Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger LystrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Elev Ungdomsklub er i fare for at lukke. Jacob Jensen, Anita Pedersen og Johanne Kærgård forsøger at tiltrække medlemmer, blandt andet ved at uddele flyers og lave Facebook-opslag. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Der bliver kæmpet for det gode ungdomsliv

Når jeg tænker tilbage på mine ungdomsår, er det ikke historietimer, lektiecaféer og karakterer, jeg husker. Nej, det er idrætsdage, fester i forsamlingshuse, studieture og sommerhusture med mine venner.

Alt det er rigtig mange unge gået glip af under coronapandemien. Og måske er det fordi, det trods alt ”kun” er otte år siden, jeg fik min røde studenterhue, at jeg ikke kan lade være med at have lidt ondt af de unge.

For ungdommen får man ikke igen – uanset hvor hårdt man prøver.

I Lystrup, Elsted, Elev og Nye er der heldigvis mange lokale kræfter, der har øje for både børnene og de unge, og det skal vi se nærmere på i nyhedsbrevet i dag.

En gruppe forældre har samlet sig i et frivilligt netværk i arbejdet for at få anlagt en skatepark i Lystrup. Det kan blive et nyt samlingspunkt og ikke kun for de unge, mener de.

Og i Elev Ungdomsklub kæmper de en kamp for at tiltrække medlemmer og frivillige. Klubben er nemlig i fare for at lukke.

Det seneste halvandet år har Natteravnene været på gaden i Lystrup for at skabe dialog og tryghed. Spørger man formanden, mangler de unge et mødested, hvor de kan feste og spille høj musik.

I stedet hænger de blandt andet ud ved fodboldbanerne, men i sommerferien i år har formanden for fodboldforeningen, Susanne Pedersen, ikke fået en eneste naboklage om støj, som hun ellers plejer.

- Corona er ikke godt for ret meget, men det har måske været godt for tolerancen, siger hun.

Alt det kan du blive klogere på i dagens nyhedsbrev, og til sidst laver vi et lille sidespring. I sidste uge sendte byrådet nemlig Helhedsplan 2.0 for Nye i offentlige høring. Det kan du læse mere om i den sidste artikel.

Hvis du kan lide det, du læser, så send endelig nyheden om LystrupLIV videre til din nabo eller gode ven. Har du kommentarer eller idéer til historier, er du også velkommen til at sende mig en mail på membr@lystrupliv.dk – min indbakke er altid åben.

Tak fordi du læser med!

Billede af Mette Marie Birch Breuning
Billede af skribentens underskrift Mette Marie Birch Breuning Journalist
I samarbejde med andre forældre arbejder Mathias Bach og Camilla Veng på at få anlagt skatefaciliteter i Lystrup. Hendes 11-årige søn Oliver vil gerne have en skatepark, så han og de andre børn "har noget at lave, i stedet for at de bare sidder indenfor hele dagen". Foto: Mette Marie Birch Breuning

Forældregruppe vil have anlagt en skatepark i Lystrup: - De unge mangler et udendørs mødested

En gruppe forældre i Lystrup har samlet sig i arbejdet for at få anlagt en skatepark. De mener, at områdets børn og unge mangler et udendørs mødested.

- Der er masser af sport, man kan gå til, men nu har jeg selv en dreng, der ikke er så begejstret for fodbold, badminton og sådan nogle ting. Han vil hellere stå på skateboard og løbehjul, og det er der ikke de store muligheder for herude, siger Camilla Veng, en af forældrene bag.

Gruppen er i gang med at undersøge mulige placeringer – det vigtigste er, at stedet bliver åbent og tilgængeligt.

I Lystrup er en gruppe forældre gået sammen i arbejdet for at få anlagt en skatepark. Håbet er, at den vil blive et udendørs samlingspunkt for både børn, unge og voksne i området.

