Annonce
Der er dukket flere skader op i Lærkehaven, afdeling 33. Rækkehusene er en del af i alt 122 klimavenlige boliger. Ved siden af fælleshuset er der opsat et solcelleanlæg, som producerer el til fælles belysning. Foto: Mette Marie Birch Breuning
LystrupLIV

Fugtig top og fugtig bund: Præmiebyggeri i Lærkehaven skal repareres for 14 millioner kroner

Der er fugtskader i både tage og sokler på de 50 rækkehuse i Lærkehaven, afdeling 33. Udbedringen er gået i gang og forventes at være færdig ved årsskiftet næste år.

Måske har du undret dig over, at rækkehusene i Lærkehaven, som ligger lige ud til fodboldbanerne i Lystrup, er pakket ind i presenninger og stilladser.

Rækkehusene, som er ejet af Boligforeningen Ringgården, er ved at blive repareret. Boligerne, som beklædt med lærketræ stod færdige i 2008, har nemlig vist sig at have flere problemer. Det kunne Århus Stiftstidende fortælle for et par måneder siden.

- Det er brandærgerligt. Vi bygger ikke noget med et ønske om kort tid efter – og 12 år er kort tid – at skulle reparere sådan nogle ting. Det her byggeri var ikke prøvet af i Danmark, men det var prøvet af i Tyskland. Derfor tænkte vi, at det ville gå i Danmark. Der må vi bare sige, at vi er blevet klogere, siger Martin Hersom Bien, som er direktør i Boligforeningen Ringgården, til LystrupLIV.

Det har nemlig vist sig, at rækkehusene har haft problemer med fugt i både tagkonstruktionen og soklen, og at de indvendige tagrender og nedløbsrør alligevel ikke var så smarte.

Prisvindende arkitektfirma

Byggeriet i boligforeningens afdeling 33 i Lærkehaven består af 50 rækkehuse. De er opført i præfabrikerede træelementer og er beklædt i træ. Boligerne har indvendige tagrender i tagene og indvendige nedløbsrør, og så er der arbejdet med tiltag, som skal sikre et lavt energiforbrug og et godt indeklima.

Vi har ikke bygget det dårligt. Vi har bygget det ud fra, hvad man mente, var den rigtige måde at bygge det på. Når det viser sig, at det ikke holder, bliver det en forsikringssag, ellers havde vi selv stået med håret i postkassen.

Martin Hersom Bien, direktør i Boligforeningen Ringgården

Rækkehusene er tegnet af det tyske og anerkendte arkitektfirma Herzog+Partner, som blandt andet har modtaget Aarhus Kommunes arkitekturpris for det bæredygtige byggeri.

Men nu skal rækkehusene altså renoveres for omkring 14 millioner kroner. Udbedringen af den første blok har været i gang siden maj, og det drejer sig først og fremmest om fugtskader:

- Vi kunne se, at der ophobede sig fugt i selve tagkonstruktionen, som er lavet af træ. Og så kunne vi se, at der omkring soklen kunne trænge fugt ind i trækonstruktionen nedefra, siger Martin Hersom Bien og understreger, at der er tale om en forsikringssag, som ikke får økonomiske konsekvenser for beboerne.

En dårlig idé

Skaderne betyder, at tagene på alle afdelingens rækkehuse skal skiftes, ligesom soklerne skal graves fri og have en ny og anderledes beklædning. Derudover skal de indvendige tagrender og nedløbsrør fjernes og etableres udvendigt i stedet for.

- Et af de indvendige nedløbsrør i den blok, vi har været i gang med, har været utæt, og derfor er der kommet svamp i trækonstruktionen, siger Martin Hersom Bien og fortsætter:

- På et tidspunkt begyndte man at lave indvendige tagrender og nedløbsrør, fordi det så pænere ud. I dag har man så fundet ud af, det er en dårlig idé.

Ifølge direktøren har nogle af beboerne også haft besøg af rotter, og i forbindelse med arbejdet med soklerne bliver der sikret yderligere mod fremtidige besøg:

- Der er problemer med rotter i hele Aarhus også i Lystrup. Særligt i yderområderne mod mark og skov ser vi udfordringerne.

Selvom reparationerne på den første blok har varet i flere måneder, og der stadig er lang vej igen, holder tidsplanen. Forventningen er, at reparationen af boligerne er færdig ved årsskiftet næste år.

