Annonce
Alexia Trolle bor på Egå Mosevej og bruger blandt andet grunden til opstaldning af heste. Hun kan godt lide tanken om en ny engsø, men er bekymret for, hvad det kommer til at betyde for hendes hestepension. Privatfoto
RisskovLIV og LystrupLIV

På Egå Mosevej skal beboerne muligvis sælge deres jord til en ny engsø: - Det må ikke begrænse vores adgang til engen

En engsø ved Hede Enge må ikke begrænse mulighederne for at holde hestepension og færdes på engen på hesteryg, mener Alexia Trolle. Hun bor på Egå Mosevej og er bekymret for, hvor meget jord hun muligvis skal afgive.

Står man på Egå Mosevej og kigger mod syd, får man et godt indtryk af, hvor stor Hede Enge egentlig er. Området strækker sig mod Lystrupvej og Viengevej, og der er ikke noget at sige til, at beboerne på vejen er glade for deres udsigt.

Ifølge Alexia Trolle, som bor på vejen med sin mand og børn, vil udsigten da også blive forbedret, hvis planerne om en engsø på området gennemføres.

- Som udgangspunkt kan vi godt lide tanken, og egentlig er vi ikke hundrede procent afvisende overfor projektet. Der er ingen tvivl om, at vi virkelig vil nyde at kunne sidde på terrassen og have sø-udsigt med en masse fugleliv, siger hun.

Men det er ikke de positive konsekvenser ved en ny engsø, som fylder mest hos Alexia Trolle. Det er bekymringerne for, hvor meget jord de skal sælge til kommunen, om det får betydning for deres hestepension, og om adgangen til området på hesteryg bliver indskrænket.

- Meget af jorden på engen er ejet af lodsejere, som ikke bor i området, men vi er også nogle, som har jord til vores heste. Det er ret essentielt i forhold til vores liv på ejendommen. En del af det, der finansierer vores ejendom, er, at vi har en virksomhed, hvor vi udlejer jord til heste, siger hun.

Søen skal længere ned

Det er ikke mere end et par måneder siden, at Alexia Trolle og hendes familie flyttede ind på Egå Mosevej. Hun kendte området i forvejen og havde forelsket sig i grunden med hus og stald til opstaldning af heste.

Jeg har fået nogle tegninger, hvor projektområdet er omkranset, og jeg kan godt se, hvad det betyder. Det betyder, at over 50 procent af vores jord bliver inddraget. Det er vi overhovedet ikke interesseret i.

Alexia Trolle, beboer på Egå Mosevej

Familien har omkring 18 islandske heste, som forskellige ejere har opstaldet hos dem. Foruden det rent lavpraktiske i, at noget af jorden muligvis skal bruges til en ny engsø, kan det også gøre stedet mindre attraktivt hos opstaldere, hvis rideturene i området bliver begrænset, siger Alexia Trolle:

- Vi har tidligere haft adgang hele vejen rundt om Egå Engsø, men nu er der et stykke parallelt med Lystrupvej, hvor vi ikke må ride længere.

Hun har luftet sine bekymringer for teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek (V), som er manden bag forslaget om den nye engsø. Søen skal forhindre oversvømmelser i forbindelse med fremtidige skybrud.

- Jeg har fået nogle tegninger, hvor projektområdet er omkranset, og jeg kan godt se, hvad det betyder. Det betyder, at over 50 procent af vores jord bliver inddraget. Det er vi overhovedet ikke interesseret i, siger Alexia Trolle.

Hun ønsker at indgå en dialog med kommunen om, hvor meget jord de skal afgive, og hvor tæt på grunden søen skal ligge. Bliver det som på tegningerne kan familien se frem til at få udsigt til cyklister og gående fra deres stuevindue.

Den orange streg på kortet er Egå Mosevej, hvor Alexia Trolle bor. Det grønne område er Hede Enge, hvor dele af arealet kan blive inddraget til etableringen af en ny engsø.

Derfor ønsker hun, at søen bliver rykket længere ned mod engen på den anden side af den å, der løber igennem området.

- Vi har et skovstykke helt nede på engen, og det må kommunen gerne købe. På den her side af åen er vi ikke meget for at skulle af med noget, men det må vi tage stilling til, når vi har noget konkret, siger hun.

En fuldstændig 'deal breaker'

Aarhus Kommune ejer omkring 45 procent af det areal, hvorpå den nye engsø muligvis skal ligge. Resten af området er ejet af private lodsejere, hvoraf en stor del af dem ikke selv bor i området.

Ifølge Alexia Trolle er der tale om forskellige situationer for lodsejerne og beboerne på vejen. Lodsejerne kan nemlig vælge at takke ja til erstatningsjord andre steder i kommunen, men den mulighed har hesteejerne ikke:

- Vi er nødt til at have jord, der tilstøder vores ejendom, for at vi kan bruge det til formålet.