Lystrup og omegn er ikke bare et oplandsområde til Aarhus præget af landsbystemning. Nej, det er et område i rivende udvikling med omkring 12.000 indbyggere, og udviklingen går kun én vej. Netop derfor er det vigtigt, at der findes attraktive mødesteder og aktiviteter for børn og unge.

Sådan lyder det fra Mathias Bach, der er en af forældrene bag gruppen Lystrup Skatepark. Som navnet antyder er det en gruppe, der arbejder for at få anlagt skatefaciliteter i Lystrup.

- Hvis vi ikke giver de unge nogle fede rammer at være i, så har de ikke noget sjovt at lave en fredag aften. Hvad er alternativet? Skal de tage ind til Aarhus for at finde noget at give sig til? lyder det retorisk fra ham.

Man kunne aldrig drømme om at tilbyde Nye, Lystrup og Hjortshøj én fælles fodboldbane. Det ville man aldrig gøre, så det er en underlig tilgang, at man skal tage til en anden by for at få adgang til den selvorganiserede idræt.

Mathias Bach, medlem af gruppen Lystrup Skatepark

De otte forældre har først og fremmest søgt lokal opbakning hos foreningsidrætten, boligforeninger og forældre, og indtil nu har responsen været positiv.

- Vi har endnu ikke mødt nogen, der ikke synes, at der mangler et naturligt mødested udendørs, hvor unge mennesker i Lystrup kan være aktive sammen, siger Mathias Bach og påpeger, at behovet for udendørs idrætsfaciliteter er blevet særligt tydeligt under coronapandemien.

Et åbent og tilgængeligt sted

Det er særligt den selvorganiserede idræt, der mangler faciliteter og vilkår i Lystrup, mener forældrene bag Lystrup Skatepark. For selvom foreningsidrætten er stærk, er den ikke nødvendigvis for alle.

- Der er masser af sport, man kan gå til, men nu har jeg selv en dreng, der ikke er så begejstret for fodbold, badminton og sådan nogle ting. Han vil hellere stå på skateboard og løbehjul, og det er der ikke de store muligheder for herude, siger Camilla Veng, som også er medlem af gruppen.

Hensigten er derfor også, at de fremtidige faciliteter skal kunne bruges til mange forskellige aktiviteter.

- Vi vil gerne gå all-in, så der er mulighed for både at stå på løbehjul, skateboard og rulleskøjter og køre på sin BMX-cykel, siger Camilla Veng.

Ifølge gruppen kan parken placeres flere steder, men særligt området omkring Lystrup Centervej med skolerne, idrætscentret og svømmehallen i nærheden er interessant.

- Foreningsidrætten er her i forvejen, og de gør et kæmpe stykke arbejde for at få opgraderet udeområderne. Det kommer til at generere mere trafik og trække folk til, og det skal man koble sig på og bygge ud på, siger Mathias Bach og understreger, at den endelige placering endnu ikke er valgt.

Det vigtigste er, at skateparken ligger på et åbent og tilgængeligt sted.

Hvorfor i Lystrup?

Det er ikke kun i Lystrup, der er særlig interesse for at få anlagt skatefaciliteter. På hjemmesiden www.aarhusmangleroutdoor.dk kan man se de mange forslag, som borgerne har sendt til kommunen om nye udendørsfaciliteter. Her er det tydeligt, at der flere steder er et stort ønske om ramper og parker – både i oplandsområderne og i midtbyen.

Nogle af de forældre i Lystrup, som ønsker en skatepark, er inspireret af faciliteterne i Galten Skatepark, men faktisk er der anlæg flere steder i Aarhus, blandt andet i Risskov og på Læssøesgades Skole.

Alligevel mener Mathias Bach og de andre forældre, at der er behov for faciliteter i Lystrup.

- Man kunne aldrig drømme om at tilbyde Nye, Lystrup og Hjortshøj én fælles fodboldbane. Det ville man aldrig gøre, så det er en underlig tilgang, at man skal tage til en anden by for at få adgang til den selvorganiserede idræt, siger han.