Boligforeningen Ringgården har ikke analyseret den nøjagtige årsag til, at byggeriet i Lystrup ikke fungerer, men ifølge Martin Hersom Bien går deres umiddelbare konklusion på, at klimaet i Danmark er anderledes end de steder i Tyskland, hvor byggemetoden ellers har været brugt:

- Vi har ikke bygget det dårligt. Vi har bygget det ud fra, hvad man mente, var den rigtige måde at bygge det på. Når det viser sig, at det ikke holder, bliver det en forsikringssag, ellers havde vi selv stået med håret i postkassen.

Boligerne er beboelige

Beboerne i afdeling 33 i Lærkehaven, som normalvis har udsigt til de grønne områder omkring fodboldbanerne, kan det næste års tid se frem til stilladser, presenninger og håndværkerbesøg. Rækkehusene ligger i forskellige blokke, og udbedringen af skaderne sker trinvist.

Foruden støjen fra byggeriet skal beboerne i den periode, deres blok bliver repareret, leve uden tag. I stedet bliver deres bygning pakket ind i en stor presenning. Beboerne bliver ikke genhuset i forbindelse med reparationerne.

- Det er klart, at det tager noget dagslys, og det har jeg selv prøvet flere gange, og jeg ved, at det er irriterende. Men boligerne er beboelige, siger Martin Hersom Bien.

For at forhindre fejl som disse i fremtiden har Boligforeningen Ringgården indført en ekstra ”uvildig granskning”, forklarer han:

- Det er ikke kun på grund af den her sag, men fordi det er en god udvikling at tage. Når vi har et færdigprojekteret projekt, får vi en ekstern og uvildig rådgiver til at gennemgå det og pege på det, hvis der er noget, vi skal være opmærksomme på.

Få overblik her
LystrupLIV

Priserne på boliger stiger også i postnummer 8520, men der er ikke mere jord at bygge på

LystrupLIV

Mads Kjeldsen var en af de første, der flyttede til Nye: - I starten havde vi havudsigt tre steder, men vi vidste godt, at det nok var midlertidigt

LystrupLIV

Fugtig top og fugtig bund: Præmiebyggeri i Lærkehaven skal repareres for 14 millioner kroner

Nyhedsbrev

Er der nedrivninger og et nyt boligtårn på vej til Lystrup?

LystrupLIV

Lystrup skal have et nyt hjerte – forslag til bymidte rummer både ny dagligvarebutik og et hus i seks etager

LystrupLIV

Almen boligforening støtter nedrivning af egne boliger: - Vi tror på, at det kan styrke attraktiviteten i området

LystrupLIV

Jens Rasmussens opgang risikerer at forsvinde, men han kan godt se behovet for en stærkere bymidte

Der er intet, der er endeligt besluttet endnu, og mange ting kan stadig nå at ændre sig. Det er udgangspunktet for det projektforslag, som en gruppe grundejere og investorer har fremlagt i forbindelse med arbejdet med en stærkere bymidte i Lystrup.

LystrupLIV

Ugens undren: Hvad i alverden foregår der på parkeringspladsen foran vaskehallen?

Store betonfirkanter, som ligner overdimensionerede legoklodser, en stribe ny asfalt og tre træskure på meget høje ben.

LystrupLIV

Grøn helhedsplan for det nordlige Aarhus kan også komme borgerne i Lystrup og omegn til gode

Den bynære natur i det nordlige Aarhus er under pres, og de grønne områder bør forbindes bedre. Det er baggrunden for det udkast, som Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted Fællesråd og Mollerup Golf Club har fremlagt under navnet Vision Mølledalen.

Nyhedsbrev

Et bedre stisystem og kæmpestore legoklodser i beton

LystrupLIV

Høje karakterer til nyt naturprojekt

Nyhedsbrev

Monsterregn og vand i kælderen - ny engsø skal forhindre oversvømmelser

RisskovLIV og LystrupLIV

Nyt værn mod monsterregn: Pengene til ny engsø er måske på plads

RisskovLIV og LystrupLIV

På Egå Mosevej skal beboerne muligvis sælge deres jord til en ny engsø: - Det må ikke begrænse vores adgang til engen

RisskovLIV og LystrupLIV

Udpeget som kritisk vej: Enorm strækning på Lystrupvej risikerer at ligge i vand

RisskovLIV og LystrupLIV

Rigt fugleliv ved Egå Engsø: - Når havørnen kommer, letter alle fuglene undtagen svanerne

LystrupLIV

Hvad skal et centrum i Lystrup indeholde? Her er fire lokales bud