overgangsperiode den primære forbindelse mellem Nye og Lisbjerg, og kørebanen udvides derfor til seks meter.

Helhedsplanen slår fast, at mange af forslagene ikke er vedtaget, og at tidshorisonten er lang.

Stier mellem Lisbjerg og Lystrup

Stisystemet i og omkring Nye skal give de bedste forudsætninger for at tage cyklen eller gå.

Derfor er intentionen at anlægge en øst-vestgående sti, som forbinder Lystrup og Lisbjerg og løber igennem Nye. Det indebærer blandt andet en ny sti langs Larsmindevej, en sti langs letbanen og en sti langs Elstedvej. Stien kommer til at ligge delvist langs veje og delvist i eget spor.

Fra stien skal der være tre separate stier, som giver forbindelse til boligområderne i Nye. Herfra vil der også være stier til Elev.

Derudover planlægges der en overordnet stiforbindelse mellem Lystrup og Lisbjerg, som skal løbe på den nordlige side af letbanen. Mellem byerne og langs letbanen ligger den i sit eget spor.

Den sydlige del af Elstedvej bliver nedlagt som vej og skal fungere som sti mellem Nye og Terp.

Nye og de omkringliggende områder får med tiden et stort netværk af stier. Nogle kommer til at ligge i eget spor, mens andre skal ligge langs vejene. Kort: Tækker Group, Aarhus Kommune

I selve Nye bliver der anlagt to stisystemer. Et langs Ringen og et andet i Kulturringen – områdets grønne bypark. Stierne i Nye får både lys og fast belægning.

I første omgang anlægges stierne i Nye nord for letbanen.

Shuttlebus og førerløse busser

Letbanestoppet i Nye er allerede etableret men ligger lige nu relativt isoleret. Den del af Nye, der skal grænse ned mod letbanen, skal anlægges i tredje etape af byggeriet.

I helhedsplanen foreslås desuden private initiativer til gavn for den kollektive trafik. Her nævnes en intern shuttlebus, der skal køre langs Ringen og fragte passagerer fra de enkelte bydele til letbanestationen og førerløse lavhastighedsbusser.

Allerede nu har firmaet Weemow delebiler i Nye, som det er muligt at leje og aflevere på faste pladser. I helhedsplanen lægges der desuden op til flere deleordninger, for eksempel af cykler.

Der skal etableres ladestationer til både elcykler og elbiler.

Bor du i eller omkring Nye, og er du bekymret, spændt eller forventningsfuld omkring fremtidens infrastruktur, byliv, tæthed eller noget helt fjerde? Så vil jeg meget gerne høre fra dig. Du kan sende mig en uforpligtende mail på membr@lystrupliv.dk.

Byggeriet er i fuld gang, og håbet er, at børnene og pædagogerne kan flytte ind i de nye lokaler til oktober. Foto: Mette Aaskov Hammer

Til efteråret slår Aarhus’ største daginstitution dørene op i Nye

Hvis alt går som planlagt, kan Børnehuset Løvstikken flytte ind i helt nye lokaler i Nye til oktober.

Den integrerede institution for børn i alderen 0 til 6 år bliver ved indflytning Aarhus’ største. Der er kapacitet til knap 200 børn i de nye bygninger.

- Noget af det, jeg er optaget af, er at sikre, at vi får skabt en institution, hvor der er nærhed, og hvor man også har et lille fællesskab i det store hus, siger Mette Aaskov Hammer, som er pædagogisk leder i børnehuset.

Institutionen har lige nu hjemme i lokaler på Elsted Byvej 40. Læs mere om flytningen og se billeder af byggeriet i artiklen.

Bæredygtighed, omsorg og nærvær bliver kerneværdier, når Børnehuset Løvstikken til efteråret flytter ind i spritnye lokaler i Nye.

Egentlig skulle børnene og pædagogerne i Børnehuset Løvstikken have flyttet ind i deres lokaler i Nye allerede i juni. Men byggeriet er blevet forsinket, og lokalerne står derfor først klar til brug i efteråret.