Her kan du skate i Aarhus

Jumpstart Adventure Zone, Risskov

Robbiespot, Aarhus C

Læssøesgades Skoles Skatepark

ASS Hallen Skatepark, Højbjerg

Nydam Skatepark, Aarhus N

Godsbanen Træbowl

Gellerup Skatepark

Kilde: https://skateparks.dk/lokation/midtjylland/

En skatepark vil desuden ikke kun komme de unge til gode. Det kan også blive et fremtidigt mødested for andre grupper af borgere, forklarer Camilla Veng:

- Det kunne være fedt at skabe et miljø, hvor der udover de her faciliteter også er mulighed for at sætte sig og spise noget mad. Så det bliver hyggeligt for alle aldre at være her.

Børn og unge skal tage ejerskab

Lystrup Skatepark vil gerne have endnu flere medlemmer, og i deres gruppe på Facebook arrangerer de møder og dagsordener. De skal mødes med det lokale fællesråd i oktober, hvor de skal have konkret materiale klar til fremvisning.

Som det næste skal de ifølge Mathias Bach finde ud af, hvor det er muligt at anlægge parken og fortsætte med at søge lokal opbakning.

Derefter skal der naturligvis søges om finansiering. De ved ikke med sikkerhed, hvad prisen ender på, men de har hentet inspiration hos Galten Skatepark, hvis budget lå på knap 5 mio. kr.

Når det kommer til selve udformningen af faciliteterne, bliver børnene og de unge en vigtig medspiller, mener Mathias Bach:

- De unge skal tage ejerskab på det og gøre det til deres. Vi kan se, at skatemiljøerne er nogle utroligt rare steder at være for børn og unge, selvom der ikke er voksne til stede. Der er en god kultur, og det tror vi også på, at man kan skabe her.

Jacob Mohr Jensen, Anita Gorm Pedersen og Johanne Engelst Kærgård forsøger at hverve medlemmer til Elev Ungdomsklub, som er i fare for at lukke. Foto: Mette Marie Birch Breuning

I Elev Ungdomsklub kæmper de en kamp for overlevelse

I ungdomsklubben i Elev bliver der bagt pandekager, spillet brætspil og talt om løst og fast. Sådan har det været de seneste mange år, men hvis ikke klubben får flere medlemmer og frivillige, risikerer den at lukke.

- De unge behøver ikke at deltage i de arrangementer, vi har planlagt. Det kan sagtens være, at de bare vil komme og spille PlayStation. Det skulle gerne være et frirum for dem, og hvis de har lyst til at snakke, så er vi her, siger Jacob Mohr Jensen, som er leder af klubben.

Han, de andre medarbejdere og bestyrelsesmedlemmerne kæmper lige nu en kamp for at tiltrække medlemmer – og for at sikre, at der også fremadrettet er et klubtilbud til de unge i Elev.

I mere end 25 år har der være ungdomsklub for de 13 til 18-årige på Elev Skole, men det er ikke sikkert, at det tilbud bliver ved med at eksistere. Klubben mangler både medlemmer og frivillige for at kunne fortsætte.

I et lokale på Elev Skole er der pyntet med billedrammer på en blå væg. Initialerne EUK hænger øverst på væggen som en slags manifestation af, hvad rummet danner rammerne for.

Her bliver der spillet bordfodbold og PlayStation, spist pandekager, spillet stikbold i gymnastiksalen og købt slik i den lille, hjemmelavede bod.

Sådan har det været i mange år, for ifølge de nuværende medarbejdere har Elev Ungdomsklub eksisteret i mere end 25 år. Nu er klubben dog i fare for at lukke, fordi der mangler både medlemmer og frivillige.