For Alexia Trolle er det vigtigt, at søen ikke kommer for tæt på familiens hus, og at adgangen til området på hesteryg ikke bliver begrænset. Privatfoto

For Alexia Trolle er det en ’deal breaker’, hvis ridemulighederne i området bliver begrænset. Sker det, er familien ikke villige til frivilligt at sælge noget af deres jord. For uden turmuligheder har familien ingen forretning, forklarer hun:

- Det finansierer nogle af vores muligheder for at være her, så vi er nødt til at have den her adgang. Vi skal have en garanti for, at vi ikke bliver begrænset i det.

Hun kalder Egå Mosevej for et ”lille heste-community”, og forklarer, at de på tværs af ejendommene vil lave et rytterlaug for at klarlægge fælles ønsker og håb for området. Hun forstår godt behovet for klimasikring og er også indstillet på at gå på kompromis.

- Jeg mener, at der skal være plads til alle, så der må være nogle kompromiser, vi alle kan gå med på. Jeg synes ikke, at vi stiller store krav. Vi vil bare helst ikke have, at folk går på en sti lige ude foran vores vinduer, og så vil vi gerne kunne tilgå området på hesteryg, siger Alexia Trolle.

Hvis kommunen har brug for jord til et projekt, som kommer samfundet til gode, og jordejerne ikke vil sælge frivilligt, kan kommunen ekspropriere. Det vil sige, at kommunen kan overtage ejendommen og give fuld erstatning til ejerne i stedet for. Det kræver dog, at der er lovgrundlag for det.

- Hvis beslutningen er truffet, kan kommunen sige, at de har brug for vores jord for at opfylde den her vision. Og det kan godt bekymre mig, siger Alexia Trolle.

Få overblik her
LystrupLIV

Priserne på boliger stiger også i postnummer 8520, men der er ikke mere jord at bygge på

LystrupLIV

Mads Kjeldsen var en af de første, der flyttede til Nye: - I starten havde vi havudsigt tre steder, men vi vidste godt, at det nok var midlertidigt

LystrupLIV

Fugtig top og fugtig bund: Præmiebyggeri i Lærkehaven skal repareres for 14 millioner kroner

Nyhedsbrev

Er der nedrivninger og et nyt boligtårn på vej til Lystrup?

LystrupLIV

Lystrup skal have et nyt hjerte – forslag til bymidte rummer både ny dagligvarebutik og et hus i seks etager

LystrupLIV

Almen boligforening støtter nedrivning af egne boliger: - Vi tror på, at det kan styrke attraktiviteten i området

LystrupLIV

Jens Rasmussens opgang risikerer at forsvinde, men han kan godt se behovet for en stærkere bymidte

Der er intet, der er endeligt besluttet endnu, og mange ting kan stadig nå at ændre sig. Det er udgangspunktet for det projektforslag, som en gruppe grundejere og investorer har fremlagt i forbindelse med arbejdet med en stærkere bymidte i Lystrup.

LystrupLIV

Ugens undren: Hvad i alverden foregår der på parkeringspladsen foran vaskehallen?

Store betonfirkanter, som ligner overdimensionerede legoklodser, en stribe ny asfalt og tre træskure på meget høje ben.

LystrupLIV

Grøn helhedsplan for det nordlige Aarhus kan også komme borgerne i Lystrup og omegn til gode

Den bynære natur i det nordlige Aarhus er under pres, og de grønne områder bør forbindes bedre. Det er baggrunden for det udkast, som Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted Fællesråd og Mollerup Golf Club har fremlagt under navnet Vision Mølledalen.

Nyhedsbrev

Et bedre stisystem og kæmpestore legoklodser i beton

LystrupLIV

Høje karakterer til nyt naturprojekt

Nyhedsbrev

Monsterregn og vand i kælderen - ny engsø skal forhindre oversvømmelser

RisskovLIV og LystrupLIV

Nyt værn mod monsterregn: Pengene til ny engsø er måske på plads

RisskovLIV og LystrupLIV

På Egå Mosevej skal beboerne muligvis sælge deres jord til en ny engsø: - Det må ikke begrænse vores adgang til engen

RisskovLIV og LystrupLIV

Udpeget som kritisk vej: Enorm strækning på Lystrupvej risikerer at ligge i vand

RisskovLIV og LystrupLIV

Rigt fugleliv ved Egå Engsø: - Når havørnen kommer, letter alle fuglene undtagen svanerne

LystrupLIV

Hvad skal et centrum i Lystrup indeholde? Her er fire lokales bud