- Vi håber på oktober, men vi ved det reelt ikke, siger Mette Aaskov Hammer, der er pædagogisk leder i Løvstikken.

Det er en institution, der skyder op i et meget nyt område, hvor bæredygtigheden er i fokus. Vi får masser af mulighed for at gå udenfor institutionen til den rige fauna med vilde blomster og insekter.

Mette Aaskov Hammer, pædagogisk leder i Børnehuset Løvstikken

Institutionen, som består af både børnehave og vuggestue, har i dag hjemme på Elsted Byvej, og bliver ved indflytningen den største institution i Aarhus. Bygningerne i Nye, som er under opførelse, har kapacitet til knap 200 børn.

- Noget af det, jeg er optaget af, er at sikre, at vi får skabt en institution, hvor der er nærhed, og hvor man også har et lille fællesskab i det store hus. Så man som børnehave- eller vuggestuebarn stadigvæk har et mindre tilknytningsforhold i den store institution, siger Mette Aaskov Hammer.

Bæredygtighed og vilde blomster

Den store, nye institution bliver bygget op omkring fire mindre klynger. Hver klynge består af tre børnegrupper, som deler fællesrum. Børnehuset får en naturlegeplads med grønne områder, engblomster samt sansemæssige og motoriske udfordringer, som børnene kan prøve kræfter med.

- Det er en institution, der skyder op i et meget nyt område, hvor bæredygtigheden er i fokus. Vi får masser af mulighed for at gå udenfor institutionen til den rige fauna med vilde blomster og insekter. Bæredygtigheden er også en af de ting, vi vil være nysgerrige på med børnene, når vi er kommet på plads i vores nye hus, siger Mette Aaskov Hammer.

Børnehuset Løvstikken flytter til nye lokaler i Nye i efteråret. Børnehaven skal ligge på 1. sal, mens vuggestuen får hjemme i stueetagen. I midten af institutionen er der et stort fællesrum kaldet 'Hjerterummet'. Visualisering: Pluskontoret Arkitekter A/S

Børnehuset Løvstikken åbnede i Elsted i december sidste år, og det har hele tiden været planen, at institutionen skulle flytte til Nye. Foruden natur og motorik er kerneværdierne nærhed og omsorg – også i forbindelse med flytningen.

- Alle de børn og voksne, der er i Elsted nu, flytter sammen. Frem mod flytningen vil vi tage børnene med på besøg i det nye hus, så de kan se, hvor vi skal indrette os. Alt for børnene skal være genkendeligt. Det er de samme voksne og de samme legesager, siger Mette Aaskov Hammer.

Når børnehuset flytter, er der 40 børn fordelt på to vuggestuegrupper og en børnehavegruppe.

Overskuelighed og genkendelighed

Mette Askov Hammer forventer, at der kommer til at gå flere år, før institutionen er fyldt op med det maksimale antal børn. Hun fortæller, at de har fået henvendelser fra forældre, som ønsker en plads, men som gerne vil vente til, at flytningen er overstået.

- Så barnet kan undgå det her skift. Vi ved godt, at det er nogle andre rammer, vi skal over i, og rammerne har også betydning, men det er de samme børnegrupper og de samme voksne, så vi tænker, at flytningen kommer til at foregå forholdsvist stille og roligt, siger hun og understreger, at der bliver afsat tid til de børn, der måtte reagere på de nye omgivelser.

Lave håndvaske og blå klinker på toiletterne i de nye lokaler. Foto: Mette Aaskov Hammer

Til at begynde med bliver børnene præsenteret for en lille del af den nye bygning for at gøre det så overskueligt som muligt. De nye lokaler rummer foruden et motorikrum også kunst og udsmykninger, som skal aktivere børnene.

- Jeg har været med i tegneprocessen og til at kvalificere byggeriet med alle de tanker og idéer, der er om at skabe et godt børneliv i så stor en institution. Så det glæder jeg mig til at stå i spidsen for, siger Mette Aaskov Hammer.