- Coronatiden har betydet, at de unge har mistet noget initiativ. Det er som om, at de er blevet drænet og ikke har haft lyst til at komme så meget ud, siger Anita Gorm Pedersen, som er formand for bestyrelsen i Elev Ungdomsklub.

De unge behøver ikke at deltage i de arrangementer, vi har planlagt. Det kan sagtens være, at de bare vil komme og spille PlayStation. Det skulle gerne være et frirum for dem, og hvis de har lyst til at snakke, så er vi her.

Jacob Mohr Jensen, leder i Elev Ungdomsklub

Dykket i medlemstallet begyndte allerede inden coronapandemien, især blandt pigerne. Og nu kæmper de frivillige og ansatte for at få de unge til at melde sig ind igen. De har blandt andet forsøgt at genopfinde klubben, forklarer Jacob Mohr Jensen, som er leder af Elev Ungdomsklub:

- Vi prøvede at lave en masse arrangementer og ture ud af huset og lave nogle initiativer til at få de unge til at deltage mere i klubben. Der var bare ikke rigtig noget, der virkede.

Medlemmer og frivillige

Elev Ungdomsklub er et fritidstilbud for unge fra 7. klasse til 18 år. Ungdomsklubben er en forening under Folkeoplysningsloven, og den drives for tilskudsmidler fra Aarhus Kommune.

Klubben er den ene af to landsbyklubber i Aarhus Kommune og skal have mindst 25 medlemmer for at få tilskud.

I år har Elev Ungdomsklub fået dispensation til også at optage 6. klasser. Skolen i Elev går til og med 5. klasse, hvorefter eleverne skifter til forskellige skoler.

- Når de stopper på Elev Skole, stopper de i miniklub, og så er der ligesom et hul, før de må starte her. Så når de at komme væk og måske at finde noget andet, siger Anita Gorm Pedersen og understreger, at 6. klasserne ikke tæller med, når medlemstallet skal opgøres.

Klubben har uddelt flyers, lavet Facebook-opslag og sat prisen på et års medlemskab ned til kun 75 kroner for at tiltrække medlemmer. Men det er ikke kun de unge, klubben mangler for at overleve. Også frivillige forældre til bestyrelsesarbejdet er en mangelvare. Håbet er, at de to ting kan følges ad.

- Jo flere medlemmer man får, jo større er chancen for, at man får nogle forældre involveret, siger Anita Gorm Pedersen.

En del af en by

Aktiviteterne hos Elev Ungdomsklub spænder vidt. Der er to årlige ture, blandt andet til Lalandia. Derudover har klubben været i biografen, ude at skøjte, i bowlinghallen og meget mere. Til de ugentlige klubaftener bliver der blandt andet spillet rundbold, lavet bål og spillet brætspil.

- De unge behøver ikke at deltage i de arrangementer, vi har planlagt. Det kan sagtens være, at de bare vil komme og spille PlayStation. Det skulle gerne være et frirum for dem, og hvis de har lyst til at snakke, så er vi her, siger Jacob Mohr Jensen.

Hvis klubben er nødsaget til at lukke, vil områdets unge miste et vigtigt tilbud, hvor de har mulighed for at tale med voksne, som ikke er forældre eller skolelærere, mener Anita Gorm Pedersen.

- Vi er en lille by, hvor mange børn færdes ude om aftenen. Klubben er et sted, hvor de kan tage hen og lave noget aktivt fremfor bare at cykle rundt. Vi har vores egen ungdomsklub, skole og så videre. Det gør, at man føler, at man er en del af en by og ikke bare et vedhæng til Lystrup eller Lisbjerg, siger hun.

Elev Ungdomsklub har indtil slutningen af september til at hverve medlemmer nok. Lykkedes det ikke, må den lukke.

Dennis Mejer er formand for Natteravnene i Lystrup. Han håber, at de unge ved, at Natteravnene ikke er til stede for at pege fingre og irettesætte. - Man skal ikke stå og ånde dem i nakken, for de skal også have lov til at være unge mennesker, siger han. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Efter halvandet år med Natteravne i Lystrup: - Generelt tror jeg ikke, at der er flere problemer her end andre steder

Det er ikke kun i Lystrup, at de unge samles i bålhytter og på offentlige pladser i aften- og nattetimerne. Nogle spiller fodbold, andre drikker øl og hører musik.

I halvandet år har den lokale gruppe af Natteravne været på gaden for at skabe dialog og tryghed i Lystrup, og ifølge Dennis Mejer, som er formand gruppen, mangler de unge et mødested.

Et af de steder, de som regel hænger ud, er ved multibanen ved fodboldbanerne, og modsat andre år har formand for fodboldforeningen Susanne Pedersen ikke modtaget en eneste klage om larm fra naboerne denne sommer.

- De ”voksne” har heldigvis forstået, at vores stakkels unge mennesker har haft behov for at få luftet sig. Corona er ikke godt for ret meget, men det har måske været godt for tolerancen, siger hun.

Som så mange andre steder samles de unge i Lystrup udendørs i aftentimerne. Ifølge formanden for Natteravnene i Lystrup går det i langt de fleste tilfælde roligt for sig, men de unge kunne godt bruge et mødested, hvor de måtte drikke alkohol og feste, mener han.

De er kendt for at dele bolsjer og kondomer ud. Natteravnene som består af frivillige, lokale kræfter, som samles for at gå på gaden og skabe tryghed blandt de unge – især i aften- og nattetimerne.

- Jeg blev træt af at se på de unge mennesker i Lystrup, der hang rundt omkring og kom i de forkerte kredse og retninger. Så tænkte jeg, at hvis jeg kunne gøre en forskel og bare vejlede én ung til at komme på rette spor, så havde jeg da gjort noget.

Sådan beskriver Dennis Mejer baggrunden for, at han sammen med en gruppe lokale oprettede en afdeling for Natteravnene i Lystrup for halvandet år siden. I dag er han formand for gruppen, som består af omkring 12 frivillige.

- Vi er her for at tale med de unge mennesker. Hvis der for eksempel er nogle unge, som har drukket sig fulde, og der så ligger en og ruller rundt ude i græsset, så er vi der for at hjælpe vedkommende hjem eller ringe til forældrene. Som en støtteperson, siger Dennis Mejer og lægger vægt på, at Natteravnene ikke er til stede for at dømme eller irettesætte de unge.

Et mødested for de ældste

Natteravnene færdes mange forskellige steder i byen men er selvfølgelig opmærksomme på de områder, hvor de unge normalt mødes, forklarer Dennis Mejer. Det kan for eksempel være ved bålpladserne, ved Elstedgård og på fodboldbanerne:

- Vi prøver selvfølgelig at være de steder, hvor der er aktivitet, for at få opbygget en dialog med de unge. Men vi kommer ikke kun de samme steder, for så kan de unge måske føle, at det er en hetz, og sådan skal det ikke være.

De ”voksne” har heldigvis forstået, at vores stakkels unge mennesker har haft behov for at få luftet sig. Corona er ikke godt for ret meget, men det har måske været godt for tolerancen.

Susanne Pedersen, bestyrelsesformand i Lystrup IF Fodbold

Han vurderer, at aktiviteten blandt de unge i Lystrup er meget gennemsnitlig, og at de unge i høj grad er optaget af det samme, som unge i andre oplandsbyer.

- Generelt tror jeg ikke, at der er flere problemer her end andre steder, siger Dennis Mejer.

I Lystrup og Elsted er der både fritids- og ungdomsklubber, men ifølge Dennis Mejer mangler der et samlingssted, hvor de unge kan spille musik og drikke alkohol. Særligt for de ældste.

- Så mødes de i det offentlige rum, og så er der ikke ret meget kontrol med dem. Man skal ikke stå og ånde dem i nakken, for de skal også have lov til at være unge mennesker. Men jeg synes, at der mangler noget til de lidt ældre generationer, siger han.

Har coronaen øget tolerancen?

Et af de steder, de unge hænger ud, er på multibanen ved fodboldanlægget i Lystrup. Ifølge Susanne Pedersen, som er formand for bestyrelsen i Lystrup IF Fodbold er de unge mennesker velkomne, så længe de viser hensyn.

- Soundbokse bliver mere og mere almindelige, og det er svært for os som forening at gøre ret meget. I år prøvede vi at gribe det på forhånd ved at skrive på vores Facebook-side, at vi intet har imod, at de er der, men at de skal tænke på, at de ikke er de eneste, og det er os, der får balladen, hvis de larmer, siger hun.

På området er der desuden opsat skilte, som informerer om, at der skal være ro efter et vist tidspunkt, og at beboerne skal kontakte politiet, hvis de oplever larm og ballade. De er sat op i samarbejde med SSP-medarbejdere fra kommunen.

Fritidstilbud til unge

Lystrup Fritidsklub: Lystrup Skole, for elever i 4.-6. klasse

Lystrup Ungdomsklub: Lystrup Skole, for elever i 7. klasse og op til det 18. år

Elsted Fritidsklub: Elsted Skole, for elever i 4.-6. klasse

Elsted Ungdomsklub: Elsted Skole, for elever i 7. klasse og op til det 18. år

Elev Ungdomsklub: Elev Skole, for elever i 7. klasse og op til det 18. år

LIFFEN: En del af Lystrup Idrætsforening og en fritidsklub med fokus på idræt og fysisk aktivitet for børn i alderen 10-14 år

Normalvis modtager Susanne Pedersen mindst én støjklage om ugen i sommerferien, men i år har hun ikke fået en eneste. Hvorfor kan hun ikke sige med sikkerhed, men hun har indtryk af, at tålmodigheden med de unge er blevet større i kølvandet på coronapandemien.

- De ”voksne” har heldigvis forstået, at vores stakkels unge mennesker har haft behov for at få luftet sig. Corona er ikke godt for ret meget, men det har måske været godt for tolerancen, siger hun.

Hun er enig med Dennis Mejer i, at de unge mangler et mødested, og at der mangler en ungdomsklub, "hvor man har lov til at spille højt".

Mangel på frivillige

For at styrke indsatsen blandt de unge er Natteravnene i Lystrup blandt andet i dialog med kommunens opsøgende indsats Gadeplan og med medarbejdere fra Ung i Aarhus Nord. Men som så mange andre steder mangler der frivillige.

- Vi vil virkelig gerne have medlemmer til at hjælpe med at gå. Når der har været nogle sager med unge mennesker, som har fyldt i byen, så har folk spurgt: Hvor er Natteravnene henne? Men vi kan ikke være på gaden hele tiden, forklarer Dennis Mejer.

Hans ønskescenarie er, at Natteravnene får frivillige nok til at kunne gå en tur hver uge:

- Jeg håber, at de unge mennesker ved, at vi er her, og at de kan tage en dialog med os. Hvis de har noget på hjerte, er i tvivl om noget eller har et problem, kan vi lede dem videre til Gadeplan eller Ung i Aarhus.

En del af byggeriet i første etape af Nye står allerede færdigt, og omkring 70 familier er flyttet ind. På nuværende tidspunkt er Sneglehusene, som ses på billedet, ved at blive opført. Foto: Silas Bang

Nu kan du komme med dine input - helhedsplan for Nye er sendt i høring

Byrådet har sendt Helhedsplan 2.0 for udviklingen af Nye i offentlig høring i otte uger. Planen beskriver blandt andet rammerne for skole- og institutionsbyggeriet og for byggeriet af almene boliger.

Ved byrådsmødet blev størrelsen på Nye også diskuteret, da der har været forskellige meldinger om det endelige antal indbyggere.

- I Venstre vil vi sikre, at det skal ske i samspil med de omkringliggende landsbyer og de borgere, som allerede er bosat i området. Bekymringen er, at borgerne omkring bliver klemt og presset uhensigtsmæssigt, sagde Gert Bjerregaard (V) ved byrådsmødet.

Ved byrådsmødet i sidste uge blev anden etape for udviklingen af Nye, helhedsplan 2.0, sendt i høring. Den indeholder blandt andet planer for skole- og institutionsbyggeri samt almene boliger.

En helt ny og bæredygtig bydel, som skal bygges fra bunden. Det beskriver i meget grove og overordnede træk udviklingen af Nye.

Ved byrådsmødet onsdag 18. august sendte byrådet den anden helhedsplan for Nye i høring. Den første helhedsplan blev vedtaget i 2011, og helhedsplan 2.0 er således en revideret og videreudviklet udgave af den.

Helhedsplanen fastlægger de overordnede rammer for udviklingen af området, og ved byrådsmødet lagde flere af byrådsmedlemmerne vægt på vigtigheden af, at der bliver bygget almene boliger, som skal sikre et varieret boligudbud.

I indstillingen er der lagt op til, at området kan få 13.500 nye borgere. Det er noget større, end vi tidligere har drøftet her i byrådssalen.

Gert Bjerregaard (V)

Det almene boligbyggeri var ikke en del af den første helhedsplan, men i Helhedsplan 2.0 er det besluttet, at de almene boliger skal udgøre 25 procent af byggeriet i anden etape.

- Det er en supervigtig forudsætning for den mangfoldige by, som ikke er repræsenteret i etape et, men nu bliver en del af etape to med 25 procent. Det er ærgerligt, at der ikke er stillet krav om alment byggeri allerede i første etape, eller at det ikke er kommet af frivillighedens vej, sagde byrådsmedlem Liv Gro Jensen (SF).

Fire procent af de almene boliger bliver en del af byggeriet i første etape, mens 21 procent bliver en del af anden etape.

Hvor mange mennesker skal bo i Nye?

Den nye helhedsplan beskriver også rammerne for det kommende skolebyggeri, daginstitutioner og idrætsfaciliteter. Planerne for den kommende folkeskole har vi tidligere skrevet om her på LystrupLIV. De artikler kan læses her.

I forbindelse med byrådets behandling af Helhedsplan 2.0 i sidste uge blev der også stillet spørgsmålstegn ved størrelsen af Nye og antallet af indbyggere.

- I indstillingen er der lagt op til, at området kan få 13.500 nye borgere. Det er noget større, end vi tidligere har drøftet her i byrådssalen, sagde Venstres Gert Bjerregaard og fortsatte:

- I Venstre vil vi sikre, at det skal ske i samspil med de omkringliggende landsbyer og de borgere, som allerede er bosat i området. Bekymringen er, at borgerne omkring bliver klemt og presset uhensigtsmæssigt.

Teknikrådmand Bünyamin Simsek (V) afsluttede debatten med at slå fast, at det er vigtigt, at byrådet når til enighed om, hvor stort et område Nye skal være:

- Jeg synes, vi skal være enige om, hvor stort et område det skal være, så vi har de samme målsætninger i forhold til, hvor mange mennesker der skal bo der.

Byggeriet af Nye sker i seks etaper, hvoraf dele af første etape er færdigbygget. Næste etape kan gå i gang, når den reviderede helhedsplan er godkendt. Den er nu sendt i offentlig høring i otte uger.

På LystrupLIV dykker vi ned i udviklingen af Nye med alt, hvad det indebærer. Bor du i området, og har du tanker eller bekymringer omkring byggestøj, infrastruktur, butiksliv eller noget helt fjerde, vil jeg rigtig gerne høre fra dig. Du kan sende mig en mail på membr@lystrupliv.dk.